Valg 2011: Iværksættere

Alle partier er enige om at Danmark skal ha flere iværksættere, og allerhelst vækstiværksættere som starter videnvirksomheder med stort potentiale. Al respekt for den der åbner en grøntforretning, men Danmark skal leve af en anden type iværksættere. Jeg har startet ca 25 virksomheder; hele tre i år.

I går kunne TV2 meddele at halvdelen af iværksætterne åbenbart stemmer Liberal Alliance. Det kan ikke overraske nogen: De ønsker åbenbart lavere skat på arbejde, lavere selskabskat, større frihed, mindre bureaukrati og mere for pengene i det offentlige og selvfølgelig mere vækst. Præcis de ting der gør det attraktivt at starte virksomhed.

Er det ikke netop det, vi andre også har brug for?

Og så en anden statistik som måske udtrykker det samme: Blandt førstegangsvælgerne er Liberal Alliance det næststørste parti (efter Radikale). Unge mennesker er træt af et samfund der begrænser deres udfoldelsesmuligheder i stedet for at bakke dem op. Og de ønsker ikke at betale regningen for at vi finansierer vores overforbrug ved at optage lån som de skal betale tilbage. Det forstår jeg sådan set godt.

Hvad siger du? Skriv en kommentar.

2 kommentarer til “Valg 2011: Iværksættere”

  1. Alf Petersen

    Ikke for at gøre det til en diskussion om tal og meningsmålinger.

    Men når man snakker om førstegangsvælgere, så plejer man normalt at sige at de i høj grad stemmer rødt. Her er f.eks. en undersøgelse der viser, at 2/3 førstegangsvælgere ville stemme rødt:

    http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/08/31/153544.htm

    Har du en reference til statistik der viser at LA er næststørste parti blandt førstegangsvælgere?

    Den pågældende statistik bør så også vise, at flertallet af førstegangsvælgere IKKE stemmer rødt, for ellers holder din konklusion om unges motiver for deres placering af deres stemmer ikke.

  2. Lars Kolind

    Jeg husker ikke hvor TV2 News havde informationen fra.
    Det undrer mig ikke, hvis flertallet af førstegangsvælgere stemmer rødt; sådan har det været i al den tid jeg kan huske.
    Alligevel synes jeg at det er tankevækkende at mange af de der stemmer borgerligt/liberalt stemmer på Liberal Alliance. Liberal Alliance har en politik som man kan forstå og ta stilling til. Og intet valgflæsk.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.