Dansk Politik – hvad burde den handle om?

Jeg er ved at blive syg af dansk politik. Hvilket tidsspilde at bruge forsideplads og medietid på at drøfte om der skalvære 14 yderligere toldere på vagt og om der skal bygges de nødvendige faciliteter til dem.

Her er et bud på hvad jeg mener vi burde bruge kræfterne på:

  1. Bæredygtighed. Vi kan gøre ekstremt meget for at gøre Danmark mere bæredygtigt i form af forretningsudvikling, investeringer, incitamenter, forskning og uddannelse. Alligevl er indsatsen ukoordineret og halvhjertet. Hvis vi bruger 100 kr i år på et projekt der betaler sig tilbage på tre år, så har vi i år fire og hvert eneste år derefter noget i retning af 30 kr. pr. år til at investere yderligere i fremtiden med. Dens slags projekter er der rigtig mange af, både for private, virksomheder og det offentlige.
  2. Forskning og udvikling. Inden for alle områder af samfundet er der et kæmpe potentiale i at skabe ny viden og at udnytte den til samfundets gavn. Når Grundfos bruger 500 millioner på at udvikle næste generations cirkulationspumper (ja det koster det!) så giver det formentlig mersalg for 10 milliarder de næste 5 år plus en gigantisk energibesparelse de næste 20 år fordi pumperne er langt mere effektive end de pumper du har i kælderen. Grundfos pumper kunne spare fem procent af hele verdens elektricitetsforbrug! (ja du læste rigtigt). Og så er det noget så simpelt som pumper. Der er muligheder nok.
  3. Afbureaukratisering. Min erfaring fra de virksomheder, jeg har arbejdet i, er at man altid med en målrettet indsats kan fjerne 10% af omkostningerne uden at det går ud over arbejdsglæden eller den service, kunderne får. I det offentlige er potentialet 20% eller mere. Først og fremmest fordi uduelige og populistiske politikere (både røde og blå) overlæsser de offentlige institutioner med regler om millimeterstyring. Jeg tror ikke en pind på de aktuelle røde og blå planer for afbureaukratisering – viljen til forandring mangler. Tænk hvilken forskel hvis vi fik frigjort 100.000 eller 200.000 offentligt ansatte til arbejde der nytter noget!
  4. Frihed. Al erfaring viser at mennesker har det bedst hvis de selv kan bestemme over deres liv. Selvfølgelig skal der være grænser for friheden så fællesskabet kan fungere, men det formynder samfund vi har bygget op især i de sidste tyve år, er en farce. Det tager en af mine venner fire måneder at få lov til at bygge et skur ved hendes sommerhus, og jeg er lige ved at tro at sagsbehandlingen er lige så dyr som skuret! Er det uansvarligt at mene at jeg bedre kan prioritere hvordan jeg vil bruge mine penge, end Staten?
  5. Her er plads til dit punkt!

Jeg har ikke givet op – og jeg tror det tager mange år, inden jeg gør det. Du og jeg stemmer sikkert ikke på samme parti, men kune vi ikke blive enige om at støtte de (få) politikere der har en mening om og arbejder aktivt med de opgaver der virkelig betyder noget?

10 kommentarer til “Dansk Politik – hvad burde den handle om?”

  1. Isabella Lo

    Dejlig at læse din input/output.

    For en som mig, der ikke kender meget af det danske politiske spil og har meget lidt viden om de mange politiske partier og politikere, men stort set er blevet forvirret af de danske medier, vil jeg gerne spørge dig HVEM tror du, (dette har intet med virkeligheden at gøre) er “de (få) politikere, der har en mening om og aktivt arbejde med de opgaver, der virkelig betyder noget”

    Kan du sætte navn på dem, og hvad har de gjort indtil nu for deres sag?

  2. Lars Kolind

    Jeg ser ikke mange, men vil nævne:
    Anders Samuelsen, Simon Emil A og Villum C fra Liberal Alliance.
    Per Stig Møller fra C
    Eivind Vesselbo fra V
    Margrethe Vestager og Marianne Jelved fra B
    Mogens Lykketoft fra A
    Men der er godt nok ikke mange…

  3. Frank Calberg

    Daniel Pink nævner i denne video http://www.youtube.com/watch?v=u6XAPnuFjJc “purpose”, “mastery” og “autonomy” som værende 3 nøglefaktorer vedrørende motivation. Når jeg læser punkterne 4 og 5 i dit indlæg, forstår jeg, at du især ønsker at fremme “autonomy”. Jeg er enig i, at det er vigtigt.

    Jeg forestiller mig, at det kunne være hensigtsmæssigt også at arbejde mere på at fremme ikke mindst “mastery”. Hvad vil de enkelte mennesker, der løser opgaver for borgere, selv gerne være bedre / dygtigere til? Indenfor hvilke områder ønsker de at udvikle særlig kompetence – for på den måde at kunne glæde borgere endnu mere / overraske borgere endnu mere positivt? Og i denne forbindelse: Hvad har de brug/behov for for at kunne udvikle “mastery”?

  4. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg har gennem adskillige år besøgt Sverige både arbejdsmæssigt og privat og kan huske den store krise Sverige befandt sig i, i begyndelsen af 1990`erne.
    Der skulle åbenbart et stort økonomisk chok til før det svenske samfund begyndte at gøre ting rigtige.
    I dag har svenskerne et langt bedre udgangspunkt, end vi har.

    Danmarks Nationalbank lavede i slutningen af 2010 en analyse af svensk økonomi.
    Hovedæren for den flotte svenske økonomi skyldes, ifølge analysen, svenskernes håndfaste styring af de offentlige finanser. Stat regioner og kommuner kender deres budgetter på kroner og ører tre år frem i tiden og de får ikke lov til at afvige fra disse med een krone.

    Hvor Danmark de seneste 15 år har overskredet de offentlige budgetter 14 gange har svenskerne kun gjort det en enkelt gang. Det svenske system er simpelthen mere effektivt.
    En anden forskel er, at svenskerne lader deres krone flyde, hvor vores krone er bundet op til Euroen. Den svenske krone har svinget fra 63 til 90 kroner i de senere år – det har været med til at hjælpe svenske eksportvirksomheder gennem finanskrisen.
    Endvidere har der været ført en langt mere fornuftig beskatning af boligen som har medført, at svenskerne undgik den boligboble, som vi i dag lider under.

    Et par tal som yderligere illustrerer forskellen:
    Vækst i BNP i 2010: Danmark 2,1 – Sverige 5.5%.
    Skattetryk i 2010: Danmark 48,2% – Sverige 47,1%.
    Gennemsnitlig bruttoløn i 2010: Danmark dkk. 396.472 – Sverige dkk. 274.964.

    Mange private virksomheder herhjemme inviterer i dag udenlandske repræsentanter ind i deres bestyrelser.
    Jeg vil foreslå, at man i Danmark i Det Økonomiske råd, inviterede en svensk økonom indenfor – det kunne også være en tysk eller en amerikansk økonom.

    Det kræver så, at politikerne er villige til at lytte til dem og endda følge nogen af de råd de giver.

  5. Lars Kolind

    Tak for rigtig gode kommentarer. Særlig interessant er sammenligningen med Sverige, som også optager mig meget.

  6. Lars Kolind

    Tak til Frank Calberg for henvisningen til Daniel Pinks fremragende video om motivation.

  7. Jan Sjøstrand

    Der går ufattelige ressourcer tabt i manglende beslutninger, og beslutninger der trækker ud. Det skaber tvivl, og det fastholder fokus og mental energi på noget der ofte med et “fingerknips” kunne afsluttes, så tankerne kan frigøres til noget andet og mere motiverende.

    Det giver mit bud på punkt 5 – Mental frihed – At frigøre tanker.
    Al adfærd kommer af tanker, og når tanker bindes i manglende beslutninger, uvished og tvivl, bl.a. som skrevet ovenfor, er det destruerende for andre beslutninger og handlinger.

    Mit punkt 5 handler om mental frihed, at at frigøre tanker i alt hvad vi foretager os.
    Træf beslutninger. Giv nu det ja, eller nej – begge svar frigør tanker og hermed ressourcer. Det gælder som Lars skriver ved tilbygninger, og det gælder ved alle andre beslutninger, eks.vis udvidelser af svinebedriften, nyt pas, retssager, miljøgodkendelser, afgørelser i integrationsministeriet etc.

    At frigøre tanker handler i høj grad også om bl.a.:
    - Den måde vi organiserer os på.
    - De hjælpemidler vi bruger.
    - Undervisningen i uddannelsessystemet.
    - Kommunikation og pædagogik.
    - Hvorledes vi passer ind i kulturen på
    arbejdspladsen.

    Eller med et andet ord LEDELSE

  8. Olav Bach

    Tja, det skal i hvert fald ikke fortsætte i det populistiske spor vi har kørt gennem de sidste 10 – 12 år. Og 1000 tak for din blog, det er opløftende at få disse spark over skinnebenet.
    Mit punkt 5 skal være ‘financiering af det hele’. Og jeg synes det er det vigtigste punkt på dette tidspunkt af verdensøkonomiens udvikling.
    Den liberalistiske markedsøkonomi opfordrer til grådighed og individualisme, som gør det svært at nå frem til at se de behov, som din næste har. ‘Jeg skal lige hente den næste mio., så skal jeg nok tage mig af dig og dine problemer’.
    Desværre nåede jeg ikke til det, men heldigvis har vi jo vores velfærdsstat, som sikre os mod at gå helt ned.

    Jeg er enig med dig og de øvrige indlæg om, at vi skal forholde os til, hvor mange penge vi skal brug på velfærd. Vi skal selv kunne leve (og dø)uden at skulle spørge om lov eller forvente at alle de fejl, vi laver ikke har konsekvens.

    Men en central regering, tror jeg stadig på kan skabe de forhold, som gør at innovation og udvikling er mulige. Jeg kan godt lide Jørgen Lang Jørgensens sammneligning med Sverige og hans påpegning af boligskat er den ene del af den regulering, som skal bruges til at sørge midler for den centrale regering, til at sikre fremdriften i samfundet.
    Den anden regulering, som sandsynligvis kan give den større globale, overnationale financiering er beskatning af kapitalstrømme. Indtil nu er det gratis for kapitalfonde at manipulere med de nationale økonomier, så de kan sikre sig yderligere profit uden at risikere andet end brøkdele af deres enorme formuer.

    Skatteomlægning er efter mit hoved det, der burde ligge allerøverst på dagsordenen i alle politiske sammenhænge – nationalt og overnationalt. Jeg har set denne fremstilling af konsekvenserne af de frie markedskræfter og synes den rammer tingene godt og grundigt ind.
    http://www.youtube.com/watch?v=qOP2V_np2c0&feature=relmfu

  9. Jan Sjøstrand

    Yderligere på min 5′er

    Der er gennem de sidste mange år tilført flere og flere økonomiske midler til diverse områder, uden af det har tilsyneladende har forbedret kvaliteten i dem.

    Vi hører ustandseligt diverse “interessegrupper” sige, “vi skal have tilført flere midler for at kunne gøre noget ved det”

    Bedre innovation kommer IKKE af yderligere midler alene – det kommer i højere grad af tanker.

    Bedre ældrepleje kommer IKKE af yderligere midler alene – det kommer i højere grad af tanker

    Bedre undervisning kommer IKKE af yderligere midler alene – det kommer i højere grad af tanker.

    Forbedring af konkurrencesituationen kommer IKKE af “lavere løn” alene – det kommer af tanker.
    ….. etc.

    Hvis man blot tillægger økonomiske aspekter til problemstillingerne i samfundet skaber man blot mere “dårlig” tænkning og hermed mere ”dårlig” adfærd, ved blot at tilføre mere økonomi. Så længe der midler “nok” er der jo ingen grund til at ændre noget, og vi ved jo godt at forandringens kunst er den vanskeligste.

  10. Peter Mortensen

    (Dette behøver ikke at blive offentliggjort.)

    Vedr. “formynder samfund”. Det er en særskrivning (http://tinyurl.com/66664444). Det skal være “formyndersamfund” (eller måske “formynder-samfund”).

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.