To bøger jeg kan anbefale.

Jeg læser mange bøger, og når jeg er færdig med en som jeg synes at andre burde læse, omtaler jeg den her på bloggen. Jeg deler sjældent kritik ud; i så fald undlader jeg blot at omtale bogen!

På det sidste har jeg glædet mig over to bøger:

Alfred Josefsens kloge bog om ledelse med udgangspunkt i erfaringerne fra Irma. Alfred er efter min opfattelse en af de bedste nulevende ledere i Danmark; langt over de fleste på top 100 listerne, fordi Alfred er ægte, nærværende, ordentlig og samtidig god til at skabe resultater. Hans bog er en fornøjelse at læse; alle ledere kan lære af den! Er udkommet på Gyldendal; set til 300.-

Den anden bog er helt anderledes og den mangler den dybde, som Alfred Josefsen har. Alligevel er den interessant fordi de mange korte indlæg indeholder rigtig mange gode brikker til den mosaik som ledelse er. Og kender man personerne bag rådene, så siger de enkelte afsnit en masse, også om menneskene bag. Er udkommet på GAD; set til 229.-

2 kommentarer til “To bøger jeg kan anbefale.”

  1. Helena Risager

    Tak for din anbefaling. Jeg glæder mig meget til at læse Alfred Josefsens bog. Dybde, ordentlighed og passion kombineret med evnen til at skabe resultater er altid vældig interessant læsning.

  2. Lotte Bliddal

    Jeg blev en smule skuffet over Alfred Josefsens bog, som jeg havde glædet mig vildt meget til at læse.

    Ledelse er en rigtig svær størrelse, og efter min opfattelse er der alt for mange floskler i bogen. Overordnet tror jeg nemlig, at vi alle kan blive enige om, at det handler om åbenhed, kommunikation, tillid og tryghed.

    Der er også en bagside ved passionen, sådan som jeg oplever den, og det er der ikke nævnt noget om i bogen. Jeg oplever mig selv som et passioneret menneske, og faktum er, at passionerede mennesker i perioder brænder ud – nogle brænder ud for altid, og den vinkel savner jeg i bogen.

    Ofte glæder jeg mig over, at ikke alle mine egne medarbejdere er dybt passionerede, for det kan være hårdt for andre mennesker, når man er totalt opslugt af sit eget projekt hele tiden…

    Kærlig hilsen
    Lotte

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.