Kolinds kolbøtte – og så skal vi videre

Berlingske søndag bringer i dag et stort interview om hvordan man klarer kolbøtter som dem jeg har været ude for. Et lille videoindslag her giver hovedpointen: http://www.business.dk/industri/detroniseret-kolind-fortryder-intet

Jeg har nu prøvet at blive udråbt til idiot to gange, så jeg har mere erfaring end de fleste. Mit råd er enkelt: Hvis katastrofen er uafvendelig, så stil dig i spidsen for den!

Tænk hvis Ole Sohn fra første færd havde sagt det som det var: Vi modtog penge fra Sovjetunionen, og det kan vi godt i bagklogskabens klare lys se, at vi ikke skulle have gjort. Så ville der have været nogle dages støj, og så var den sag død. Der er hundredvis af eksempler på det samme, og hver gang er konklusionen at ting ikke kan skjules (heldigvis) og at det havde været langt bedre at indrømme sine fejl, hvis man har lavet nogen.

Hvis du er uenig med din bestyrelse, så lad være med at sige at du forlader virksomheden “efter fælles overenskomst”. Sig det som det er: At I er uenige om retningen, eller at du mener der er behov for fornyelse, mens bestyrelsen hænger fast i den måde I plejer at gøre tingene på. Det afføder respekt – og det giver selvrespekt.

Folk skal nok finde ud af hvad den virkelige historie er. Som fx. Hanne Sindbæk der i fredags skrev en kommentar i Nyhedsbrev for Bestyrelser om hvad der sker på Grundfos. Den findes også på Hanne Sindbæks blog http://sindbaek.blogspot.com/2011/12/niels-due-jensens-karakterselvmord.html

Så er der vist ikke meget mere at sige om den sag.

For mig vil 2012 især stå i “Unboss” lys. Jeg er optaget af to problemstillinger:

  1. Hvordan store og veletablerede organisationer der er stivnet i selvtilfredshed og bureaukrati, kan komme ind i en ny og positiv “livscyklus”. Det var det, KolindKuren (2006) handlede om, og emnet er mere aktuelt i dag end nogensinde. Statsinstitutioner, kommuner, offentlige og private virksomheder, politiske partier og organisationer har mere end nogensinde behov for at forny sig selv. KolindKuren gav et svar, men Unboss går langt videre.
  2. Hvordan vi som ledere kan gå foran når ting skal fornys og forandres. Helt kort er det transformationen fra at være chef for en organisation til at blive leder af en bevægelse. En Unboss er netop det: leder af en bevægelse. Og pointen er at banker, industrivirksomheder, transportselskaber, energiselskaber, universiteter, skoler, medievirksomheder, departementer, institutioner og foreninger skal til at opfatte sig selv som bevægelser, hvis de vil vinde i den konkurrence der kommer de næste ti år.  

Sikken et privilegium pludselig at få mere tid til at gøre noget ved de opgaver! Hvis du har nogle gode råd i den forbindelse, så del dem med os andre her på bloggen…

Skriv en kommentar!

10 kommentarer til “Kolinds kolbøtte – og så skal vi videre”

  1. Helle Munch Oldefar

    Ja – man kommer heldigvis stadig længst med ærlighed.
    At blive kaldt idiot, det klæber nærmest til LAs medlemmer, men den der ler sidst, ler bedst, ikke?
    Så vil jeg benytte lejligheden til at ønske dig og alle bloggere her en dejlig Jul samt et spændende 2012.

  2. Jakob Nybo

    Lars.
    Jeg ser virkelig frem til at læse Unboss.
    Hvornår bliver den udgivet?
    Formoder at den kommer på såvel UK som DK?
    Og vil der være en markering deraf?
    Kh Jakob

  3. Ellen Smidt-Nielsen

    Hej Lars,

    Godt interview i Berlingske og stort overskud at få hevet Grundfos produkter og visioner samt Niels Dues meritter frem i billedet igen.

    Jeg er ikke tvivl om at der vil være stor rift om dine kompetencer og dine 3 projekter giver rigtig god mening i en større sammenhæng.

    Merry Christmas og tillykke med alt hvad du har bedrevet for Grundfos!

    PS Har generationsskifter ikke altid indebåret udfordringer for alle parter?

    Bedste hilsner Ellen

  4. Steen Lykke Rasmussen

    Når man er en så fremtrædende personlighed som Lars, ligger Janteloven selvfølgelig konstant og lurer for at få en chance for at springe frem. Men, når nogen kalder Lars en idiot, siger det udelukkende noget om afsenderens format!
    Glædelig jul og godt Nytår!
    Steen Lykke Rasmussen

  5. Stefan

    Glædelig Jul,Godt NytÅr og god vind fremover.

  6. Jan Sjøstrand

    Jo flere negative skyggesider man selv har – jo flere idioter er der så at sige i verden.

    Glædelig jul

  7. Isabella Lo

    From Seth Gordon’s blog:

    “Two elements of successful leadership: a willingness to be wrong and an eagerness to admit it.”

    (Full text:
    http://sethgodin.typepad.com/seths_blog/2012/01/i-was-wrong.html)

  8. Allan Ohms

    Har skrevet min afsluttende kommentar omkring dette emne. https://www.allanohms.dk/2012/01/tavse-steen-%E2%80%93-afsluttende-indlaeg-med-opfordringen-behold-kolind/

  9. Stephan Engberg

    Forskellen på at bygge en mur og en Katedral er hverken ny eller forkert. Som sådan er det god gammel vin på nye flasker.

    Men når jeg ser Youtube videon igennem er det er et overvældende kritisk punkt – forskellen mellem en positiv bevægelse og propaganda for endnu en ideologisk undertrykkende tilgang er forsvindende lille og der er ingen former for reflektion herom.

    Der er en verden til forskel

    på den ene side “Rent Vand” for Grundfoss, Uddanne morgendagens ledere for Spejderbevægelsen og “Livskvalitet” for Oticon og

    på den anden side de rene propaganda-projekter a la “Do no Evil” for Google, de mange projekter som reducerer mennesker til produkter a la Skype/Facebook og tvangsideologiske tiltag a la kommunisme og facisme.

    Der er frihed og fremskridt til forskel på en verden, hvor infrastrukturen er feudale aristokratstrukturer indrettet for at overvåge og kontrollerer borgerne og hvor man åbner strukturerne i henhold til de oprindelige internettanker.

    Hvis man ikke er opmærksom på forskellen, er der stor sandsynlighed for at “bevægelse” bliver et andet ord for bullshit pr uden andet end overfladisk indhold.

  10. Martin Bang Pedersen

    Min arbejdsplads er en bobbelvirksomhed
    pustet op med laurbær og rygklap.pænt pakket ind i lav målsætning,for større succes!? kort sagt,hvordan overbringer man nyheden til topledelsen om at det er tid til forandring?

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.