Hvorfor forlader jeg Grundfos?

 

Jeg forstår godt at mange undrer sig over at jeg nu har besluttet at forlade Grundfos til april næste år. Pressemeddelelsen (forrige blogpost) siger det meget præcist: Jeg har haft god opbakning fra bestyrelsen hidtil, men den opbakning har jeg ikke mere.

Set i et lidt større perspektiv har min opgave været at hjælpe Grundfos gennem transformationen fra familieejet/familieledet til familietilknyttet virksomhed. Inden Grundfos stifter, Poul Due Jensen, døde i 1977 ændrede han Grundfos til at være en familieejet til at være en familietilknyttet virksomhed ved at oprette Poul Due Jensens Fond som i dag ejer 87% af Grundfos. Poul Due Jensens Fond er en alment velgørende fond, hvis formål er at være den bedst mulige ejer af Grundfos. Fonden må ingensinde føre midler tilbage til familien; derfor er den ikke en familiefond. Grundfos er altså i dag en fondsejet virksomhed med en tilknytning til stifterfamilien. Hvis der i stifterfamilien er en person der er kvalificeret til at lede Grundfos, vil alle glæde sig over det som det har været tilfældet med Niels Due Jensen der var koncernchef indtil 2003.

Som man kan læse i biografien om Niels Due Jensen (Arvtageren) kommer meddelelsen om min afgang efter en svær proces i bestyrelserne med en række spørgsmål om det man kalder ”god ledelsesskik”: Kan man sidde i en bestyrelse, hvis man er økonomisk afhængig af formanden? Kan en bestyrelsesformand uden videre gå imod en bestyrelsesbeslutning som direktionen er i gang med at gennemføre? Kan en bestyrelsesformand gribe ind i de enkelte medarbejderes arbejde uden om direktionen? Hvor langt kan stifterfamilien gå for at sikre “arvefølgen” i virksomheden?

Det har været min opgave som (tidligere) formand for bestyrelsen i Poul Due Jensens Fond at finde løsninger på disse problemer, og med godt samarbejde fra alle i bestyrelserne er det hidtil lykkedes; alle beslutninger i de to bestyrelser er truffet enstemmigt. Jeg er glad for opbakningen, men situationen er ganske enkelt at jeg nu ikke har den opbakning mere, og derfor har det ingen mening at fortsætte arbejdet. For mig er det helt afgørende at også en fondsejet virksomhed som Grundfos følger god ledelsesskik, og hvis der ikke er opbakning hertil i bestyrelserne må jeg trække mig tilbage.

Jeg har haft 13 gode år i Grundfos bestyrelser og ikke mindst sammen med Niels Due Jensen har jeg været med til at træffe en lang række beslutninger som jeg er stolt af og glad for, og som jeg tror, har haft betydning for den succes, som Grundfos oplever i dag. Faktisk mener jeg at Grundfos er en af de bedste virksomheder i Danmark, og jeg tøver ikke med at anerkende Niels Due Jensens indsats i den forbindelse.

Længere er historien egentlig ikke.

11 kommentarer til “Hvorfor forlader jeg Grundfos?”

  1. Jakob Nybo

    Super og sobert indlæg. Fortsæt den gode stil ;-)

  2. Isabella Lo

    The world is big, open and abundant.
    Thanks again for showing us by living and acting this way.

  3. Claus Christensen

    Samfundsmæssigt er det ekstremt vigtigt, at der bliver truffet gode beslutninger i ledelserne af de få, store eksportvirksomheder, vi har her i landet. Hvis den uafhængige og kompetente sparring fra bestyrelsen mangler, kan det have fatale konsekvenser for virksomheden og dermed for samfundsøkonomien. Derfor er det kun rimeligt, at offentligheden interesserer sig for de strategiske beslutninger og i det hele taget kvaliteten af den ledelse, der udøves. Her er ikke råd til at tage hensyn til enkeltpersoners finere følelser, uanset deres historiske betydning for virksomheden. Så – uden at kende nærmere til sagen – kan der måske være grund til at rose Kolind for at arbejde for større åbenhed om, hvad der foregår i bestyrelserne. Man kunne ønske, at medier, medarbejdere og myndighederne/lovgivningen i højere grad var opmærksomme på at sikre ledelseskvaliteten i større virksomheder.

  4. Allan Ohms

    Denne “sag” begyndte med en bog.
    Og endte skidt.
    Jeg synes det kræver hår på brystet at misforstå, hvad der er sket. I hvert fald kræver det en manglende forståelse for, hvad en ejerledet virksomhed er.
    Je ghar skrevet åbent brev til CBS-professor Thomsen, som Børsen ikke ville optage. Når jeg har spurgt om årsagen har svaret fra Børsens ansvarshavende været larmende tavshed. Professoren har i mail til mig meddelt, at han ville vende tilbage med en nærmere begrundelse for de ting, jeg har spurgt ham om. Svaret er ikke kommet.
    Hvis det i denne “sag” er gået som det plejer i Jantelovens hjemland, så er der ingen tvivl om, at bongotrommerne har lydt. Alle mand af gårde. Vi har brug for en hekseafbrænding.

    Og som ønsket, så gjort.

    Vi har ikke set den fulde effekt af det passerede, men jeg har ondt af ledelse og medarbejdere i Grundfos og jeg er meget lidt imponeret af Grundfos-bestyrelsen. Min beundring for Niels Due Jensen er i aftagende. Meget aftagende.

    “Sagen” er ikke ligegyldig. Dens dimension er for stor til dette lille land.

  5. Knud Mohr

    Uanset om man er enig eller uenig i de beslutninger som er foretaget af Grundfos bestyrelsen i forbindelse med denne sag, står jeg endnu en gang tilbage med spørgsmålet – hvad er pressens ansvar?

    Vi frygter alle spørgsmålet og ikke mindst svaret fordi hvis man kritiserer pressen er man per definition imod pressefrihed (hvilket er et af vore vigtigste værdibegreber).

    Der foregår heldigvis en undersøgelse i England i øjeblikket af pressens rolle i forbindelse med dækning af “celebrities”.

    Det samme fundamentale problem gælder vel også for erhvervspressen! Den teknologiske udvikling har gjort at pressen er mere “overskrifts fokuseret” end tidligere. Der er ikke tid til at tjekke fakta eller beskrive sagens rette sammenhæng med 10.000 ord. For at folk gider læse en artikel skal man helst skrive en “drama” artikel på 200-300 ord.

    Det går ud over kvaliteten og vi har utrolig mange eksempler herpå. På denne hjemmeside har Lars Kolind beskrevet hvorledes han adskillige gange er blevet “misforstået” eller fejl citeret. I går skrev internet pressen at DSB bestyrelse “kræver 50% mere i honorar” og de nåede godt nok at få med at det var på grund af meget mere arbejde i 2011. Ikke desto mindre fik pressens reaktion DSB bestyrelsen til at trække anmodningen tilbage.

    Jeg kunne sagtens finde mange flere eksempler på vigtige beslutninger som bliver taget eller lavet om grundet en avisartikel. Jeg synes det er trist at journalister, som kræver ansvar af alle andre ikke selv behøver at følge samme principper. Åh, hvis vi printer noget forkert kan vi jo bare printe en lille undskyldning imorgen!

    Pressen har også bidraget til at dække mange gode historier og afdækket virkelig kritisable forhold – ingen tvivl derom. Men det er lidt som om at bare vi får 1 ud af 10 rigtig er det forsvarligt at skrive 9 urigtige artikler i pressefrihedens navn!

  6. Claus Christensen

    Sammenligningen mellem den engelske boulevardpresses adfærd overfor kendte og selv ukendte ofre for forbrydelser kan slet ikke sammenlignes med de danske mediers behandling af erhvervslivets bestyrelser.

    Dels har samfundet en klar interesse i, om virksomhederne ledes ordentligt. Dels er medierne generelt alt for ukritiske overfor bestyrelsernes beslutninger.

    Det gælder den mediemæssige behandling af små og store bankers ledelser. Det gælder globale virksomheders udflytning til lavtlønslande. Det gælder den manglende konkurrence i Danmark. Det gælder salg af vækstvirksomheder til udlandet. Det gælder sammmenspisthed i ledelsen og i “ledelsesklassen”. Det gælder vor tids nepotisme – gensidig pleje af medlemmer af netværket. Det gælder den ensidige, kollektive fejlbeslutning i ledelsesklassen om at presse politikerne til beslutninger, der snarere hjælper på privatøkonomien end bidrager til vækst i erhvervslivet. Det gælder selvsupplerende bestyrelser. Det gælder et manglende modspil til den daglige ledelse fra bestyrelsen. Der er nok at “sager” og især strukturelle problemstillinger at tage fat på for en konstruktivt kritisk presse. Problemet er ikke for hård kritik, men for begrænset kritik, formentlig fordi man som erhvervsjournalist er afhængig af adgang til information fra samme ledelser. Dog bør man forsøge at holde sig til at kritisere beslutningerne og ikke personerne, selvom en del af problemerne kan være nøglepersonernes egenskaber.

  7. Claus Christensen

    Læs dette glimrende blogindlæg: http://borsen.dk/blogs/alle_blogs/vis_blog/7332134/1525/traet-af-bestyrelser-grundfoss-ogsaa-en-halt-hund.html

  8. Steen Lykke Rasmussen

    Hej Lars, jeg synes, du viser courage ved at stå fast på “god ledelsesskik”. De fleste ville vægte honoraet og titlen højere vægt end deres værdier. Så jeg udtrykker min respekt i denne sammenhæng.
    Jeg har selv erfaring med denne type konflikt fra flere steder, bl.a. min fars virksomhed, som blev fonds-ejet (almen nyttig fond) med en “kaffebestyrelse”. Jeg lærte i den sammenhæng, at grundlæggeren kun laver en fond af skattemæssige årsager, men bestemt ikke har tænkt sig at afgive magten i virksomheden! Det medførte, at da virksomheden kom i alvorlige problemer, var der ingen professionel ledelse til at vende skuden i tide. Men, erfaringer fra egne bestyrelsesjob, hvor ejerne ikke kan skelne mellem de forskellie kasketter de tager på i henhold til de roller de spiller i virksomhedens styreorganer er, at bestyrelsesformanden / bestyrelsen kun har en “rådgivende funktion” og ikke en egentlig “besluttende” funktion.
    Mange danske virksomheder (læs formuer)og arbejdspladser kunne reddes, hvis holdningerne i ejervirksomheder kunne ændres. Der er meget få succes historier, som Grundfoss, hvor grundlæggeren er i stand til at drive/udvikle virksomheden over en længere årrække! De løber stort set alle ind i den såkaldte Grundlæggerfælde.
    Måske Lars, er det et emne til din næste bog?

  9. Jesper Koch

    Our deepest fear is not that we are inadequate. Our deepest fear is that we are powerful beyond measure. It is our light, not our darkness that most frightens us. We ask ourselves: ”Who am I to be brilliant, gorgeous, talented, fabulous?” Actually, who are you not to be? Your playing small does not serve the world. There’s nothing enlightened about shrinking so that other people won’t feel insecure around you. We are all meant to shine, as children do. We were born to make manifest the Glory that is within us. It’s not just in some of us; it’s in everyone. And as we let our own light shine, we unconsciously give other people permission to do the same. As we’re liberated from our own fear, our presence automatically liberates others.

    Dette digt bærer titlen “Our deepest fear” og er skrevet af Marianne Williamson. Nelson Mandela læste det op ved sin indsættelsestale, som præsident i Sydafrika. Digtet minder dig og mig om at alt kan lade sig gøre, hvis vi virkelig tør udleve vores passion og vores drømme.

    Godt gået Lars

  10. Allan Ohms

    Tak til Jesper Koch og Nelson Mandela for kloge ord.

    Jdeg har i relation til denne sag igen i dag forsøgt mig med et indlæg til Børsen. Det optages nok ikke, ,men kan så læses på min blog.

    https://www.allanohms.dk/2011/11/abent-brev-ril-professor-steen-thomsen-cbs/

  11. Allan Ohms

    I mit indlæg foran linkes til den forrige blogartikel. Det rigtige link er:

    https://www.allanohms.dk/2011/12/sadan-er-der-sa-meget%E2%80%A6/

    Beklager fejlen.

    Mvh
    Allan

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.