Her er en UNBOSS

Hvad er en UNBOSS? Helt enkelt en person som ikke bare er chef for sine medarbejdere, men også en inspiration for kunder, brugere, leverandører og andre som er i berøring med virksomheden. En leder der fokuserer virksomheden på at gøre en forskel for kunder eller andre fremfor at bruge kræfter på overflødigt bureaukrati. En leder der holder stramt fokus samtidig med at han/hun giver medarbejderne frihed til at bruge deres faglighed og kreativitet på at løse opgaverne bedst muligt.

Kender du en sådan leder? Eller en der kommer i nærheden af dette ideal? Måske din egen chef? Jacob Bøtter og jeg vil gerne fremhæve de gode eksempler. Kom med et eksempel. Måske en leder som vi alle kender, men også gerne en som kun få kender.

Kom med et eksempel!

9 kommentarer til “Her er en UNBOSS”

  1. Kai Poulsen

    UNBOSS..?
    Hvad hjælper det, at firma modtager ordre fra kunder – vel vidende, AT der generelt er nogle ordre fra kunder, SOM bliver leveret med op til en uges forsinkelse. Her skal ikke nævnes firmanavne.

    Kreativitet:
    http://www.berg-marketing.dk/kreativitet.htm

  2. Er du klar til at Unbosse din virksomhed? Din forening? Dit liv? | Allan Ohms

    [...] Deltag i debatten på Kolindkuren.dk [...]

  3. Jørgen Lang Jørgensen

    Som jeg forstår Lars Kolinds nye forslag drejer det sig om at ændre virksomhedens organisation, så den skaber mere nytte og dermed mere værdi.
    Formålet med begrebet “UNBOSS” er en ændring af ledelsesprincipperne og mange af synspunkterne er positive, men er, efter min opfattelse, svære at gennemføre.
    De beskrevne principper stiller store krav til både chefer og medarbejdere.
    Nogen vil gerne forsøge at leve op til principperne – og andre vil helt forkaste dem.

    I en nystartet virksomhed eller organisation ser samarbejdet let ud. Der hersker en form for “UNBOSS-situation”.
    Samarbejdet foregår nærmest “af sig selv”. Der er tilsyneladende ikke behov for formaliseret planlægning og egentlig ledelse. Den orden og overblik der skal til skabes “henad vejen”.
    Iværksætteren og hans medarbejdere arbejder sammen i skøn forening. Man stikker hovederne sammen, når det er nødvendigt. Man løser problemerne efterhånden, som de opstår.Den arbejdsdeling der findes er ikke planlagt og bevidst.

    Lederen er i virkeligheden ikke leder -medarbejderne er ikke medarbejdere. De udgør tilsammen et hold, der er opsat på at få tingene til at lykkes – DET ER EN ORGANISK ENHED.

    Men før eller siden, når virksomheden vokser falder begejstringen, den slides op.
    Nyhedens interesse forsvinder og pludselig får virksomheden brug for en fast organisation og systemer, hvis den skal overleve.
    Behovet for faste retningslinjer viser sig i forholdet til både medarbejdere, kunder og leverandører. Bankforbindelsen stiller også i dag store krav til styring af debitorer og likviditet, hvilket nødvendigvis giver et øget bureaukrati.
    Udviklingen henimod mere styring sker glidende, hvor episoder og fejl får det berømte bæger til at flyde over. Hvis fejl sker gentagne gange stiller det automatisk krav til mere detaljeret og bedre styring og dermed en mere kontant ledelse.

    Mange virksomheder er startet i det små. I en kælder eller på et loft. En af de største virksomheder er startet på denne måde mere eller mindre ved et tilfælde – nemlig Grundfos.
    Grundfos er netop blevet til det den er i dag, fordi den har været i stand til at omstille sig.
    Med andre ord bevæge sig fra “UNBOSS-situationen”, hvor spontanitet og kreativitet hører hjemme, over i det felt, hvor overskriften i højere grad hedder: Struktur og styring.

    Det kan måske bedre lade sig gøre at realisere Lars Kolind og hans medforfatters ideer i en lille virksomhed/organisation, men jo større virksomheden/organisationen er, jo sværere bliver det.

  4. Lars Kolind

    Tak Jørgen for din kommentar. Jeg tror du har ret; det er lettere at UNBOSSE en lille organisation; det skriver vi vist også i bogen!
    Men de store virksomheder har et kæmpe behov for at blive UNBOSSET! Selv fremragende virksomheder som fx Grundfos har en tendens til at stivne i regler o traditioner. Så omend det er svært, så håber og tror jeg at de store bliver tvunget til at komme igang!

  5. Benny Nissen

    Er det muligt at få denne bog som lydbog?
    Ville passe fint at høre den mens man kører på tværs af landet en gang imellem.

  6. Lars Kolind

    @Benny Nissen: Ja den vil udkomme som lydbog; forhåbentlig inden jul. Du får besked hvis du melder dig på http://www.unboss.com eller på UNBOSS facebook siden.
    Iøvrigt er der nu kommet en e-bogs udgave på engelsk og inden månedens udgang har vi også en papirbog på engelsk.

  7. Per Feldvoss Olsen

    Problemet er at Unbossen først kan opstå med udgangspunkt i en masse erfaring – hvilket en lille ny virksomhed IKKE har!

    Dertil kommer alle de ledelses kruser som findes i dag netop kun kan eksistere hvis der er bosser. Altså får Lars’ gode ideer en uhyrer svær gang på jorden….. den er på den måde ”forud for sin tid”, men dog set før og mangler bare det rette miljø for at trives!

    Det som kan gøres er at vi indfører en unboss struktur – en sekularisering – som gradvist gør ”bossen” overflødig… men det kræver igen at der er er nogen der forstår at navigere i sådanne miljøer, ellers genopstår bossen i ”nye” former.
    Vh Per

  8. Rune Kvist Olsen

    Greetings,

    Leadingship for Everyone or Leadership for Someone.

    This challenge is your choice of option in either staying behind in the past or moving beyond in the future.

    I am delighted to share the launching of “The Leadingship Fieldbook” with you all. This launching took place as a lecture at the Wales Public Summer School in July this year. Feel free in forwarding this message to your contacts and throughout your network. Please give me a response on this launching. I will appreciate a notice or an initiative in promoting the Leadingship Approach towards other potential occasions and events that might be relevant.

    Your change is your challenge!

    As someone stated after the lecture on “Leadingship”: “Whilst I didn’t feel comfortable in Rune’s presentation, it created personal challenge about my beliefs and priorities. Therefore, by definition it achieved its outcomes.”.

    The video is available here:

    http://www.youtube.com/watch?v=NCiVO4fGbl8

  9. Jannik Olsen

    @ Lars Kolind. Jeg kan se du har skrevet at bogen udkommer som lydbog (inden jul 2012) – Er den udkommet? hvor kan den evt. findes?

    MVH

    Jannik

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.