10 konsekvenser af et fattigere Danmark

Denmark er dejligt – især om sommeren. Men Danmark bliver fattigere. Relativt set. Ingen tvivl om det. På få år er vi raslet ned til en 14. plads på rangstigen og det går kun én vej ved enhver økonom. Bloggens læsere er enige. Sidst jeg gjorde afstemningen her på siden op, troede kun 11% at Danmark ville blive rigere. 14% regnede med at vi nogenlunde vil holde stand, mens resten, dvs. 75% tror vi bliver relativt fattigere.

Det får konsekvenser:

  1. Lønnen i Danmark vil falde i forhold til andre lande. Jeg gætter på 20% lavere løn i løbet af ti år. Det klarer vi nok, men vi kommer i hvert fald til at prioritere hårdere og der kommer færre penge i stats og kommunekasserne.
  2. De dygtigste rejser udenlands. For tiden har vi et nettounderskud af højtuddannede i forhold til udlandet på over 30.000 personer. Det tal gætter jeg på er vokset til 60-100.000 om ti år. Derved kommer vi til at mangle 100 milliarder eller mere at beskatte.
  3. Danmark bliver ældre. Jo vi får flere ældre, men det har ikke noget med fattigdom at gøre. Men alt andet bliver også ældre: Flere gamle biler på vejene, gamle tog på skinnerne, gamle og dårligt vedligeholdte huse, veje, kloakker, skoler, sygehuse og alt andet.
  4. Mindre kultur. Færre teatre, koncerter, udstillinger, museer, biblioteker og musikskoler. Vi har simpelt hen ikke raad.
  5. Flere arbejdsløse. Det siger sig selv. Og de der mister jobbet, vil få markant lavere understøttelse end nu. Flere vil blive tvunget til at tage hvad de kan få for simpelt hen at få mad på bordet og tag over hovedet.
  6. Flere hjemløse og fattige. Flere vil gå fra hus og hjem og være henvist til et liv på gaden. Pensioner og andre sociale ydelser bliver lavere. Heldigvis bliver der nok flere varmestuer og herberger.
  7. Færre der tager videregående uddannelser. De danske universiteters standard falder selvom man sikkert indfører brugerbetaling. Flere vælger at uddanne sig i udlandet, hvis deres forældre har råd.
  8. Større kriminalitet og uro. Berigelses og voldskriminalitet vil vokse af bitter nød. De velhavende vil forskanse sig bag pigtråd og alarmsystemer. Private vagtværn har gyldne dage.
  9. Større pres på indvandrere. Politiske partier og andre interessegrupper vil slå mønt på at gøre indvandrere og andre minoriteter til syndebukke. Det ser vi allerede i dag.
  10. Lavere ejendomspriser. Efterspørgslen efter kontor- og fabrikslokaler falder og færre har råd til at købe en god bolig. Det vil få ejendomspriserne til at rasle ned.

Går det virkelig så galt? Jeg håber det ikke og jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at skabe den modsatte udvikling, dvs. få Danmark ind i en positiv spiral. Men både regering (VKO) og opposition (S-SF-Ø) fører en politik der fastholder Danmark i den onde cirkel. Ingen lytter til økonomer og erhvervsfolk der samstemmende siger at Danmark mangler grundlæggende reformer før vi kan komme tilbage i en god cirkel.

Hvem har ansvaret? Det har du og jeg, altså danskerne, fordi vi ikke ser realiteterne i øjnene, fordi vi ikke tænker langsigtet og fordi vi dyrker gruppeegoismen som religion. Vi tror på politikernes spin og retorik. Vi tror simpelt hen på at den går nok og at andre nok skal løse problemerne for os. Det gør de ikke og jeg synes heller ikke at vi fortjener det.

Hvor galt skal det gå før danskerne vågner op?

36 kommentarer til “10 konsekvenser af et fattigere Danmark”

  1. Palle

    Hej Lars,

    Du har nok ret. Vi mangler en klar positiv vision at følge, fremfor den debat i landspolitikken, der hele tiden trækkes hen omkring udlændingepolitikken, som om dette politiske fagområde er afgørende for Danmarks økonomiske og sociale fremtid. Selvfølgelig har det nok en vis betydning, men der er rigtig mange emner, der er langt langt vigtigere.
    Jeg savner nogle politiske og økonomiske visioner, der rækker længere frem end næste valg og ikke handler om enkeltsager. I stedet for at forsøge at udpege indvandrere fra områder udenfor europa som FJ næsten efter modellen i 30′ernes Tyskland, skulle vi snarere se på hvordan vi kan skabe et fremtidigt Danmark, der på vigtige områder kan være et fyrtårn af innovation og bæredygtighed. Hvis vi vælger en klar vision for Danmark i fremtiden og inviterer alle i samfundet med på denne rejse, så kunne integrationsproblemerne både hos de der har været her i mange generationer og de der ikke har, måske træde i baggrunden.
    Desværre tror jeg ikke at danskerne “vågner op” – for hver gang noget forværres, så bliver det til syneladende endnu lettere at stramme udlændinge loven endnu mere, fremfor at tage fat om de grundlæggende strukturelle problemer,

  2. Martin Borg

    Man ridder som man sadler! Reformerne skulle have været indført for 20 år siden, da man kunne spotte den fremtidige demografiske udvikling, at der stadig ikke sker noget er bare sørgeligt…
    Gaveboden lukker snart, og den har helt klart skabt en apatisk tilstand i vores ellers så elsket ”soon to be gone” velfærdssamfund. Jeg er selv studerende, og får en gratis uddannelse, dog er min umiddelbare plan at flytte til udlandet. Hvorfor? Du giver selv 10 gode grunde. Et politisk system der er så tungt at danse med, så snæversynet og et mediebillede der fokusere på sladder historier. At sætte en ny kurs for det gamle og stolte vikingeskib virker uoverskueligt, og ja, gavebods mentaliteten har skabt en utaknemlighed i den grad, hvorfor kæmpe, når det er så meget nemmere at rejse…

  3. Peter Tygesen

    Det var da et sortsyn, der er til at tage og føle på. Der er måske også grunde til at det ikke kommer til at gå helt så galt. Det kan godt være at samfundet i en periode bliver fattigere. Det er vel næsten også uundgåeligt, når der vi ikke har mere politisk visionær ledelse ved magten, hvad enten det så er den nuværende “blå” stue, eller den “røde” stue. Men efterhånden mennesket er heldigvis udstyret med et overlevelsesinstinkt, der formår at tilpasse sig. Jeg tror at vi kommer til at se nye initiativer, nye visionære politiske projekter og et “oprør fra midten”. Jeg tror og håber at vi vil få nok af visionsløse politikere og reform angst. Jeg tror at vores samfund trods alt indeholder så meget virkelyst og innovationskraft, at det på et eller andet tidspunkt vil skabe nye veje og nye løsninger, som ikke er dikteret af DF eller andre frygtsomme mennesker.

  4. Bo Kalvslund

    Sålænge politik mest handler om taktik og drillerier så sker der nok ingen ændringer fra dén side – så ja – optimismen skal komme nedefra.

    Fysisk produktion er outsourset/tabt til lavtlønslande/vækstlande.

    Kultur og innovation via massiv uddannelse og ungdommeligt anarki og kreativitet må være “løsningen” eller snarere vejen..

    Hvis det ser sort ud kan vi jo ligeså godt slippe hæmningerne og prøve ting af..;-))

  5. Jette Jakobsen

    Jeg tror ikke at det er nogen naturlov, at vi skal være de mest rige? Nu er resten af verden på vej, og vil også prøve det. Vi har måske udnyttet verden lidt, op igennem historien?Hvis mennesker kunne lære at dele, og tage hånd om dem, som ingen mulighed har for at kunne forsørge sig selv, så tror jeg vi kunne have det godt alle sammen. Det er altså ikke nødvendig med guldbelagte vandhaner, og flere privatboliger til en enkelt familie. Når der nu ikke bliver råd til de store udsving, må vi se på hvad der er nødvendig. Jeg tror ikke bare ting kan vokse og vokse. Muligvis, har jeg slet ikke forstand på disse ting, men jeg kan godt forstå at andre lande også gerne vil prøve at være lige så rige, som vi har været. Verden er blevet lille, mennesker og varer, kan hurtig komme ud og frem.

  6. Thomas Sonne Jensen

    Jeg til sige, jeg er delvist enig; med stort tryk på delvist.

    Danmark vil formodentlig komme længere ned på rangstigen, før man vil opleve at komme op igen. Hvis det da nogensinde sker. Dine forudsigelser er en naturlig udvikling af en mangeårig grådighed (privat, kommercielt og offentlig), manglende ‘sense of urgency’ og i det hele taget en tro på, at andre må klare tingene, hvis vi føler os forurettet.

    Jeg tror nu ikke, at spiralen kommer til at blive så negativ. Allerede ved den økonomiske deflation vil Danmarks konkurrenceevne forbedres markant og dermed forhåbentlig mindske den negative udvikling.

  7. Palle R Jensen

    Jeg er enig i analysen af at det ser sort ud.
    Det vigtige er så at stille den rigtige diagnose. Hvor går det galt?
    Objektivt set har vi jo flere muligheder end de fleste.

    Jeg tror problemet ligger i det politiske systems manglende evne til at træffe kloge beslutninger, som befolkningen respekterer.

    Parti systemet (som ikke er krævet i grundloven) har overlevet sig selv. Det giver ingen mening at melde sig ind i et politisk parti (jeg har prøvet det). Intet parti kan repræsentere mine nuancerede meninger om alt muligt. Der er brug for noget andet.

    Jeg var med i “Oprør fra Midten” i 1978 og frem og blev dybt skuffet. Selv blandt så pæne og ordentlige mennesker var det svært at træffe gode beslutninger på en civiliseret måde. Det tænkte jeg meget over og skabte så min model for hvordan det kunne fungere bedre. Den hedder ASPEKTRUM (www.aspektrum.dk) og er et nyt værktøj for debat af komplicerede emner med henblik på at skabe bedre løsninger, som har bred opbakning.

    Det lykkedes for mig at få økonomisk støtte fra Folketingets teknologiråd og jeg blev også inviteret til et lukket møde med Margot Wahlström (da hun var EU’s kommissær for kommunikation med borgerne i EU). Hun viste interesse.

    Det drejer sig om en ny måde at bruge PC og Internet på i politisk sammenhæng. Der er store uudnyttede potentialer, som politikerne ikke er interesserede i, fordi de hellere vil spille det spil, de er blevet gode til, nemlig at tælle til 90 mandater og derfor nedgøre hinanden maksimalt.

    Utallige begavede mennesker har meldt sig til et politisk parti i håbet om at de kan gøre det bedre. Efter kort tid bliver de desillusionerede og lærer “spillet” – og så er vi lige vidt.

    Lad os dog prøve nogle nye strategier, som jeg f.eks. foreslår med ASPEKTRUM debatprocessen.

    Jeg mangler nogen til at hjælpe mig med at færdiggøre den nødvendige software (dvs. penge).

  8. Isabella Lo

    I certainly don’t agree or don’t hope that we are going into such a depressing future as Lars sketched. Mainly because I think that the world is dynamic and non-lineal. If everything remains constant as it is now, Lars’ prediction may become reality. Yet the fact that he has started this discussion, many has participated and their opinions being voiced will all contribute to changing the tide.

    Even if the future is as gloomy as Lars has laid out, I would still believe that it is up to us to turn the threat into opportunity. The “us” being the 6 billion earth residents rather than the 5 million Danish citizens.

    Think about how many people on earth today are living under circumstances that we could never have imagined as liveable. They’re still kicking strong. So the difference is very much in our mindset rather than the “objective” reality. If they are all gear up to fight – for survival, for existence, for improvement for themselves and their kids, we (the 5 million Danish citizens) have simply no excuse to not strive for a better future.

    Yet what’s most tricky is the question of “what is better and better for whom?”

    Just as Jette Jakobsen said, there’s not a natural law that Denmark must be richer than other countries. Why should Danes do well and rank high on any list on the condition that other are doing less well.

    When we look global, what kind of opportunities are there for us to do better – by making other doing well as well?

  9. Frank Calberg

    As an input to Isabella’s interesting question, I came across an example of a fine initiative http://www.thise.eu/Arkiv/NyhedsarkivSider/2010/Traid_not_aid.asp

    Good work by, for example, Thise, COOP, and MYC4.

  10. Jørgen Lang Jørgensen

    Det var dog et fantastisk sortsyn Lars Kolind fremturer med her.
    Der refereres til en total uvidenskabelig undersøgelse som intet reelt fortæller.

    I modsætning til Lars Kolind sortsyn og pessimisme ser OECD frem til en stabil vækst i Danmark og deres analyse tror jeg lidt mere på end Lars Kolinds spinanalyse.

    Ifølge OECD kan Danmark forvente at få en vækst i BNP på 2,2 procent i år fulgt af 1,6 procent næste og 2,1 procent i 2012.

    Envidere siger OECD ordret: “Væksten forventes gradvist at få styrke, efterhånden som verdenshandlen bliver styrket”.

    OECD tilføjer, at væksten bliver mere bredt baseret, efterhånden som det private forbrug stiger i styrke.

    Stramning af de offentlige finanser ventes at bringe det offentlige underskud ned til 3,9 procent næste år og 2,8 procnet i 2012, altså under EU-grænsen på de tre procent.

    Arbejdsløsheden sættes i åt til 7,2 procent og ventes uændret til næste år, mens den vil falde til 6,5 procent i 2012, vurdere OECD.

    Batalingsbalancen ventes at holde sig stærk. Et overskud på 4,4 procent af BNP ventes i 2012 at stige til 4,8 procent.

    Ifølge Børsen kommer dansk eksport ud af 2010 med et overraskende stor vækst på omkring 100 mia. kr.
    Dermed trodser eksporterhvervene alle negative prognoser og viser sig alligevel i stand til at hægte sig på det internationale opsving, især båret frem af væksten i Asien og Danmarks stærke nærmarkeder i Tyskland og Sverige, vurderer Danske Bank.

    Lars Kolinds dommedagsprofetier kan være mget undeholdene, men de har ikke hold i virkeligheden

  11. Lars Kolind

    Der maa vaere tre grundlaeggende spoergsmaal:
    a. Er analysen rigtig, dvs. bliver vi fattigere, hvis ikke vi goer noget radikalt?
    b. Er udviklingen oenskelig (god) eller ej (daarlig)?
    c. Hvis vi synes at udviklingen er daarlig, saa: Hvad kan vi goere ved det?
    ad a: Selvom Joergen Lang Joergensen er optimist maa jeg desvaerre sige, at det er kun faa fagoekonomer der er. Og de der er optimister, er noedt til at forklare hvorfor Danmark paa alle ranglister over velstand, systematisk er raslet ned de sidste 10 aar.
    ad b: Jette Jakobsen har ret: Det er ikke nogen naturlov at Danmark skal vaere et rigt land: det har vi saadan set kun varet ca 100 aar. Foer den tid var vi fattig udkant. Men jeg oensker at Danmark skal vaere et rigt land fordi jeg gerne vil undgaa de ti punkter i blogposten. Derfor er jeg ikke sortseer, men en af dem der gerne vil paavirke udviklingen og skabe fremtiden.
    ad c: Jeg efterlyser politisk mod og en politisk vision. Jeg goer selv hvad jeg kan, i de virksomheder jeg er engageret i, bl.a. Grundfos. De skaber vaekst og velstand – endda med stoerre baeredygtighed til foelge. For tiden har jeg ingen tiltro til politikerne, men det aendrer sig forhaabentlig efter et valg.
    Hvad goer du?

  12. Lars Kolind

    Isabella spoerger: Hvad er bedre for hvem? Det er et rigtig godt spoergsmaal, bl.a. fordi der ikke er noget klart svar. Jeg oensker tre ting: Konkurrencekraft, skaberkraft og sammenhaengskraft. Konkurrencekraft betyder at vi ikke spilder tiden med ting der ikke skaber vaerdi, fx. bureaukrati. At vi bruger kraefterne paa ting der har mening og som goer en positiv forskel for os selv og andre. Skaberkraft er at samfundet bevaeger sig, eksperimenterer og udvikler sig. At vi ikke er gaaet i staa. Sammenhaengskraft er at alle er med i udviklingen og at alle tager del i samfundet; at ingen bliver holdt ude af faellesskabet.
    Hvad siger du?

  13. Jørgen Lang Jørgensen

    Før finanskrisen var Irland forbilledet for mange ultraliberalister også herhjemme.
    Det var et land Danmark skulle efterleve ifølge ultraliberalisterne, med meget lave selskabskatter meget lave personskatter – landet fik øgenavnet “Den Keltiske Tiger”.

    Irerne blev berømte kloden rundt for deres økonomiske mirakel. Økonomien buldrede løs og skabte millionærer på stribe. Der var iværksætteri og innovation. Multinationale selskaber som Dell, Intel, og Herwlet-Packard rykkede ind og skabte tusindvis af nye arbejdspladser lokket til af bl.a. de meget lave selskabsskatter og personskatter og hvor er de henne nu??
    De eksisterer ikke mere i Irland – de er flygtet.

    “Den Keltiske Tiger” er afgået ved en brat død. Mange af de nyrige og ultraliberale der levede højt på Irlands økonomiske boom er væk.

    Tilbage er staten, som sænkede skatterne helt uansvarligt – så da krisen kom konstaterede staten pludselig en katastrofal mangel på indtægter til finansiering af samfundet og i løbet af få måneder stod Irland overfor en truende statsbankerot.
    Irland har et budgetunderskud på ca. 25 procent af BNP til sammenligning har Danmark et underksug p.t. på 3,9 procent af BNP og Irland må nu bede EU om økonomisk hjælp.

    Hvis Danmark havde fulgt samme kurs som Irland havde vi været i samme situation som Irland. Det er vi heldigvis ikke.
    Vi er et af de vestlige lande der har klaret sig bedst gennem den globale finans-og økonomiske krise.
    Selvom vi, i en periode, falder lidt ned ad stigen blandt de allermest velstående lande i verden, skal Danmark nok klare sig.

    Den medicin de ultraliberale og Lars Kolind foreskriver med fjernelse af diverse skatter heriblandt store nedsættelser af personskatter og selskabsskatter er ikke vejen frem.

    Der er for mange bivirkninger ved den politik, det har Irlands eksempel bevist.

  14. Isabella Lo

    Singapore, a country of just over 4.7 million inhabitants, has revised its growth estimates for 2010 from its original 7% to 9% and putting it on track as the world’s fastest growing economy.

    When Singapore received its independence in 1965 from the British rule, it’s a piece of land of high unemployment, sluggish growth, decaying infrastructure and social unrest. Today it’s a modern multi ethnic community with English as its official language while all citizens mastering also Mandarin and Malay. (http://www.qfinance.com/blogs/anthony-harrington/2010/07/28/singapore-the-fastest-growing-economy-in-the-world)

    We can look at Ireland. We can look at Singapore. We can look everywhere. And also over time. The truth is there is no truth. No one single solution that fits all society through time.

    Jørgen Lang Jørgensen is exactly right. We shouldn’t copy Ireland. Nor can we. We have to find our own way.

    The demanding and also interesting aspects of being alive is that we have to orient us. Where are we now? What does it take for us to go towards a direction that deserves us investing our lives on?

    As I don’t see any visionary political leaders showing a compelling way, I have to do-it-yourself in the small steps that I’m taking everyday.

    What do you think you can do that will contribute to a world that we are proud of handing over to our children?

  15. Claus Christensen

    Jeg er både enig og uenig med Isabella.

    Der findes efter min mening et generelt princip for, hvordan et land (eller verden for den sags skyld) bliver velstående. Det drejer sig om at opbygge aktiver, der kan skabe indtægter, fordi de skaber noget af værdi på det globale marked.

    Hvilke aktiver og hvordan man opbygger dem, må afhænge af de konkrete omstændigheder og derfor være forskellig fra land til land.

  16. Helle Munch Oldefar

    Og Singapore er et diktatur – næppe heller noget at kopiere!

  17. Frank Calberg

    Here’s a history of world GDP. Note that China and India were the biggest economies in the world for almost all of the past 2000 years. The 2 countries’ relatively low share of world GDP in the past century was an exception.

    http://www.economist.com/research/articlesBySubject/displaystory.cfm?subjectid=7933596&story_id=16834943

  18. Claus Christensen

    Både Kina og Indien tænker og investerer måske mere langsigtet end vi i det mere forbrugsorienterede Vesten.

  19. Helle Munch Oldefar

    Jeg har svært ved at forstå rationalet bag at outsource næsten al arbejdskraft fra Danmark.
    Hvad skal det gøre godt for? De varer skal vel også bruges her? Og så skal de bare transporteres hele vejen tilbage.
    Med det kendskab jeg har til kinesisk mentalitet, så vil de bare udnytte vores know-how til egen fordel, stjæle vores brands og ‘kopiere til den store guldmedalje’. Hvor efterlader det os?
    Jeg er virkelig bekymret, for der skal altså også være andet end højt kvalificeret arbejde her – det er trods alle forsøg ikke alle der har en akademisk uddannelse – eller gider arbejde i hospitals/servicesektoren.

  20. Frank Calberg

    I came across an interesting article titled ”M-PESA: Kenya’s mobile wallet revolution”, http://www.bbc.co.uk/news/business-11793290.

    Reading the article, It seems to me as if this payment solution is more developed / advanced than payment solutions in many of the so-called developed countries.

    What do you think about including Europe as a part of the developing world? I’d think it would be quite healthy to think of ourselves as being a part of a development process, as being in transformation, as being in a period where everyone continuously tries new things out and learns.

    Perhaps there are many other areas where Europeans can learn from Africans. What do you think?

    Just a thought.

  21. Jørgen Lang Jørgensen

    Frank Calberg, jeg har læst artiklen i BBC news Business.

    Beskrivelsen af de kæmpe fordele en mobil tegnebog tilbyder er indlysende, især i udviklingslandende og det er helt sikkert, at vi kan lære noget her.

    Jeg har lidt svært ved at overskue det sikkerhedsmæssige aspekt.

  22. Frank Calberg

    Tak for din feedback, Jørgen.

  23. Lars Kolind

    Claus Christensen rammer noget centralt med sin kommentar om at velstand følger af at man bruger sine ressourcer (penge/energi/kreativitet) på ting der på langt sigt skaber værdi og giver afkast. Det er præcis det jeg synes at Danmark ikke gør. Vi bruger enorme beløb til at holde 800.000 mennesker mellem 18 og 66 på passiv offentlig forsørgelse og vi bruger milliarder på offentligt bureaukrati for blot at nævne to ting.

  24. Lars Kolind

    Jeg kan godt forstå at Helle Munch Oldefar stiller spørgsmål ved outsourcing af danske arbejdspladser. Der er meget få arbejdsgivere der aktivt ønsker at flytte danske arbejdspladser til fx Kina, men hvis vi skaber for lidt værdi pr time vi arbejder, eller pr krone vi får i løn, så er der ikke noget alternativ. Så problemet er ikke outsourcing, men derimod at vi skaber for lidt værdi. Ansvaret for dette ligger både hos den offentlige og den private sektor, for udover den nettoløn vi selv får efter skat, så er den største omkostning for en virksomhed i Danmark, skatten. Hvis den offentlige sektor bruger kræfterne på bureaukrati og passiv forsørgelse af borgerne, så bliver skatten for høj og dermed flytter arbejdspladserne ud af landet. Så enkelt er det faktisk.

  25. Frank Calberg

    I denne artikel http://www.strategy-business.com/article/09204?pg=all med titlen “The Best Years of the Auto Industry Are Still to Come” læste jeg følgende:

    “Innovation.
    In China, the government’s direct management of urban planning and technology development may yield advancements in alternative power-train technologies applicable there and elsewhere. In India, low engineering salaries ($3 per hour, compared with $48 in western Europe and $36 in Japan and Korea) make the country attractive as an offshoring destination for R&D.”

    “Assembly.
    The labor cost arbitrage for China and India will likely be significant for decades to come. Companies in these markets pay as little as $1 or $2 per hour in wages, versus $37 in western Europe, $26 in North America, and $19 in Japan and Korea.”

  26. Claus Christensen

    Isabella Lo nævner Singapore og her er man ikke berøringsangste overfor at fokusere bevidst på vækstområder og dermed investere i at opbygge og udnytte aktiver – ofte i et privat-offentligt samarbejde.
    Se f.eks. eksempler på konkrete projekter her: http://www.edb.gov.sg/edb/sg/en_uk/index/news/project_announcements.html

    En del af finansieringen kan nok komme fra færre på overførsel og mindre bureaukrati, som Lars Kolind er inde på. Men skaf pengene først i stedet for at indføre skattelettelser, der tvinger til ukloge, kortsigtede besparelser på uddannelse og forskning.

  27. Isabella Lo

    that’s the right answer to the wrong question.

    What questions do you ask yourself?

  28. Isabella Lo

    Thank you Frank for giving us a very clear picture. The high labour cost costs Denmark her competitiveness.

    There many ways we can react. For instance,
    • Denmark is in trouble. What can we do to get her back on track so she can out do other nations by her competitiveness?
    • We have achieved so much so far with our wealth and welfare. What kind of change we can bring to the global community by virtue of our unique Danish qualities today?

    Two mindsets. Two sets of energy, sense of direction, self-assurance and identity.

    Ask the wrong question, you’ll get the wrong answer – even if that’s the right answer to the wrong question.

    What questions do you ask yourself?

  29. Isabella Lo

    Helle is right. Dictatorship is not desirable. Yet when the demographic structure (+ good intention in welfare system) hijack the future of a society by its democratic principle (I TV2 Lorry 11.Oktober. 2009 udtalte Asger Aamund følgende: Dansk politik er fastlåst, da der er 4 millioner vælgere, ud af dem 1 million pensionister, og 1 million på kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge etc. Om 10 år vil 3 ud af 4 være på overførselsindkomst, så politikere er fastlåste de tør ikke ændre på noget, uden at træde folk på overførselsindkomst over tæerne.), it shows only how complex the issue we are dealing with here.

    Growth rate, GNP, OECD’s prediction, capitalism, democracy, etc. can’t stand alone.

    The question is not WHICH country or system to copy. Nor should we ask WHAT to do. The question is more about WHO we want us to be – What role would Denmark like to play on the international stage?

  30. Claus Christensen

    Vedr. diktatur: hvorfor skulle vi overlade det til diktaturer at træffe kloge, langsigtede beslutninger?

    Netop ved at ødsle ressourcerne bort på overforbrug, har demokratierne overladt den økonomiske magt til diktaturstater som Kina.

    Det kan naturligvis være frustrerende, at vælgerne foretrækker de kortsigtede løsninger, der giver flere penge til forbrug, men forhåbentlig er befolkningen ved at være klar over, at der skal vælges mere kloge politikere. Under alle omstændigheder er demokrati det eneste ordentlige system, som med en oplyst befolkning burde føre til bedre beslutninger, hvor flere aspekter er med. Ofte vil diktaturerne begå fejl, fordi ingen tør modsige ledelsen (kendes også i vise virksomheder). Men for tiden lader Kina og Singapore til at være de klogeste.

  31. Claus Christensen

    Vedr. at svare på det rigtige spørgsmål, ser jeg ikke nogen modsætning imellem at forbedre økonomien bæredygtigt og langsigtet i eget land og at forbedre den i hele verden, fordi landet er en del af verden.

    Overordnet set drejer det sig om at den energi, jorden tilføres fra solen, omdannes til menneskelig behovsopfyldelse på den bedste måde. Der er ikke tale om et nulsumsspil. Forbedringer i et land som f.eks. opstilling af vindmøller, kommer resten af verden til gavn, fordi hele verden får gavn af, at vi sparer på det ikke-fornyende forbrug af naturressourcer som olie.

    En lille rettelse til sidste indlæg, næstsidste linie: der skulle stå “visse virksomheder” og ikke “vise virksomhede” ; )

  32. Isabella Lo

    Tak Claus.

  33. johan jonsson

    Er det vores største bekymring at lønnen falder med 20% og bilerne bliver ældre.

    Vi dømmer mennesker efter deres nytteværdi før de kan blive gift til landet – selvfølgelig delvist for at bevare et samfund der er under press fra EU domstolen. Faktum er dog at noget så privat og centralt som menneskers kærlighedsliv og ægteskab er underlagt nytteværdiens målestok.

    Vi planlægger at nedrive hjem i min Århus for at etablere noget, som jeg ikke er helt klar over hvad er – men skyldes vel hovedsageligt at vi ikke bryder os om de nuværende beboere. Væsentligt er dog at de mennesker der bor i de boliger har ikke ønsket deres hjem revet ned eller har været den drivende kraft i hvad skal erstatte det.

    Vi har indført en skolepolitik der sikrer årlige prøver og objektive kriterier for hvor mange er i uddannelse uden hensynstagen til hvorvidt det giver mening for de involverede eller fører nogen steder overhoved.

    Værdidebatten styres af Thøger og Kjærsgaard der ingen andel har i problematikken anden end sole sig i deres argumenter om frustreret frygt – for forskellige ting dog.

    Globaliseringen vil ikke i fremtiden gøre os fattigere – det er utroligt hvad den har gjort allerede.

  34. Lars kolind

    Ja det er et mærkeligt menneskesyn at sortere mennesker der gerne vil til Danmark, efter uddannelse og de andre kriterier der indgår i pointsystemet. For mig noget af det mest u-danske jeg har set i mange år.
    For mig at se er det eneste relevante sorteringskriterium at vi ønsker mennesker til Danmark der kan klare sig og bidrage til samfundet. Det er relevant fordi vi sammenlignet med andre lande har så generøst et velfærdssamfund og uden et sådant kriterium ville Danmark blive udsat for velfærdsturisme, hvilket ikke er fair. Plus naturligvis at vi kan forlange at tilflyttere overholder landets love og – i rimeligt omfang – lærer dansk sprog og kultur.
    Men om en tilflytter er tømrer eller molekylærbiolog kan aldrig være noget relevant kriterium.

  35. Jette Jakobsen

    Vi skal til at lære at være fornuftige, og ingenting kommer af sig selv. Måske nåede vi en grænse for vækst, da der blev sagt, vi kunne købe hele verden? Jeg ser nu ikke sort på det, bare alle har de basale ting…ikke mere fattigdom og ulighed tak! Der er allerede mange, som har det rigtigt svært. Jeg tror, det bliver spændende og rigtigt, at dele verdens goder.

  36. Morten Jepsen

    grunden til at vibliver fattigere er at alt for mange skal have udbytte af for få hænders arbejde, outsourcing er jo en måde at blive rigere ved at producere samme mængde, hvis nu der ikke skulle betales så enorme summer til topledelsen og aktionærerne, så ville der være mere kapital i virksomhederne, men fokus er på høj profit på den korte bane, de industri kæmper vi havde før i tiden havde fokus på at skabe danske arbejdspladser og værdi for danmark, og det var de stolte af.
    A.P. Møller sagde ved lindø´s åbning at det ikke var meningen at det skulle skabe profit, men at mange skulle have deres virke på arbejdspladsen og være glade, med lidt held kunne det vel gå rundt.
    det synes jo ufornuftigt at en topleder der har fået en vanviitig høj gage i mange år, oveni skal have hvad der svarer til flere lønmodtageres livsindkomst ved fratrædelse, der burde jo have været rigeligt at spare op af.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.