5 grunde til at unge iværksættere fravælger Danmark.

Hvorfor fravælger mange unge iværksættere Danmark (København) og tager i stedet til Silicon Valley eller andre mere hotte steder? Det spørgsmål fik jeg som reaktion på blogposten om de 5 ting vi kan lære af Vestas (nedenfor). Her er fem ting som jeg tror betyder noget:

  1. Vi mangler kritisk masse. Unge iværksættere er sociale mennesker; de bliver inspireret af at andre er i samme situation. De hjælper hinanden og de bruger hinandens kontakter til kunder, investorer og andre. I Danmark er der langt imellem iværksætterne; til gengæld er der en overflod af lønmodtagere og folk på passiv offentlig forsørgelse. Er det et inspirerende miljø at kæmpe for sin ide i?
  2. Iværksætteri er ikke anerkendt. I Silicon Valley er iværksætterne helte. Du er helt hvis du lykkes med en virksomhed, og hvis du går konkurs så har du fået en værdifuld erfaring at bygge din næste virksomhed på. Det er fedt at du lever på en sten fordi din virksomhed endnu ikke laver overskud. I Danmark er det folk med gode funktionærjobs der er helte. Folk som med god løn har råd til bil, hus og skiferier. Det er absolut ikke fedt at kæmpe den lange og seje kamp for at få virksomheden på fode. Og tjener du endelig mange penge, så mistænker vi dig for at du har været for grådig og nok også lidt for smart.
  3. Vi mangler risikovillig kapital. Årsagen er at det er svært at tjene penge nok til at spare måske en million op til at starte en ny virksomhed. En million på kontoen kræver at du har tjent mindst 3 millioner og selvom du sparer 10.000 op pr. måned (det er der ikke mange der gør) så går der 15-20 år inden du har en million. Til den tid har du familie og forpligtelser fordi mange højtuddannede først starte job når de er omkring 28 år. I USA er skatten det halve og unge starter job tidligere. Plus at skattereglerne for business angels og venture kapitalister er langt bedre. Rejs hurtigst muligt!
  4. Vi er tryghedsnarkomaner. Ingen kan forstå hvorfor jeg nu 20 gange har løbet risikoen og været med til at starte en virksomhed når mine tidligere kolleger i topstillinger i dansk erhvervsliv hæver ½-1 million om måneden og nyder fritiden med at spille golf og gå på jagt. Livet i den bedste del af danske andegård er simpelt hen så behageligt at meget få vil risikere penge, livskvalitet og omdømme ved at gøre noget radikalt nyt og anderledes. Vi er tryghedsnarkomaner.
  5. Vi er konforme. Prøv at se på villavejene eller i Irma i Gentofte, Rungsted eller Virum. Mer af samme slags: Velbjergede midaldrende danskere i velplejede huse og med pæne biler. Og prøv så at forestille dig hvordan der ser ud i dag i San Francisco: En mangfoldighed af forskellige mennesker: religion, race, kultur, seksualitet. Vi hylder det konforme i Danmark; vi vælger venner og jagtkammerater til bestyrelsen og vi undgår helst folk der er anderledes end os selv. Er det et inspirerende miljø?

Min konklusion er at vi ligger som vi har redt. Der er rigtig gode grunde til at de dygtigste og mest ambitiøse unge iværksættere søger andet steds hen. Og nøglen til at ændre dette ligger kun ét sted: Hos os selv.

Er du enig i min analyse? Og hvad synes du vi kan gøre ved det? Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

45 kommentarer til “5 grunde til at unge iværksættere fravælger Danmark.”

  1. Jens Dalsgaard

    Jeg er enig i de fem anskuelser, og problemet kan opsummeres i een sætning.

    Vi har for meget at miste og for lidt at vinde.

    Det er naturligvis i sammenligning med udlandet.

    Se på det positive; Det trygge og konforme Danmark gør at konkurrencen blandt iværksættere ikke er så stor, som i fx. England.

    Hvordan vi endeligt får vendt skuden fra tjenestemandskultur til iværksætterkultur ved jeg ikke.

  2. Peter Dreyer

    Nu handler titlen jo om unge iværksættere – den kategori er hverken Lars eller jeg i. Af samme grund er det nok ikke helt retvisende for et samlet billede, når vores konforme omgangskredse ikke forstår vores risikovillighed. Vores årgange er vænnet til indpakning og tryghed på villavejene.
    Jeg tror, altså at det forholder sig anderledes med “de unge” – og derfor mener jeg, at påstanden om tryghedsnarkomani er slidt. Jeg ser det mere som en tynd undskyldning fra kapitalen, som ikke er risikovillig. Det er oplagt, at vi har et problem, men jeg mener, at vi bør fokusere på pkt. 1-3 og ikke udvande diskussionen med pkt. 4-5. Det er historie og vi – og “de unge” – skal videre.
    Personligt synes jeg, at pkt. 1 er der, hvor vi skal lægge indsatsen. Vi skal kigge på at skabe fælles rum for “den kreative klasse” – uanset om vi taler om unge, gamle, selvstændige, studerende eller lønslaver…

  3. Christoffer

    4 og 5 har vel ikke rigtig noget at gøre med at iværksættere fravælger Danmark. Det har noget at gøre med hvorfor, der ikke er flere der tager chancen – hvilket der statistisk set dog er i Danmark.
    At iværksættere, der jo nærmest per definition ikke er trygheds søgende, endda tager det endnu mere utrygge skridt at tage til udlandet, må sige noget.

  4. Allan Skovmand

    Ja og afledt af ovenstående så står vi iværksættere med endnu et problem:

    Når vi vil ansætte gode nye kritiske medarbejdere, så er de

    - dels ikke til at drive ud fra deres trygge jobs i IBM m.v., og…

    - dels kræver de en løn som kan give enhver iværksætter mareridt op til hver den 1. i måneden

    Ofte hørt citat:
    “Resultatløn og en ejerandel? Nej tak, jeg får idag 70.000 per måned og har hus, sommerhus og 3 børn i institutioner…”

  5. Lars Kolind

    Martin Juncher skrev på Facebook en kommentar som jeg synes er så interessant at den bør direkte ind på bloggen:

    Lars Kolinds fem punkter:

    “1. Vi mangler kritisk masse”

    Nej, ikke hvis vi benytter de sociale medier klogt og rejser meget til udlandet.

    Danskere er generelt højt værdsatte i udlandet så vi har super gode muligheder for at netværke med de dygtigste fra udlandet.

    “2. Iværksætteri er ikke anerkendt”

    Ja, der skal en holdningsændring til gennem fokus på succeshistorierne og nogle politikere, der vil samfundet det bedste og derfor ikke som nu er for taburet-fokuserede.

    “3. Vi mangler risikovillig kapital”

    Ja, der skal en holdningsændring til. Større dialog og fokus på succeshistorier skal integrere de gode idéer med kapitalen, og de gamle støvede og veletablerede folk uden visioner skal vågne op.

    “4. Vi er tryghedsnarkomaner”

    Ja, der skal en holdningsændring til – ud over stepperne. Lad os sole os i hinandens succes. Lade os inspirere af hinanden.

    “5. Vi er konforme”

    Ja, vi skal dyrke forskelligheden og være åbensindede. Ikke kun når vi er uden for Danmark, hvor det går strygende for danskerne. Vi er vellidte og kan konkurrere med de bedste. Vi skal bevare den mentale indstilling (åbent mind-set), vi har, når vi lander i Kastrup hele vejen ind til København og videre ud i landet..


    “Min konklusion er at vi ligger som vi har redt.”

    Ja.

    “Der er rigtig gode grunde til at de dygtigste og mest ambitiøse unge iværksættere søger andet steds hen.”

    Ikke enig. Det behøver ikke nødvendigvis være være de dygtigste og mest ambitiøse unge iværksættere, der søger udenlands. Man kunne med rette argumentere modsat. At det er langt mere ambitiøst at være iværksætter i Danmark (jf. de fem pkt. ovenfor).

    “Og nøglen til at ændre dette ligger kun ét sted: Hos os selv.”

    Enig.

    “Og hvad synes du vi kan gøre ved det?”

    Folk som dig, der har haft succes med iværksætteri bør fortælle deres historie til de unge danskere, så vi kan blive dybt inspirerede. Vi skal høre hele historien om, hvorfor det blev Danmark?

    Der skal være flere veletablerede folk med visioner, så man ikke synker ned i sofaen med rødvinen, fordi pengene ikke længere mangler i privatøkonomien.

    Vi skabe opbygge en mentalitet, hvor vi soler os i hinandens succes i stedet for at dyrke “fejlfindingskulturen” og janteloven.

    Vi skal som du efterspørge skabe en ny stor vision for Danmark.

    Vi skal som Martin Spang Olsen siger dyrke “det gode og det smukke” som i det gamle Grækenland. De højeste værdier kan ikke købes for penge, og det er dér vi skal tage vores udgangspunkt.”

  6. Toke Riis Ebbesen

    Jeg er ikke enig i at danskerne er mere konforme end amerikanerne.

    Den (hvide) amerikanske middelklasse er væsentligt mere konform end danske, og væsentligt mere selvsupplerende. Den er ganske vist også noget mindre, da der er langt flere fattige end her i landet. Den sociale mobilitet er nemlig rent faktisk ikke højere end i Danmark, selvom den amerikanske drøm selvfølgelig hævder noget andet.
    (Se fx http://www.economist.com/node/3518560?story_id=3518560)

    Derudover er jeg enig i dine øvrige pointer.

  7. Jørgen Lang Jørgensen

    Lars Kolind, synes jeg, har et lidt for pessimistist syn på iværksætternes vilkår i Danmark og der heldigvis forskellige opfattelser af vilkårene for iværksætteri i Danmark.
    Læs:
    http://www.business.dk/boersnyt/danmark-spinder-guld-paa-ivaerksaetteri

    Jeg håber linket virker.

  8. Martin Juncher

    Kære Jørgen,

    Enig i at Lars Kolind er en anelse for pessimistisk, men jeg tror også det er nødvendigt, at stille tingene skarpt op for at opnå større fremdrift.

    Linket til http://www.business.dk virker desværre ikke.

  9. Lars Kolind

    Accepteret: Mine fem punkter er nok lidt skarpt stillet op. Men hvad gør vi ved det? For det er en kendsgerning at vi har en betydelig nettoudvandring af højtuddannede fra Danmark. Og i praksis betyder det formentlig udvandring af vækstiværksættere.

  10. Toke Riis Ebbesen

    Lige så slemt er at vi har en samlet nettoindvandring, men at der også her ikke kommer nok vækstiværksættere *ind* i landet.

  11. Nicolai Klingenberg

    Kort fortalt kan man jo blæse på de fem punkter og kaste sig ud i det. Undlad at fokusere på de sager, der gør, at landet muligvis ikke er det allerbedste at være iværksætter i – og bevis, at du kan.

    Jeg har været selvstændig i tre år. Jeg lever af min kunnen udi i tekst, og jeg havde dermed heller ikke brug for kapital til at komme i, hvilket selvsagt er en kæmpe fordel.

    Til gengæld er mit modersmål dansk, hvorfor jeg er begrænset til Danmark – eller det danske sprog i hvert fald. Jeg har gentagne gange hørt, at alskens iværksætterkurser ikke fungerer, men jeg har dog ikke undersøgt det selv. Til gengæld har jeg ikke været bange for at løfte røret (det hedder det vist ikke længere) for at ringe og spørge løs om et og andet – og det mod skal man, efter min mening, have.

    Jeg var 29, da jeg gik i sving – jeg havde det hele linet op, men den dag, jeg stod med eget CVR-nummer, gik den ene virksomhed konkurs, den anden fastansatte en journalist, og der stod jeg så tilbage med en femtedel af den forventede omsætning. Skræmmende – men lærerigt. Det viste sig nemlig, at måneden endte med at sprænge budgettet.

    Friheden som selvstændig er for mit vedkommende ikke mulig at sætte kroner på. Der kan være lidt stress på i forbindelse med deadlines, terminer og andre praktiske sager, men jeg nyder hver en dag.

    De trygge rammer kan efter min opfattelse føre til utilfredshed – folk bliver lullet sløve i den trygge tilværelse, jobbet passer dem måske ikke inderst inde, men lønnen tikker jo ind og så fremdeles. I min optik er det spild af tid. Og liv.

  12. Martin Juncher

    Godt indlæg Klingenberg. At gøre dét, man er god til og ikke mindst finder dragende interessant, holder bestemt altid. “Derudaf-tilgangen” virker beviseligt. Og friheden som selvstændig kan ikke købes for penge.

    Der er ikke megen iværksætter tango og passion over negative statistikker. Indrømmet.

    I praksis drejer det sig mere om, hvad man selv vil, end om alle mulige determinanter for vækst, som er mere relevante for Nationalbankens statistikafdeling og politikerne på Christiansborg, end for os der finder tilfredshed i vores egne felter af virkelighed og erhvervsvirkelighed.

  13. Bo Kalvslund

    Ad 1) På Amino.dk er der kritisk masse – her er job og gode idéer at få.

    Ad 2) DK har en chance nu hvor vi skal have ny generaldirektør i DR: giv os en person med vilje og kreativitet. Een der tør gå imod strømmen og skabe vedkommende og igangsættende tv.

    TV er nok engang (stærkt forfulgt af de sociale medier) dét medie der former os mest.

    ad 3) Ja – og politikerne lod huspriserne sejle derudaf så vi alle kan blive fastholdt i gæld.
    Det kan godt være det holder os på arbejdsmarkedet – men det er godt nok svært at spare op som Kolind skriver.

    ad 4) Ja lad os få nogle gode historier som Nicolai i tidl. kommentar – som inspiration og forbilleder.

    ad 5) Lad os holde gang i værdidebatten så vi kan få manet spøgelserne i jorden om at alle fremmede er nogle slemme nogle. Vi er jo alle fremmede for hinanden hvis vi er bange for at møde nye indtryk – men hold op hvor er det spændende at lære nye mennesker at kende.

  14. Jan Sjøstrand

    Iværksætteri handler om mening, mening mere for iværksætteren selv rent personligt, og mindre for vedkommende virksomhed. Vi iværksættere og selvstændige måler i mindre grad vores succes i indtjening, og i højere grad i livskvalitet.

    Livskvalitet for iværksættere handler mere om personlige visioner, personlige missioner, identitet og selvopfattelse, følelser og holdninger end det handler om tilsvarende for selve virksomheden. Iværksætteri handler om hjerteblod for den enkelte iværksætter og i langt mindre grad traditionelle forretningsplaner og budgetter.

    Det betinger naturligvis, at det “system” der forstår, møder og understøtter disse aspekter i højere grad skaber succesfulde iværksætterforretninger.

    Jeg har, og arbejder stadigt, rigtig meget med iværksættere og ejerledere, og deres oplevelevede begrænsninger ligger i systemet og samfundet måde at tænke og agere på. Revisorer, bankfolk, kommunens erhvervskontor, etc. tænker alt for firkantet og akademisk.
    Det er ganske få af disse mennesker der reelt forstår og møder iværksætteren der hvor personen rent faktisk er mentalt. De skal formå at danne mening ud fra iværksætterens perspektiv, hvilket de i ekstrem grad har vanskeligt ved. Det der ikke lader sig passe ned i en traditionel akademisk forståelsesramme, er endda meget vanskeligt at forholde sig til.

  15. Anders Christian Hjort

    Hvis vi gør det vi plejer at gøre får vi de resultater vi plejer at få…

    Bærdygtigt Iværksætteri opstår vel sjældent som følge af de rammebetingelser man har i sit nærområde, men mere som følge af en brændende drøm eller ide hos iværksætteren der realiseres gennem flid og dygtighed, og som finder sin resonans eller kærlighed blandt tilstrækeligt mange mennesker omkring ham/hende – sandsynligheden for at iværsætterprocessen hæmmes eller fremmes af rammevilkårende i nærområdet har stor betydning.

    Derfor skal rammevilkår “under” og “efter” lette og ikke bremse ildsjælene – det er kunderne der skal dømme iværksætteren ikke systemet…

    Jeg tror derfor at vi kan skabe iværksættersucceer ved at skabe klyngemiljøer som gør det let for ligesindede iværksættere at mødes og berige hinanden med energi og forskellighed – men dele besværlighed. Vi kan sagtens skabe kritisk masse ved at samles og dele vores viden.

  16. Martin Spang Olsen

    Jeg tror, netværk er uhyre vigtige (vel nærmest dit pkt. 1). Men lige vigtigt er det, at beslutningstagere kan bruge deres sunde fornuft og hverken støde al nytænktning fra sig eller hoppe på den første den bedste idé (navnlig det sidste har politikere for vane (jf. de års talrige reformer), da det giver indtryk af handlekraft. Sund fornuft er i det hele taget en forusætning for, at kunne overbevise nogen om en god idé. Det er en kulturel udfordring, hvis man i fremtiden skal undlade at brænde ildsjælene op. Uopfordrede legater kunne måske hjælpe til at henlede opmærksomheden på dem, der går og pusler i det små, men ikke kan finde ud af at søge penge. Det ville også sætte fokus på, at det kan betale sig at få en god idé.

  17. Anne Mette Holstein

    Hørt kære Martin!
    Politisk har vi jo i mange år haft en statsminister, der sørgede for at spritte godt af efter sig , inden han drog videre…. så smuds og kreative tanker omsat til prasis med politisk opbakning har ikke haft gode tider. Dog må jeg sige, at her lokalt på Ærø er der et fantasitsk fokus på iværksættere.De tages i hånden, bliver hjulpet til synlighed og de opmuntres på alle måder……..der kan godt hentes inspiration herude fra os i cosmos!!!!!!!!!!

    Anne Mette Holstein

  18. Martin Juncher

    Anbefaler varmt

    http://www.slideshare.net/ppferreira/think-the-opposite

  19. Lars Kolind

    Jeg har bestemt bevaret håbet om at vi i Danmark kan tage os sammen og gøre noget ved væksten (den bæredygtige vækst). Men der skal en folkebevægelse til før vi kan påvirke politikerne til at træffe de nødvendige beslutninger.

  20. Martin Juncher

    Så lad os starte den folkebevægelse nu og her.

  21. Nils Dixi Jensen

    Du beskriver noget på en måde, så jeg føler at jeg synes det samme, så herfra: et rigtigt godt oplæg. Men apropos punkt 4 og 5, hvorfor satse hele butikken for at få en arbejdsuge på 2 gange normalen til en ringe timeløn? Skal løsningen være at sikkerhedsnettet fjernes for alle? Jeg synes det ikke. Nogle er bare bedre til det manuelle, og fred være med det, men det er vigtigt at lave plads til alle, et rummeligt arbejdsmarked. Din analyse beskriver nogle fakts, men din konklusion virker tendentiøs .
    Det vil glæde mit at høre dig beskive en 0-hypotese omkring afvigelsen immellem at fx. google og faceook og andre lignende er opfundet af ganske unge mennesker, der ikke fik gjort deres uddannelse færdig, og ikke er fra danmark. Deres innovationer er grænseoverskridende og med deres indtjening tænker man sikkert ikke så meget over trækprocenten, hvilket korresponderer med dine betragtninger omkring den fremherskende lønmodtagerkultur og tryghedsnarkomani i dk. Hvad skal der til for noget lignende sker i gamle Danmark, bare én gang?

  22. Martin Juncher

    Kære Nils Dixi Jensen,

    Skype blev opfundet af en dansker og en svensker.

    Navision blev lavet af de danske Damgaard brødre.

    Trods seneste udvikling i Vestas er det en dansk virksomhed, som er den verdensledende, trendsettende kraft inden for vindenergi.

    Novo Nordisk er førende i verden inden for sit segment af medicinalbranchen.

    Bag successer som Maersk, Velux, Jysk, Danfoss, Grundfoss Oticon m.fl. ligger pionérarbejde og kompromisløs kvalitetsbevidsthed.

    At USA er ca. 60 gange større end DK og altid – modsat eks. Skandinavien – har haft immigrationsregime, som tiltrækker de kloge og entreprenante internationalt giver stordriftsfordele. USA er rig på råstoffer.

    Mht. Rusland køber vi deres gas med vores penge. Hvad skaber de selv? Siden rumprogrammet – ikke noget. Her led i millioner af mennesker under at staten skulle vise sig ved at poste penge i noget synlig udvikling frem for at passe på folk.

    Kina producerer meget, men idé, design, projektbevidsthed, ledelse, kreativitet og værdier ligger lokalt placeret i oprindelseslandet.

    De succesfulde danske familievirksomheders placering på Forbes 500, viser, at vi med vores intelligente købmandskab mv. er bedre kørende end selv lande, som er rige på råstoffer, og som får tilført kapital og produktionsteknologi fra bl.a. os.

    Lars Kolind fem punkter har jeg også forholdt mig til ovenfor. Det er ikke så ringe endda. Lad os komme fremad.

    Ønsker en god søndag.

  23. Martin Juncher

    NB: Jeg er selv dybt involveret i mere end et dansk firmaprojekt, som har en vis betydning internationalt – en betydning, der kun bliver større med tiden.

    Med al respekt for Facebook og Zuckermann, der har udviklet sig enormt positivt, specielt efter at der blev tilført betydelig kapital til idéen, kender jeg flere der havde den samme teknologi, før FB nogensinde blev til, men venturekapitalen er nemmere at hente i USA, og det kan vi godt lære noget af her i Danmark.

    Det er måden, vi sætter LEGOklodserne sammen på, og vi kan SAGTENS være med i DK – det er fuldt ud bevist.

  24. Martin Juncher

    For øvrigt bør Aqua heller ikke glemmes. Og der er mange flere. Der er jo ingen, der nogensinde har skabt rigdom ved at føle sig forsmået. Det er der kun én sikker vej til at gøre, og det er at udvælge sig nogle mennesker, man gerne vil berige og så virkelig berige dem med noget brugbart. Det viser sig at give afkast. Således kan der også betales skat.

  25. Morten Wassini

    For at få en god iværsætterkultur i Dk, kræver det nyt mod til åbningen for iværksættere fra den offentlige indkøber.

    Jeg har tidligere siddet to år ved den største kommune i Danmark og har prækvalifiseret (arkitekt)rådgivere til opgaver. På trods af min egne ambitioner om, at prøve at få de mest ambitiøse og dynamiske nye kræfter ind i samarbejdet, er der en fasttømret metode til vurderingen: At vægtningen i forhold til omsætning og årelang erfaring er så fastlagt, at de nye innovative ikke har en reel chance.

    Det bliver de største rådgiverfirmaer der kommer til, pga. frygt for at processen og projektet skal give besværlige udfordringer.

    En systemisk udpræget frygt for at forvalteren af de offentlige midler, faciliterer noget, der senere kan sættes en finger på, af presse og omverden.

    De største rådgivere ved på sin vis, at de kan give sætte høje timepriser. For deres erfaringer står højt hævet over modet i det offentlige, til nye “eksperimenter”.

    Det offenlige system skal finde mod til at give rum til nye, måske lidt besværlige parter.

    Og omverdenen skal have mod til, at også den offenlige medarbejder kan bruge sin kreative lyst i opgaverne. Men at der måske kan blive skæve projekter ind imellem.

    Nu er der alt for mange off. timer der bliver brugt på kontrolerende udbudsbeskrivelser, kontrolerende procesbeskrivelser, og rådgiver kontrol. Ud over at der bruges mange offenlige timer, der ikke kan “ses” og al potentielle besparelser ved et udbud forsvinder, er der ikke plads til elastisk innovation.

    Debatten om hvordan der kommer iværksættere frem til offenlige opgaver og hvordan der skabes offentlig innovation af systemet indefra, mener jeg er underbelyst, i forhold til udmeldinger om mindre offenlig forvaltning og mere udlicitering.

  26. Martin Spang Olsen

    Hmm, jeg tror, jeg i jeres fine eksempler savner eksempler på succeer, der ikke har haft et poppet (Aqua) eller strengt kommercielt sigte (alle de andre). På mange måde klarede Vestas sig vel også i begyndelsen til trods – og også senere, så vidt jeg ved, dirkete i “modvind”. For mig er “den gode idé” altid noget, der fører til noget godt (Coca Cola er derfor ingen “god idé” i min forstand).
    En lang række af sådanne gode ideer vil gå på tværs af markedet, forstået på den måde, at de godt kan give endog store afkast, men det er ikke derfor, at de er gode (og det kræver måske endda lidt fantasi at kunne se fidusen).
    Det er hér, at DK kunne gøre en forskel, tror jeg, for vi HAR folk, der kan både udvikle og spotte den gode idé, men de er ikke magtfulde og de har ofte ingen risikovillig kapital i ryggen. Men sulten efter en velfungerende idé-kultur er tilstede.
    @Morten, jeg er meget enig med dig. Kreativitet savnes i høj grad i det offentlige, men jeg synes, det er ved at vende lidt. For et par år siden designede jeg f.eks. en meget kompleks metode til at forøge både trivsel og kreativitet på offentlige kontorarbejdspladser. Vi har kørt både pilotprojekter og forsøgsprojekter i samarbejde med Sundhedsministeriet siden 2008 (på SAS, Rigshospitalet, Bornholms Regionskommune og Aalborg Universitet), og snart offentliggør vi vores afsluttende rapport. Her vil det fremgå, at man kan hæve både sundhed, kreativitet, trivsel og produktivitet på en gang, hvilket, så vidt jeg ved, aldrig er opnået i et enkelt projekt før. Det krævede mod både i ministeriet og på virksomhederne at indføre et sådant projekt, men det gjorde de altså (læs mere på http://www.kropogkontor.dk/om_projektet.aspx. Hjemmesiden er yderst mangelfuld, men den giver da en overfladisk indføring). Et af de afledte resultater har været, at arbejdsgangene i det hele taget er blevet mere intuitive og anarkistiske, hvilket igen har påvirket de lidt forstenene kulturer, der herskede før. Så, der er håb!

  27. Martin Juncher

    @ Martin: Jeg medgiver, at de forretningsuccesser jeg listede op, specielt Agua, er kommercialiserede idéer og at overlæggeren skal højere op på værdiplanet.

    Dog vil jeg også understrege at de virksomheder jeg nævner, herunder Agua, efter min mening lever op til det grundlæggende krav om “bæredygtig vækst”. Når det er sagt, skal virksomheder som Maersk f.eks. undlade at beskadige livet i havet med for mange tungmetaller.

    Novo Nordisk kan jeg ikke i detaljer forstå etikken bag, men point taken.

    De andre er vist OK.

    Jeg er selv idealist så det basker, men indrømmet. Også kommerciel til en vis grad. Også fordi der er kraft i det kommercielle.

    Godt indlæg Morten.

  28. Martin Spang Olsen

    @Martin, ja, skal vi ikke lade Mærsk helt ude af betragtning. For det første forurener hans flåde alene MERE END ALLE VERDENS BILER TILSAMMEN, og det burde være nok til dagligt at hænge ham ud i pressen, med det sker (surprise!) ikke – for det andet har gennem et tuskhandel fået sin skatteprocent løst fast en gang i 70′erne (og hvis den ligger på linje med andre redere, er den på under 2%). For det tredje er al denne transport fra den ene ende af verden til den anden dybt umoralsk og selve symbolet på forbrugerismen. Hatten af for hans intelligens og evne til at manipulere politikere og andre, men helst ikke for mange af hans slags i Danmark. Tak.

    Jysk er gang på gang (faktisk hver gang, man har undersøgt det) blevet grebet i at tillade tvivlsomme metoder på deres fabrikker i østen, hvilket også ser ud til at være forudsætningen for deres billige priser.
    De andre, du nævner, har jeg ikke større kendskab til, men mon ikke at alle, der benytter sig af globaliseringens værktøjer har større eller mindre områder, de helst ikke vil tale om? Det har i hvert fald set sådan ud i alle de tilfælde, hvor der er blevet sat en lup på (se evt. John Pilgers fremragende film om bagsiden af globaliseringen http://www.youtube.com/watch?v=VdgMlXoQMbY).

    Men det er jo sådan set en anden historie. Jeg er meget interesseret i, om vi kan debattere, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre at være idealist, og samtidig tro på grøn (bæredygtig) vækst i en globaliseret verden. Personligt tror jeg ikke, det hænger sammen….

  29. Helle Munch Oldefar

    Ja, man kan jo bare se på de seneste tal, der viser, at de ‘uetiske’ firmaer tjener MEGET MERE end de ‘etiske’!
    Og hvorfor mon det? Vi skal jo nok kigge os selv som forbrugere i øjnene – hvis vi tør!
    Vi kunne f.eks. forlange, at de udarbejdede et etisk regnskab, inden vi investerer penge i dem eller køber deres produkter!

  30. Martin Juncher

    Tak for John Pilgers oplysende indslag, Martin.

    Tilstanden i klimaet (erhvervs- og miljømæssigt) i den helt bred forstand – er som de fleste véd en blanding godt og skidt. Alt for meget skidt. Men også meget godt.

    Vi kom ind i den her verden alene og tomhændet og forlader den på samme måde.
    Forhåbentligt vil vi efterlade os mere lykke end sorg og skabe flere gode ting end dårlige – så vil jeg mene, at livet er meningsfuldt og ikke spildt.

    Jeg ser det ikke som et problem, at virksomheder tager bestik af de muligheder, som globaliseringen giver (forsøger at se det som en mulighed). Dette ender ofte i hønen eller ægget diskussioner. For hvad med “den indiske pige”, der ikke havde overlevet, hvis ikke hun havde fået “en lav løn”? Men jo der er masser af dobbeltmoral. Det er der i øvrigt også hos nogle af de mennesker, som altid er kritiske over for kapitalismen. Man kan ind imellem oplevet sådanne mennesker som mere nærige (eller meget tilknyttede dét, som de synes, er svært håndtérbart), og derfor mindre afklaret omkring penge, end folk, som er bevidst pengefokuserede. Tror man skal anerkende, at penge er vigtigt, men IKKE altafgørende.

    I de to organisationer, som jeg har medindflydelse på i MBL Kina (900 mand) og MBL Polen (550), ligger lønnen over markedsniveau, og vi kæmper bl.a. for at kunne tilbyde alle frokost, hvilket er helt ved siden af normen i f.eks. Polen. Derudover sætter medarbejderne pris på de gode danske værdier. Som de fleste af os har med fra det danske skolesystem. Grundtanken og handlingen er at behandle hinanden med respekt på tværs af organisationskulturerne.

    Ang. Maersk: Jo det lyder som en alt for lav personskat, og jeg er da også helt bevidst om, at hvad der ser fantastisk godt ud på overfladen ikke altid er det helt i substansen. Ikke godt nok. Langtfra. Så har vi sagt det her – om ikke i medierne så i et af de sociale af slagsen.

    Dog skal man ikke negliciere den aktivitet og velstand, som Maersk skaber også, selvom transporten er indbegrebet af forbrugerisme, og selvom smagen i munden ikke er helt ren. Forbrugerne (os) bestemmer også en hel del i sidste ende.

    Vi er stadig enige om, at der skal strammes op, og der må og skal være smartere og bedre veje end at forurene den verden, som vores børn skal overtage fra os. De er trods alt stadig uskyldige og kommet tomhændet på banen som os andre. Jvf. det klip ang. hvor fantastiske mennesker er (FB), så må vi kunne gøre det meget meget bedre.

    Jeg er som nævnt klar på at hjælpe med at gøre en forskel. Det tror jeg, der er virkelig virkelig mange, der er (på græsrods- folkevægelsesniveau), men de fleste har svært ved at organisere deres idéer, visioner mv. Man kan ikke blive enige om den fælles vision og så ryger initiativerne i svinget – der går politik, penge eller magt i systemet. Lad os prøve at mødes med udgangspunkt i denne diskussion.

    Jeg har tidligere sagt nej til en politisk tænketank vedr. immigration mv. fordi det ikke stemmer overens med mit fokus (selvom det har min interesse som menneske). Det her initiativ stemmer bedre overens for mig.

    Der er rigtig mange paradokser i forhold til at matche specielt idealisme & kapitalisme. Paradokser, som skal håndteres hele tiden for, at man kan fornemme sin integritet. Selv har jeg bl.a. fundet inspiration i buddhismen, men er sikker på, at der findes mange virksomme værktøjer.

    Lidt perspektiverende, men forhåbentligt brugbart…!

  31. Martin Juncher

    Beklager slåfejl, men har travlt på arbejdet.

    Kh

    Martin

  32. Martin Spang Olsen

    @Helle, jeg er enig. Dog er jeg ikke så sikker på, hvad betydning det har, om jeg “kræver” det ene eller andet af de store firmaer. Og befolkningen i almindelighed er alt for dårligt oplyst til at kunne tage stilling for eller imod på noget relevant grundlag. Jeg er bange for, at det (igen) bliver regler og tvang, der kommer til at rette op på de store firmaers moral, for andet ser ikke ud til at virke. Desværre.
    @Martin, tak igen for dit engagement. Heller ikke jeg sidder med noget relevant alternativ til kapitalismen, men jeg er dog helt på det rene med, at der ikke findes en skøn sameksistens mellem kapitalisme og idealisme. Det er et paradoks, hvor de snævre kapitalinteresser må vige for bæredygtigheden. Ellers overlever planeten ikke. Kender du The Venus Project (http://www.thevenusproject.com/)? Det er et meget gennemtænkt koncpet, der arbejder med at afvikle pengeøkonomi og erstatte det med såkaldt ressourceøkonomi. Lad mig høre din mening ved lejlighed.

  33. Helle Munch Oldefar

    @MSO – med ‘kræver’ mener jeg, at jeg som forbruger kan lade være med at købe f.eks. i Jysk!
    Hvis de ikke kan sælge deres ting, så er de tvunget til at sadle om, men det kræver at vi forbrugere er bevidste, og at vi har mulighed for at se det – f.eks. gennem etiske regnskaber :)

  34. Martin Juncher

    Enig Helle :-) Er bare ikke sikker på at etiske regnskaber er vejen hvis det betyder yderligere regulering. Jeg tror på folkeoplysning!

  35. Martin Spang Olsen

    Herregud, hvordan skal vi presse et mulitinationalt selskab til noget som helst gennem vores årlige indkøb af dynebetræk? Get real, please :) Regulering burde ikke være nødvendig, men se på rygeloven – den er de fleste glade for i dag, men forinden gik ca. 50 år, hvor man kendte til farerne, men af principielle grunde ikke ville indføre forbud. Jeg håber, der en dag vil blive reguleret mod sprøjtegift og kemikalier (eller i det hele taget alt, som ikke hører til i det pågældende produkt og som skader almenvældet). Mon ikke også folk ville køre over for rødt, hvis det ikke var forbudt? Jeg ved godt, det ikke lyder særligt liberalt, men kan vi ikke konkludere, at markedet har haft sin chance – og formøblet den…?

  36. Jørgen Lang Jørgensen

    Når Martin Spang Olsen peger på globaliseringens negative sider (der er også positive) så provokerer det mig til at komme med følgende udsagn -selvom det falder lidt uden for emnet her:

    Du stiller spørgsmålet om vi kan presse multinationale selskaber til noget som helst gennem vores indkøb – nej, det er næsten en umulig opgave.
    Derfor er det nødvendigt, at ændre globaliseringens spilleregler på internationalt niveau og det kan blive svært nok.

    Globaliseringen er ikke bare noget der er kommet ud af den blå luft. Den er skabt gennem politiske beslutninger. Gennem globale og regionale frihandelsaftaler er markederne blevet åbnet i langt højere grad end tidligere og som mange har haft fordele og gavn af, men uden at der samtidig er skabt regler og standarder for produktion af varerne.
    Det naturlige resultat er, at virksomhederne flytter til lande, hvor omkostningerne til løn og arbejdsmiljø er lavest. På den måde spilles lande og lønmodtagere ud mod hinanden og tvinges til at konkurrere mod hinanden i en nedadgående spiral.

    Det er derfor, at danskerne stadig oftere bliver truet med udflytning, hvis krav til løn og arbejdsforhold bliver for store – og det er derfor mennesker visse steder i Asien og Afrika arbejder under usle forhold til en sulteløn og uden nogen rettigheder.

    Derfor giver det heller nogen mening kun at kæmpe for, at Danmark skal klare sig i globaliseringen.
    Hvis vi kun gør det, deltager vi aktivt på de multinationale selskabers præmisser, direkte mod ringe løn og arbejdsforhold og profitmaksimering for selskaberne.

    I stedet for at affinde os med den negative side af globaliseringen må Danmark og i endnu højere grad EU arbejde for, at demokratiske organer sætter sociale rammer for den internationale handel og gennem lovgivning sørge for, at det ikke er en god forretning at bryde menneskerrettigheder og lønmodtagerrettigheder og tillige ødelægge miljøet.

  37. Martin Spang Olsen

    Jeg kunne ikke være mere enig. Hvad siger I andre (og Lars) til den?

  38. Jan Sjøstrand

    ENIG ENIG ENIG, og specielt enig i
    Martins: Jeg ved godt, det ikke lyder særligt liberalt, men kan vi ikke konkludere, at markedet har haft sin chance – og formøblet den…?

  39. Morten Wassini

    Nu hvor tråden er bevæget hen mod virksomheders ansvar i det globale, vil jeg lige komme med et indsspark i dette.

    Det er rigtigt at der skal bruges de internationale demokratiske organer til at pege og styre mod en bedre retning.

    FN´s Global Compact, CSR “værktøjet” er et skærkt initiativ hvor der heldigvis er stor repræsentation af danske virksomheder som har tilmeldt sig, for at følge retningslinierne. Der er selvfølgelig svagheder, – at det ikke er lovbetemmelser, at virksomhederne selv definerer dybten i forpligtigelsen over for fx. miljø og arbejdstagerrettigheder. Samtidigt er der elastiske begreber som, at de skal følge målene “indenfor deres aktivitets- og indflydelsesfærer”

    Men virksomhederne kan også bruge denne åbning til, at det bliver et konkurrence parameter indbyrdes og der derfor er plads til mål uden en dikteret “overlægger”. Hvor den mest initiativrige kan vinde partnere og goodwill på positive og rummelige fortolkninger.

    Udviklingsministeriet har deres program med B2B, Business to Business.
    Et program der med offenlige støttemidler giver midler til partnerskaber mellem en Dansk virksomhed og en i et udviklingsland. Her skulle man forstille sig at der var stor indspiration at hente for CSR. Men dette er ikke en del af kravet til samarbejdet, at fx miljø og arbejdstagerrettigheder eller øvrige punkter i Global Compact, ligger i løftet af den lokale part. Heldigvis er der mange danske virksomheder i programmet der er medlem af ovenstående og netop derfor er opmærksom på at forbedre farligt arbejdsmiljø. De ved, de af offenligheden og NGOér bliver kigget efter i deres rapporter til FN. De er også klar over at det giver de bedste muligheder for et længerevarende bærredygtigt partnerskab at følge de mål. Hvis der af virksomhederne søges mod de mål, som de fleste ideelt ville ønske vi var henne, tror jeg på at man kunne få et forsprig til fremtidens marked, frem for at producere på nutidens nemmeste løsning.

    Men det er lidt forstemmende, at det danske offentlige program B2B, kun medtager økonomi i deres krav til bærredygtigt partnerskab. – Så der er rum til forbedring i vores egne demokratiske institutioner. Her er det virksomhederne der ligger foran og udpeger en positiv retning.

  40. Palle R Jensen

    Jeg har et konkret forslag:

    Lige nu har jeg et meget spændende erhvervslejemål på hånden. Det ligger i det fantastisk inspirerende byggeri 8tallet i Ørestad Syd (www.8tallet.dk)

    Dette lejemål på 124 m^2 kan indrettes til mange relevante formål mht. at stimulere til nytænkning mm.

    Jeg tænker på det som ramme om:
    “Opfindernes hus”
    - hvor der sættes fokus på hvad opfindelser er. Jeg ved hvad det drejer sig om (www.idea.dk)
    “Projekt cafe”
    - som er et mødested i inspirerende omgivelser for folk med projekter. Jeg kender mange af typen.
    Prototypeværksted
    - hvor man kan lave funktionsmodeller mm (jeg kan stille maskiner til rådighed).
    “Show-room” hvor projekter kan lanceres for offentligheden. Rammerne til det er perfekte.
    “Foredragssal”
    - hvor folk med gode historier kan dele disse med kommende opfindere m.fl. Jeg er selv en trænet foredragsholder.
    “TV studie”
    - hvor videoer (f.eks. til YouTube) kan produceres. Jeg har udstyret.

    Mange flere ideer kan sikkert realiseres.

    Problemet er at min økonomi ikke tillader en binding af 500.000,- kr for at få det op at stå. Husleje i bindingsperioden på 2 år og indretning af stedet.
    Til gengæld er jeg selv flyttet ind i byggeriet og kan fungere som “vicevært” for stedet.

    Hvis der er interesse, skal der reageres hurtigt, da jeg kan miste muligheden når som helst.

    Palle R Jensen
    prj@ruf.dk
    4078 7655

  41. Palle R Jensen

    Mere konkret:

    Lejemålet i 8tallet ligger lige der hvor der bliver etableret et “strøg”, der forbinder alle dele af Ørestad Syd.
    Det er et godt sted at skabe synlighed.

    Det har plads til et godt værksted, et kontor og et fantastisk showroom med 7 m til loftet og nogle spændende søjler.

    Det fredede naturområde Kalvebods Fælled ligger lige udenfor 8tallet og der er en lang sti som snor sig gennem hele byggeriet. Det giver muligheder for spadsereture til gode samtaler.

    Metroen giver adgang til byen på 12 min. og det koster kun eet klip.

    Et godt sted til “Kolinds Kursted” :-)

    Indgangsbilletten koster 70.000,-
    Derefter bliver lejemålet indrettet efter ønske uden omkostning (kun det basale). Indflytning i foråret 2011 er mulig.

  42. Lars kolind

    Jørgen Lang Jørgensens kommentar 1. november synes jeg fortjener en kommentar:
    Ifølge JLJ “giver det ingen mening at kæmpe for at Danmark skal klare sig i globaliseringen”. I stedet skal vi og EU arbejde for “sociale rammer for international handel og gennem lovgivning sørge for at det ikke er en god forretning at bryde menneskerettigheder og lønmodtagerrettigheder og tillige ødelægge miljøet”.
    Den holder bare desværre ikke. For de lande som vi mister arbejdspladser til, har ikke først og fremmest konkurrencefordele frem for Danmark fordi de ikke overholder menneskerettigheder, arbejdstager rettigheder og miljøkrav. De har fordele fordi de er villige til at arbejde for en lavere løn og fordi deres produktivitet efterhånden er lige så høj som vores.
    De færreste danskere er klar over, hvor stærkt det er gået for os med at tabe konkurrencekraft de sidste 20 år. Ungarnske eller polske arbejdere eller ingeniører er lige så gode som mange danske arbejdere eller ingeniører i dag. Deres løn er bare langt lavere. Deres levestandard er også lavere, men pænt stigende. Og de belastes ikke af en overdimensioneret og ineffektiv offentlig sektor der for højtlønnede medarbejdere tager ca. to tredjedele af lønnen.
    Danmark er på en taberkurs, helt enkelt. En ond cirkel, som i hvert fald jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at bryde. JLJ og andre som er enige med ham, har åbenbart givet op. Det synes jeg er rigtig trist!

  43. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg har overhovedet ikke givet op og jeg er overbevist om at Danmark nok skal klare også på langt sigt. Det har vi bevist før i krisetider.

    I modsætning til Lars Kolind tror jeg, at langt de fleste danskere fuldt ud er klar over hvilke udfordringer Danmark står overfor.
    Det er ikke konkurrence fra polske og ungarske arbejdere og ingeniører der truer Danmarks eksitens – indenfor få år
    vil de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa være nået op vores løn og velstandsniveau.
    I øvrigt kommer mange polske borgere til Danmark for at arbejde, hvilket er positivt, bare de arbejder under danske løn og arbejdsforhold.

    Det er Kinas uhæmmede vækst der er det globale hovedproblem og det mener jeg ikke kan fortsætte i samme tempo som nu både på grund af interne forhold, hvor væksten forårsager en enorm luft og vandforurening, der på et tidspunkt må forventes at få negative konsekvenser for den fortsatte vækst – endvidere “stjæler” de i tusindvis af arbejdspladser både fra Danmark, Europa og USA og det vil på sigt heller ikke være holdbart.
    Det nyligt afholdte G-20 topmøde viser tydeligt, at Kina er den slemme dreng i klassen og hvis ikke de opskriver deres valuta, som er holdt kunstigt nede, er der stor risiko for en global handelskrig som ingen lande vil have glæde af – tværtimod.
    Hvis Danmark er på taberkurs så er både Europa, Japan og USA på taberkurs og det vil disse lande ikke acceptere. Derfor er det helt nødvendigt at alle lande arbejder for sociale rammer for international handel.

    WTO(World Trade Organization) med 153 medlemslande har en målsætning når det drejer sig om global styring af varehandel.
    Siden dens oprettelse har det været drøftet i hvor grad WTO ikke kun skal beskæftige sig med produkter der udveksles på tværs af landegrænser, men også på hvilken måde de produceres på.
    Frihandelsmålsætningen er desværre indtil nu blevet sat over målsætningen om at sikre et godt miljø og sikre arbejdstagerne nogle grundlæggende rettigheder, især retten til at organisere sig og forbud mod tvangs -og børnearbejde.
    Der er dog indføjet bestmmelser om bl.a. bæredygtig udvikling i WTO-aftalen, men i praksis er man ikke nået langt, hverken på miljøområdet eller vedrørende arbejdstagerrettigheder.
    Det er bl. a. i et sådant forum Danmark og EU bør arbejde for internationale aftaler så globaliseringen i højere grad tager hensyn til mennesker og ikke primært kun tage hensyn til de multinationale selskaber, men indrømmet, det er ikke nogen let opgave.

    Lars Kolinds opskrift på succes for Danmark i globaliseringsprocessen er åbenbart lavere løn og ringere levestandard – det synes jeg er trist og en meget defensiv tilgang til problemet.
    Jeg er dog enig med Lars Kolind i, at den offentlige sektor i Danmark kan slankes uden at det nødvendigvis går ud over danskernes velfærd – såfremt det gøres på en forsvarlig og afbalanceret måde, men det er helt kapitel for sig.

  44. Martin Spang Olsen

    Jeg må tilslutte mig dit synspuntk, Jørgen. Og jeg er ked af sige det, Lars, men jeg er bange for, at din opskrift vil gøre ondt værre på lang sigt. Hvis man lader sig presse på lønnen, laver man en negativ spiral uden nogen bund, for man vil altid kunne finde steder, hvor folk vil arbejde til en lavere løn – uanset hvor langt man er nået ned. I Italien arbejder de illegale flygtninge som slaver og skal endda betale for mad, sæbe, arbejdstøj, osv. med penge, de skal låne og siden arbejde af. Nej, det man kunne gøre, var at sætte bremser for udflagningen. I øjeblikket subsidieres den, men det er der ikke mange, der ved. Ved at lade containerskibene betale så lidt i skat og tillade, at de fyrer med bunker fuel, har man i realiteten bedt om, at varer flyttes rundt på kloden uden noget som helst formål andet end at spare løn (men til gengæld forurene og snyde statskassen for en masse skat – skibsredere betaler i gennemsnit 2% i skat). Hvis man satte en stopper for unødvendig trafik af den art, ville de lokale arbejdspladser ikke længere være et problem, og vi kunne nøjes med at lade kineserne lave det, de er bedst til (og ikke kun billigst til). Varerne ville bllive dyrere nu og her, ja, men på længere sigt kunne en større krise undgås. Vi kommer aldrig til at “iværksætte” os ud over udfordringen fra Kina, der skal helt andre boller på suppen. Og indtil videre har globaliseringen ikke ført meget andet end forurening, udbytning, overforbrug og outsourcing med sig. Skal vi ikke se at komme videre?

  45. Martin Spang Olsen

    @Palle, det lyder utroligt spændende, held og lykke med det. Pt. har jeg desværre ikke tid eller råd til eventyr af den art (hvor meget lyst jeg end kunne have). Håber det lykkes for dig!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.