Hvis banker blev bevægelser…
I aftes holdt jeg foredrag i Ålborg for over 200 ansatte i banker og andre finansielle virksomheder. Fantastisk stemning; rigtig gode kommentarer. Sikken en energi!
Emnet var fremtidens bank (finansielle institution) og hvad den betyder for de ansatte. Her er hovedpunkterne:
Fremtidens bank bliver en bevægelse. Den sætter “at bidrage til bedre økonomi hos kunderne” højere end at “præstere størst muligt afkast til aktionærerne”. Fremtidens bank hjælper sine kunder gennem produkter og ydelser der dækker reelle behov. Mange privatkunder mangler overblik over deres økonomi; de aner ikke hvad de bruger pengene til og de får meget ringe hjælp fra den alenlange liste over netbanktransaktioner. Prøv at kigge på din seneste netbank udskrift: Hvor meget brugte du til dagligvarer? restauration og café? Tøj og sko? Transport? Du aner det ikke. Måske har din bank et mere eller mindre primitivt “forbrugsoverblik”, men hvis din ægtefælle har konto i en anden bank, mangler I et fælles overblik.
Her fremhævede jeg www.spiir.dk som jeg er bestyrelsesformand for. Hvis banken arbejder sammen med Spiir kan den give sine kunder nøjagtig hvad de har brug for: Overblik over hvad de bruger pengene til. Lån & Spar Bank er gået foran og har stor succes med fuld integration mellem deres netbank og Spiir og jeg tror vi vil se 10-20 andre sparekasser der gør det samme inden udgangen af 2012. Men hvor er Danmarks andre banker henne? Tror de at kunderne er blinde?
Foredraget handlede om meget andet end Spiir. Vigtigst er at fremtidens bank skaber værdi sammen med sine kunder, og ikke bare for sine kunder. Fremtidens bank er et community hvor kunderne ikke bare har en relation til banken, men også til hinanden. Bankens nye rolle er ikke bare at håndtere transaktioner, men at facilitere samarbejde til fælles bedste. Hvorfor samarbejder banken ikke med en webtjeneste der inspirerer kunderne til at spare penge ved at bytte feriehuse? Hvorfor inspirerer banken ikke kunderne til at spare på de alt for høje forsikringspræmier? Hvorfor hjælper banken ikke kunderne med at sammenligne deres egen økonomi med andre kunder (anonymt, statistisk) i tilsvarende situation?
Fremtidens bank bliver grænseløs. Traditionelle afdelinger nedlægges. Ansættelsen bliver mere individuel; arbejdstiden mere fleksibel og arbejdsstedet mobilt. Selv grænsen mellem de ansatte og kunderne udviskes når kunderne hjælper hinanden.
Dermed bliver fremtidens bank en bevægelse, dvs. et community (socialt netværk) af mennesker der deler en passion; måske den passion at hjælpe privatkunderne med at forbedre deres økonomi eller at hjælpe erhvervskunderne med at skabe vækst og ny beskæftigelse.
Jeg tvivler desværre på at de bankdirektører der driver nutidens banker, har mod og fantasi til at forestille sig deres bank som en bevægelse. Desværre, fordi det betyder at nye spillere pludselig kommer på markedet og gør det af med hæderkronede banker, som har sovet i timen. De lokalsamfund som har bakket op om deres bank i måske 100 år, fortjener ikke at miste den bare fordi ledelsen sover i timen. Men sådan kommer det til at gå.
Hvad tror du? Skriv en kommentar.
1. marts 2012 kl. 21:28 #
Det lyder som en drøm. I 30 år har jeg nu siddet ved årsmøderne og blevet belært af yngre og yngre folk der aldrig har brugt en skruetrækker. Ligemeget hvor godt det går er der altid noget de mener er dårligt. Sidste gang var det anderledes. Banken var tæt på falit og mit firma kørte stadig som det plejer. Jeg køre ikke firma som dig Kolin. Jeg køre mit firma for at lave det jeg godt kan lide og leve rimeligt godt. Så er jeg tilfreds. Falder omsætningen 1000 000 får bank manden panderynker men for mig betyder det intet. Bare mit resultat er tilfredstillende. Oplevelse og penge mæssig. Men at disse grådige banker med mærkelige moralbegreber skulle blive positive samarbejdspartnere. Det er vidst bare en drøm
2. marts 2012 kl. 00:51 #
Nu har Spiir vel stort set samme forretningsmodel som Google. Burde det tjene til eksempel som bevægelse?
Forstå mig ret – Spiir er noget lightweight, som vil have adgang til mine data for at profitere på dem. Min revisor (rådgiver) gør det som du siger og Google prøver at opsnuse det på anden vis – gud forbyde. Der burde ikke være en forretning i at gøre mig til produkt – så skifter rådgiveren til at være spion.
Pointen gælder ikke tanken om at fokusere på værdiskabelsen som bevægelser er udtryk for, men at bevægelser skal passe på at forveksle egeninteresse fra kundens interesse.
3. marts 2012 kl. 16:58 #
Det er nok spejderbevægelsen Lars Kolind tænker på, når du nu vil omdanne et bankvæsen til en bankbevægelse?
Nu har der i tidens løb opstået mange bevægelser (folkelige bevægelser) lad mig bare nævne nogle få:
Arbejderbevægelsen, Andelsbevægelsen, Husmandsbevægelsen, Kvindebevægelsen, BZ-bevægelsen tillige de mange religiøse bevægelser.
Hvad er egentlig definitionen på en folkelig bevægelse? Jeg har fundet een som følger:
“En folkelig bevægelse omfatter personer, der for at fremme en bestemt sag, frivilligt indgår i et fællesskab med henblik på at forandre en given samfundstilstand og fastholde resultaterne af sådanne forandringer”
Lars Kolinds vision er, hvis jeg har forstået dig rigtigt, at bankerne mere skal være en virksomhed, hvor bankerne primært har et socialt sigte og hvor overkuddet hovedsagelig geninvesteres i virksomheden(banken) eller i samfundet snarere end at være drevet af behovet for at maksimere profit til aktionærerne.
Det er helt klart en meget positiv passion.
I særdeleshed efter en finanskrise, hvor bankerne har opført sig fuldstændigt uansvarligt og hvor skatteyderne har måtte lægge ryg til den ene bankpakke efter den anden
Det store spørgsmål er så, hvordan det skulle kunne lade sig realisere i verden, hvor liberalismen i den vestlige verden her sejret og hvor enhver er sig selv nærmest og ingen lærer af deres fejl.
6. marts 2012 kl. 12:01 #
Jeg giver dig ret i dine dystre udsigter, Lars Kolind. Jeg tror heller ikke, at bankerne vil være i stand til at træde ud af rollen som penge-forvalter og i stedet blive “vækst via community”-katalysator. Men ideen er smuk – og jeg mener også at den er økonomisk holdbar: At et pengeinstitut – eller for den sags skyld en hvilken som helst virksomhed med et kunde, leverandør og partner-netværk – lægger kræfter og sjæl i at netværket gavner fra hinanden. Det vil være fremtidens “erhvervs-lokalsamfund” – bare knapt så geografisk funderet.
1. maj 2012 kl. 12:00 #
En lille notabene til ovenstående debat. I Tyskland findes der faktisk en bank, som drives som et stort community, og hvor kunderne rådgiver hinanden og låner penge til hinanden. Banken faciliterer mulighederne for at forbinde sig med hinanden og giver kontante bonusser til kunder, der kommer med forbedringsideer eller nye produkter.
Det er ikke utopi, men rent faktisk et spørgsmål om, hvordan man vil lave forretning.