Valg 2011: Hvad så nu?

Så fik vi en afgørelse: Et snævert rødt flertal. Men også et stort flertal (knap 60%) med et stærkere fokus på reformer (Radikale og blå blok) end vi er vant til. Hele 15% af befolkningen stemte på de to partier der ønsker at gøre mest ved Danmarks problemer og udfordringer (Radikale og Liberal Alliance). Dobbelt så mange som sidst – det synes jeg er glædeligt.

Heldigvis er de to reformpartier placeret sådan i det politiske spektrum at det bliver endog meget svært at regere uden om dem. For mig at se er eneste mulighed for at undgå reformer at S/SF allierer sig med Dansk Folkeparti om at dele ud af samfundets værdier for at gøre folk på overførselsindkomst, herunder pensionister, og offentlige ansatte tilfredse. Det tror jeg dog ikke kommer til at ske.

Jeg håber at de to reformpartier vil tvinge resten af folketinget til at komme ud af den passivitet, som begge sider har stået for de sidste mange år. Danmark skal ind på et nyt spor, hvor varig økonomisk vækst (ikke bare kortsigtet stimulans) kommer i centrum sådan at der bliver råd til at håndtere de store årgang af pensionister, som vi vil få de næste tyve år.

Tre råd til Helle Thorning-Schmidt:

  1. Erkend hvad der i virkeligheden er flertal for: Reformer, og handl derefter.
  2. Erkend at Danmark har et kæmpe underskud på statsbudgettet (100 mia kr i 2012) og gør noget alvorligt ved det. Det der giver tillid til Danmark, er ikke kortsigtet stimulans (boligpakker), men langsigtet orden i økonomien.
  3. Glem Enhedslisten som samarbejdspartner. Ræk hånden ud til Liberal Alliance, konservative, Venstre og Dansk Folkeparti og lav de nødvendige reformer sammen med dem.

Så tror jeg faktisk du har en chance. Ellers giver jeg dig max 12 måneder inden vi får valg igen.

Hvad er dine råd til den kommende regering? Skriv en kommentar.

10 kommentarer til “Valg 2011: Hvad så nu?”

  1. Palle Hellemann

    Mit råd til Helle er lidt af det samme, dog skal hun hellere glemme DF end Enhedslisten. Der er mange vælgere, der har flyttet sig fra V til S og fra K til R, fordi de har mistet tilliden til at V og K kan bringes til at regere udenom DF. Flere valg og muligheder til trods, så har V valgt at regere med hjælp fra DF.
    Men hvis Helle begynder at samarbejde med DF, så kan de vel lige så godt hoppe tilbage til blå blok igen.
    Desværre er LA vel ikke store nok til at de kan blive tungen på vægtskålen.

  2. Claus Christensen

    Mit råd må være først og fremmest være at komme i gang med at investere i fremtiden. Gør hvad der er muligt for at udbygge de aktiver, vi skal leve af i fremtiden. På papiret har den ny regering endelig flertal for at satse massivt på uddannelse, forskning, iværksætteri, de innovative dele af erhvervslivet, energi- og miljøinvesteringer, infrastruktur m.v.. Vi er nødt til at gøre som kineserne: målrettet satse på områder (ikke enkeltvirksomheder), hvor der kan opstå eksporteventyr i fremtiden. Velvidende at ikke alle investeringer vil lykkes. Det er vigtigt, at man følger indsatsen helt til dørs, så man virkelig får udnyttet forskning til at skabe indtægter – her kniber det og igen vil de radikale nok desværre blokere med deres idealistiske holdning til fri forskning.

    Inviter gerne til et bredt samarbejde, men undgå at blive påvirket af blå bloks automattænkning (skattelettelser og reformer, som rammer skævt). Det er glædeligt, at “de konservative”, som efterhånden kun har visioner om lavere skat, er gået voldsomt tilbage.

    Det bliver nødvendigt med lønnedgang, så virksomhederne også på kort sigt kan blive konkurrencedygtige. Lønnedgang vil være lettere at komme igennem med, hvis også de velhavende skal yde deres bidrag. Desuden vil en højere marginalskat, som de radikale jo modsætter sig, kunne bidrage til løntilbageholdenhed. Hvis man kombinerer det med gode medarbejderaktie-ordninger, får man gjort det attraktivt at yde en indsats i den private sektor. Lad os bare få flere Unimerco’er i dansk erhvervsliv.

    En højere beskatning af banksektoren og andre mindre værdiskabende sektorer vil være udmærket, så ressourcerne mere målrettet kan tilflyde den vigtige varefremstillende eksportsektor.

    Det bliver rigtig svært at nå resultater for den ny regering – ikke mindst fordi de radikale er offer for blå bloks betontænkning og mere tænker på, hvordan de tager sig ud, end på at skabe nogle resultater der virker. Så der er desværre udsigt til ineffektive, unødigt komplicerede løsninger, hvor flere partier deltager og skal have en eller anden symbolsk kompensation – kludetæppeforlig, der ikke rigtig virker, men som sikkert kan retfærdiggøres ud fra idealistiske, verdensfjerne, radikale tvangstanker.

  3. john nielsen

    Nå da Claus du elsker ikke de Radikale. :-) Jeg tror rød bloks 10 år uden for magten har gjort dem modne til at æde det meste af deres ideologi og lave forlig gennem de næste 8 år hvor vi vælgere så er trætte af at se på de samme trætte ministre uden visioner og vælger blå blok tilbage. Og det er nok egentlig meget godt. Ønsket er af mange en bred regering på midten men disse ministre vil også kører trætte og hvem skal så til?? Lad nu de røde bløde lidt op på de regler som er blevet for stramme. Lad en dansker gifte sig med hvem han vil. De skal bare klare sig selv. Så når vi syntes det blir for slapt kommer pianisterne til igen :-) thats life. Den mindst dårlige styreform!!!

  4. Lars Kolind

    Uanset at jeg støtter Liberal Alliance og dermed Lars Løkke som statsminister er jeg enig i at forandringen i sig selv er positiv. Dette land mangler en ledelse med energi, fantasi og mod, og det havde Lars Løkkes afgående regering ikke. Derfor bakker jeg op om den nye regering; nu gælder det om at stå sammen og skabe resultater til gavn for vores land.

  5. Claus Christensen

    Selvom de radikale har mange synspunkter, jeg er enig i, har de aldrig været gode til at levere resultaterne. Ofte er løsningerne for bureaukratiske – en bivirkning af brede forlig. Ofte er det som om, de radikale er stolte over meget komplekse løsninger, fordi det afstiver deres intellektuelle selvopfattelse. De radikale repræsenterer det dårligste fra rød blok – at man forsøger at presse idealistiske ideer ned over virkeligheden – det modsatte af en pragmatisk tilgang, hvor man er fleksibel i valget af løsninger med henblik på at nå frem til effektivie løsninger. Samtidig repræsenterer de det værste fra blå blok: den manglende hensyntagen til mindre heldige medborgere, hvilket f.eks. viser sig ved ligegyldigheden overfor dagpengemodtagere, der må gå fra hus og hjem.

  6. Per Feldvoss Olsen

    “…er jeg enig i at forandringen i sig selv er positiv.”

    Kære Lars.

    Forandringer ER forbedringen som er slået fejl – som de ser ud lige nu var det den gamle regerings politik at lave forandringer og den nye der skaber forbedringer.

    Læg også mærke til at den væsentligste faktor er at forandringer er menneskefjendske, med at forbedringer netop omhandler den menneskelige faktor. Vi er ikke auto-mater som man bare kan forandre – vi er mennesker som kan skabe en forskel som forbedre verden….
    Vh Per

  7. Per Feldvoss Olsen

    p.s. Stephan er du der ude? Jeg skal bruge dine krypteringer – ganske snart nu!

  8. Jørgen Lang Jørgensen

    Nu da Fair-løsning med blandt andet de luftige 12 minutter er skrottet, vil jeg råde den nye regering til straks at planlægge og indlede trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

    Arbejdsgiverne var inden valget imod trepartsforhandlinger, men de temaer i Fair-løsning som arbejdsgiverne var skeptiske overfor er nu taget ud af regeringsgrundlaget.

    LO er positive overfor trepartsforhandlinger, idet de nu slipper for at skulle finde 15 mia. kroner ved at arbejde mere.

    Derfor er det nu op til regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter, at leve op til deres ansvar samt at finde løsninger som kan forbedre Danmarks produktivitet og konkurrenceevne.

  9. Lars Kolind

    Jeg tvivler på at trepartsforhandlinger løser problemerne.
    Danmarks egentlige problemer er at vores offentlige sektor er for stor, at vores konkurrenceevne er for ringe og at alt for mange ikke laver dagens gerning og alligevel bliver understøttet af det offentlige. Ingen af de tre ting kan trepartsforhandlinger hjælpe på.

  10. Per Feldvoss Olsen

    Problemet er ikke at vores konkurrence er for ringe – derimod er vores kreative destruktion alt for effektiv. Vi skal lære at tænke u-politisk og mere menneskeligt. Ellers går det som fx Hildebrand har spået det, en dystopi?

    Tre parter virker, men det kræver at alle tre parter har vilje til at magte de positive input. Det er forskellen på før og nu – vi er alle socialdemokrater for Gud Lars. :-)

    Vi er ved at lukke de grimme ællinger ud så det bliver meget bedre snart….
    Vh Per
    p.s det må gøre ekstra ondt, der hvor det nu gør ondt, hvis man hedder Langballe?

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.