Hvor er de offentlige ansatte blevet af?

Fornylig hørte jeg et både morsomt og tankevækkende foredrag af Anne Knudsen – redaktør på Weekendavisen. Anne fortalte levende om hvordan hun huskede offentlig service da hun var barn:

  • Posten blev bragt ud to eller endog tre gange om dagen (i byerne)
  • Familielægen kom på sygebesøg, om nødvendigt flere gange en dag og også lørdag.
  • Skadestuen lå lige i nærheden og havde tid til at lave de nødvendige ting på stedet.
  • Kommunekontoret kunne svare på spørgsmålene på stedet – personlig betjening
  • Læreren havde tid til at tale med forældrene og kom på hjemmebesøg – det samme gjorde præsten og socialrådgiveren.
  • Der var en kaserne i (næsten) hver en by
  • Politiet kom når man anmeldte et indbrud.
  • Der var et folkebibliotek i selv meget små byer, og man kunne få hjælp ved blot at spørge bibliotekaren.
  • osv.

Anne Knudsen spurgte: Hvad er der blevet af de offentlige ansatte? Hvad laver de nu, som er vigtigere end at betjene borgerne? Hvad har den nye teknologi hjulpet?

Hun gav ikke svaret, og jeg har siden brugt en del tid på at søge at finde det. Jeg ser tre mulige forklaringer:

  1. De offentligt ansatte bruger langt mere tid til administration og dokumentation end tidligere. Tiden går fra borgerne.
  2. Det offentlige løser nu en lang række opgaver som ikke indebærer en service eller nyttevirkning for borgerne. Blandt disse opgaver er den snart totale kontrol med borgernes adfærd.
  3. Teknologien er blevet brugt til at tjene “systemets” formål i stedet for borgernes.

Og glem så ikke hvad det kræver at administrere de 800.000 danskere mellem 18 og 66 år, der er på passiv offentlig forsørgelse.

Er det de rigtige svar? Eller kan du tilføje flere?

6 kommentarer til “Hvor er de offentlige ansatte blevet af?”

  1. Jørgen Lang Jørgensen

    Det er et stort spørgsmål som Lars Kolind stiller og der kunne skrives alenlange forklaringer på at vi som borgere oplever, at den offentlige service er forringet trods den kendsgerning, at der aldrig før i historien er blevet tilført så mange penge til den offentlige sektor som nu.

    Min kone og jeg er p.t. i gang med at gense Matador og her oplever vi jo de såkaldt gode gamle dage, hvor doktor Hansen kommer på besøg når Maude er gået i seng fordi verden er gået hende imod.
    Verden var dengang langt mere overskuelig og borgerne i Korsbæk levede trygt og godt i deres by – alle kendte hinanden på godt og ondt.
    Hvis man ikke havde hushjælp gik konen hjemme og passede hus og børn og man hjalp hinanden i stort og småt, hvis det var nødvendigt.
    En vis uro blev der dog skabt og et varsel om nye tider, da en driftig forretningsmand Mads Skjern kom til Korsbæk og skabte uro og utryghed i byen med deraf følgende konsekvenser for bl.a. Damernes Magasin.

    I dag er verden en helt anden. Der er skabt udvikling på alle områder, det er gået enormt hurtigt og samfundet er helt forandret med blandt andet en meget stor offentlig sektor til følge.
    Det har medført at politikerne, især i de senere år, har indført en kontrol og evalueringspraksis i den offentlige sektor, der på nogen områder har været helt nødvendig, men det har også på andre områder skabt en bureaukratisering, som visse steder har taget overhånd.
    Jeg har sommetider det indtryk, at de følger Lenins ordsprog: “Tillid er godt, men kontrol er bedre”.

    Den altovervejende opfattelse er at jo større ting er – jo bedre løsninger frembringes der – og det er ikke altid rigtig.
    Kommunalreformen resulterede i større kommuner – det skulle give store besparelser og større fordele for borgerne – hvor har besparelserne fundet sted? – Og hvor er fordelene for borgerne blevet af?

    Efterfølgende skal vi eksempelvis have:
    Nye Superhospitaler, det giver større lægelig faglighed.
    Vi skal have lægehuse i stedet for en enkelt lægepraksis.
    Vi skal have hypersupmarkeder, det giver større konkurrence i detailhandlen.
    Vi skal større biblioteker, det giver flere besparelser.
    Vi skal have større skoler, det giver en bedre faglighed i skolen.
    Ulemper:
    De mindre hospitaler nedlægges, afstanden bliver større og selv lidt banale sygdomme skal behandles langt væk fra patientens hjem.
    Der bliver længere til lægen og den personlige kontakt med lægen forringes.
    De små eller mindre supermarkeder lukker og de små byer mister deres sidste brugs eller købmand.
    Det bliver mere vanskeligt at besøge et bibliotek, især for den ældre generation.
    De små skoler lukker, nærkontakten til skolen forringes.

    Jeg tror ikke, at den udvikling samfundet har taget og vil tage i fremtiden altid vil være af det gode, men tiden kan ikke og skal ikke skrues tilbage.
    Den offentlige sektor skal slankes – der er ikke nogen vej udenom – og det skal primært være indenfor administrationen. Der er alt for mange ansatte til at udforme nye regler og bestemmelser, det er jo de er ansat til. Derfor skal antallet skæres drastisk ned og så må borgerne selv tage et større ansvar for deres dagligdag.

  2. Jette Jakobsen

    Det er sjovt, du laver sådan et indlæg, for jeg har ofte tænkt det samme…hvor er alle de mennesker, som siges at arbejde i det offenlige? Ikke ude ved borgerne, der ved hjælpen skal ydes. Det ved jeg bestemt, med efterhånden over 40 år i ældrepleje. Vi må også have været rige, da jeg gik i skole;-)), havde svømmeundervisning i mange år, 3 gynmastiktimer om ugen, musik og sang hver dag, gratis mælk ( madpakker til dem, der aldrig havde med) Hytteture og lejerskoler, vitaminpiller om vinteren, skolelæge hvert år, tandlæge 2 gange. Vi lærte også meget, sprog m.m. Jeg kan læse mere og hurtigere, end mange unge, og skrive i hånden;-)). I dag på arbejde, skal jeg både lave mad, vaske tøj, gøre rent, give omsorg og pleje, løse sociale ting..i en susende fart. For år siden..var vi mange til det. P.S. De ældre jeg arbejder ved, er rigtig gode til selv, at tage ansvar, ellers var de nok ikke blevet så gamle, de får ikke lov..der er ansat folk til at fortælle dem, hvordan de skal leve..og vi skal arbejde.

  3. Søren Kristensen

    Et utroligt paradoks… Mere digitalisering og mere automatisering samtidig med krav om fladere beslutningsstrukturere, færre chefer og ledere i en verden hvor mængden af information fordobles hvert anden eller tredje år, og hvor proceser er digitale og dermed usynlige eller uforståelige for de top chefer eller politikere, der laver regler og love….. Så er der detaljer omkring nulfejlskultur, velfunderede beslutningsgrundlag, business cases …
    Et andet spørgsmål er for mig: dengang i vores glade undgom hvor verden ikke var af lave, hvor mange var der på overførelsesindkomst? Hvor mange trafikdræbte om året? Og hvor mange af os rejste til sydeuropa på sommerferir, skiferie mm?

  4. Jette Jakobsen

    Med fare for, at lyde som de helt gamle, der arbejdede en hel vinter for et par træsko og kosten;-)), vil jeg så gerne have hjælp til dette regnestykke, og i på denne blog har hjulpet mig før. Jeg har en gammel lønseddel fra 1971, jeg er ansat af KBH kommune, som ufaglært kømmenmedhjælper 43 timer om ugen til 9,60 i timen..det er voksenløn! I dag skal en person, i samme job have 130 kr i timen. Er det sådan al udvikling er gået, passer det meget godt?

  5. Jette Jakobsen

    Jeg kan vist godt svare Søren Kristensen..ikke ret mange;-)), verden var mere enkel, det var dengang,-))

  6. Lars Kolind

    Tak for kommentarer!
    Der er et kolossalt potentiale for det danske samfund i at få løst “velfærdsparadoxet”, dvs det forhold at der er flere og flere offentligt ansatte med mere og mere teknologi og alligevel oplever borgerne at servicen bestandig bliver ringere!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.