Valg 2011: Velstand

Rød og blå blok kappes om at bruge penge. Renovere skoler, 10.000 uddannelsespladser, max 30 minutters ventetid på skadestuen, tilskud og puljer til alt mellem himmel og jord. Hver gang politikerne vil bruge en milliard koster det en gennemsnits husstand 500 kr i runde tal.

Alle de penge skal komme et sted fra, og det sted er erhvervslivet; nærmere bestemt de virksomheder der producerer varer og tjenesteydelser til eksport.

Tænk fx på en dansk eksportvirksomhed med 100 medarbejdere. Den omsætter for 100 Mkr og tjener 10 millioner før skat til ejerne, hvis den går godt. Hvor meget tror du egentlig en sådan en virksomhed leverer til samfundet i form af  skatter og afgifter hvert år? 5 millioner? 10 millioner, 20 millioner?

Svaret er ca. 50 millioner. De 30 er den skat virksomheden opkræver af medarbejdernes løn. De 14 er moms, andre afgifter og skatter fra de underleverancer som virksomheden køber. De 2½ million er selskabsskatten af overskuddet og ca 3½ million er den skat ejerne betaler når de tager overskuddet ud som udbytte.

S og SF vil beskatte de højeste indkomster højere. Millionærskatten til ejeren kan måske give nogle hundrede tusinde ekstra. Men hvis det betyder at ejeren starter sin næste virksomhed i udlandet, er det en dårlig forretning. Samfundet tjener nogle hundrede tusind, men taber 50 millioner. Plus at 100 medarbejdere mister deres job.

Det er den udvikling Danmark er inde i, og det bliver kun værre. Vi har mistet 200.000 jobs i det private erhvervsliv de seneste år og det er fordi det ikke er attraktivt at skabe nye jobs i Danmark. Der er undtagelser, men tendensen er klar: Vi mister de indtægter som politikerne kappes om at bruge på sundhed, uddannelse, miljø og andre “vindersager“.

Jeg er bestyrelsesformand for Grundfos med 17.000 medarbejdere og en omsætning på 20 milliarder. Heldigvis har Grundfos ikke planer om at flytte, men jeg tør slet ikke tænke på hvad det ville betyde for Danmark, hvis Grundfos flyttede til udlandet. Umiddelbart vurderer jeg at det ville løbe op i 5000 tabte arbejdspladser og tabte skatter og afgifter på 3-5 milliarder hvert år når vi tager underleverandørerne med. Selskabsskatten er det mindste: Et par hundrede millioner.

Derfor bør valget først og fremmest handle om hvordan vi skaber mere vækst og flere jobs i Danmark så vi har nogle penge at bruge på velfærden. Der er kun én vej: at gøre det mere attraktivt at skabe nye jobs i Danmark og at arbejde mere. At sænke skatten på den sidst tjente krone er det vigtigste middel hertil. Umiddelbart giver det naturligvis færre penge i samfundets kasse, men allerede efter få år bliver der overskud. Det er det, økonomerne siger med beregningerne i DREAM modellen, og det er derfor det betyder rigtig meget, hvilket parti og hvilken politik du stemmer på. Velstand kommer før velfærd.

Det er trist at dette ikke er gået op for danskerne. Jeg har været med til at starte 22 virksomheder; jeg har mit på det tørre og jeg klarer mig nok, men det ærgrer mig at at dette dejlige land stille og roligt er på vej til at blive fattigere med alt det, det indebærer af social uro og problemer. Politikerne fra alle partier ved det og alligevel overbyder de hinanden med valgflæsk.

Jeg synes det er flovt. ØV! Hvad synes du? Skriv en kommentar.

13 kommentarer til “Valg 2011: Velstand”

  1. Thomas Sonne Jensen

    Jeg er rigtigt langt hen af vejen enig i hele skatteproblematikken i erhvervs- og millionærsammenhæng. Oven i det er en nødvendighed, at Danmark også på prisen bliver mere konkurrencedygtigt.

    Jeg forstår imidlertid ikke helt idéen i Liberal Alliances argument om maks. 40% i skat. Umiddelbart berører den udelukkende de 680.000 personer, der har et lønniveau, der fordrer at de skal betale topskat, der kommer til at betale mindre i marginalskat. Landets øvrige 4.000.000 skatteydere vil kun mærke en minimalt sænkning i forhold til deres normale trækprocent.

    Med andre ord, har jeg svært ved at se, hvordan denne sænkning vil kunne medvirke til dels øget konkurrenceevne og øget aktivitet. Den almindelige lønmodtager vil ikke være villig (eller i stand, med de nylige inflationsrater på dagligvarer) til at gå ned i løn, når det nærmest med det samme vil gå ud over hans nettoindtægt og dermed rådighedsbeløb. Forbruget i Danmark vil desuden ikke stige voldsomt, da topskatteyderne formodentlig vil bruge en større andel af deres nye råderum på luksusgenstande end på dagligvarer eller danske forbrugsydelser.

    Oven i det kommer, at skatteindtægterne vil falde som følge af et opgør med topskatten – indtægten herfra udgør knap 2% af det samlede skatteprovenu; med andre ord mindst 5 mia kroner. Og jeg tvivler ærligt talt på, at så mange topskatteydere står direkte i fare for at ryge til attraktive stillinger i udlandet. Så unik eller efterspurgt er man heller ikke, bare fordi man betaler topskat.

    Der er ingen tvivl om, at topskatten er skævvridende, men det er lånefradrag, fradrag på hus og fradrag på pension jo så også.

  2. Morten Hoffmann Sørensen

    Jeg er til fulde enig i Lars’ indlæg.

    Hvad der ydermere bekymrer mig er at flertallet af danskerne på trods af informationerne om at >50% er lønnet direkte / indirekte af det offentlige, stadig vil stemme for en regering, som tror på vækst gennem øgede offentlige udgifter finansieret af større skatter.

    Jamen, det vil jo over tid ende galt! Flere hænder / midler i det offentlige vil skævvride situationen yderligere og til sidst er der så få tilbage, som skal betale regningen, at de sikkert vælger at forlade landet.

    Og det værste er at det nu tilsyneladende allerede er blevet politisk selvmord at turde rejse sig op i sin fulde højde og sige denne “kejserens nye klæder” sandhed.

  3. Lars Kolind

    Topskatten betyder mere end de fleste tror. Et eksempel:
    Min kone og jeg har fire børn. De tre arbejder i udlandet og nr. 4 studerer udenlands. De tre tjener alle over topskattegrænsen og når vi drøfter med dem hvornår de kommer til Danmark igen, så sammenligner de den levestandard de har, med den de vil få i DK, og forskellen er ganske stor. Engang kunne vi argumentere med at vi havde verdens bedste folkeskole, sundhedsvæsen mv, men det har vi ikke i dag.
    Hvis vi skal have unge højtuddannede og initiativrige mennesker til at arbejde og starte virksomheder i Danmark skal vi både fjerne topskatten og gøre den offentlige sektor mere effektiv. Så enkelt er det!

  4. Lars Kolind

    Det er faktisk to tredjedele af befolkningen der enten er på overførselsindkomst eller ansat i det offentlige. Kan det undre at vi er på vildspor?

  5. Jette Jakobsen

    Vi ved det godt, at alle de andre gerne vil være lige så rige som os. Det er ingen naturlov, at vi skal være blandt de mest velstillede altid, nu vil andre mennesker og lande også godt prøve. Engang rejste mennesker i Norden også ud efter arbejde og lande som flød i mælk og honning. Vi får i disse år besøg af mennesker, som har kendt til nød og fattigdom, de vil gerne arbejde for lidt mindre end os, og lave al det vi ikke er så pjattet med.Vi bliver sure og siger de tager vores job, jeg tror ikke vi kan gøre meget ved det, end at samarbejde og dele? Vi ville og har gjort det samme. Jeg tror, at der er velstand eller nok, til hele verden, hvis vi ville. Selvfølgelig er der altid nogle, som finder det spændende og har evner, til at sætte en masse igang, og nogle der er glade for at klare sig selv og sine, nogle er syge eller andet og skal have hjælp..alle er lige gode, når bare man gør det bedste man kan. Nu må jeg vist hellere lade være med at tænke mere over velstand;-)), som for mig er et fuldt brændehus, kartofler til i vinter, julegåsen på marken, æbler i kassevis, et arbejde jeg holder af, et godt helbered osv osv.

  6. Thomas Sonne Jensen

    Jeg savner stadigvæk argumenter, der rent faktisk besvarer, om Liberal Alliances forslag om en flad skat på 40% vitterlig kun skal ses som en fordel for topskatteydere eller om der vitterligt er en ambition om at hæve forbruget og virkelysten i resten af befolkningen.

    Argumentet om, at unge og veluddannede føler sig så begrænset af topskatten holder ikke helt. Jeg kender op til flere højtuddannede, der endnu har til gode at betale topskat.

    At levestandarden i Danmark er lavere end i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, er imidlertid rigtigt nok – både for topskatteydere og andre der ligger i niveauet lige under.

  7. Thomas Sonne Jensen

    Jeg kan for resten tilføje, at jeg selv er relativt nystartet selvstændig og ærligt talt ikke ser topskatten som noget stort problem for min virksomheds udvikling.

    Jeg er dog principielt imod forskelsbehandling – både den slags der straffer og den slags der tilgodeser højtlønnede.

  8. Lars Kolind

    Effekten er størst for de højestlønnede, dels fordi de i forvejen plukkes hårdest og dels fordi de generelt er meget mere mobile end folk med lavere indkomster. Det allerstørste problem er st folk med potentielt høj indkomststarter virksomheder i udlandet isf herhjemme. En af mine sønner har gjort netop det i Californien. Tænk hvis vi havde fået en ny Skype, Google eller Amazon her i DK.

  9. Thomas Sonne Jensen

    Lars, så har du jo selv besvaret, hvorfor et stort antal danskere stemmer rødt.

    Langt de fleste danskere foretrækker at stemme på partier, der tilgodeser deres egen situation. Uanset uddannelse er det sådan folk tænker – det understreger dit eget eksempel med dine børn meget godt.

    Sygeplejersken, Pædagogen eller den menige medarbejder, der ikke betaler topskat, drager ikke meget fordel af en sænket skat. Og når den statsansatte hører om begrænsning af det offentlige, bliver de i bedste fald modvillige.

    Sagt anderledes – hvor er den kortsigtede fordel ved at stemme blåt for en almindelig lønmodtager?

  10. Thomas Sonne Jensen

    Man kan uddybe argumentet og spørge, hvorfor skulle den ikke højtlønnede forventes at støtte risikoen for nettolønnedgang og fyring på kort sigt til fordel for en markant skattelettelse for de højtlønnede, hvor nogle ganske få af dem måske medvirker til et nyt genialt tiltag på et eller andet tidspunkt?

    Jeg mener, det er et wildshot at lægge alle æggene i den ene kurv frem for at sigte mod en lidt bredere vækst på tværs af løngrænser.

  11. Lars Kolind

    Almindelige lønmodtagere har en rigtig god grund til at stemme på Liberal Alliance (LA). Kun LA har en egentlig vækstpolitik der virker på langt sigt og er dokumeteret af DREAM modellen. Almindelige lønmodtagere ønsker et samfund hvor der er arbejde at få, hvor de har frihed til at leve som de ønsker, og hvor de kan beholde mindst halvdelen af det de tjener. Og er man ansat i det offentlige ønsker man at blive vist tillid og have frihed til at gøre det man er ansat til.
    Derfor er der al mulig grund til at stemme på LA.
    Mennesker der er afhængige af offentlig forsørgelse har præcis samme interesse: Der skal være råd til pensionen, sundhedsvæsenet og anden offentlig service skal fungere og der skal være frihed til at leve som man ønsker.

  12. Jette Jakobsen

    Jeg kan godt at 40% i skat, ville være så nemt og måske også retfærdig? Den der tjener rigtig meget, kommer til at betale derefter, og kan ikke lave “fusk”, den der tjener mindre, skal jo stadig betale 40% af det( lige nu betaler jeg vist 51% , af min efter samfundtes normer lille løn). Så vidt jeg har læst mig til, vil der stadig findes et personfradrag..ens til alle? Lige nu er min mand ansat 2 steder, fordi fuldtidsjob ikke findes, derfor betales B. skat i job nr 2, altså uden fradrag. Vi tror, at det udligner sig, når de gør skatten op??Kan godt se 40% ville være nemmere at regne med)). Jeg kunne godt, give lidt penge for at gå til læge, men det kan jeg måske ikke altid? En meget sød bekendt, er enlig forældre til et astmabarn, og studerende, det har vedkommende ikke råd til. De gamle på mit arbejde, betaler så meget, at de ikke har råd til frisør og små julegaver m.m.Sådan noget gør mig bekymret, og lidt bange for jeres politik. Det er svært for mig, fordi jeg ved, at lige netop Lars Kolind, bruger tid og penge, på mennesker, der behøver en hånd. jeg mener..at styrke, penge, hjerne, mod, menneskesyn m.m. forpligter, til at give en hånd, så alle mennesker har/får mulighed for et godt og værdigt liv, til glæde for os alle sammen.

  13. Lars Kolind

    Tak for din kommentar, Jette.
    Jeg er virkelig fuldt overbevist om at det dette land har brug for, er bedre vilkår for at skabe jobs og arbejde. Hvis vi samtidig gør hvad vi kan for at fremme bæredygtige virksomheder og især virksomheder med grønne produkter, har vi en chance for at skabe et langt bedre samfund.
    Mange i den røde blok sidder bare og venter på at andre skal betale regningen, og det vil jeg godt indrømme, gør mig vred!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.