Hvad vil timelønnen være i 2020?

Prøv lige at tænke lidt over de mekanismer der bestemmer, hvor høj en løn danskere kommer til at tjene om nogle år:

  1. I det lange løb ender det med at folk får en løn der nogenlunde svarer til hvor megen værdi de skaber. Typograferne kunne holde et kunstigt alt for højt lønniveau i ti år, men en dag gik den ikke længere: Den opgave typografer løste, var blevet overtaget af computere og dermed gik lønnen for typografarbejde mod nul. Hele nationer har prøvet at opretholde kunstigt høje lønniveauer, men på et eller andet tidspunkt indhenter virkeligheden dem.
  2. I Danmark skaber de fleste mennesker ikke ret meget mere værdi pr. time end fx. folk med tilsvarende uddannelser i Ungarn. Det ved virksomheder som fx. Grundfos der har rigtig mange medarbejdere i forskellige lande. De officielle tal for produktivitet siger dog noget andet, og det kan der være mange årsager til.  Hvis ikke det ændrer sig betyder det at lønnen pr. arbejdstime på langt sigt vil blive den samme i de to lande. Ungarn kommer fra et niveau omring 50 kr pr time hvor den samme arbejdstime i Danmark koster 250 kr. Selvom lønnen i Ungarn vokser hurtigere end den danske, og selvom produktiviteten måske er lavere, er retningen ikke til at tage fejl af: Reallønnen i Danmark kommer til at gå ned. Det er ikke sikkert at vi opdager det, for måske kan den produktivitetsstigning som andre lande præsterer, gøre at varer bliver billigere – også for os. Dermed kan vi stadig købe omtrent det smme for vores løn. Og hvis inflationen tilmed stiger, tror vi måske ligefrem at vores løn er vokset.
  3. Nogle af vore nabolande (Tyskland, Sverige) har valgt at fokusere mere end vi på at stoppe spildet af gode kræfter både i private og offentlige virksomheder. Selvom du måske arbejder i en meget effektiv dansk virksomhed, så nytter det ikke meget, hvis den eller de medarbejdere i det offentlige, hvis løn du betaler gennem skatten, spilder tiden med unødvendigt bureaukrati eller opgaver som iøvrigt skaber for lidt værdi. En stor og ineffektiv offentlig sektor koster dig levestandard og økonomisk frihed. Hvis den offentlige sektor vedbliver at skabe mindre værdi end den kunne, falder din realløn endnu mere. Jeg ser ingen tegn på at det kommer til at gå anderledes.
  4. Jeg tror egentlig godt at danskerne kan være lykkelige med den realløn, vi har i dag, men det betyder bare at vi ikke skal sætte næsen op efter verdens bedste uddannelsessystem (det har vi mistet), verdens bedste sundhedssystem (som vi heller ikke har), de mest velholdte veje, parker og bygninger, nye trafikanlæg der gør det lettere at komme på arbejde, biblioteker der udnytter fremtidens teknologi eller 100 andre ting, vi også gerne vil have.
  5. En anden effekt vil være at de mest ambitiøse unge danskere vil søge til udlandet for at arbejde og starte nye virksomheder der. Det kan vi måske også leve med, men prisen vil være at Danmark og det danske samfund bliver fattigere.

Mit bud på timeløn 2020: Hvis niveauet i dag er 250 kr, så vil 3 procent inflation i ni år lægge ca 75 kr oveni. En årlig produktivitetsstigning på én procent vil yderligere ca. 30 kr til. Så er vi oppe på godt 350 kr i timen.

Det danske lønniveau er fem gange så højt som Ungarns, men vores produktivitet er kun dobbelt så høj. I princippet vil det trække os 2½ gang ned. Hvor hurtigt det sker, er svært at sige, men mon ikke vi ender et sted mellem 200 og 250 kr i 2020?

Jeg hører til de priviligerede der nok skal klare mig, og nogle af mine børn er allerede rejst. Men jeg spørger mig selv: Er det virkelig den fremtid, vi ønsker? Den fremtid du ønsker?

4 kommentarer til “Hvad vil timelønnen være i 2020?”

  1. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg er enig med Lars Kolind i at vort lønniveau generelt er for højt sammenlignet med Sverige og Tyskland, som er vores to største eksportmarkeder og problemet kan kun løses ved, at der udvises løntilbageholdenhed ved de fremtidige overenskomsforhandlinger og det vil også betyde en reallønnedgang.
    Produktiviteten skal op og det er ledelserne i de private og offentlige virksomheders ansvar, som det har knebet med at leve op til.
    Samtidig skal der indføres et stop for de offentlige udgifter, som SKAL overholdes i de kommende år, dog reguleret med den løbende inflation.
    En drastisk lønnedgang på mellem 10-15% vil skabe alt for mange problemer i dansk økonomi med stor arbejdsløshed og tvangsauktioner til følge, på grund af manglende købekraft, tillige stor uro på arbejdsmarkedet.
    Skattelettelser er der simpelthen ikke råd til

    Angående Ungarn som Lars Kolind nævner i sit oplæg:
    Da finanskrisen var på sit højeste i 2008 var Ungarn meget nær et økonomisk kollaps.
    IMF måtte rykke ud med et lån på 12,5 mia. Euro, EU måtte yde lån på 6,5 mia. Euro og Verdensbanken med 1 mia. Euro.
    Långiverne til Ungarn truer nu med at lukke for yderligere lån, hvis ikke Ungarns kæmpe statsgæld nedbringes.
    Såfremt det ikke sker vil investorerne flygte ud af landet til mere sikre steder og anbringe deres penge.

    Det er nok ikke lige det land vi i Danmark skal have som et økonomisk forbillede.

  2. Morten Mortensen

    Jeg er som udgangspunkt enig i at vores timeløn er for høj sammenlignet med andre landes – især sammenlignet med Østeuropa og Asien – men jeg ser ingen svar på, hvordan vi kommer videre på den ”rigtige” måde. Alle fra højre til venstre i Folketinget kan formodentlig nikke til ovenstående, men forskellen mellem dem der snakker og dem der gør en forskel er dem der kan vise vej. Jeg har stor tiltro til at du, Lars Kolind, er på den rette vej, men lige her kunne jeg godt tænke mig et Kraks-kort i stedet for en vejrudsigt (forskellen mellem disse to bør være tydelig).

  3. Helle Munch Oldefar

    Fagforeningerne har jo i årevis fortalt os, at det er godt med de høje danske lønninger. Danskerne elsker det, fordi de kan købe billigt, når de ferierer – tror de!
    Men….. vore høje lønninger er et produkt af vores høje skatteniveau – intet mindre.

  4. Jørgen Lang Jørgensen

    Når Lars Kolind skriver, at han hører til de privilegerede, som ikke har nogen økonomiske problemer så er det godt og fint for ham.
    Jeg tror også at flertallet, som skriver på denne blog nok skal klare sig.

    Det er heller ikke denne kategori af velbjergede borgere som det drejer sig om, når det hævdes, inklusiv af mig selv, at lønniveauet på de danske arbejdspladser generelt er for højt.
    Det er den såkaldt almindelige lønmodtager, som har en for høj løn og det er det lønniveau der blandt andet er afgørende for vores konkurrenceevne.

    Det kan imidlertid virke enormt provokerende på medarbejderne, når de kan konstatere at topledelserne i virksomhederne scorer kassen og fortsat stiger klækkeligt i løn, samtidig med at de fyrer folk – i særdeleshed nu hvor mange står overfor lønforhandlinger, hvor de i bedste fald kan håbe på et krav om nul kroner i lønstigning eller det der er værre, at stå overfor et krav om at gå ned i løn – i modsat fald, at blive udsat for fyringer.

    Topledelserne i virksomhederne har derfor også et krav liggende på sig om at være en smule mere tilbageholdende, når det drejer sig om deres eget lønniveau.
    Ifølge en undersøgelse fra CBS i København har professor Kenn Bechmann gennem mange år undersøgt lønniveauet i de største børsnoterede virksomheder herhjemme og har sammenlignet lønninger med en menig medarbejder.

    Frem til årtusindeskiftet lå forholdet mellem topdirektørens løn og en menig medarbejders løn på 8-9 gange større og i dag er det forhold steget til 17 gange.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.