Skat, jeg bliver 65

I dag fylder jeg 65. Det er en mærkelig fornemmelse, for da min far blev 65 syntes jeg at han var en oldsag. Klar til en hyggelig, stille og rolig tilværelse som pensionist. Sådan oplever jeg det ikke: I god fysisk form og med masser af projekter og planer for fremtiden.

Men samfundet tror at jeg er som min far var da han var 65. Man må tro at jeg mangler penge, for nu kan jeg køre med DSB til nedsat takst på 65 billet. De fleste dage med 50% rabat. Jeg kommer også gratis eller billigt ind på museer og andre kulturinstitutioner, og kommunen tilbyder alskens særlige services til mig.

Systemet er ikke indrettet på at jeg faktisk gerne vil fortsætte med at arbejde og tjene penge. Hvis jeg tjener over 291.000 kr om året er min marginalskat nemlig steget med 30 procentpoint, fra 56% til 86%. Forestil dig at min ratepension var 300.000 kr om året. Dem betaler jeg sædvanlig skat af. Hvis jeg kan tjene 200.000 kr mere ved fortsat at arbejde, så koster det mig 86% i skat, altså 172.000 kr. 28.000 kr til mig selv og hvis jeg bruger de penge til fx. nye havemøbler, så skal jeg lige slippe en femtedel i moms. Tilbage ca 22.000 kr. eller 11 procent af det jeg tjente.

Men hvorfor bliver marginalskatten 86% og ikke 56% som den var før? Det er fordi folkepensionens grundbeløb på 68.000 kr om året nedsættes med 30% af det jeg tjener over 291.000 kr.

Lad os nu sige at jeg betaler ca 40% af de første 291.000 kr; det er knap 120.000 kr. Dertil 86% af 200.000 kr; ialt 292.000 kr i skat eller 59% af de 491.000 kr jeg betaler. Så er der omkring 200.000 kr tilbage. Hvis jeg bor i et hus til 8 millioner kr. skal jeg betale ejendomsværdiskat på ca 180.000 kr om året. Hvad er der så tilbage? 20.000 kr til at leve for ud af de 491.000 jeg har tjent eller får i pension.

Jeg klarer mig fint for jeg har en formue at leve af og jeg arbejder ikke først og fremmest for at tjene penge. Men systemet er forrykt! Folk der gennem et langt liv har tjent gode penge, betalt deres skat, betalt deres bolig og sparet op til pension straffes for at arbejde. Og grunden til at stat og kommune skal have stadig flere penge ind er et sygt samfund; det såkaldte velfærdssamfund. Der er i hvert fald to ting helt galt:

  1. Alt for mange gratisydelser. Sæt en pris på hver eneste ydelse og lad folk selv afgøre om ydelserne er pengene værd. Giv kun gratisydelser til dem der virkelig har behov for dem og drop det forældede princip at ydelser er bestemt af hvor gammel man er. Hvorfor må vi ikke selv bestemme hvordan vi vil bruge de penge vi tjener?
  2. Alt for megen administration. Hvad ligner det at jeg nu skal igennem en omfattende administrativ procedure for at søge om folkepension? Kommunen har alle oplysninger og kunne lige så godt sende mig en e-mail med besked om hvad jeg nu kan få, hvis jeg kan få noget, og hvordan de har regnet det ud. Basta.

Har du flere gode eksempler? Skriv en kommentar nedenfor!

18 kommentarer til “Skat, jeg bliver 65”

  1. Anette Sand

    Tillykke med fødselsdagen. :)

    Ja, man kan regne på mange måder. Men hvis folkepensionen var en af de gratisydelser, der kunne afskaffes for ikke-trængende, ville du “kun” betale normal skat af dine indtægter og slippe for al administrationen. Så var det ikke en mulighed: At takke nej til folkepensionen, så længe man er i stand til at tjene en fuld løn?

    Dbh.
    Anette

  2. Lars D

    Skatteloftet burde omfatte alt, også folkepensionen. Af de 14% du har tilbage går de 20% i øvrigt ofte til moms.

  3. Flemming Jensen

    Stort tillykke, unge mand, fra os to 85-årige oldsager, som stadig klarer os fint !

    Enig i dine betragtninger.

    Varm hilsen,
    Virginia og flemming

  4. Allan Ohms

    Kære Lars.

    Stort tillykke. Tak for dit store, varme samfundssind. Undskyld Danmark ikke rigtig vil tage imod det.

    Dit eksempel er et blandt mange, der desværre dokumenterer, at Danmark stadig lever en industrialdertankegang. Vi oplever det hver dag. Der er ingen reel vilje til at ændre det. Al energi – både politisk og embedsmandsmæsigt – er dedikeret til at bevare magt og cementere forældede tankegange.

    Du gjorde et godt forsøg, da du stillede op til Folketinget. Og ad gjorde Andedams-Danmark? Alle fra skræmte politikere til dovne og uintelligente journalister søgte – og fik held til – at jorde dig. Belønningen var, at alt forblev uændret og et passede alt for mange.

    Tilgiv, at den korte form ikke tillader detaljer – men konklusionen er desværre rigtig nok,

    Lars trods al modstand, så har du gjort og heldigvis vil du fortsat gøre en gavnlig forskel. Det e stort. Der er for langt imellem eksemplerne.

    Du har fortjent en supermagt og et langt liv.

    Mange hilsner fra
    Allan Ohms

  5. Lars Kolind

    Når vi nu måske får formueskat oveni, så tror jeg at jeg kan komme til at betale 200% skat af det jeg tjener! Er der ingen grænse?
    Og så til den konstruktive afdeling: Jeg synes faktisk der er en vis fornuft i at etablere et system der helt enkelt siger, at man højst kan blve pålagt at aflevere halvdelen af sin indkomst (løn, renter, aktieavancer, andet) til samfundet. 50% er selvfølgelig et tilfældigt tal; det kunne lige så godt være 49% eller 55%, men som grundprincip synes jeg at 50% er rigtigt. Så er jeg til gengæld helt med på at stigningen i min boligs værdi (når jeg sælger boligen) er en indkomst der skal beskattes lige som al anden indkomst.
    Hvad siger du til en 50% grænse?

  6. Søren Kottal

    @Lars: Hvis du skal beskattes af stigningen af din boligs værdi ved salg, bør du så ikke have fradrag for forbedringer?

    Jeg tænker at hvis man fx. køber et hus uden tag for 500.000, bruger 300.000 på at få lagt nyt tag på, og sælger det for 1.000.000. Bør man så ikke kun beskattes af 200.000 kr.?

  7. Anders Tillebeck

    Tillykke med dagen i forgårs!

    Det er nogle gode (el. absurte?) eksempler. Folkepension, hvor “folke” ikke favner bredere end at ekskludere raske og rørlige pensionister, som kan og vil bidrage med eget arbejde.

    Den slags sker, når der ikke er plads til garvede erhversfolk i den politiske top i Danmark. Havde Danmark været kørt bare lidt mere, som det firma, det jo egentligt er, så meget formentligt set noget mere fornuftigt ud.

    Der havde ikke været rentefradrag for boliglån sideløbende med løbende skat på egen bolig. Der var nok heller ikke kørselsfradrag sideløbende med afgifter på benzin og biler. Listen er lang. Og det samme er udgiften til at administrere hvert enkelt punkt på listen.

    Mht. kommentaren om avancebeskatning ved salg af hus. God idé, der måtte meget gerne være avancebeskatning. En avance ved salg af hus vil i store træk være samfundsskabs alligevel (ekskl. renovering og forbedring). I Sverige bliver avancen beskattet. Og her er det minus forbedringer og vedligehold. I princippet skal alt sådant kunne bevises (regninger), hvorfor der ikke er samme incitament til sort arbejde, som i Danmark. De er smarte i Sverige.

  8. Lars Kolind

    @Søren Kottal: Ja selvfølgelig skal der være fradrag for forbedringer og det ville iøvrigt betyde et farvel til næsten alt sort arbejde idet man selvfølgelig ikke kan få fradrag medmindre arbejdet laves af momsregistrerede håndværkere eller for materialerne at de er indkøbt med moms.
    @Anders Tillebeck: Du har desværre ret: I en virksomhed ville man jo straks rette sådanne urimeligheder som 86% marginalskat, som selvfølgelig ikke er nogens ønske (tror jeg). Men jeg må helt ærligt konstatere at det virkelig var opad bakke at stille op til folketinget som erhvervsleder!

  9. Peanut

    “Så er jeg til gengæld helt med på at stigningen i min boligs værdi (når jeg sælger boligen) er en indkomst der skal beskattes lige som al anden indkomst.”

    Så er vi for første gang enig..
    Hils godsejerinden

  10. Claus Midjord

    Helt enig. Problemet bunder i, at samfundet har et forældet syn på alderdom. Hvor man i tidligere generationer var udslidt som 50 eller 60-årig, ser vi i dag, at mange er i god fysisk form, og klare i hovederne, selv om de er langt oppe i alderen. Det hænger selvfølgelig sammen med, at færre har et fysisk hårdt og nedslidende arbejde. Det er blevet overtaget af maskiner eller sendt til udlandet. Desuden kan lægerne behandle langt flere lidelser end tidligere og dermed holde folk friske i længere tid.

    Ikke desto mindre må vi konstatere, at der stadig er en udbredt forestilling om, at folk i tresserne er halvgamle og svagelige og dermed nogle, der skal tages særlige hensyn til. Det er en fatal misforståelse. Det betyder blandt andet, at arbejdsgivere er yderst tilbageholdende med at ansætte ældre. Man har formentlig en forestilling om, at de ældre ikke er fagligt opdateret eller at de ikke er ligeså hurtige og effektive som de unge.

    Fordommene mod de ældre hænger sammen med, at vi har et samfund, der dyrker det unge og smarte. Hvor der i tidligere generationer var respekt for den erfaring og viden som ældre besad, synes holdningen i dag at være den modsatte. Det kommer f.eks. til udtryk, når man ser hvor mange unge mennesker, der blev valgt til Folketinget ved det seneste valg. Det var ganske mange. At vi derved får folketingsmedlemmer, der i mange tilfælde ikke har afsluttet deres uddannelse, og dermed er uden erhvervserfaring, betyder tilsyneladende ikke så meget. Et andet eksempel er medierne, især tv-stationerne, der ofte vælger studieværter i 30-års alderen, mens de ældre fjernes fra skærmen. Man kan finde lignende eksempler fra mange andre brancher.

    Hvis dansk økonomi skal hænge sammen på længere sigt, bliver vi nødt til at få flere ud på arbejdsmarkedet, og det gælder ikke mindst flere ældre. Derfor er vi tvunget til at gøre op med fordommene mod det ældre. Men et opgør med fordommene er ikke tilstrækkeligt. Mindst ligeså vigtigt er det, at vi sørger for, at det altid kan betale sig at arbejde. Hvem gider arbejde, hvis man rammes af en marginalskat på 86 procent? Det er en skatteprocent, der er så høj, at den leder tankerne hen på ren konfiskation af privat ejendom.

  11. Stefan

    Tillykke med dagen Lars.
    Bh-Stefan.

  12. Jørgen Lang Jørgensen

    Tillykke med fødselsdagen, samme dag som jeg har.
    På dagen kunne du jo vise samfundssind ved pænt, at sige nej tak til folkepensionen.
    Derved sparer du kommunen for en masse administrativt bøvl og du slipper for som du selv skriver: “en omfattende adminitrativ procedure” – og kommunen kan bruge sine resurser på andre borgere, som trænger mere til en folkepension.

    Det ville være en flot gestus i anledning af din fødselsdag.

  13. Poul Borup-Andersen

    @Jørgen Lang Jørgensen Når man har så stor succes som LK kan man ikke få Folkepension, det er kun dig som kan få det. ( så vidt jeg ved, men jeg er også kun en halvstuderet røver) vh PBA

  14. Jørgen Lang Jørgensen

    @Poul Borup Andersen

    Hvis en borger ønsker at modtage Folkepension skal borgeren søge om det, i modsat fald får man ikke Folkepension.

    Det er åbenbart det Lars Kolind har gjort vel vidende, at han ikke, på grund af for høj en indkomst, kan modtage Folkepension.
    Derfor har han pådraget kommunen et unødigt administrationsbesvær med det givne resultat, at han ikke er berettiget til Folkepensionens grundbeløb.

    Grundbeløbet bortfalder, hvis man har en indkomst på kr. 490.100 og derover.
    Så kan vi hermed også få gennemhullet den myte, at alle er berettiget til Folkepensionens grundbeløb.

  15. Poul Borup-Andersen

    Jørgen!
    Jeg tror ikke at Lk kunne drømme om at søge folkepension. Der er da så megen sarkasme i hans oplæg, at han blot beder det administrative system om lidt mere ‘unboss’.

  16. Lars Kolind

    Som Poul Borup-Andersen skriver har jeg selvfølgelig ikke søgt om folkepension. Det ville være spild af både min og kommunens tid. Men ærlig talt: Systemet er sygt. Det kan da aldrig være meningen at mennesker skal betale 86 procent af sidst tjente krone i skat.

  17. Henrik Schwert

    Hej Lars

    Tillykke med runding af “pensionshjørnet” :-)

    Kunne ikke lige dy mig for at “copy/paste” en kommentar jeg skrev på en blog i Politikken,endnu engang understreges det hvordan vi lever i et fuldstændig sygt formyndersamfund, hvor ethvert initiativ dræbes i fødslen, fordi janteloven gennemsyrer den måde alt for mange politikkere tænker på….
    ————————–KOPI AF INDLÆG ———————————
    Henrik Schwert skrev en kommentar til indlæg af Simon Emil Ammitzbøll

    Når jeg læser ovenstående kommentarer til SEAs indlæg, føler jeg stik imod sædvane en ubændig trang til at krybe til tasterne.

    Nedenstående tal og fakta skal på ingen måde opfattes som “klynk” men alene opfattes som en (i egen begrænsede visdom) berettiget harme over hvor langt den danske jantelov har sneget sig ind over alt.

    Jeg arbejder op til 60 timer om ugen (fordi jeg meget udansk elsker mit arbejde, og nyder hvert minut) For den indsats får jeg så lov til at beholde ca. 43% af min indtægt. Af den tilbageværende sum går jeg så bl.a. på indkøb, køber lidt nyt tøj af de 43% der var tilbage forsvinder nu yderligere 20% ned i statskassen i moms.

    HVIS jeg så beslutter mig for noget så ekstravagant at købe en ny bil til 500.000 erlægger jeg fluks 350.000 i statskassen – ikke meget overskud i “samhandlen” med det offentlige i det regnskabsår.

    Hvad ville alle i “næste dags hellige” gøre hvis vi gjorde som i gerne vil have os til – tog cyklen, hvem skal så betale regningen??? @ 14. MARTS 2012 KL. 15.54

    Simon Emil Ammitzbøll
    Når det kommer til bilisme, så er jeg Centrum-Demokrat

  18. Søren Hansen

    Ævl.

    Ærligt talt.

    Det hænger tilfældigvis sådan sammen, at opgørelse af en persons indkomst finder sted i forbindelse med skatteberegningen, men at du regner det som beskatning er noget populistisk roderi.

    “Der er visse goder, man mister retten til, når man tjener for mange penge” og “Visse goder har man kun ret til, hvis man tjener få nok penge” er to formuleringer, der udmøntes på samme vis. Dit regnestykke giver jo kun mening, fordi man siger, at udgangspunktet er 68.000 og så trækkes der noget fra efterhånden som man tjener flere penge. Hvis man sagde, at udgangspunktet er 0 kr. og man så, hvis man ikke tjener nok penge, opnår retten til op til 68.000, så ville piben jo få en anden lyd.

    Jeg går fx heller ikke ud fra, at du vil tale om, at en folkepensionist, der på egen hånd tjener 10.000 om året har en negativ marginalskatteprocent på over 6000, vel?

    Det her har ikke en dyt med skat at gøre. Fokus, Lars. Fokus.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.