Når pressestormen raser

I disse dage skrives der ti avissider pr dag om den påståede magtkamp mellem Niels Due Jensen og mig i Grundfos. Anledningen er den bog “Arvtageren”, som Gyldendal udgiver om en uge med Birgitte Erhardtsen som forfatter. Bogens emne er Niels Due Jensens liv og især hans store og bemærkelsesværdige indsats for Grundfos gennem fem årtier. I sandhed en indsats der fortjener en biografi, som forhåbentlig kan inspirere mange andre til at arbejde lige så dedikeret for deres virksomhed som han. Jeg håber at mange vil læse bogen!

Bogen beskriver også forløbet de sidste par år, som er endt med at Niels Due Jensen har givet stafetten som koncernbestyrelsesformand videre til mig. Det er selvfølgelig ikke gået helt stille af og andre kan måske få glæde af at følge processen, men det er mærkeligt at se hvordan denne beskedne parentes i den store sammenhæng kan vendes, drejes og kommenteres i næsten samtlige erhvervs-medier i et sådant omfang at bogens egentlige substans glider helt ud. Det vigtige i sagen er faktisk at her har vi en erhvervsleder der – sammen med mange andre i et godt teamwork – har bygget videre på sin fars arbejde og skabt det der i dag måske er Danmarks bedste virksomhed. Grundfos spiller en kæmpe rolle for samfundet på tre områder:

  1. Grundfos skaber mellem 5.000 og 10.000 gode og værdiskabende jobs i Danmark. De jobs betyder mellem 2 og 5 milliarder kroners skatteindtægter hvert år.
  2. De over 100 millioner Grundfos pumper verden over sparer energi svarende til mange fuldvoksne kraftværker idet de er langt mere effektive end de pumper de afløste eller de pumper man kan få fra konkurrenterne. Grundfos pumper leverer rent vand tilmillioner af mennesker.
  3. Grundfos driver forretning på et værdigrundlag som er (næsten) enestående. Grundfos sætter vand og energi højere end profit; Grundfos er et forbillede mht bæredygtighed på alle områder og Grundfos sætter mennesker over systemer.

Jeg er enormt stolt af at være formand for Grundfos og for at have været med i bestyrelsesarbejdet både i koncern og fond de sidste 13 år. Der er så meget vi skal udrette i de kommende år at jeg glæder mig til at pressestormen lægger sig og at vi igen kan koncentrere os om at gøre vores arbejde!

18 kommentarer til “Når pressestormen raser”

  1. Jan Sjøstrand

    Et spørgsmål til dig Lars
    Jeg har også fulgt indlæggene de sidste par dage. Og en af de ting jeg har læst, er, at “magtkampen” har kostet du og Niels Due Jensen jeres venskab. Hvis det er tilfældet, har du/I så ofret mennesket til fordel for “systemet”?

  2. Lars Kolind

    Jeg tror ikke at de uoverensstemmelser der har været i de sidste år, i længden vil kunne ødelægge mange års nært og godt samarbejde og venskab. Men når man har ansvar for 17.000 menneskers job og deres familier samt tusindvis af samarbejdspartnere så må man prioritere dem højst – ellers skal man finde sig et andet job. De er jo også mennesker.
    Jeg tror vi skal lade aviserne skrive det de vil, og så bruge kræfterne på at gøre Grundfos endnu bedre. Grundfos har altid været en familietilknyttet virksomhed og det er jeg sikker på at den fortsætter med at være på trods af den aktuelle støj i forbindelse med et generationsskifte. Spis brød til!

  3. Allan Ohms

    Tak for dette blogindlæg, Lars. Det er et dejligt modspil til pressens dækning. Jeg er blevet overrasket over at læse tingene på denne måde. Efterlyser, at pressen graver dybere og forsøger at forstå, hvad der ligger i denne case. Altså virkelig forsøger. Det må være en udløber af vores Jantelovssyndrom eller udtryk for, at der ikke er salg i at fortælle om det gode.

    Når man har fulgt dit virke i en årrække, så må tanken om at udstille dig som et køligt magtmenenske forstumme til fordel for at se spejderdrengen Lars med alt det gode en spejder kan og vil udrette.

    De tre ting, du fremhæver, er lige i centrum af skiven. Flot. Og jeg bliver som dansker stolt af, at vi har en virksomhed af Grundfos’ kaliber. Det har vi, fordi vi har danskere som Niels Due Jensen og Lars Kolind. Det Niels Due Jensen har udrettet er så stort og så meget ham, at det ville være overmenneskeligt om han bare lagde fortiden af sig, som tog han sin jakke af.

    Vi er mange, der har fuld tillid til ledelsen og til dine og Niels Due Jensens evner.

    Der er altid grund til at være kritisk, men det kritiske må ikke stå i vejen for den virkelige sandhed. Jeg glæder mig til den dag pressen er villig til at bruge kræfter på at grave dybt, tjekke og så (an)erkende, at der ikke var noget galt. Og måske endda anerkende de mennesker, man gerne ville kritisere.

    Jeg glæder mig også til den dag Danmark anerkender det du, Lars, har gjort og gør.Især den del, du gør med hjertet.

  4. Jørgen Lang Jørgensen

    “Der går ikke røg af en brand uden der har været ild”.

    Når det drejer om Grundfos er det jo som bekendt en familiejet virksomhed som ikke er børsnoteret.
    Som jeg har erfaret ved at læse hvad der er skrevet i pressen er Niels Due Jensen absolut ikke tilfreds med tingenes tilstand.

    Der har imidlertid nogle konsekvenser når der ansættes en professionel bestyrelse.
    Hvis Niels Due Jensen ønsker en professionel bestyrelse og hvis han er indstillet på at bruge denne skal han være parat til at afgive indflydelse og affinde sig med at han ikke er eneleder, men nu vil blive kontrolleret af en bestyrelse og han, når væsentlige beslutninger skal træffes, må affinde sig med, om fornødent, at blive underkendt af en bestyrelse, som måske ikke kan se det geniale i det ejeren(Niels Due Jensen) går ind for.

    Ønsker Niels Due Jensen ikke at acceptere dette, så vil det måske være en fordel, at udskifte visse personer i bestyrelsen, idet det dårlige samarbejde næppe vil være til gavn for hverken bestyrelse eller virksomhed.

  5. Claus Christensen

    Set fra meget lang afstand fra magtkampen i Grundfos, ligner det en kamp mellem nogle stædige jyder. Stædighed kan være en nyttig egenskab. Evnen til at gennemføre en præstation uanset modstand undervejs kan være nødvendig for at drive en virksomhed frem. Ofte er stædighed rodfæstet i reelle følelser og gode hensigter. Men bagsiden af medaljen er naturligvis, at man ofte fastholder forkerte holdninger og virkelighedsopfattelser for længe og at man er for imun overfor selv rimelige indvendinger. Derved blive de ikke bare stædige, men dumstædige. Desværre kan dumstædige personer køre selv veldrevne virksomheder ned.

  6. Lars Kolind

    Tak for gode kommentarer. Lige lidt information: Grundfos ejes 86% af en velgørende fond, Poul Due Jensens Fond, som udover at uddele mindre beløb til gode alment velgørende projekter kun har ét formål: At virke for Grundfos udvikling og fremtid. Fonden er ikke det man kalder en familiefond for en sådan har til formål at tilgodese familien. I Poul Due Jensens Fond er familien det eneste sted midlerne ikke må bruges. Familiemedlemmerne ejer tilsammen 12% og medarbejderne de sidste 2% af Grundfos. Grundfos er altså først og fremmest en fondsejet virksomhed.
    Jeg tror det måske hjælper til at forstå hvad der foregår.

    Når alt dette er sagt, så husk lige at bogen er en biografi af en person, Niels Due Jensen, som gennem fem årtier har ydet en enestående dygtig indsats for Grundfos og for dansk erhvervsliv. Er det ikke ærgerligt at den parentes som det sidste års generationsskifte udgør i Niels Due Jensens liv, skal blæses op som det eneste interessante? Tag nu lige og læs bogen når den kommer om en uge og glæd jer over et dansk industrieventyr i verdensklasse.

    PS: Jeg oplever en sjov parallel: Jeg selv har i al ubeskedenhed lavet rigtig mange bemærkelsesværdige ting i min karriere. Men hovedparten af Danmarks befolkning husker mig ikke for det. De husker et 30 sekunders klip på TV2 i november 2007, hvor jeg sagde om 40% skat (i Danmark): “Hvis du er i tvivl om hvad 40% skat (i Danmark) ville betyde, så prøv lige dette tankeeksperiment: Forestil dig at forslaget om 40% skat kun gjaldt for Fyn. Hvad tror du så folk i Fredericia ville gøre? De ville selvfølgelig flytte til Middelfart! Og derfor er 40% skat en god ide for hele Danmark”.
    Den udtalelse blev lige drejet til: “Lars Kolind foreslår 40% skat på Fyn”.

    Jeg kan godt forstå at Niels Due Jensen er træt af at se sit livsværk reduceret til en magtkamp om at bevare magten i Grundfos og jeg håber at medierne nu vil fokusere på det væsentlige.

  7. Allan Ohms

    Tak for dit PS. Det må være træls for Niels Due og for dig. For mig viser denne sag, at Danmark er unødvendig småtskårent. Med hensyn til dig selv har jeg ofte diskuteret det med mennesker, der husker dig for de 40 sekunder. De har ikke i noget tilfælde vidst noget som helst om din indsats. Drfor skrev jeg et blogindlæg om det: https://www.allanohms.dk/2011/09/er-lars-kolind-et-hojreorienteret-politisk-fjols-nej-tvaertimod/

    Fald nu ned og lad Niels Due Jensen få den hæder han har fortjent og lad os være glade for, at folk, der ikke behøver arbejde, alligevel tager en vigtig opgave på os. Af de tre grunde, der så udmærket er redegjort for i begyndelsen af denne streng.

  8. Jan Sjøstrand

    Lars, du skriver oven for:
    ”Men når man har ansvar for 17.000 menneskers job og deres familier samt tusindvis af samarbejdspartnere så må man prioritere dem højst – ellers skal man finde sig et andet job. De er jo også mennesker”.

    Jeg tolker det således, at du er overbevist om, at Grundfos med dig som bestyrelsesformand vil skabe bedre resultater end med Niels som formand, ellers er der vel ingen grund til at gå efter posten, med mindre det sker alene for magtens skyld.

    Absolut ingen kommer nogen sinde til at vide om det er Lars eller Niels der på formandsposten er den bedste løsning for Grundfos. Det vil altid bero på antagelser. Antagelser der på ingen måde lader sig bevise, og alene er funderet i personlige tanker og motiver.
    Det er i den kontekst jeg stiller Lars spørgsmålet øverst. Er det i øvrigt et venskab værd at få magt?
    Specielt uden konkret at vide, at den magt man får, forvalter man bedre end den man har “generationsskiftet” med.
    Generationsskifte – et underligt begreb for det der er sket synes jeg.

    Der er ingen læring at vide hvad der er sket – læringen ligger i baggrunden for det der er sket.

    Det er altså ikke for at provokere dig Lars. Det interesserer mig meget, altså det med mennesker og motiver, eksempelvis: Hvad skal en person tænke for at handle sådan?. Hvad er vedkommende motiver for at handle sådan?. Det er da vigtigt for bare at kunne forstå en smule af det der er sket. Du bringer dine egne synspunkter ud her – så er det vel OK at spørge til de aspekter der er i “sagen”

    Med hensyn til den “pudsige” kommentar kan jeg oplyse, at jeg meget ofte spiser brød til.

  9. Allan Ohms

    Hej Jan. Du spørger, om der er sket en ofring af mennesket til fordel for systemet. Jeg har forsøgt at forstå dit spørgsmål. Når du taler om “ofring” lægger du en forudsætning ind i spørgsmålet, som efter min mening farver det. Ville det ikke være rigtigt at spørge: hvad skete? Eller hvorfor eller hvordan skete hvad? Og ville det ikke også være rigtigt at forstå, at der kan være omstændigheder – f.eks. hensynet til Niels Due Jensen eller andre – der gør, at dit spørgsmål ikke vil blive besvaret i det offentlige rum.
    Jeg er ikke enig i, at du har ret til at kræve svar, blot fordi Lars Kolind rejser en debat. Debattens kerne er vel følgende: “Det vigtige i sagen er faktisk at her har vi en erhvervsleder der – sammen med mange andre i et godt teamwork – har bygget videre på sin fars arbejde og skabt det der i dag måske er Danmarks bedste virksomhed”.
    Det læser jeg sådan, at LK ærgrer sig over, at Børsen hugger en historie fra Berlingske og så koger suppe på den, vel vidende at den bevidste mistænkeliggørelse rammer NDJ og LK, men nok giver læsere.
    Jeg har ikke læst bogen, men jeg tror den vil give flere hints end du kan forvente fra LK i denne blog, herunder om hvem der har haft og har en mening om, hvornår et menneske gør sig selv og den virksomhed hun eller han tjener en (nødvendig) tjeneste ved at beslutte sig. Det er ikke første og ikke sidste gang i verdenshistorien en karismatisk “ejerleder” har brug for denne hjælp og den kan kun gives af folk, der har hjertet og modet med sig.
    Det er fint din kommentar ikke er ment provokerende. Den kommer, navnlig på baggrund af dit andet indlæg, desværre til at fremstå sådan.

  10. Jan Sjøstrand

    Hej Allan
    Det kan godt være ordet ”ofre” lægger forkerte forudsætninger ind. Alligevel tolker jeg, at det er det der er sket.

    Hvis jeg forstår indlæggene i dagspressen rigtigt, så har der vel været en ”ukærlig magtkamp”, med en ”vinder” og en ”taber”. Og, at de to der før var nære venner, måske ikke er det mere.

    Min bemærkning om mennesket og ”systemet”, er relateret til det Lars selv skriver i sit blogoplæg; ”og Grundfos sætter mennesker over systemer”.

    Jeg synes egentligt det er en forkert udlægning, at man kan sætte mennesket over systemet – systemer udgøres af mennesker. Derfor skriver jeg også ”systemet” i citationstegn allerede i første indlæg. Med den udlægning kan det handle om ”individet over resten af organisationen”, og/eller ”resten af organisationen over individet”?

    Den person der går efter en bestemt ”position” kan gøre det af flere grunde. Dels for at opnå ”positionen”, dels for ”systemets skyld”, og for begge dele. Som skrevet tidligere, så vil absolut ingen nogensinde finde ud af om det er den ene eller anden person der er bedst for Grundfos – det vil altid bero på antagelser.

    Jeg opfatter debattens emne som også indeholdende pressestormen, skiftet i formandsstolen, og det der er sket i den forbindelse. Hvis det ikke det er en del af debatemnet, skulle det måske have været udeladt i blogemnet.

    Jeg kræver intet. Hvis det er som du skriver, ”at der kan være omstændigheder – f.eks. hensynet til Niels Due Jensen eller andre – der gør, at dit spørgsmål ikke vil blive besvaret i det offentlige rum”, synes jeg dette blogemne aldrig skulle have været indeholdt pressestormen. Jeg kender af gode grunde ikke Lars motiver med dette indlæg. Jeg tolker, at Lars forsøger at ”udglatte” pressestormen og dens indhold, og sætte andet fokus. Det er da et ærligt motiv og helt OK.
    Lars fremhæver 3 essentielle elementer hos Grundfos (bl.a. skabt med Niels Due i formandsstolen) Hertil nærmest skamroses Niels Due af Lars, og var alligevel med til at ”vælte” ham som formand. Ja, i min optik rejser det altså nogle interessante spørgsmål. Hvis disse spørgsmål er uønskede, synes jeg der går lidt ”pseudo” i det, relateret til, at Lars selv hiver ”pressestormen” ind i bloggen.

    Dels opfattes det skrevne ord ofte mere formelt end det talte, og dels fremstår vores indlæg altid i lyset af individuelle tolkninger. Tolkninger er og vil være tolkninger, og uden uddybende spørgsmål, ofte upræcise og uhensigtsmæssige tolkninger. Jeg er altså interesseret i, at komme så tæt på motiverne som muligt. Jeg er mindre interesseret i hvem der har gjort hvad, og mere interesseret i motiverne for det – det er der hovedinteressen ligger for mig. Eksempelvis har jeg absolut ingen mening om hvad ”god ledelse” er for andre (Den slags bedrevidende konsulenter og ledere er der rigeligt af). Det der interesserer mig er netop hvad god ledelse er for andre, motiverne, tænkningen og de mentale aspekter bag.

    Det er Lars der har formuleret og døbt emnet. Det kunne være gjort uden omtale af ”pressestormen”. Lars kunne som han så ofte har gjort, lagt en god boganmeldelse ind på bloggen, og krydret den med positive kommentarer om Niels Due Jensen og Grundfos.
    Som Lars selv skriver; ”Jeg glæder mig til at pressestormen lægger sig og at vi igen kan koncentrere os om at gøre vores arbejde”. Jamen, så er der vel heller ingen grund til at hive den ind i bloggen ;-)

    Havde Lars undladt kommentaren ”Spis brød til! havde jeg ladet hans svar afslutte mit første indlæg. Havde Lars undladt ”pressestormen” i blogemnet, havde det fjernet grundlaget denne dialog. Alternativt er det faktisk meget nemt at skrive ”jeg ønsker ikke at udtale mig yderligere om det emne” ;-)

  11. Jan Sjøstrand

    Børsen Ons 9 Nov 2011 / Sektion: 1
    Hvad sker der i Grundfos?

    Lars Kolind udviser en helt usædvanlig adfærd i forhold til den fond, der ejer Grundfos, og kaster virksomheden ud i en krise
    Af Steen Thomsen, professor, CBS

    I sidste uge oplevede dansk erhvervsliv noget så sjældent som et forsøg på karaktermord i fuld offentlighed.
    Bestyrelsesformand Lars Kolind, Grundfos, desavouerede virksomhedens mangeårige direktør og formand, Niels Due Jensen.

    I uddrag af en endnu ikke udkommet biografi om Niels Due Jensen beskriver Kolind eksempelvis, hvordan han presser en egenrådig og temperamentsfuld bestyrelsesformand til at gå af

    Kolind betragter bogens beskrivelse af ham som redningsmand i en magtkamp med Niels Due Jensens som “rimeligt afbalanceret”.
    Denne helt usædvanlige adfærd overrasker så meget desto mere, som Niels Due Jensen nu er formand for Poul Due Jensens fond, der ejer størstedelen af Grundfos, og som har valgt Lars Kolind som til bestyrelsen i Grundfos. Bestyrelsesformanden undsiger altså ikke alene sin tidligere bestyrelseskollega og formand, men sin egen hovedaktionær og virksomhedens ansigt udadtil som det mest fremtrædende medlem af stifterfamilien.

    Dermed kaster Lars Kolind Grundfos ud i en krise, fordi der rejses tvivl om ledelsesforholdene i virksomheden, og fordi stifterfamiliens værdier er en væsentlig del af virksomhedens identitet og omdømme.

    Kolind har skadet Grundfos
    Man kan spørge, hvorfor han gør det. Er det tankeløshed? Løber følelserne af med ham? Er det for at drage personlig fordel af det?
    Uanset motiverne har han gennem sin åbenmundethed skadet virksomheden på en måde, som ikke er foreneligt med hvervet som bestyrelsesformand.
    Han bør tage konsekvensen og gå. Hvis han ikke selv kan se det, bør den øvrige bestyrelse hjælpe ham på vej.
    Det faktiske forløb er, at Niels Due Jensen er gået af som formand for virksomhedens bestyrelse for at hellige sig hvervet som bestyrelsesformand i fonden.

    Det er en udramatisk udvikling, som vi også har set i andre fondsejede virksomheder, eksempelvis A. P. Møller-Mærsk.
    Det er i øvrigt også en sund udvikling, hvis virksomheden er i en god gænge, som Grundfos er.
    I et interview med Berlingske Nyhedsmagasin har Niels Due Jensen givet udtryk for, at han fra fonden vil udøve et mere aktivt ejerskab end tidligere, hvilket også er helt i tråd med, hvad man ser i andre erhvervsdrivende fonde og i det øvrige erhvervsliv.

    Som Niels Due Jensen giver udtryk for, er et vigtigt led i denne udvikling en større adskillelse mellem fondsbestyrelse og virksomhedsbestyrelse, så fondens bestyrelse er bedre i stand til at føre et uafhængigt tilsyn med, hvad der foregår i virksomheden.

    Det er vanskeligt, når mange medlemmer af virksomhedsbestyrelsen går igen i fondsbestyrelsen. Min egen forskning viser, at en adskillelse mellem fonds- og virksomhedsbestyrelser fremmer virksomhedernes resultater.

    Den mangeårige succes i Grundfos vidner om, at Niels Due Jensens indsats gennem årene ikke har været så ringe endda. Grundfos er et fremragende eksempel på en fondsejet virksomhed, der gennem langsigtethed, engagement og ansvarlighed har kunnet skabe store resultater på alle områder – vækst, indtjening, arbejdspladser, innovation og konkurrenceevne.

    Stiftere i virksomhedens dna
    Stifterfamilierne spiller en vigtig rolle i mange fondsejede virksomheder og er med til at danne virksomhedernes dna.
    Deres aktive ledelse og ejerskab er ofte en væsentlig årsag til de fondsejede virksomheders gode resultater. Møller-familien i A. P. Møller Mærsk, Kann Rasmussen-familien i VKR, Clausen-familien i Danfoss er eksempler.

    Derfor er det i særlig grad urimeligt, at Lars Kolind udstiller Niels Due Jensen, som han gør.
    Dele af pressen har følt sig foranlediget til at ride med på kritikken ved at søge at mistænkeliggøre Niels Due Jensen personligt. Det er ved at være almindeligt, at den slags sager udløser en kampagne (det som i gamle dage hed en pressehetz)

    Nogle har sågar argumenteret for, at Niels Due Jensen var for langsom til at overlade formandsposten – til Lars Kolind. Det er dog en påstand, som det efterfølgende forløb må siges at have afkræftet.
    Man kan under ingen omstændigheder have en bestyrelsesformand, der offentligt kritiserer sine aktionærer eller sine bestyrelseskolleger.
    Det skaber tvivl om ledelsesforholdene og svækker virksomhedens handlekraft. Tidligere eksempler har vist, at det er en uholdbar situation, som kun kan løses ved, at en af parterne træder tilbage.

    Men når kritikken rammer stifterfamilien, som er en del af virksomhedens dna, skader den også virksomheden, og når den yderligere rammer helt ved siden af, er det mere end uheldigt.
    Det er et problem, der kræver øjeblikkelig handling.

  12. Asper Høgh

    1. Postulat: Folk gør det de gør først og fremmest for deres egen skyld.

    2. Et tu?

    3. Nah, husker kun de 40 % fordi du bliver ved med at nævne dem.

    4. Husker: Er en bedre Fogh end Fogh

    5. Nu: Er en bedre due end Duen.

    6. Husker. Kan charmere gl. Due damer. Lidt som Berlusconi, æhh? Not.

  13. Allan Ohms

    Professor Steen Tomsen, CBS, skrev i Børsen den 9. november et mærkværdigt indlæg med en hårrejsende kritik af Lars Kolinds handelmåde i “sagen” Niels Due Jensen og Grundfos. Børsen har i sagen brillieret ved at hugge historien fra Berlingske og har fornøjet sig ved at bruge EkstraBladsagtige metoder i sagen. Derfor overrasker det heller ikke, at Børsen indtil videre ikke har valgt at bringe mine spørgsmål til professor Thomsen. Dem har jeg derfor nu sendt professoren direkte og her og på K-Forum har jeg lagt spørgsmålene tillige. Jeg venter nu på svar.

    Mit indlæg lød:

    Kære professor Steen Thomsen.

    Du rettede i Børsen 9. november et uhørt voldsomt angreb mod Lars Kolind og konkluderede, at her er et problem, der “kræver øjeblikkelig handling”, hvormed du mener, at Lars Kolind skal forlade bestyrelsen i Grundfos. Et indlæg, der er så emotionelt og så vredt, kunne man normalt springe over. I dette tilfælde er afsenderen bare ikke hvem-som-helst. Du, Steen Thomsen, er professor og førende forsker indenfor corporate governance. Derfor fortjener indlægget at blive læst og forstået. Jeg har læst det. Nu vil jeg gerne forstå det. Jeg har sendt mine spørgsmål til børsen, som har valgt ikke at bringe indlægget, så nu spørger jeg dig pr mail og lægger mine spørgsmål frem på Kommunikationsforum og på min blog, http://www.allanohms.dk. Og så håber jeg du fil bringe mig i stand til at forstå dit indlæg.

    Det undrer mig, at der er så mange konklusioner og fordømmelser uden præmisser, der bærer. Må jeg med dine egne ord spørge: “Hvorfor gør du det. Er det tankeløshed? Løber følelserne af med dig? Er det for at drage personlig fordel af det”?

    Hvilket indblik har du i bestyrelsen hos Grundfos? Hvilken rolle har du påtaget dig ved at gå til offentligheden og mene, at du derfra kan styre sammensætningen af bestyrelsen i Grundfos? Hvem er du talsmand for? CBS? Dig selv? Andre?

    Tillad mig at citere fra Lars Kolinds blog (www.kolindkuren.dk):

    “I disse dage skrives der ti avissider pr dag om den påståede magtkamp mellem Niels Due Jensen og mig i Grundfos. Anledningen er den bog “Arvtageren”, som Gyldendal udgiver om en uge med Birgitte Erhardtsen som forfatter. Bogens emne er Niels Due Jensens liv og især hans store og bemærkelsesværdige indsats for Grundfos gennem fem årtier. I sandhed en indsats der fortjener en biografi, som forhåbentlig kan inspirere mange andre til at arbejde lige så dedikeret for deres virksomhed som han. Jeg håber at mange vil læse bogen!

    Bogen beskriver også forløbet de sidste par år, som er endt med at Niels Due Jensen har givet stafetten som koncernbestyrelsesformand videre til mig. Det er selvfølgelig ikke gået helt stille af og andre kan måske få glæde af at følge processen, men det er mærkeligt at se hvordan denne beskedne parentes i den store sammenhæng kan vendes, drejes og kommenteres i næsten samtlige erhvervs-medier i et sådant omfang at bogens egentlige substans glider helt ud. Det vigtige i sagen er faktisk at her har vi en erhvervsleder der – sammen med mange andre i et godt teamwork – har bygget videre på sin fars arbejde og skabt det der i dag måske er Danmarks bedste virksomhed.”

    Det citerede er skrevet af Lars Kolind. Jeg formoder han kender baggrunden og egne intentioner mindst ligeså godt som professor Thomsen gør.

    Jeg har fra presseomtalen af bogen forstået, at bogen bygger på en lang række interviews. De uddrag jeg har læst i pressen dokumenterer ikke illoyalitet fra Lars Kolinds side. Det gør professor Thomsens indlæg heller ikke.

    Der rejser sig nogle spørgsmål, når du, professor Thomsen, skriver, som du gør: hvem har taget initiativ til bogen om Niels Due Jensen? Hvem har udvalgt de personer, der har udtalt sig til bogen? Hvad har disse personer sagt, herunder Niels Due Jensen selv? Hvordan er samtalerne refereret? Af hvad er de initieret? Hvor meget ved du selv om sagen – det fremgår ikke af dit indlæg? Det eneste klare i dit indlæg er en fordømmelse, som savner præmisser.

    Indtil jeg læste dit indlæg troede jeg, at der var tale om en biografi, som alle har glædet sig til. En dygtig journalist har skrevet om en særdeles betydningsfuld erhvervsmand og har berørt noget af det essentielle i denne sammenhæng: generationsskiftet. Der er ikke noget overraskende i, at generationsskifte er svært i almindelighed, og i en virksomhed som Grundfos i særdeleshed. Den negative omtale forekommer mig meningsløs og den rammer da såvel Niels Due Jensen som Lars Kolind. Der er ingen grund til at kritisere hverken Niels Due Jensen eller Las Kolind. Tværtimod er de begge ikoner, som dansk erhvervsliv bør være umådelig stolte af. Derfor er jeg ked af, at du med din pondus skriver, som du gør. Det er netop med til at skabe den uro om ledelsesforholdene i Grundfos, som du antyder, at du vil beskytte.

    Med venlig hilsen
    Allan Ohms
    advokat(H)

  14. Jørgen Lang Jørgensen

    Allan Ohms skriver i sit sidste indlæg blandt andet:
    “Der er ingen grund til at kritisere hverken Niels Due jensen eller Lars Kolind. Tværtimod er de begge IKONER, SOM dansk erhvervsliv bør være stolte af”.

    Det får mig til at komme med følgende kommentar:
    Der er ingen der er ufejlbarlige og betegne de to herrer som ikoner er for meget.
    Ikoner afbilleder noget helligt og tilhører religiøse symboler og den form for tilbedelse af jordiske mennesker får det til at vende sig i mig.
    Jeg bryder mig absolut ikke om den form for tilbedelse. Jeg vil betegne de to herrer som dygtige erhvervsfolk hverken mere eller mindre.
    Det der sker i Grundfos er en ganske almindelig magtkamp som sker alle steder, hvor mennesker agerer – også i erhvervslivet og selvfølgelig skal magtkampe underkastes kritisk analyse.

  15. Allan Ohms

    Jørgen Lang Jørgensen meddeler, at han absolut ikke bryder sig om, at jeg betegner Niels due Jensen og Lars Kolind som ikoner og søger patent på tolkning af ordet ikon. Ikon betyder forskelligt, herunder “et menneske, der bliver set op til og efterlignet, grænsende til tilbedelse”. Jeg ved ikke, om det er tilbedelsen, der tricker JLJ. Jeg vedkender mig gerne, at jeg ser op til de to på en måde, der grænser til tilbedelse. Det er muligvis for meget her i Danmark, hvor alt helst skal være småt. For mig er det fantastisk at opleve mennesker, der som NDJ og LK gør en markant forskel. Jeg kender ikke JLJs baggrund, men jeg kender min egen. Jeg ved, hvor meget jeg selv har gjort for at udvikle en virksomhed. Og jeg ved, hvor langt der er fra det jeg har nået og tl det NDJ og LK har nået.

    Jeg har det fint med at udtrykke min anerkendelse/tilbedelse. Efter min mening bør vi generelt være mindre forskrækkede over at anerkende andres talent.

  16. Jørgen Lang Jørgensen

    Allan Ohms kender ikke min baggrund, det behøver nødvendigvis heller ikke at være afgørende – det er vel de synspunkter man har uanset baggrund der er det væsentlige.

    Men min baggrund i relation til Grundfos er følgende:
    Jeg har gennem mange år haft en fin forretningsmæssig forbindelse til Grundfos.
    I min egenskab af markedschef/indkøbschef med reference til den adm. direktør har jeg forhandlet adskillige årsaftaler på plads vedrørende indkøb af Grundfos produkter med et årligt indkøbsvolumen på et tocifret millionbeløb
    Jeg kender virksomheden, som en yderst professionel virksomhed. Jeg har besøgt Grundfos i Bjerringbro flere gange samt overnattet i deres gæstebolig Frisholt.

    Niels Due Jensen har jeg aldrig hilst på, men det har ikke haft nogen bestydning for forholdet til Grundfos.
    Det der har haft betydning er deres kvalitetsprodukter samt de direktører, chefer og Grundfos medarbejdere, som har betjent mig og mine kollegaer i den virksomhed jeg var ansat i.
    Om formanden for bestyrelsen hedder Niels Due Jensen eller Lars Kolind er i den forbindelse uden betydning.

    Det er de dygtige og meget kompetente medarbejdere hos Grundfos som primært tegner virksomheden overfor deres kunder og det er samtidig også dem der skal sørge for at Grundfos klarer sig godt i fremtiden. Hvilket jeg ikke er i tvivl om nok skal lykkes for dem – uanset om det er Niels Due Jensen, Lars Kolind eller en helt tredie der er formand for bestyrelsen.

    Det der på længere sigt kan skade Grundfos er, hvis der til stadighed foregår en magtkamp i bestyrelsen, som kan give uro og usikkerhed nedad i virksomheden.

  17. Laust Agner Nielsen

    Iværksætteri skal ikke startes af en ny lille grønthandler, siger LK vist et helt andet sted.
    Men de fleste initiativer er vel startet der. Også de, der nu er store.
    Vi har bare brug for et twist fra de store for at vokse.
    Jeg er selv en “grønthandler”, som har mange idéer, men kendt min begrænsning.
    Ingen vokser uden dialog, og det søger jeg så.
    Uden sammenligning iøvrigt er det vel også frugtbar dialog Due har fået fra Lars Kolind.

  18. » Lars Kolind ude: “Lost backing from the Grundfos board” - Bizzen - IT & Business

    [...] og han har også efterfølgende forsøgt at drosle konfliktdelen af bogen ned, blandt andet i et indlæg på egen blog med overskriften “Pressestormen raser”. Her roser han Niels Due Jensen for [...]

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.