Unimerco og uligheden

Unimerco bliver japansk den 11.juli. Mange har kaldt Unimerco Danmarks bedste virksomhed fordi den har alt det, andre drømmer om: Ejet af medarbejderne og dermed et enestående engagement og sammenhold, avanceret teknologi som ingen andre i verden har kunnet matche, hovedparten af produktionen og arbejdspladserne i Danmark, og alligevel er Unimerco konkurrencedygtig på et globalt marked. Som formand for bestyrelsen i mange år kender jeg Unimerco godt, og jeg kan bekræfte alt det gode der er sagt om Unimerco. Det er en enestående virksomhed.

Men fra 11. juli er Unimerco en del af den japanske Kyocera koncern. Solgt for knap halvanden milliard kroner, næsten tre gange omsætningen og ca 40 gange nettoresultatet i seneste regnskabsår. En næsten uhørt høj pris for noget der egentlig bare er et sliberi med en tilhørende handelsvirksomhed.

Det er godt for Danmark, godt for medarbejderne og godt for lokalsamfundet. De 418 medarbejdere som er aktionærer, tjener vel tilsammen omkring en milliard når deres investering er trukket fra. Det er fair når man tager i betragtning at alle har slidt for det og været med til at løbe risikoen i mange år. Det var ikke sjovt at være aktionær i 2008/09, hvor Unimerco indkasserede et underskud på næsten 50 Mkr.

Af fortjenesten får samfundet knap halvdelen i aktieavanceskat og når de resterende penge bliver brugt i de kommende år, indkasserer samfundet moms og skatter af de produkter og ydelser, som pengene bliver brugt til. Dermed er der råd til sygehuse, plejehjem, skoler, forsvar og politi. Alt det vi kalder velfærdssamfund, starter med at der er nogen der gør en god indsats og tjener penge. Derfor er salget af Unimerco godt for Danmark.

Kyocera ville ikke have betalt så høj en pris for Unimerco, hvis planen var at lukke firmaet. Tværtimod. Jeg gætter på at vi vil se nye investeringer og nye jobs som følge af overtagelsen. Mange jobs vil blive skabt i udlandet, men hvis Danmark fortsat er et attraktivt sted at drive virksomhed, får vi også del i væksten. Se bare på hvad der er sket i Brande efter at Siemens købte Bonus Energi (vindmøller) fra sin danske ejer og grundlægger.

Historien er egentlig ikke længere, men det slog mig, at uligheden i Danmark bliver større efter salget af Unimerco. 200 eller flere smede, maskinarbejdere, sælgere, indkøbere, ingeniører og andre bliver nu millionærer og dermed bliver afstanden mellem rig og fattig i Danmark større på den måde, man måler det (Gini-koefficienten).

Er det godt eller skidt for Danmark? Må jeg høre din mening.

15 kommentarer til “Unimerco og uligheden”

  1. John nielsen

    Det er godt for danmark. Rige mennesker skaber nyt. Tit nyt som bankerne ikke er med på. Salget er skidt for danmark. Se på Arla. I mange år købte de små spændene kongurenter. Invisterede massivt i dem. Og kunne så forklare omverdenen at nu er det jo urentabel så nu må vi lukke den. Vi danskere kan mu vælge mellem de tre smørreoste vi også kunne få for 40 år siden. Og skal vi ha et produkt der ikke er arlas må vi vride armen for at nå et sted i et hjørne. Nu har de smede sikkert fået så meget at de er ligeglade med om de mister jobbet. Men hvad med Danisko??? Andels tanken var go. Den blev dræbt af begær magt og penge begær. Aktieselskaber er ikke gode når direktørene kan sikre sig selv ved et salg ud af landet. Begærlighedens tid hvor kun en ting tæller. Min tegnebog

  2. Lars Kolind

    Når Unimerco er blevet så stor en succs hænger det sammen med at Unimerco i årtier har kørt et partnerskab, hvor ledelse og medarbejdere sad på samme side af bordet. Jeg tror ikke at den kultur går fløjten selvom Unimerco nu bliver en del af en japansk koncern. Opbakningen om virksomheden er langt mere end blot begær efter penge!

  3. Ib Løndahl

    Danisco er solgt, Unimerco er solgt. Er der Danmarks fremtid at sælge de gode virksomheder og rejse og spise pengene op?

    Er der Novo`s tur næste gang?

    Var det ikke bedre at Danisco`s Bioethanol blev produceret i Danmark, end at et par topfolk blev forgyldte ?

  4. Lars Kolind

    Forstore virksomheder tror jeg faktisk ikke at ejerskabet har væsentlig betydning for om produktion skal foregå i Danmark eller ej. Det der betyder noget, er om Danmark er konurrencedygtigt, simpelt hen: Enten skal vi være billigere end de andre, eller også skal vi være langt dygtigere. Og det er Unimerco i dag.

  5. Dorte Møller Madsen

    Jeg har fulgt Unimerco siden min studietid først i 90′erne og kunne tænke to ting da jeg hørte nyheden: Godt gået og trist for Danmark. Vi har været gode til at skabe ambitiøse virksomheder, men kommer der her i 2011 nok til, der har lyst og ambition til at ofre det som det kræver at skabe en god vækstvirksomhed og ikke blot tilfredsstille ønsket om at blive herre i eget hus, altså også skabe en virksomhed med (mange) ansatte? Ang. de “hurtigt rige” så er det tidligere bevist eks. lottomilionærer ikke er rige ret længe, men hurtigt retur, hvor de startede, ikke at jeg ønsker det, men det gør det jo i hvert fald godt for forbruget i Sunds og omegn, mere end langtsigtede investeringer.

  6. Ib Løndahl

    Er det godt eller dårligt, at Daisco og Unimerco er solgt til udlandet. Vore pensionsselskaber var villige til at fremme processen.
    Jeg er frustreret.

  7. Leif Thomsen

    Jeg synes at salget af Unimerco er godt fordi:
    - at sælge en virksomhed til 40 gange indtjeningen er en bedrift i sig selv. Ingen kender fremtiden og værdien af selskabet om et år, så det gælder om at slå til når chancen byder sig.
    - at ejerskabet ikke betyder noget for den danske stat eller samfund. Selskabernes skat er lille i forhold til de opkrævede personskatter. Det betyder meget at arbejdspladserne bliver i Danmark. Det skaber omsætning for samfundet.
    - at prisen er et udtryk for, hvor meget synergi det Japanske selskab kan få ud af Unimercos kompetancer. Det er en værdi, som ikke vil findes under andre omstændigheder. Hverken medarbejderne selv eller en anden kapitalfond vil kunne vækste virksomheden i den grad.
    - at nu kommer Unimercos kompetencer hele verden til gode.
    - at medarbejderne blive belønnet for deres slid og tro på virksomheden. Den slags mennesker sætter sig ikke hen i et hjørne, fordi de får en pose penge.
    Hilsen Leif Thomsen, ejer af RoboTool A/S

  8. Lars Kolind

    Leif Thomsen rammer spot on. Salget af Unimerco kan blive et kæmpe skridt fremad for Danmark og for Unimerco. Men det kan også gå modsat, hvis Danmark bliver et dårligere land at drive virksomhed i. Lad os håbe på at det lykkes.

  9. Helle Munch Oldefar

    Lad os håbe, at det ikke bliver som at tisse i bukserne.
    Ingen tvivl om, at det her-og-nu er godt for medarbejderne med aktier og andre, men det kan give bagslag på sigt.
    Med mindre Danmark bliver et land, hvor der starter gode virksomheder – som vi så alle sammen sælger til udlandet, for så at starte andre virksomheder op, som vi sælger……

  10. Jan Sjøstrand

    Sagen har for Danmark 2 afgørende aspekter.
    - Dels at bevare virksomheden på danske hænder, og hermed det jeg kalder “styring af og kontrol over” det der sker med og i disse virksomheder.

    - Dels bevare arbejdspladserne. Og med Unimerco på Japanske hænder er det uden maksimal “styring af og kontrol over” det der sker med disse arbejdspladser.

    Med Unimerco på danske hænder har vi bedre “styring af og kontrol over” det der sker med virksomheden. På japanske hænder er det kraftigt minimeret.
    Det gælder alle de virksomheder der sælges til udlandet.

    Vores velfærd fremover vil naturligvis være nemmest at “budgettere”, sikre og udvikle med maksimal “styring af og kontrol over” det grundlag politikerne arbejder med. Og hvilken leder kunne tænke sig at arbejde med noget vedkommende ikke har optimal “styring af og kontrol over”?

    Det siger sig selv, at Kenneth Iversen og den øvrige danske ejerkreds, som danskere er meget nemmere at påvirke af samfund og interessenter, end en japansk ejer er det.

    Argumentationen med, at det er nødvendigt for, at sikre udvikling, velfærd etc. hopper jeg ikke på. De aspekter der har skabt Unimerco (og andre virksomheder), er stærke nok til fortsat drift og udvikling. Hvis vi IKKE tror på det, er det for mig det samme som at give op.

  11. Helle Munch Oldefar

    Jeg er enig med Jan.
    Vi er også nødt til at bevare nogle af de lavteknologiske danske arbejdspladser.
    Jeg har aldrig forstået, at det kan svare sig at flytte firmaer til udlandet, hvor arbejdskraften er billigere. Når man ved, hvad det koster at oplære personale, så forstår jeg ikke, at man bare skrotter så megen tavs viden. Eller er det virkelig kun kr og ører det hele handler om for ejerne? Det er da ellers det, som du Lars Kolind gerne vil bekæmpe.

  12. Jan Sjøstrand

    Danske virksomheder sluges af udlandet

    BØRSEN den 28. juli 2011
    AF NICOLAI RAASTRUP OG BENJAMIN WERNER CHRISTENSEN

    Virksomhedsopkøb

    Med flygiganten Airbus’ bud på Satair er endnu en dansk virksomhed på vej på udenlandske hænder. Udlandet køber i dag langt mere i Danmark, end danske virksomheder køber i udlandet, et resultat af at hele verden i dag inddrages, når en virksomhed skal sælges, og at Danmark har for få selskaber, der kan sluge mellemstore og store virksomheder, vurderer rådgivere.

    I 2010 blev 59 danske virksomheder solgt til udlandet, mens danske virksomheder købte 41 i udlandet, viser tal fra analysefirmaet Zephyr. Og tendensen er fortsat i 2011, hvor 16 danske virksomheder ifølge rådgivningsfirmaet Audon i første kvartal fik udenlandske ejere, mens kun en håndfuld danske selskaber var på opkøb i udlandet.

    Ifølge Søren Nørbjerg, partner i landets største rådgiver inden for køb og salg af mindre og mellemstore virksomheder, Advizer, er det et udslag af, at Danmark er for småt til at mønstre tilstrækkeligt med købere og at både rådgivere og virksomheder er blevet mere internationalt orienterede.

    »Når folk vil sælge virksomheder, har de fokus på at få den bedst mulige pris og den bedst mulige ejer, og har man en mellemstor virksomhed med 200-300 ansatte i Danmark, er der ikke mange industrier, hvor man kan komme med 5-10 købere i Danmark. Man kan ikke køre en salgsproces, hvor man finder den optimale køber, uden at inddrage internationale købere,« siger Søren Nørbjerg, der påpeger, at ud af et felt på 30 potentielle købere vil det ofte kun være en håndfuld, der er danske.

    Mulighed for overpris

    Forud for Airbus’ bud på Satair onsdag havde Satair inviteret 30-40 potentielle købere til at se på selskabet, og ifølge bestyrelsesformand N.E. Nielsen var der stort set ikke et område på kloden, der ikke var repræsenteret.

    »Selvfølgelig er det vemodigt som dansker at se på at endnu et selskab bliver afnoteret fra Københavns Fondsbørs. Men vi er glade for, at vi mener, vi har fundet den helt rigtige køber til selskabet,« sagde N.E. Nielsen på et pressemøde onsdag.

    Frederik Aakard, der er partner i Audon Partners, der rådgiver om køb og salg af mellemstore selskaber, mener, at mange større, udenlandske koncerner, ser potentiale i danske selskaber og kan betale en pris, hvor danske eller nordiske aktører har svært ved at være med.

    »Det er en fortsættelse af det, vi så med Danisco (købt af amerikanske Dupont i foråret, red.). I Danmark har vi en række virksomheder, som har store styrker inden for deres nicher. Hvis der er store strategiske aktører, som har interesse i de danske virksomheders produkter, har de ofte mulighed for at tilbyde en købspris, der er væsentligt højere end børskursen,« siger Frederik Aakard.

    Satair, der er 54 år gammelt, har både aktiviteter i Danmark, USA og Asien. Airbus har foreløbig ingen planer om at ændre på strukturen, herunder Satairs danske hovedkvarter, men lægger foreløbig op til at udvide Satairs aktiviteter.

  13. Pær Køie Kofod

    Når nu virksomhederne er solgt.
    Så lad os etablere nogle nye. Dynamiske. Grønne. Jobskabende Bæredygtige!

    Da det bogstaveligt flyder med produktionsmuligheder. Indenfor stort set alle brancher.

    De allerede etableredes orientering. Fagligt og management-mæssigt
    Minder påfaldende meget om snævertsyn/Lord Nelsons blinde øje.
    Kan ikke se skoven(mulighederne) for bare træer.
    Hvilket er grusomt at iagtage. Samt problematisk at kommentere på.
    Da kritik/opbyggelig kritik er særdeles følsomt. I dansk erhvervsliv.

    Du skal helst være fra “Netværket”.
    Af den samme skole/skolet på samme vis.

    Hvilket ikke er befordrende for kreativ, innovativ nytænkning.
    Dynamisk udvikling i dansk erhvervsliv.
    Såvel den danske Velfærdsstat

    Hvor andelstanken i medarbejderstaben er det bærende element.

  14. Pær Køie Kofod

    Sidste linie.”Hvor andelstanken er…”
    Skal op som 4. linie.

  15. Helle Munch Oldefar

    X “har foreløbig ingen planer om at ændre på strukturen”.
    Gad nok vide, hvor lang tid ‘foreløbig’ er?

Skriv en kommentar

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.