850.000 kr.

Her er noget jeg ikke kan forstå. Hjælp mig!

Hvis man laver en gennemsnitsberegning af indtægter og udgifter for samfundet for et nyfødt barn igennem hele dets levetid, så viser regnestykket et minus på 850.000 kr. Indtægterne er betalt skat, moms og andre afgifter; udgifterne er hvad det koster at drive den offentlige sektor, herunder sociale ydelser til orlov, dagpenge, førtidspension, efterløn, folkepension mv.

Jeg forstår godt regnestykket og tvivler egentlig ikke på at det er korrekt. Men det jeg ikke forstår, er at hovedparten af den danske befolkning ikke synes at det er noget stort problem. I mine øjne er det nærmest absurd!

Hvem kan forklare mig det – og hvem kan foreslå en løsning? Skriv en kommentar.

22 kommentarer til “850.000 kr.”

  1. Jan Sjøstrand

    Hvor da du fra, at hovedparten af den danske befolkning ikke synes at det er noget stort problem?

  2. john nielsen

    For mange år siden var der en holdning om at det var bedst hvis man kunne klare sig selv. Idag er holdningen generelt at det gælder om at få alt det man har krav på og lidt til. Jeg ved ikke hvordan man regner det ud og hvor mange af de offentlige omkostninger man har med. Men det vi har skabt er faktisk planøkonomi. Bare på en lidt anden måde. Vuggestue. kommunen betaler en del tilskud. børnehave, kommunen betaler tilskud. folkeskole komunen betaler, gymnasium, staten betaler, universitet, staten betaler. du er nu 27,5 år. fra du er 27.5 år til du er 62 er der perioder med arbejdsløshed. kurser, sygdom, flexjob. mv. når du er 62 går du på offentlig yddelse til du er 76. I kun ca 25 år tjener du penge for samfundet. Verdens højeste skattetryk er derfor nødvendigt. . hmmm sæt dig ned med en whisky og en cigar og tænk over det og jeg er sikker på du forstår det.

    Jeg kommer gerne med mine bud på ændringer, men jeg tror faktisk ikke danskerne er interreseret i ændringer. desværre.

    Har prøvet at gå ind i politik og fandt hurtigt ud af at folk ikke tænker på politik og løsninger men på job og taburetter.

  3. Allan Ohs

    Jeg oplever dansk politik på samme måde: kampen angår personlig prestige, en taburet eller et ben. Ike nogen ægte interesse for Danmarks ve og vel. I 1864 troede man vist heller ikke det kunne kikse – og i dag føler/fornemmer jeg, at der ikke er nogen synderlig interesse for at vurdere på, om dommedagstruslerne er holdbare. Jeg frygter desværre de er det. Og jeg kan ikke se nogen – hverken blå eller rød – med nuværende besætning, der har personlig integritet til afgørende at rette op på tingene. Forhåbentlig tager jeg fejl. Forhåbentlig er mit sortsyn helt uberettiget. Jeg kan bare ikke lige se vejen ud af det hele for vores dejlige land.

  4. Allan Ohms

    Fik lige lavet en enkelt trykfejl. Efternavnet er Ohms og ikke Ohs ;-)

  5. Jette Jakobsen

    Jeg har ofte tænkt, at det er meget samfundet kan løbe rundt, med al det, der koster så mange penge, men det går jo eller hvad?
    En gamel dame fortalte mig, at for mange år siden, var politik, noget man blev valgt til og udførte udenfor arbejdstid. Fik ikke egentlig løn, kun dækket rejseudgifter og tilskud til telefon og porto, og måske lidt tilskud, til et pænt sæt tøj, når man skulle over til København og tale vælgernes sag. Derfor har folketinget også så lang sommerferie, de skulle nå at høste m.m.Sjovt at høre om i dag ikke, med alle dem på meget høje lønninger og pensioner. Nå men engang, var en husmor også regnskabsfører, hjemmehjælper, sygeplejerske, børnepasser, arbejdsreserve, samtidig med sit job som husmor.
    Hvis det regnestykke passer, så går vi jo snart nedenom og hjem. Jeg kan da slet ikke forstå det..uhyggeligt.

  6. Jette Jakobsen

    Jeg er kommet til at tænke på. Alle de mennesker, som tager del i et liv, har det jo ofte som deres arbejde. De tjener deres penge og betaler skat, kan sørge for sig og sine.Kan slet ikke få ud af mit hoved, at hver gang, der bliver født et menneske, ender det med 850000 i underskud, ved livets udgang. Der er da også mennesker, som skaber rigtig meget værdi, mere end kun til sig selv. I dette tilfælde, kan jeg jo ikke skrive, at penge er en værdi, der er mange slags værdi, for dette handler jo om penge og kun penge. Der er også mennesker, som er så uheldige, at de koster penge hele livet. Spændt på at se nogle flere, skrive om dette for..når jeg køber rugbrød, for penge, som enten er tjent eller givet til mig, går pengene til bønder, bageren, chaufføren på brødbilen, forretningen, som igen lever af det, betaler skat og er med til at sørge for sig og sine.

  7. Claus Christensen

    Hovedparten af befolkningen foretrækker skattelettelser til sig selv her og nu (altså færre indtægter) og ønsker ikke offentlige besparelser (og accepterer dermed flere omkostninger), hvis de rammer dem selv. Det er vel demokratiets svøbe, at en forkælet og kortsigtet befolkning og kortsigtede politiske ledere uden lederskab kan få lov til at køre et lands økonomi ned.

  8. Jørgen Lang Jørgensen

    Den beregning, som påstår at hver nyfødt dansker er een stor underskudsforretning er bestilt af den liberale tænketank CEPOS og det er ikke overraskende, at netop CEPOS kommer med en sådan skrækvision.

    Nu er økonomi, som bekendt, ikke nogen eksakt videnskab.
    Jeg kender ikke baggrunden for deres resultat, men hvis den beregning overhovedet skal holde vand, forudsætter det, at der slet ikke sker nogen former for ændringer af samfundet de næste 40-40 år – og det gør der selvfølgeligt, så den beregning er bare en gang politisk spin, som kun tjener det ene formål at understøtte Liberal Alliances ultra- liberalistiske synspunkter.

    Det vil vi få meget mere af i den kommende valgkamp.

  9. Claus Christensen

    Cepos har det med at gå ud fra den ønskede konklusion og selektivt finde argumenter for den – så er jeg mere rolig. Men det er da underligt, at de fremlægger tal, der klart viser, at yderligere skattelettelser er uansvarlige.

  10. Jette Jakobsen

    Vi talte om det på arbejde i dag, med de gamle mennesker, for de havde læst det i Berlingeren. En gamel mand udtalte “vi har altid levet af at klippe hinanden og opfundet penge, fordi de ernemmere at bytte med og gemme, til dårlige tider, vi glemmer bare at gemme”? Ja jeg ved det ikke, men der blev også sagt..nu har en masse kloge mennesker, fået en masse penge, for at regne sådan en spådom ud..det er noget pjat..beatilt arbejde, for at skræmme mennesker.

  11. Isabella Lo

    @Jørgen Lang Jørgensen- Jeg kender meget lidt om den dansk politik. Kan du forklar mig hvad betyder “ultra- liberalistiske synspunkter”?

    I denne sammemhænger, vil jeg gerne bede om en “crush course” om hvad div. politisk parti står for – ikke hvad står på deres reklamer med de værdi og menneskesyn som underbygger deres programmer.

    På forhånd tak.

  12. Jørgen Lang Jørgensen

    @Isabella Lo
    Ultra-liberalisterne går i princippet ind for at afskaffe den velfærdsstat vi har været et par generationer om at opbygge.
    De tror på dogmet om at: “Enhver er sin egen lykkes smed” og at markedskræfternes frie spil kan klare alle problemer i samfundet, samtidig ønsker de at staten skal reduceres til en minimalstat.

    Hvis jeg skal give min subjektive beskrivelse af hvad de forskellige partier står for kan det kun, her på bloggen, blive i en meget kort form hvor meget er udeladt.
    Jeg er enig med dig i at partiprogrammer/reklamer kun bruges ved partikongresser, partimøder, valg og ved festlige lejligheder. Derefter henlægges de i skrivebordskuffen.
    Der er realpolitikken (den daglige politik) partierne skal bedømmes på.

    Jeg vil starte med Liberal Alliance, som er bygget på resterne af Ny Alliance.
    Den økonomiske politik har jeg beskrevet oven for – den er ultra-liberalistisk og de betegner det danske samfund som et “big mother” samfund.
    På udlændingeområdet går partiet ind for åbne grænser og lukkede offentlige kasser. På EU-området er de for EU-samarbejdet, men er imod Euro-samarbejdet.
    Jeg vil betegne partiet som et rent protestparti.

    Dansk Folkeparti er bygget på resterne af Fremskridtspartiet.
    Partiet vil jeg betegne som et nationalt konservativt parti med populistiske tendenser.
    På det økonomiske og socialpolitiske område hører det mere hjemme i rød blok, men på grund af deres udlændingepolitik, som er deres mærkesag, har de placeret sig i blå blok, hvor de har fået alle deres krav om stramninger af udlændingepolitikken gennemført.
    De er imod EU-samarbejdet og mener at alle beslutninger vedrørende Danmark skal træffes i det danske Folketing uden indblanding udefra.

    Venstre – Danmarks liberale parti er et gammelt landboparti, men har efterhånden udviklet sig til et storby parti, dog stadig med rødder tilbage til landbruget.
    Venstre erklærer sig for velfærdsstaten og går på det økonomiske område ind for besparelser i den offentlige sektor og i det hele taget en løbende regulering af velfærdsstaten, men er imod store skattelettelser
    På udlændingeområdet går de ind for den nuværende stramme udlændingepolitik.
    Venstre er for EU-samarbejdet.

    Det Konservative Folkeparti er et gammelt by parti, som hovedsageligt bestod af erhvervsfolk og funktionærer – i dag er det mere blandet og partiet har på det seneste, på grund af dårlig lederskab, oplevet en gigantisk nedgang i meningsmålingerne.
    Partiet er et socialt liberalt parti, hvis grundværdier blandt andet er, at det de private kan tage sig af skal det offentlige ikke tage sig af og de går ind for markante skattelettelser.
    Partiet går stærkt ind for EU-samarbejdet og EU`s miljøkommisær er den konservative Conny Hedegaard.
    På udlændingeområdet går de ind for den stramme udlændingepolitik.

    Socialdemokratiet er det store gamle arbejderparti som har hovedansvaret for den velfærdsstat vi har i dag.
    Gennem et tæt samarbejde med fagbevægelsen og især Det Radikale Venstre og forlig med forskellige partier i Folketinget har de været hovedkraften i opbygningen af velfærdsstaten
    Partiet går generelt ikke ind for skattelettelser, men ønsker at staten blander sig i de investeringer der er nødvendige i samfundet.
    De har tilsluttet sig VK-regeringens stramme udlændingepolitik samt 24 års regel, men de har visse nedre grænser i udlændingepolitikken de ikke kan acceptere.
    De går stærkt ind for EU-samarbejdet og ønsker at overholde internationale aftale til punkt og prikke.

    Socialistisk Folkeparti har tidligere stået på et rent socialistisk grundlag, men har flyttet sig kraftigt ind imod Socialdemokratiet med den hensigt at danne en S-SF regering.
    De har givet køb på mange af deres mærkesager og er i dag ikke det jeg vil betegne som et rent socialistisk parti. Partiet går ind for højere skatter, især for de bedre stillede i samfundet.
    På udlændingeområdet er deres holdning mere diffus, de siger selv, at de har accepteret 24 års reglen, men ellers synes jeg deres holdning er uklar.
    De går ind for EU-samarbejdet med en vis skepsis og er p.t. imod Euro-samarbejdet.

    Det Radikale Venstre har deres udspring fra Venstre og er i dag et parti for de lidt højere uddannede fortrinsvis cafe latte segmentet.
    Deres økonomiske politik ligner i høj grad VK-regeringens økonomiske politik og det kan undre hvordan de kan blive enige med S-SF på dette område.
    På udlændingeområdet er de absolut ikke strammere tværtimod, de ser gerne flere udlændinge komme til Danmark og er imod 24 års reglen, men vil nødtvungen acceptere den, hvis de kan komme med i en rød regering.
    De går helt og fuldt ind for EU-samarbejdet.

    Enhedslisten er den rene vare, hvis man er socialist i Danmark.
    De vil have rene hænder og går stort set ikke med i nogen forlig på Christiansborg.
    Hvis deres økonomiske politik blev gennemført ville Danmark inden længe befinde sig i selskab med Grækenland.
    De har samme udlændingepolitik som Det Radikale Venstre, men giver ikke på nogen måde køb, så længe de ikke danner parlamentarisk grundlag for en rød regering.

    Det var min subjektive vurdering og der er sikkert mange der ikke er enig i den.
    Jeg har prøvet er gøre det kort, men det blev desværre alligevel lidt langt.

  13. Lars Kolind

    Tak til Jørgen Lang Jørgensen for dit crash course om partierne i dansk politik. Jeg synes at du på begrænset plads fanger mange væsentlige pointer. For mig ser det dog ud som om du simpelt hen har fået Liberal Alliance galt i halsen, og jeg foreslår derfor at du bruger lidt tid på at læse hvad de faktisk står for. En væsentlig pointe er at jo mere samfundet giver gratis ydelser til alle jo mindre er der råd til at hjælpe de der virkelig har behov. Med andre ord: Det bedste samfund er det hvor langt hovedparten af befolkningen tager ansvar for eget liv, mens det offentlige fokuserer på de få der virkelig har behov for hjælp. Min hovedindvending mod V, K, O, S, SF og Ø er at de “bestikker” befolkningen med gratisydelser for ting som det ville være sundere hvis de selv betalte.

  14. Jette Jakobsen

    Mange tak for gennemgangen, skal også lyde fra mig, det er godt at få opfrisket tingene. Jeg ønsker tit, at man kunne tage det bedste fra alle, og blive enige om det, for Danmark og vores skyld, ja også verden, men det bliver vist aldrig muligt, samarbejde vil jeg kalde det.

  15. Jette Jakobsen

    Indrømmet, jeg har det også lidt mærkeligt med, at mennesker med rigtig mange penge, skal have offenlige tilskud, fordi det er en ret, og man betaler skat. Men så er der bare nogle som siger “hvis det ikke er en ret for alle, får det smag af fattighjælp, og er uværdigt” I min verden er det mere uværdigt, ikke at have råd til at hjælpe, dem der virkelig har et behov.

  16. Jan Sjøstrand

    @ Lars
    “Min hovedindvending mod V, K, O, S, SF og Ø er at de “bestikker” befolkningen med gratisydelser for ting som det ville være sundere hvis de selv betalte”.

    Den kan jeg sgu godt li’ ;-)

  17. Claus Christensen

    Lars Kolind skriver: …” jeg foreslår derfor at du bruger lidt tid på at læse hvad de faktisk står for”

    Nej, vil man vide, hvad et parti står for, må man se på, hvad det konkret arbejder og stemmer for.

    De fleste partier “bestikker” ved at tilgodese væsentlige segmenter med kortsigtede fordele. Det er naturligvis også bestikkelse at give befolkningen skattelettelser i stedet for at investere i fremtiden.

    En anden udbredt synd for partier er hykleriet, når man siger et og gør noget andet – og det er nok noget, de fleste partier gør sig skyldige i, når de går efter kortsigtede fordele for egne vælgere i stedet for at holde fast og arbejde efter en langsigtet vision og fastholde de værdier, der skal gælde for samfundet. Det er hykleri og taktik, at Venstre siger, de ikke går ind for skattelettelser. Det har også vist sig at være hykleri/taktik, at de tidligere ikke gik ind for at afskaffe efterlønnen.

    Der er naturligvis også eksempler på hykleri fra venstre side – f.eks. at S-SF ikke vil love at forlænge dagpengeperioden igen (strider imod egne idealer om at give tryghed til samfundets svage) og at man ikke vil hæve boligskatten på længere sigt.

    Liberal alliance er hyklerisk, når de blev dannet på modstand imod DF’s indflydelse og ikke vil undersøge integrationsministeriets behandling af statsløse af taktiske grunde og når de hævder at ville arbejde for et bedre miljø, men reducerer afgifter for forurenende biler.

  18. Jette Jakobsen

    Ja det er med partier, og alle de fine ord, som de skriver , det samme som at læse kvalitets standarder i kommunalt arbejde, et er de fine ord, og absolut i bedste menning..et andet er virkeligheden, ude i dagligdagen. Det passer ikke ret godt sammen.

  19. Isabella Lo

    @Jørgen Lang Jørgensen – 1000 tak for din all-round og historisk gennemgang af alle vigtige spiller i danske politik. Bravo.

  20. Isabella Lo

    We need leaders. We ourselves need to lead.

    http://www.ted.com/talks/jacaqueline_novogratz_inspiring_a_life_of_immersion.html

    “Leadership is like the panicle of rice. Because at the height of the season, at the height of its powers, it’s beauriful, it’s green, it nourishes the world, it reaches to the heavens. But right before the harvest, it bends over with great gratitude and humility to touch the earth from where it came.”

  21. Jette Jakobsen

    Løsningen må jo være: Alt det man kan selv, skal man selv. Det man ikke kan, af 1000 gode grunde, må der gives hjælp til. Hjælp er ikke altid penge, men en sulten, syg, bange, hjemløs, fattig osv osv, kan ikke altid arbejde, og der er ikke arbejde nok i dagens Danmark.

  22. Staffan Johansson

    Kanske måste det vara så att den vanliga människan måste vara i skuld för att det ekonomiska systemet ska fungera.
    Vi arbetar och utför tjänster och producerar varor för att vi behöver pengar. Hade vi alla massor av pengar så skulle ingen gå till jobbet och då fanns det snart inget att köpa …
    Det ekonomiska systemet balanserar detta genom inflationen som ser till att plocka av oss alla pengar vi har …
    Alla kommer aldrig bli rika men vi kan kanske få 20 timmars arbetsvecka

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.