Japan – måske ku’ vi lære noget

Den sidste uge har jeg været i Japan og det slog mig endnu engang at vi måske kan lære noget.

Først og fremmest er jeg fascineret af den offentlige transport; ikke mindst togsystemet. Med så mange mennesker på så lidt plads er der næppe noget alternativ. Men at man kan lave et system af hurtigtog (Shinkansen) der flere gange i timen forbinder byerne med en gennemsnitshastighed på 240 km/t er stadig imponerende. Især at den gennemsnitlige forsinkelse de sidste tyve år har været 18 sekunder (ja sekunder!). Vi har selvfølgelig ikke passagergrundlag for noget sådant, men i forhold til IC3 og IC4 er der massivt plad til forbedring.

Jeg undres også over hvordan der kan være så pinligt rent på offentlige steder. På de store stationer hvor op til 3,5 millioner mennesker passerer dagligt er der ikke nogen form for affald at se. Intet. Sammenlign med København H. Kan man ikke kombinere de mange gode sider ved os danskere med lidt større disciplin og ansvarlighed over for fællesskabet?

Til sidst høflighed: Til min smag går japanerne for vidt når de bukker og ikke er til at få til at sige nej. Men man kan jo sagtens være høflig og ligefrem på samme tid. Kunne vi ikke lære noget her?

2 kommentarer til “Japan – måske ku’ vi lære noget”

  1. Claus Christensen

    Japanerne virker som et meget sympatisk folk, vi kan lære meget af. Mange af de kollektive løsninger og den stærke fælles kultur kan på mange måder minde om vores skandinaviske kultur – måske især den svenske.

    Det er desuden værd at satse på at tænke kvalitativt snarere end kvantitativt, når der skal træffes beslutninger på samfundsmæssigt plan. At tingene fungerer har stor værdi for befolkningen, men kvantivativt, bnp-mæssigt, giver det ikke vækst i sig selv – tværtimod.

    Affaldsproblemet er i bogstavelig forstand en skamplet på dansk kultur (selvom det skaber beskæftigelse og bnp-vækst). Det er i virkeligheden en ledelsesopgave at ændre denne ligegyldige holdning til at svine gader og stræder til med affald. Hvordan synes du, Lars, man skal gribe en sådan ledelsesopgave an? At motivere befolkningen til at ændre adfærd på dette område kan måske sammenlignes lidt med den motivation, man skal skabe i bevægelser?

  2. Frank Calberg

    I denne artikel http://www.newyorker.com/talk/financial/2008/05/12/080512ta_talk_surowiecki læste jeg følgende: “Toyota implements a million new ideas a year, and most of them come from ordinary workers.”

    Har du mulighed for at fortælle om, hvordan innovation sker i de virksomheder, du i Japan arbejder med? På forhånd tak.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.