SF’s vækstudspil – gid det var så vel

75.000 nye private arbejdspladser, det lyder forjættende. Men hvad er substansen?

Offentlige indkøb: Det bedste er at SF nu tilslutter sig klassisk borgerlig/liberal tankegang om at offentlig virksomhed skal i udbud, dvs. udsættes for reel konkurrence. Ellers er forslagene meningsløse. Det er også positivt at det offentlige nu skal lægge større vægt på at købe bæredygtigt ind. Til gengæld er det ikke godt at det offentlige nu på ubestemt tid skal kunne drive erhvervsvirksomhed inden for alle brancher og det er uheldigt at binde offentlige indkøbere til at købe lokalt i udkantområderne. Det er ikke den måde dansk erhvervsliv kommer i verdensklasse. Og 10.000 nye jobs i det private på den konto bliver der kun med en massiv udlicitering som jeg vil se SF gennemføre før jeg tror det!

15.000 nye arbejdspladser inden for velfærds og sundhedsteknologi. Også det vil jeg se før jeg tror det. Region Syddanmarks ambitiøse satsning på velfærdsteknologi (Welfare Tech Region) håber på tre år at skabe 500 nye arbejdspladser og det bliver svært. Jeg tror det er klogt at satse på velfærdsteknologi af mange grunde, men de forslag SF’s plan indeholder, virker ikke overbevisende. Krav om innovationsstrategier for alle myndigheder og puljer som man kan søge penge fra, giver kun ét sikkert resultat: mere bureaukrati. Satsningen på velfærdsteknologi er fornuftig nok, men hvis vi virkelig skal skabe de arbejdspladser, som SF drømmer om, kommer man ikke uden om at skabe bedre rammevilkår for både store og små virksomheder i alle brancher.

50.000 nye job inden for klima og energi. Her er det godt at SF peger på energibesparelser på alle punkter, men prisen for disse taler planen ikke om. Og flere af forslagene lægger op til yderligere bureaukrati; bl.a. skal virksomheder have tilskud til ulønsomme investeringer (med mere end 5 års tilbagebetalingstid). Sådan skaber man ikke velstand i global konkurrence: Den skabes ved at pengene investeres der hvor afkastet er størst.

Vand – Det nye vindeventyr. Jeg er sikker på at der er enormt potentiale i vand, og at danske virksomheder har et rigtig godt udgangspunkt for vækst. Men vores stærke position er ikke skabt af politikerne. Den har vi fordi driftige erhvervsfolk i årtier har set gode forretningsmuligheder på dette felt og fordi det har kunnet betale sig for virksomhederne at investere. Vandplaner og restriktioner gør det ikke. Men der er også gode punkter i SF’s plan her; ikke mindst at man vil satse på decentral spildevandsbehandling.

Konklusion: Der er bestemt gode elementer i planen, men påstanden om at den skaber 75.000 nye private jobs, er der ingen sikkerhed for. Til gengæld er der sikkerhed for endnu mere regulering, endnu mere bureaukrati og endnu mere stat. Mit forslag til Regeringen er at fokusere på de samme områder som SF’s plan (offentlige indkøb, velfærdsteknologi, klima, energi og vand), og så kombinere de gode hensigter fra SF’s plan med tre ting:

  1. Bedre rammevilkår for alle erhvervsvirksomheder (skat, bureaukrati),
  2. Støtte til alle myndigheder der vil arbejde for bæredygtighed og innovation,
  3. Bortfald og forenkling af regler inden for alle områder i det offentlige.

Så vil jeg begynde at håbe på at vi kunne skabe 75.000 nye private jobs.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

14 kommentarer til “SF’s vækstudspil – gid det var så vel”

  1. Jette Jakobsen

    Det er så godt, og håber på det bedste. Alle kan lære og blive klogere. Jeg har haft det så svært i flere år, når vi skulle stemme. Kunne se noget fornuftigt, næsten alle steder, men kunne ikke svigte dem, der aldrig er kommet med på velfærds vognen. Tænk hvis man tog det bedste fra alle, og ikke al det kævl?

  2. Jørgen Lang Jørgensen

    Når Lars Kolind skriver i sit indlæg, at der ingen sikkerhed er for at SF`s vækstudspil vil skabe 75000 nye private jobs, så er jeg enig.
    Der er ingen sikkerhed for noget som helst i denne verden bortset fra, at vi alle sammen på, et tidspunkt, skal forlade denne verden.

    Jeg mener, at SF skal have anerkendelse for at partiet kommer med et vækstudspil med substans. SF har tidligere brilleret ved at være et såkaldt “hængekøjeparti” som ikke ville tage et politisk ansvar for noget som helst.
    Derfor gavner slet ikke blå blok, når politikere blandt andre Anders Samuelsen og Brian Mikkelsen forsøger at nedgøre alle punkter i SF`s udspil, som sovjetiske tilstande og planøkonomi.
    Det er en tåbelig argumentation og vidner om, at de selv er forstokkede i deres ultra liberalistiske syn på samfundsudviklingen.

    Der er heldigvis også mange erhvervsledere der har taget positivt imod SF-udspillet. Niels Due Jensen fra Grundfos og Lars Kolind, som det fremgår af ovenstående indlæg, afviser ikke vækstudspillet, men har en skepsis til, at vækstudspillet kan skabe mere bureaukrati og måske overdriver opgørelsen over skabelsen af nye jobs i den private sektor.
    Det kan være en velbegrundet skepsis, men der er så mange positive elementer i vækstudspillet, som jeg mener kan danne grundlag for en positiv og meget gavnlig udvikling i samarbejdet mellem den private sektor, stat og kommuner.

  3. Palle R Jensen

    Det afgørende for at skabe flere jobs må være at identificere nogle områder som bliver kritiske i nær fremtid og så stimulere til ægte nytænkning i disse områder.
    Hvis vi kan finde områder hvor Danmark importerer alt og så finde innovative løsninger, som kan erstatte det vi importerer, så har vi et godt projekt.
    Et sådant projekt er RUF (www.ruf.dk). Det vil gøre at vi ikke behøver at importere tog til kollektiv trafik og elbiler til individuel trafik.
    Politikerne kan sætte det i gang ved at sørge for at teknologien bliver udviklet, så den kan sammenlignes med de andre traditionelle løsninger.

  4. Jan Sjøstrand

    http://ekstrabladet.dk/nationen/article1493243.ece

  5. Pia Pinkowsky

    Både da jeg så SF’s oplæg men også når jeg ser kommentarene her, så under det mig, at der bruges så lidt energi på spørgsmålet om, hvordan vi får ideerne til at leve.

    Jeg har i mit tidligere virke som underviser i innovation, set unge mennesker frembringe ideer og produkt ideer, som vil ændre deres markeder, hvis de kom udover idefasen.

    Og derfor er det der undre mig mest ved at se de her foreslag er, når nu vil vi bruge XX antal millioner på skabe vækst inden for bestemte områder. Det at skabe innovativ produktudvikling kan læres, men det er i hele processen frem mod produktet der kan sælges på markeds plan, at vi mangler forslag til, hvordan vi kommer videre. Og denne ændring af det danske mindset er der ikke rigtigt nogen som tager fat på i de politiske oplæg.

  6. Palle R Jensen

    Hvordan får vi ideerne til at leve ?
    Det er et meget centralt spørgsmål.

    Politikerne kan hjælpe til f.eks. ved at udnytte de situationer hvor ny infrastruktur skal bygges.
    En god ide kan gøre at et projekt til 3 mia. kr kan realiseres for 1,5 mia. kr. Problemet er blot at dem, der leverer løsningen til 3 mia. kr er betragtet som de “seriøse” og derfor tør politikerne ikke give andre en chance.
    Det er dumt for det koster kun en brøkdel af projekt summen at afgøre med sikkerhed om der er realitet bag de lovende perspektiver i ideen.

    Konkret taler jeg her om RUF teknologien anvendt på Ring 3 hvor de planlægger en letbane til over 3 mia. kr. Ifølge en analyse af NIRAS A/S og RUF International kan problemet løses for 1,5 mia. kr incl. en udviklingsfase på 200 mio kr.
    Efter at have bygget en testbane til 30 mio kr. (1% af letbanens budget)kan man afgøre om RUF holder vand.

    Det mener jeg er en rimelig risiko at løbe. Gevinsten er MEGET stor hvis det lykkes.

  7. Claus-Christian Hansen

    Hej Lars
    I den offentlige debat drøftes konstant, at der er mangel på kompetente personer med uddannelse. Jeg er medlem af SENIOR ERHVERV Danmark (støttet af Arbejdsmarked styrelsen) og vi er endnu engang steget i medlemsantal. Har du en god forklaring på at i vores land har man råd til at mennesker med gode uddannelser, (Civil-,Maskin, Kemi-, EDB-og Teknikumingeniører) men er 50+, skal gå uden arbejde? Har du er forklaring på at virksomheder taler om manglen på hænder, men at der en holdning til at personer der er over 50 år ikke er ønsket på det danske arbejdsmarket. Har du et godt råd til alle mine “kolleger”?
    Har du nogen interesse i at prøve at ændre den meget mærkelige holdning i virksomhederne, så der ikke er den angst for de ældre medborgerer skal holdes udenfor arbejdsmarkedet. Det er vel på lang sigt ikke den bedste løsning at udgifterne til de ledige ikke kan erstattes af en produktiv indkomst både for personen men også for samfundet. Mange tak for et svar og en hjælp.

  8. Jette Jakobsen

    Det er blevet meget svært at være senior, eller 50 plus på arbejdsmarked i dag. Bliver vi ledige, fås nyt job ikke..vi er blevet for dyre, fordi vi får mere i løn, end ufaglærte eller helt unge, der er ikke råd til at betale for erfaring mere.Det er lidt svært at sige..ok, vi ser bort fra at jeg har mange års erfaring, sæt mig bare på startløn, eller løn som en ufaglært, så tror de vist man er tosset?Dette er min erfaring, ude fra offenlig ældrepleje, men der er flere og flere konsulenter, itudviklere, mellemledere, til at finde på alle de tiltag, der kan bruges, så vi på gulvet kaan nå flere borgere. Heldigvis eer jeg ikke arbejdsløs, men hvis jeg bliver, får jeg ca 10 kr mere i timen( 129kr er min timeløn), end en ufaglært, og der vil ikke være job.

  9. Helle Munch Oldefar

    Og hvor meget får du i pension, Jette?
    De fleste offentligt ansatte ‘glemmer’ at medregne deres andre goder.
    Vi betaler også for, at vore unge kolleger får en meget god barselsordning, og for ikke så mange år siden, fik vi gamle ikke nogen lønstigning, fordi det hele gik til at hæve startlønnen for de unge.
    Det hele er jo fælles overenskomstforhandlinger – ikke individuelle ;)
    Og uanset hvad – så er vi nogenlunde sikret i arbejde – hvis vi ikke er kræsne.
    Det er svært for mange sygeplejersker, der fyres i dag, at de ikke bare kan vælge og vrage, men er nødt til at tage de mindre prestigefyldte stillinger også. Men det kan jo ikke nytte noget, når stillingerne ikke er der. Så må man ud i vikariater o.m.a.

  10. Lars Kolind

    Claus-Christian Hansen rejser spørgsmålet om seniorer. Det vil jeg gerne tage op i en selvstændig blogpost, for jeg kan heller ikke forstå at seniorer ryger ud af arbejdpladserne når de både kan og vil arbejde.

  11. Jette Jakobsen

    Jeg mener at der går 8-9000 ind om året til pension, ja så er der også atp. Sidste år, tjente jeg 289000,fuld til i dag og aftenvagter, hveranden weekend og mange helligdage. Det er vist ikke os, der gør det offenlige fattige..eller hvad? Jeg må hellere tjekke E.boksen, for det står på min lønseddel, hvad der sættes ind i pension. Engang havde jeg 14 ugers barsel, med barn nr 1, så 5 år efter16 uger mener jeg, det var nogle små størelser, vi overgav til alle mulige former for pasning, fordi der ikke var pladser. Jeg er så glad på de unges vegne, at det er så fint i dag. Min mor havde slet ingen barsel, men blev fyret, da det kunne ses, sådan noget kunne ikke gå på arbejdspladser. Godt det er gået fremad, også hvis jeg måske har mistet lidt i løn.

  12. Claus Christensen

    I Politiken er der i dag en artikel om dansk eksport, der mister markedsandele.

    Samtidig hører vi om Tysklands succes som eksportland. I 2005 gennemførte den tyske koalitionsregering en investeringreform, hvor man satte marginalskatter og moms op og anvendte midlerne til målrettet investering i forskning, udvikling, efteruddannelse og vedvarende energi.

    I Danmark gik man den modsatte vej, satte marginalskatterne ned, så danskerne kunne få flere materielle goder, som formentlig nu bogstavelig talt er brændt af via en tur på genbrugsstationerne, hvorimod de tyske investeringer fortsat sikrer arbejdspladser og indtægter.

    SF’s udspil er trods alt et skridt i den rigtige retning, hvad mange erhvervsfolk, der mere tænker på at udvikle virksomheden end på at rage til sig, udmærket kan se.

  13. Jette Jakobsen

    Det er jo i de unge år, vi har mest brug for pengene. Mens vi har de små børn, stifter hjem, skal køre en familie økonomi..eller tager jeg helt fejl?

  14. Jette Jakobsen

    Den er god nok..8-9000 på pensionskonto, hvis man er fastansat. Det er en af grundene til, t kommuner nu bruger ufaglærte unge, de er løstansat, ikke løn under sygdom som afløser, har ca 10 kr mindre i timen end mig. De sparer mange penge nu, og dem der bataler prisen er de fastansatte ( de har også stadig ansvaret), og dem vi arbejder ved. Ikke et ondt ord om unge ufaglærte mennesker, alt har en grund, og de skal jo også bare tjene penge.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.