UNBOSS på Jyske Bank TV

Kurt Strand har lavet et rigtig godt interview om at effektivisere den offentlige sektor ved brug af UNBOSS. Det findes her på Jyske Bank TV:

http://jyskebank.tv/013385495421396/tanker-til-tiden-10-lars-kolind-bedre-ledelse–get-produktivitet

Hvad siger du? Skriv en kommentar.

3 kommentarer til “UNBOSS på Jyske Bank TV”

  1. Claus Christensen

    Det er altid prisværdigt, når nogle sætter spørgsmåltegn ved det bestående og tænker fundamentalt nyt.

    Jeg glæder mig til at læse bogen i sommerferien. Umiddelbart undrer jeg mig over, hvordan organisationen fungerer, hvis der ikke er nogen til at have overblikket over virksomheden og dens omgivelser. En eller flere der sætter kursen, træffer de overordnede strategiske beslutninger og sætter rammerne.

    Desuden undres jeg over, hvordan man sikrer, at nødvendige processer udføres, når man ikke har en klar fordeling af ansvaret og når man ikke som leder får systematiske kontroloplysninger om, hvad der foregår rundt omkring i organisationen. Måske kan man overlade ledelsen af virksomheden til nogle naturlige selvorganiserende kræfter i organisationen og lade en “usynlig hånd” lede den? En spændende tanke, men umiddelbart er jeg skeptisk.

  2. Lars Kolind

    Tak til Claus for gode spørgsmål, som der sikkert er mange der også har. Her er bidrag til svar:

    UNBOSS betyder ikke “nul boss”, men en anden form for leder end den traditionelle chef. Der er altså stadig en leder, som forhåbentlig har overblikket og som forhåbentlig kan inspirere alle til at trække på samme hammel!

    Den helt store forskel på den traditionelle chef og en UNBOSS er at chefen i sidste ende leder gennem et magthierarki, mens UNBOSSen leder ved at inspirere, engagere og involvere. Det er egentlig ret åbenlyst hvis man tænker på at UNBOSSen leder den “ubegrænsede” organisation, hvor de færreste overhovedet er ansat i virksomheden. Hvis chefen ikke mere har sanktionsmuligheder (fx at fyre medarbejderen) så må han eller hun gøre noget helt andet.

    En god UNBOSS har mere pålidelige informationer om hvad der foregår, end den traditionelle chef der kigger på statistikker og procenter. UNBOSSen er nemlig i langt mere direkte kontakt med langt flere medarbejdere end den traditionelle chef. (I Oticon mente ca 140 medarbejdere at de refererede direkte til mig som direktør; jeg gik ikke op i dette tal).

    Derfor kan en UNBOSSet organisation sagtens være langt bedre koordineret og effektiv end den traditionelle. Ja faktisk vil det være det normale. Og forskellen kan let være 50% eller mere.

  3. Claus Christensen

    Tak for svaret.
    Der er nok ikke tvivl om, at en større åbenhed og et større samarbejde på kryds og tværs i organisaionen kan give et mere rigtigt billede af, hvordan det går.

    Rettesnoren for at bedømme resultaterne bør ikke være begrænset til statistikker og procenter, men om de bidrager til, at formålet bliver opfyldt.

    Jeg overvejer dog, om ikke alt dette også kan foregå indenfor rammerne af en traditionel organisationstruktur. Hvis der fortsat skal være en leder, hvorfor så ikke også have klare funktionsbetegnelser på andre personer i organisationen. For at det kan være en Unboss-organisation, stiller det naturligvis krav om en åben, indragende og inkluderende ledelsesstil. Inddragelse af kunder, leverandører, lokalsamfund eller det globale samfund via nettet er vel også noget, der kan planlægges og organiseres uden at værdien af det går tabt? Den konkrete inddragelse af kunderne i det administrative arbejde og salgsarbejdet i f.eks. Skype har vel i høj grad med det tekniske design at gøre.

    Nå, men jeg vil læse bogen vil sikkert vende tilbage med andre overvejelser ; )

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.