Folkeskolen: en tredje vej.

Politiken skrev lørdag at folkeskolen er som et skilsmissebarn: fanget mellem regering og opposition som strides om barnet. Begge har sikkert de bedste hensigter, men barnet lider. Avisen har ret, og der er ikke udsigt til forbedring foreløbig.

Men prøv lige at lave et tankeeksperiment: At regering og opposition blev enige om at opstille fx. fem overordnede mål for folkeskolen de næste ti år, og derefter udbød opgaven i licitation på kvalitet. Prisen skulle der ikke konkurreres om; den kunne være at det nuværende udgiftsniveau pr. elev blev fastholdt de næste ti år med kompensation for stigninger i fx. forbrugerpris indekset. Måske ikke én stor licitation, men så fx. en licitation pr region. Målene kunne være fx. en forbedring af Danmarks placering i Pisa undersøgelserne eller hvad politikerne ellers kunne blive enige om.

Licitationen skulle være åben for alle. Fx. kunne lærere og skoleledere i regionen lave et konsortium (firma) sammen med lokale virksomheder, undervisningsinstitutioner eller andre for at byde på opgaven. Målet skulle være givet, men midlerne var op til de der bød på opgaven. Altså ingen krav om klassekvotienter, antal lærertimer, elevplaner og de mange andre administrative krav som skolen er udsat for. Det er resultaterne der tæller.

Jeg ved godt at dette tankeeksperiment er totalt urealistisk. Det går Folketinget aldrig med til. Men ved at tænke på den måde ville det blive klart hvor mange overflødige og skadelige bånd vi har pålagt folkeskolen fra centralt hold, og hvor meget disse bånd (læs: bureaukrati) skader lærernes motivation og skolens egentlige opgave: at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for at kunne fungere i og bidrage til det samfund de som voksne skal leve i.

Jeg vil vove den påstand, at et konsortium med den rette ledelse kunne bringe folkeskolen tilbage blandt de fem bedste i verden på ti år og samtidig 1) indtjene et klækkeligt overskud til deltagerne, 2) have de mest tilfredse lærere og øvrige medarbejdere, 3) have de mest tilfredse elever og forældre, og 4) have en virksomhed der på sigt kunne eksportere skoleledelse for et milliardbeløb og dermed skabe hundredvis af nye jobs i Danmark.

Det går som sagt aldrig. Men måske skulle vi bare prøve på Fyn?

30 kommentarer til “Folkeskolen: en tredje vej.”

  1. john nielsen

    Jeg kan godt lide det tanke eksperiment. Nu ender det nok med at børnene skal være i skole fra 8 til 16 og derefter have lektier for, i et samfund hvor de voksne offentlige ansatte arbejder fra 8 til 15 uden lektier. Mærkeligt samfund. Har du været på et vigtigt kursus med eksamen??? På 2, 3, eller 5 uger skal man lærer 2, 3, eller 5 ringbind. Lad os nu stille det realistisk op. Hvad lærer eleverne på de 10 år i folkeskolen. Hvor hurtig ville de kunne lære det hvis læren var forberedt og 100% på??? 3 år. der skal også være plads til fredags hygge uden lærdom. 4 år.ingen lektier. kun en månedlig hjemmeprøve der laves sammen med forældrene, opgaver som eleven har lært og løse og forældrene kan så se om det går godt. start når man blir 6. slut når man blir 10. så gymnasium. fra 10 til 13. Alle børn i danmark med studenterhue. hvorfor ikke??? Husk børn lærer dobbelt så godt som voksne. og mellem 10 og 13 går det ikke op i druk fester. fra man blir 13 må man arbejde. alle børn ud og arbejde i 3 år. Det er alt arbejde fra Netto til advokat. men stadig en del af skolegangen. Som 16 årig har du studenterhue og 3 års erhvervs erfaring. Vi overhaler alle andre lande på kun 10 år. Jamen ikke alle er bogelige siger du. Jo alle er bogelige men ikke alle, specielt ikke drenge kan side fra 8 til 16. og bring ikke Kina ind some godt eksempel. Det er et diktatur som har sat de materielle mål først. Vi sætter livet først og laver alligevel de materielle resultater.

  2. Lianne Hansen

    Jeg har før deltaget i debatten om folkeskolen.Jeg synes du har nogle gode ideer, Lars. Lad os få det private erhvervsliv ind over.
    Jeg er selv folkeskolelærer og skal lige sige, at jeg møder forberedt hver dag og det ved jeg at de fleste af mine kollegaer også gør. Jeg underviser de ældste elever og mange af dem er mere optaget af arbejde og sport end skolen, så lektierne bliver prioriteret lavt.
    De fleste af pigerne er motiverede og arbejder rigtig seriøst. De tager ansvar ved alle de gøremål, de udsættes for. Når klassen laver avis i vores byuge, så er det pigerne, der er fokuserede, leder og fordeler arbejdet.Det gør sig gældende ved alle arrangementer. Men lad os få det private erhvervliv ind over, så ville vi måske arbejde med hjælpemidler som fungerede, hver dag. Vi har på vores skole købt Interaktive tavler, men det er oftest at når man kommer med hele sine forberedelse som lige kan lææges over på computeren til tavlen, så fungerer skidtet ikke og det er mere regel end undtagelse. Det tror jeg ikke at man ville acceptere i det private erhvervsliv.
    Til John Jeg tror, at hvis vi ikke passer på, så overhales vi af Østen. Vi kan ikke blive ved at tro, at alt kan gøres uden en seriøs indsats. Alle professionele udøvere bruger timer og atter timer på at blive rigtig gode. Det gælder også for børn og unge.

  3. Claus Christensen

    Jeg er enig med Lars Kolind (og statsministeren) i, at der skal større frihed til at nå nogle minimumsmål, som kan gå på nogle basale færdigheder som læsning og evnen til at løse matematiske opgaver. Målene kan f.eks. være bestemt af centralt stillede eksamensopgaver. I virkeligheden er svært målbare mål som personlig udvikling dog vigtigere.

    Hvis man ønsker at skabe lyst til at afprøve nye ideer, tror jeg, det er helt afgørende, at det ikke er en eller anden stor topstyret organisation, der står for det. Det være sig kommunen, en større virksomhed, som styrer skolevæsenet i en region eller undervisningsministeriet.

    Jeg tror, det afgørende må være, at den enkelte skole har maksimal frihed til at afprøve nye metoder. De vil så fra centralt hold blive målt på evnen til at nå konkrete resultater, men desuden vil forældrene i virkeligheden måle den enkelte skole på dens evne til at bidrage til børnenes personlige udvikling, som er mindst lige så vigtig som den faglige. Så det afgørende må være fri konkurrence på skoleniveau, så forældrene ved valg af skole, kan støtte de gode skoler, som naturligvis gennem tilskud pr. elev får flere midler. Så kan man i øvrigt frit indgå indkøbssamarbejder eller samarbejde med forskningsinstitutioner om pædagogisk udvikling mv. for at undgå de ulemper, der kan være ved at være en lille enhed. Hvis der er et monopol pr. region, der har vundet en licitation, jf. Lars Kolinds forslag, vil man ikke opnå denne frie konkurrence.

  4. Lars Kolind

    Min hovedpointe er at genskabe motivationen hos de mennesker der skal drive og udvikle skolen; helt enkelt. Jeg tror simpelt hen vi er kommet for langt ud i politiske kompromisser og administrativ regelstyring til at det er muligt at få det nuværende system tilbage på ret kurs. Derfor nævner jeg tankeeksperimentet at udlicitere hele systemet sådan at nye øjne kan komme til – og for mig skal disse øjne gerne være lærere og skoleledere, der har forstand på skole og sammen med andre spillere, fx. erhvervsvirksomheder, kan skabe noget nyt og radikalt bedre. Jeg har mistet tilliden til den politiske styring, simpelt hen.

  5. Jørgen Lang Jørgensen

    I de lande vi sammenligner os med på skoleområdet og som ifølge Pisa-undersøgelsen klarer sig bedre end Danmark bruges der færre penge pr. elev end vi gør.

    Der er altså ikke tale om, at flere penge er en absolut forudsætning for en forbedring af niveauet i den danske folkeskole.
    Det er nok snarere en holdningsændring eller kulturændring der skal til.

    Der for megen hygge og slendrian i den danske folkeskole. Det gælder langt fra alle, men alt for mange.
    Lærere der kan for lidt, underviser for lidt og kommer for sent til timerne tillige er der alt for mange aflyste timer.
    Jeg ville som elev ikke have megen respekt for en lærer der konstant kommer for sent til timerne, læreren skal være på plads når timen starter og han eller hun har ikke fri selvom der er frikvarter.
    Mange elever kan for lidt og springer lektierne over – sms`er og larmer i timerne. Det er forældrenes ansvar, at eleverne har lavet deres lektier og er klar til at modtage undervisning,når de møder til tiden i skolen.

    Jeg har et indtryk af,at nogen steder, er skolen i højere grad et værested i stedet for et lærested.
    Senest har det vist sig at handelsskoleelever i Odense ikke har lært at gange 9 med 5.

    Lars Løkke Rasmussen snakker og drømmer om en dansk skole ” i verdensklasse”.
    Regeringen har haft ansvaret i ni år og i den tid er det kun gået tilbage trods utallige ændringer af regler og henstillinger.

    Politikerne kan lave nok så mange fine målsætninger for den danske folkeskole, hvis ikke der sker en holdningsændring til det at gå i skole og modtage undervisning, så vil næste Pisa-undersøgelse sikkert vise, at vi er dumpet endnu længere ned på listen.

  6. Claus Christensen

    @ Lars Kolind. Du har nok ret i at administrative/politiske detailstyring virker demotiverende. Ansvar og beslutningsret følges som regel ad. Det man ikke har indflydelse, men får presset ned over hovedet, føler man ikke det store ansvar for. Hvis man samtidig ser de uheldige konsekvenser og alligevel ikke kan lade være med at føle et ansvar, er grunden lagt til udbrændthed og den slags ubehageligheder, som desværre er udbredte i lærerstanden.

    @ Jørgen Lang Jørgensen. Er der ikke noget med, at timetallet i Folkeskolen er væsentligt mindre end i lande, der klarer sig bedre? Det må vel være fordi lønnen er højere – eller skyldes det flere sygedage? Og så er vi tilbage ved de demotiverende forhold for lærerne.

  7. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Claus Christensen

    I en delrapport om folkeskolelærernes arbejdstid påpeges det blandt andet at, “Danske folkeskolelærere gennemgående underviser mindre end lærere i lande, som vi normalt sammenligner os med”, altså lande som er omfattet af Pisa-undersøgelsen.

    Delrapporten er udarbejdet af KL,Finansministeriet og Undervisningsministeriet og er fra 2005/2006.
    Der er sikkert ikke sket nogen ændringer i de ovennævnte forhold siden rapporten er udarbejdet.

  8. Peder Bennedsen

    Er det ikke bare den danske friskole, du beskriver…? Altså uden den samme sovs af overflødigt bureaukrati, som både den og folkeskolen efterhånden er fedtet ind i.
    Frihed til at vælge metode giver de bedste resultater. Det har vi jo vidst i mange år, men de har bare glemt det på Christiansborg.

    Et af problemerne er at det er umuligt at måle resultaterne på kort sigt. Pisa undersøgelser er tåbelige fordi de kun måler hjernens tilsyneladende fremgang (og endda kun den ene halvdel) og ser helt bort fra hvad eleven kan med hjertet, med hænderne og i det sociale.
    Det, der betyder noget, er de langsigtede resultater, nemlig elevens vej til et værdigt liv med fortsat uddannelse, motivation, engagement, god indsats på arbejdsmarkedet og masser af livskvalitet. Det lykkes faktisk for en stor del af de elever, der har været udsat for mere udviklede metoder end bare test og terperi.

    Men stadig flere elever falder igennem fordi deres evner ligger på andre områder og resultatet er at skolen i dag producerer flere tabere end nogensinde før.
    Her nytter det ikke med “mere af det samme” og det nytter heller ikke at lægge en merkantil motivationsmodel ovenpå, når metoderne er forkerte.

    Tillad mig at erindre om at eleven ikke er en tom beholder, som skal fyldes op med viden. Viden, kreativitet, evne til samarbejde og alle de andre gode færdigheder ligger latent i vores bevidsthed og venter på at få lov til at udfolde sig. Derfor hedder det “education” eller “uddannelse” og det betyder i bund og grund at “trække ud” eller “åbne op” for elevens naturlige udvikling, lyst og evne.

    Det opnår man ikke via Pisa test. Og at lægge en merkantil motivationsmodel ovenpå hjælper heller ikke.

    Tænk en gang over hvad det var, der bragte Danmark helt i spidsen i landbrugets industrialisering med andelsbevægelse osv… Det var bla. fordi man erstattede latinskolens terperi med Grundtvigs og Kolds ideer om egentlig “uddannelse”.

    Ku’ vi ikke gøre det en gang til?

  9. john nielsen

    angående tidsforbrug.

    Vi er nu engang sådan, de fleste af os, at er der god tid til noget så tager det lidt længere end god tid og er der næsten ingen tid til noget ja så tager det næsten ingen tid. Hvis du skal have noget gjort så spørg en der har travlt. Han får det gjort. Efterlønere siger tit: jamen jeg ved da ikke hvordan jeg nåede det før, da jeg også skulle passe et job. En kop kaffe og avisen og klokken er 11 mens man jo egentlig også kl 11 kan have arbejdet intenst i 5 timer. Så jeg kan godt følge ideen om private firmaer ind over til at lave overskud ud af undervisningen men jeg kan ikke lide tanken. Jeg er helt enig med at IT på skolen ikke virker. Jeg har personligt købt en Kindel fra Amazon. Den er vidunderlig. Ligemeget hvor du er også i udlandet(uden simkort og abonnement) bestiller du en bog som du kan starte med at læse med det samme. Alle elever burde have sådan en koplet op på servere der køres af et privat firma der får bonus efter oppe tid. Alt undervisnings materialle ligger derpå. Den første periode skal man kun have sådan en og et kladehæfte. Hvor svært kan det være. Men jeg ved hvis staten starter sådan noget så skal det være specielt og udviklet af et rådgivningsfirma og det koster milliarder og er forældet når det er klar. Jeg tror jeg kunne have det klar på 3 måneder :-)
    nå sidebemærkning. Jeg forstår ikke vi acceptere at vi er så langt bag ud med it til ungerne. Min søn havde på et tidspunkt brug for en pc i undervisningen sagde lærene. Men skolen havde ikke råd. Jeg sagde jeg gir en pc. Det var fint. Men it afdelingen ville ikke ligge de nødvendige programmer ind på en maskine de ikke selv havde købt. Ikke noget at sige til vi er bagud

  10. Steen Christensen

    Denne udmærket dialog angående folkeskolen er en nødvendighed. Set med mine øjne er det ikke kun folkeskolen der har et problem, men hele vores uddannelses system. Med det frafald der er i vores uddannelses system.
    De nederlag det kan giver ved at opgive en uddannelse, kan være svære at bebrejde og derved blive en stor udgift for vores samfund.
    Hvad skal der til, så det blive en dialog hele samfundet deltager i, dette vigtig for hele vores samfunds fremtid?
    Er den manglende forandrings parathed, innovation og kreativitet en udløber af et stift system der dræber motivation?
    Hvad vil der ske hvis vi ”samfundet” tog hele vores undervisningssystem op til revision, og satte den målsætning at vores uddannelsessystem skal være, et godt sted være, et godt sted at lære for alle. Inden for den økonomiske rammer der er i dag.
    Jeg mangler en virkelig politisk vision fra alle politiker og alle interesseret organisationer. De knop skydninger der er kommet de sidste par år, har været mere til frustration ind til gavn.
    Det kræver mod at lægge sig ud med embedsmandssystemet og med de adfærds og kutymer der er opbygget over mange år.
    Jeg mener det er en adfærds ændring der skal til i systemet, og ikke så meget på det pædagogisk, der er lavet så meget udviklingsarbejde der bare venter på at blive brugt eks. læringsstille osv. osv.
    Mange af de elver jeg har undervist, har den kinæstetisk læringsstil som den fortrukne. De har store problemer med f.eks. matematik, de fortæller at de mistede interessen efter 4-5 klasse. Hvad er der sket lige der omkring? Kunne det være undervisningen der har skifte læringsstille?
    Jeg er faglærer og Special pædagogisk konsulent ved en tekniks skole, jeg underviser mest på grundforløbet og HTX i teknologi, hvor jeg har undervist i 4 år. Jeg kom fra det private arbejdsmarked.
    Der er mange ildsjæle i vores uddannelsessystem og der er plads til mange flere, det kræver at de får mulighed, plads og opbakning.
    Jeg er pt. på vej væk på udkik efter nyt job.

  11. Niels Chr. Alstrup

    Et kort spørgsmål til dig, Lars (og andre bidragydere her på siden).

    Hvis vi som udgangspunkt anerkender erfaringerne fra andre udliciteringer af kommunale serviceområder: Nemlig, at forudsætningen for succes er en nøjagtig beskrivelse af den udbudte opgave og hvilke kvalitetsmål, der skal opfyldes.

    Hvordan forstiller I jer så, at “en forbedring af Danmarks placering i Pisa undersøgelserne eller hvad politikerne ellers kunne blive enige om” skal føre til en skole, der giver “eleverne de bedst mulige forudsætninger for at kunne fungere i og bidrage til det samfund de som voksne skal leve i”?

  12. Oscar W. Gunner

    @Lars Kolind.
    Tak for et kanon blogindlæg – jeg synes du har en super pointe.

    Vigtigere er dog efter min mening, at hele måden hvorpå vi ser “uddannelse” i vores samfund, er forældet og forfejlet. Vores nuværende tankesæt passer til bedst til den industrielle revolution. Generelt set, så er de argumenter der bliver fremført i offentligheden overfor tiltag i folkeskolen, taget fra et rationale der ikke har ret meget at gøre med menneskelig egenskaber, men derimod hvordan man designer produktion. Selv hvis man følger den skole, kan det dog alligevel virke uhensigtsmæssigt at standardisere processerne i organisationen “folkeskolen”, til en sådan grad, at al innovation og eksploration og nye idéer bliver dræbt, pga. standarder og styring. Sat lidt på spidsen: folkeskolen er en meget innovativ virksomhed, og ikke Mærsk.

    Der er behov for et paradigme skift!

    Sir Ken Robinson’s har nogle tankevækkende pointer i den forbindelse. Se nedenstående Youtube clip:
    http://www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U

    Jeg synes det er de 10 minuter værd.

  13. Lars kolind

    Niels Christian Alstrup spørger om forudsætningerne for at tankeksperimentet med udlicitering kan lykkes. Min erfaring er at
    1) kvaliteten af løsningen skal defineres omhyggeligt; det skal gøres helt klart hvad politikerne sigter efter og lægger vægt på. Jeg håber at det ikke alene bliver PISA placeringer! og
    2) de der byder på opgaven, skal ikke bindes på hænder og fødder. De skal have frihed til at løse opgaven på deres måde, og hvis der er en løbende dialog mellem myndigheden og den der løser opgaven, kan man godt håndtere friheden.

  14. Lars kolind

    Oscar Gunners link til videoen med Ken Robinson er guld. Han forklarer spot on hvad problemet er. Tak.

  15. Frank Calberg

    Som jeg vurderer det, rammer f.eks. Claus, Lars, Peder og Oscar pointen ret godt. For at skabe maksimal værdi for de enkelte uddannelsesdeltagere handler det om at coaches / lærere / sparringspartnere sætter sig selv fuldstændig fri til at individualisere uddannelse.

    Individualisering kan f.eks. i forbindelse med
    - indhold i de enkelte deltageres uddannelse,
    - teknologier som de enkelte uddannelsesdeltagere anvender,
    - steder hvor uddannelsesdeltagere arbejder / lærer,
    - mennesker som uddannelsesdeltagere eventuelt arbejder med / lærer af rundt omkring i verden,
    - mv.

    I denne forbindelse er jeg enig i, hvad Lars på s. 159 i sin bog ”The Second Cycle” beder coaches / lærere / sparringspartnere om at gøre: ”Drop all rules and regulations that prevent you from creating tomorrow’s learning environment. ”

  16. Frank Calberg

    Jeg læste i denne artikel http://www.beobachter.ch/arbeit-bildung/schule/artikel/dialogisches-lernen_lernen-wie-es-euch-gefaellt/ om et interessant eksperiment, som en coach / lærer / sparringspartner lavede med børn i 7-8 års alderen:

    Step # 1
    Coachen / læreren / sparringspartneren skriver følgende på tavlen: ”jeg regner, læser, skriver, tegner, leger.”

    Step # 2
    Børnene bliver bedt om at reflektere over samt vælge, hvad de gerne vil arbejde med i de næste 2 timer. Det klarede børnene på et par minutter. En person ville f.eks. skrive. En anden ville gerne regne osv.

    Step # 3
    I deres individuelle kalendere / læringsdagbøger skriver børnene, hvad de hver især har valgt at arbejde med.

    Step # 4
    Børnene går i gang med at arbejde. I løbet af processen arbejder coachen / læreren / sparringspartneren, efter behov, med de enkelte deltagere – f.eks. ved at stille spørgsmål som ”Hvorfor vil du gerne arbejde med / lære det, du har valgt?” ”Hvordan kan jeg hjælpe dig?” etc.

    Jeg forestiller mig, at brug af forskellige teknologier / applikationer som f.eks. Google Docs og Skype i forbindelse med et eksperiment som dette kunne skabe yderligere værdi for de enkelte uddannelsesdeltagere. Ved brug af disse og lignende teknologier kan uddannelsesdeltagere f.eks. individuelt arbejde med forskellige udfordringer / opgaver forskellige steder på forskellige tidspunkter.

    Indimellem arbejdet vil de sandsynligvis fortælle deres venner – f.eks. på Facebook – hvad de hver især har arbejdet med / lavet / lært i løbet af dagen. Ved at skrive om, hvad de har arbejdet med / lært / lavet, kan de lære endnu mere.

  17. Claus Christensen

    Ken Robinson kritiserer især: udelukkende fokus på snævre intellektuelle færdigheder, en ødelæggelsen af den fantasi og opdagelsestrang, børn naturligt har, skolen som levn fra industrisamfundet med faste tider, faste mål, standardisering efter alder og klassestørrelse osv., hvilket man kun kan være enig i.

    Noget af det, der måske kunne gøre skolen mere spændende var, hvis læring tog udgangspunkt i et erfaret behov som følge af, at eleverne ønsker at udføre et eller andet konkret og spændende. Det kan være at gøre skolen selvforsynende med energi, starte en virksomhed osv.. Ud fra ønsket om at realisere disse projekter, kan de erkende behovet for matematik og anden viden og kundskaber.

    Så længe dette ikke er muligt hele tiden, mener jeg dog, at tests eller andre former for performance med klar feedback, er nødvendig for at skabe motivation. Selvom tests kan forekomme uden mening, så er feedback på elevens indsats bedre, end hvis eleven ikke får tilbagemelding på indsatsen. Tests/prøver mv. bør dog også måle andre færdigheder end de rent intellektuelle – for eksempel evnen til “divergent thinking”, som Robinson nævner.

    Men det ville være bedst, hvis skolen i højere grad blev en del af samfundet og deltog i samfundet på en lærerig måde. Men ofte er de basale færdigheder nødvendige for at kunne realisere de kreative projekter – det må ikke kun blive kreativt dagdrømmeri, som blot bliver nogle fine formuleringer i bekendtgørelser uden den store forbindelse til virkeligheden.

  18. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg tror ikke det er en farbar tredie vej, at udlicitere en opgave som undervisning i den danske folkeskole.

    Folkeskolen er allerede udsat for en hård konkurrence fra de private skoler, som modtager flere og flere elever, selv fra socialdemokratiske politikere som ved andre lejligheder anklager ressourcestærke forældre for at svigte Folkeskolen ved at indmelde deres børn i en privat skole.
    De indmelder selv deres egne børn i en privat skole.

    Hvis en udlicitering viser sig
    ikke at holde hvad den lover så vil det koste stemmer og manglen på en sikker gevinstmulighed vil derfor være en barriere for anvendelsen af Lars Kolinds tankeeksperiment.
    En yderligere mental barriere imod udlicitering findes hos personale og faglige organisationer, som også vil være et problem, som politikerne bliver nødt til at tage hensyn til.

    Et af de store problemer i Folkeskolen er uanset udlicitering eller ej mange elevers opførsel.
    De opfører sig mere og mere støjende og nogle steder hersker der et rent anarkistiske tilstande. Det kan godt være at lærerne føler at de er omfattet af et regeltyranni, men visse steder har skolen helt mistet kontrollen med eleverne så de stort set kan opføre sig som de vil og er hermed gået over i en inhuman omgangsform, hvor en elev kan råbe ´bøssekarl` eller ´luder` til læreren gentagne gange uden at der bliver grebet ind.

    Eleven ved udmærket godt, at den adfærd ikke tolereres, hvis eleven møder op som flaskedreng i Netto om eftermiddagen.
    Der skal ikke herske tvivl om, hvem der bestemmer, hvad der skal ske og hvornår det skal ske i skolen og indenfor de rammer er der frihed for eleverne.

    Det er fint at lade anarkiet råde, når man befinder sig i en projektgruppe, hvad enten det er på en skole eller i erhvervslivet. Her skal men forsøge at gå nye veje og udvikle nye ideer.
    Der skal være mulighed for at foreslå det mest utrolige, som f. eks. udlicitering af den danske folkeskole, og her er det fint at man ikke er autoritetstro, men når der drejer sig om almindelig adfærd er det bestemt ikke fint.

    Jer mener, at den manglende disciplin og ro i klasserne er hovedårsagen til, at mange lærere føler sig udbrændte og nedlidte og det igen medvirker til de ringe resultater i Folkeskolen.
    Derfor skal der sættes ind her med en holdningsændring.

  19. Claus Christensen

    Private skoler har langt færre disciplinære problemer, fordi de kan etablere en stærk kultur med klare værdier og adfærdsnormer og fordi de formentlig har mere frihed til at anvende moderne pædagogiske metoder, men de er naturligvis også begunstiget af, at det er de ressourcestærke børn, der søger i privatskole.

    Det er dog ret sigende, at en privatskole, der koster måske 12.000 kr. årligt kan konkurrere med en gratis folkeskole. Det tyder på, at skolen som selvstændig enhed fungerer langt bedre end den enkelte folkeskole, som er en del af “velfærdskonglomeratet” kommunen.

  20. Frank Calberg

    Til Jørgen Lang Jørgensen: I slutningen af dit indlæg nævner du begrebet “holdningsændring”. I denne forbindelse vil jeg gerne spørge dig og andre om følgende:

    Hvis du / I skulle give lærere / coaches / sparringspartnere 3 konkrete forslag til at skabe en holdningsændring blandt uddannelsesdeltagere, der i uddannelsessituationer udviser en uacceptabel adfærd, hvilket du ovenfor giver eksempler på, hvad ville du / I nævne?

  21. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Frank Calberg

    Et forslag kunne være, at man engagerede eleverne eventuelt i nogle projektgrupper, hvor alle klasser er repræsenteret og her spørge dem om de har nogle forslag til regler og til konsekvenser hvis reglerne brydes, som kunne forbedre omgangstonen og arbejdsklimaet på skolen.
    Eleverne vil uden tvivl komme med nogle konstruktive og måske skrappe forslag.

    Hvis man derefter får disse regler sat op på tavlen og gennemgår dem sammen med elever, skoleledelse og lærere – så vil det give eleverne medejerskab til de foreslåede regler.
    De skulle gennemgås en gang imellem og pointen er her, at det ikke hver gang er læreren der skal skride ind hvis reglerne brydes, men i lige så høj grad kollektivet.
    Disse regler skal trykkes og hver elev skal have mindst to eksemplarer et til skoletasken og et til forældrene så de også inddrages for at støtte op om initiativet.

    Jeg tror, det måske kunne give et bidrag til en selvdisciplinering, en bedre atmosfære og en mere rolig dagligdag, hvor læring bliver det primære og ikke løsning af konstant løbende konflikter lærer og elev imellem og indbyrdes mellem eleverne.

  22. Jan Sjøstrand

    Om vores børn lærer noget eller ej, handler primært om undervisningspædagogik.

    Stort set ingen af de diskussioner der foregår blandt politikerne handler om dette. Med pædagogik mener jeg også hjælpemidler.

    Det er da pudsigt at kommmunernes udgifterne til ekstraundervisning i stiger sammen med indførelsen at mere og mere IT i undervisningen. Der er efterhånden lavet så mange undersøgelser der viser at IT er direkte “fordummende” på det menneskelige sinds processer.

    Naturligvis skal vores børn lære om IT. Det skal bare IKKE være ensbetydende med, at de skal undervises med IT – det bør være som et specifikt fag. Indfør undervisning der understøtter de enkelte elevers læringstile. Vi har set flere eksempler på at det rykker endda særdeles voldsomt på resultaterne når det sker.

    Der er ingen grund til at lave planer der skal gøre vores skole til “verdens bedste” på eksempelvis hverken 5, 4, eller 3 år, når det kan gøres på “100 dage”.

    Mine drenge har begge gået på landets største privatskole (af og til landets største eksamensskole), den sidste af forlod skolen ved sidst skoleårs afslutning. I alle klasser er der monteret Smart Boards, de traditionelle tavler er pillet ned. og erstattet med en meget mindre, til lige at notere “det der skal huskes” på. Hvordan kan man undervise 28 elever differentieret og hvordan kan man ramme alle læringsstile med 1 Smart Board – det er selv sagt umuligt.

    Indfør sindsbaseret læring, og det IT eleverne så SKAL lære indføres som fag. Og lad så eleverne “røre og gøre” – det rykker voldsomt
    Læs bl.a.: http://www.bhes.dk/nyheder/1511.html

    Det er da uhyggeligt, at der selv på merkantile uddannelser (normalt opfattet som boglige) er markant overvægt at røre/gøre elever. Måske derfor at man på Tietgensskolen i Odense har store problemer med elevernes alt for dårlige formåen når de kommer fra folkeskolen.
    Som jeg ser det, er elevernes formåen dalende, samtidig med at IT i undervisningen øges i folkeskolerne.

    Læringsstile har også afgørende betydning for elevernes fysiske aktivitetsniveau i klassen, herunder også generel uro og larm fra de røre/gøre elever der ikke blive stimuleret på deres læringsstil.

  23. Lars Kolind

    Tak for meget interessante indlæg. Jeg bliver klogere! Husk dog at min hovedpointe her faktisk ikke er udliciteringen, men kravet om radikal nytænkning i skolen. Når jeg nævner udlicitering er det et udtryk for at skolen er så spoleret af politisering og bureaukratisk styring på alle niveauer, at jeg ike mere tror på at det eksisterende “system” kan reddes. Der må noget nyt til.

  24. Jan Sjøstrand

    @ Frank, du spørge ovenfor til hvorledes man kan arbejde med holdningsændringer. Holdninger udspringer af identitet og selvopfattelse, og skal “behandles” der.

    Arbejde med at udvikle elevernes selvopfattelse i en mere hensigtsmæssig retning. Det er et uhyre nuanceret emne.
    Menneskers selvopfattelse påvirkes bl.a. af social arv, bolig og boligområde, forældres sociale status, kulturelle påvirkninger, kliker og bander, ris og ros, mobning.

    Identitet og Selvopfattelse er en persons tilladelse, motivation og begrundelse for vedkommendes adfærd.
    Bl.a. gennem holdninger, overbevisninger, følelser, indstilling til tingene etc.

  25. Helle Munch Oldefar

    Jeg synes, det er tankevækkende, at dem der ønsker små klasser – er IKKE eleverne!
    Det er forældre – der så mener, at deres eget barn får mere individuel undervisningstid – og nogle lærere – der ser flere job.
    Børnene til gengæld vil gerne gå i store enheder, fordi de der nemmere kan finde nogen, de socialt deler fællesskab med.
    Når DR i en stor overskrift kan skrive: “Hjem for en værd pris” så undrer man sig over, hvor de rekrutterer dem, der skriver for dem?
    Havde det så bare været en stavefejl – men det er det niveau, at vores sprog eroderes!

  26. David Lamhauge

    I november 2006 var Lars Kolind på min skole, for at holde et foredrag om fremtidens folkeskole. Det var meget inspirerende, og er meget på linje med Ken Robinsons YouTube video.

    Et år senere forlod jeg folkeskolen. Vi var en del der var meget inspireret af Lars’ oplæg, og vi prøvede at lave ændringer. Det lykkedes ikke – og det var ikke ledelsens skyld. Den bakkede op om ideerne. Træghed blandt kolleger, samt ikke mindst de ange unødvendige administrative opgaver fra Bertel Haarders regimente, gjorde det af med min kampånd. Folkeskolen blev et projekt jeg ikke ønsker at være en del af.

    Der bliver spurgt om, hvor længe eleverne ville være om at lære det de skulle, hvis de og læreren var klar… Hvis vi forudsætter at vi fortsætter med klasseopdeling, timer med et fag, en klasse, et fag, osv, så vil jeg tro det tager max. 5 år. Danskerne ville græmme sig, hvis de vidste hvor meget tid der spildes i folkeskolen i dag.

  27. Frank Calberg

    @David: Har du mulighed for at uddybe, hvordan du konkret vil skabe mere værdi i uddannelse? Jeg er især interesseret i følgende:

    1. Hvad – helt konkret – vil du reducere / skære væk / nedlægge / eliminere?

    2. Hvad – helt konkret – vil du gøre bedre / skabe / starte / øge / udvikle?

    På forhånd tak.

  28. David Lamhauge

    @Frank: Det kunne man jo skrive en hel bog om, men her er et par skud fra hoften:

    1a) Elevplanerne skal væk! De har kun et eneste formål, og det er at give politikerne et alibi, hvis PISA eller andre undersøgelser giver dårlige resultater. Fx var jeg historielærer for ca 40 elever i to 8. klasser. Hvordan skal jeg kunne kommentere og bedømme hvad de, hver især, skal have som udbytte af det/de næste års historieundervisning? Det er useriøst, og et kæmpe tidspilde.
    1b) Ingen møder for mødets skyld. Lærernes overenskomst er et helvede, og der er strenge regler om hvordan lærernes tid skal bruges. Det er for vidtgående at komme ind på her, men jeg kan med sikkerhed sige, at mindst 50% af den tid jeg brugte på møder i folkeskolen, var ren spildtid.

    2a) Alle elever skal udfordres på deres skabende, kreative evner. Tegning, maling, musik, dans, teater mm, skal bruges mere aktivt end nu, hvor det er noget man gør, fordi man plejer at optræde med et eller andet, ved et eller andet arrangement.
    2b) Individuelt tilrettelagt undervisning, hvor den enkelte arbejder på det niveau der passer med hjernen, og ikke nødvendigvis med dåbsattesten. Og gerne sammen med andre på samme niveau.

    Jeg ved ikke om Lars’ oplæg kan bruges til en bedre folkeskole, fordi hvordan måler man musikalitet, interesse, gå-på-mod og loyalitet? Hvor står de i karakterbogen?
    Hvis politikerne skal blive enige om mål for folkeskolen, så bliver det bare mere af det samme vi har nu, og det duer ikke!

  29. Frank Calberg

    Tak for god feedback, David.

  30. Per Feldvoss Olsen

    Hej igen

    Jeg har brugt min tid siden sidst på Folkeskolen.dk. og det er der det rykker hvis man skal sætte sig ind i det sidste nye. Jeg kan starte med at anbefale jer at læse alle Thomas Rømer’s indlæg, dette kan give stof til omtanke – specielt når velmenende politikere ønsker at over-styrer!

    Den divergente/horisontale tænkning som Ken Robinson omtaler i sin video er netop den politiske løsning, som også er den naturlige overreaktion. Det er netop ikke reelt, at bekæmpe den gamle tankegang ved at fokusere på dennes modsætning – skønt det givet vis netop er det som flertallet hungrer efter. Det som skal til er altså et alternativ til den traditionelle politiske tankegang.

    De politiske løsninger, som Lars er så ofte fremfører, bygger givet vis på en sådan (velment) divergent tankegang…, men når denne kobles sammen med politik bliver det til ren gift for folkeskolesystemet. Læser man derfor Rømer’s mange udfald i denne ånd vil man måske se et mønster af uren muligheder – som med kan udfoldes i folkeskolen…, ikke via politiske indgreb, men gennem et lederskab som kun folkeskolen selv kan administrer. Og nej dette lederskab er ikke noget man kan købe sig til, for det bygger på non-profit tanken. :-)

    Vh Per

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.