5 ting vi kan lære af Vestas.

I dag kom det frem at Vestas fyrer 3.000 medarbejdere, heraf de fleste i Danmark, hvor Vestas lukker fabrikker i Nakskov, Rudkøbing, Viborg og Skagen. Trist nyt, i sandhed, men hvad kan vi lære af det?

Jeg tror vi kan lære fem ting:

  1. Ingen kan føle sig sikker. Den globale konkurrence er behård og nådesløs. Vi får intet forærende og selv ikke en stærk position som markedsleder i en vækstbranche er nogen garanti for at der er jobs i morgen. Kun én ting tæller: Skaber vi mere værdi end konkurrenterne pr. krones omkostninger?
  2. Vi får tæsk hvis ikke vi tager os sammen. Vestas får tæsk fordi andre kan skabe mere værdi pr. krones omkostninger, men det lever Vestas med fordi man kan flytte jobbene til udlandet. Danmark får tæsk hvis vi fortsætter med at gøre som hidtil, men vi kan af gode grunde ikke flytte jobbene til udlandet. Når jobbene forsvinder bliver Danmark fattigere, og det betyder bl.a. at der ikke bliver råd til at give de mange ældre der kommer til i de kommende år, en ordentlig tilværelse. Medmindre de unge vil betale mere end i dag, og det er ikke rimeligt.
  3. Løsningen er vækst. Vækst i andre brancher og funktioner end vindmølleproduktion. Ikke alene i højteknologi som både regering og opposition satser på, men inden for et bredt spektrum af aktiviteter. Vækst kommer når vi får flere i arbejde og  når hvert enkelt menneske skaber mere værdi end før. Når hjemmehjælperen bruger mere tid til at hjælpe de gamle bedre, når lægen laver bedre operationer, når ingeniøren udvikler bedre produkter, når lederen skaber større arbejdsglæde og når gartneren holder haven eller parken bedre.
  4. Løsningen er også at fjerne barrierer for vækst. Den helt store barriere for vækst er bureaukrati og dårlig ledelse, ikke mindst i det offentlige. Jeg er ikke i tvivl om at de 777.000 offentligt ansatte med bedre ledelse og mindre bureaukrati og kontrol kunne præstere 10% mere og samtidig få større arbejdsglæde. Det svarer til 78.000 jobs eller 25 gange flere end der nu forsvinder. Tænk hvilken værdi de kunne skabe for Danmark. Dertil kommer potentialet i den private sektor.
  5. Det starter med en vision. Om en uge har de fleste glemt Vestas fyringer og så kører den politiske vridemaskine videre. Hvis altså ikke at regeringen formulerer en vision. Lars Løkkes 10 mål er ingen vision. De er mere af en fortid der ikke er mere. En vision kunne være at gøre Danmark til verdens mest bæredygtige samfund. Simpelt hen. Og vejen dertil ville være at inddrage alle partier, alle organisationer og hele befolkningen i at få det til at ske. Ikke 90, men 179 mandater!

Hvad har du lært? Skriv en kommentar!

16 kommentarer til “5 ting vi kan lære af Vestas.”

  1. Susanne Ernst

    Jeg er er overordnet enig i dine betragtninger, men i kraft af den store åbenhed, dokumentation og gennemskuelighed der kræves af offentlig forvaltning synes jeg det er svært at afbureakratisere. Grundlæggende synes jeg det er vigtigt at der er sikkerhed for at de offentlige midler forvaltes ordentligt – og sikkert, og det er vigtigt at alle kan følge sagsbehandlingen. Jeg tror at alle offentligt ansatte vil ønske det, men også at vi ikke rigtig kan se at det er helt så simpelt som du tænker – noget kan nok lade sig gøre, men vi har faktisk et system som sikrer at den enkelte borger, generelt, får en fair sagsbehandling.

  2. Claus Christensen

    Man kan både lære noget om vilkårene for erhvervslivet generelt og om ledelse af den konkrete virskomhed.

    Vestas’ udvikling viser nødvendigheden af, at danske virksomheder skal have en kvalitetsmæssig konkurrencefordel. Det er derfor afgørende, at virksomhedernes rammevilkår forbedres. Det er også vigtigt, at der investeres målrettet i udvikling af nye produkter og forbedring af eksisterende. Vi bør lære af Finland, der har et mere systematisk samarbejde mellem forskere og virksomheder.

    På virksomhedsniveauet er det vigtigt, at topledere forsøger at inddrage alle relevante faktorer i beslutningerne. Det er langt vigtigere, at de træffer de rigtige beslutninger end at de er “synlige” og alt det andet ledelsesbavl. En del af problemet for Vestas har været dårlig timet investering i kapacitet. En målsætning bør være realistisk. Den skal bruges som planlægningsværktøj og ikke som motivationsfaktor.

  3. billig hjemmeside

    Jeg er helt enig i din betragtning omkring det offentlige.
    Det er udelukkende i denne sektor man kan opleve at gå forbi en IT afdeling 5 dage i træk – hvor de har en computerskærm med en fejlmeddelelse stående i vinduet.
    Vi er sku’ blevet dovne i Danmark, og vi trænger til at få de hårde facts på bordet.

    Mvh. Sven Philipsen

  4. Nils Dixi Jensen

    Måske slog de bare for stort et brød op.

  5. Claus Christensen

    Det er brandærgerligt, at regeringen har sat en førerposition på miljø- og energiområdet over styr – tænk hvis man var gået foran med et uddannelses- og forskningscenter indenfor alternativ energi med en klynge af små og store virskomheder omkring. Nu forsvinder ikke bare mange arbejdspladser, men også dermed meget know-how. Vi trænger til en bare nogenlunde kompetent regering.

  6. Jørgen Lang Jørgensen

    Når Vestas afskediger 3000 medabejdere får vi den samme sædvanlige standardbegrundelse serveret.

    Lønniveauet i Danmark er for højt, vi kan producere den samme vindmølle i Kina langt billigere. Ditlev Engel nævner, at en vindmølle produceret i Kina kan fragtes til Danmark til en pris der ikke er højere end i Danmark.
    Der er som nævnt kun lønnen man begrunder afskedigelserne med – forhold som tabte markedsandele bl. a. grundet fejlbehæftede møller og forsinkede leverancer tales der ikke om.

    Konkurrenten Siemens har i samme periode ansat 1000 medarbejdere og meddeler, at virksomheden agter at ansætte yderligere flere hundrede medarbejdere i den kommende tid – de har åbenbart ikke noget problem med lønniveau og produktivitet

    Årsagen kunne jo være at Siemens er dygtigere og har en mere kompetent ledelse.

    I samme forbindelse vil jeg citere Lars Kolind, hvor du i oktober 2008 under emnet “Vækst i krisetider – værdier” blandt andet skriver følgende:

    “Når krisen kradser hytter enhver sit skind. Nu er medarbejderne ikke virksomhedens største aktiv og nu er lokalsamfundet ikke mere så vigtig for os som før. Kortsigtet profit bliver det eneste der gælder – DET ER DÅRLIG LEDELSE – For netop når krisen kradser er det allermest nødvendig, at være partner med alle interessenter der er i og omkring virksomheden. Ikke mindst medarbejderne.

    Så vidt jeg har kunnet orientere mig har Vestas hverken orienteret lokalsamfundet eller forhandlet med medarbejderne om de forestående masseafskedigelser. De er kommet som et lyn fra en klar himmel.

    Det kunne måske være en god idé, at sende ledelsen hos Vestas med Ditlev Engel i spidsen på en skrap Kolindkur?

  7. Jan Pedersen

    Mht. dit punkt 4. Effektivisering i det offentlige. Med ca. 14 år erfaring i offentlige jobs, både indenfor uddannelsessektoren og kommunal administration, så tror jeg at de 10 % rationaliseringspotentiale ved at fjerne alle de unødvendige kontrolprocedurer og skabe en professionel ledelseskultur, er meget lavt sat. Jeg vil umiddelbart vurdere, at der er lavthængende frugter nok til, at 25 % er indenfor rækkevidde. Men det kræver et betydeligt paradigmeskift ikke kun indenfor de pågældende offentlige institutioner, men absolut også indenfor vores regering og folketing, så de ikke hælder ændringer og detailforeskriftern ned over de offentlige institutioner i en lind strøm.

  8. Frank Calberg

    Vedr. “kontrol”, som Jan er inde på, kom jeg forbi dette blogindlæg, hvor Vineet Nayar stiller en række relevante spørgsmål. Her er fire af dem:

    - What will help us grow faster: more control or more value creation?
    - Should people who create value be governed by people who control it?
    - What things do I control that I should not control?
    - What rules could we get rid of today that would increase our ability to create value?

    http://www.managementexchange.com/blog/twenty-questions-i-ask-myself-every-day

    Til Jan: Hvis du skulle nævne 3 konkrete eksempler på “unødvendige kontrolprocedurer”, der efter din mening burde fjernes hurtigst muligt, hvad ville du så pege på? På forhånd tak.

  9. Jørgen Lang Jørgensen

    ” Den helt store barriere for vækst er bureaukrati og dårlig ledelse, ikke mindst i den offentlige sektor” skriver Lars Kolind bland andet.

    Jeg har ikke megen indsigt i hvor dårlig eller hvor god den offentlige sektor er, generelt.
    De afsløringer af organiseret plat og svindel som er foregået indenfor hjemmeplejen er under al kritik og der findes ingen undskyldninger for at svigte ældre og handicappede mennesker, som er helt afhængige af en hjemmehjælp.
    Der skulle desværre skjult kamera til for afdække medarbejdernes organiserede svindel, som åbenbart har foregået over hele landet.

    Når en kommunaldirektør Ingemann Olsen fra Kolding Kommune med 46 års anciennitet kommer med kritik, som går på at der bør udvises mindre slendrian, bedre arbejdsmoral og arbejdsdisciplin og som efter hans opfattelse vil give danske borgere mere velfærd for penge – så er det nok værd at lytte til.
    Udover det står det fast at det kommunale sygefravær er næsten 14 arbejdsdage om året pr. medarbejder og det markant over sygefraværet blandt private ansatte.

    Endvidere siger han, at hvis der skal spares i den offentlige sektor skal der effektiviseres og spares på driften.
    Hvis vi kan få tre medarbejder til at lave det som fire lavede før – ja, så er vi på rette vej og her spiller folks adfærd ind.

    Ingemann Olsen blev kort efter fyret som kommunaldirektør fra Kolding Kommune for at have kommet med disse kontroversielle udtalelser – det siger noget om hvor trange vilkår ytringsfriheden har indenfor den offentlige sektor.
    Hvis man skal gøre karriere indenfor den offentlige sektor og dermed en forvaltning af dine og mine penge drejer det sig åbenbart om ikke at kritisere bestående forhold.

    Det sætter i sig selv en barriere op for enhver konstruktiv udvikling.

  10. Lars Kolind

    Tak for gode input. Men hvad siger I til forslaget om at formulere (og realisere) en enkel, klar og ambitiøs vision som fx. at Danmark i 2020 skal være det mest bæredygtige land i verden (det skal man iøvrigt udarbejde en målemetode til ligesom man i dag måler konkurrencekraft)?

  11. Claus Christensen

    Jeg er ret overbevist om, at der kunne mobiliseres en folkelig opbakning bagved et sådan vision. Men det vigtigste er, at der iværksættes konkrete tiltag, som virker på kort sigt. Uden sådanne succes’er tror jeg, at det kan blive svært at holde motivationen ved lige.

    Vestas er økonomisk set fortsat en succes med god mulighed for at diffentiere sig på kvalitet i et stadigt voksende marked (bare vent til olieprisen eksploderer).

    Men det er lidt forstemmende, at samspillet mellem udvikling og produktion ikke i så høj grad vil foregå i Danmark. Det lover heller ikke godt for fremtidig investering i grønne vinderindustrier – mange ser Vestas-casen som et bevis for, at man ikke kan udpege sådanne. Men efter min mening viser den snarere, hvad der sker, når man netop ikke fra statens og forskningens side indgår i et partnerskab med grønne virksomheder – hvorfor blive i et land, hvor man ikke engang kan finde ud af at placere en teststation?

  12. Claus Christensen

    Iøvrigt skal man nok ikke lægge for meget i de seneste dages kursfald på Vestas-aktien. Der er formentlig tale om spekulation i en faldende aktiekurs. Man reserverer en Vestas-aktie til senere salg. Sælger denne aktie nu for senere at kunne købe den reserverede aktie for at kunne levere den aktie, man har solgt. Der er formentlig reserveret så mange aktier, at det er svært at skaffe aktier, hvorfor – måske – aktien vil stige, når man skal have fat i en fysisk aktie. Normalt er Vestas-aktien yderst likvid, men mon ikke de mange private Vestas-aktionærer ikke ønsker at sælge til spotpris? Man har sikkert fra spekulanternes side regnet med, at de private aktionærer vil gå i panik, sælge ud og derved levere de fysiske aktier, shortsellerne får hårdt brug for, når de skal lukke deres positioner. Det så man med VW-aktien, hvor shortsellere pludseligt manglede aktier for at kunne afslutte deres positioner, men store tab for spekulanterne til følge.

    Det kan dog også være, at spekulanterne er “naked short sellere”, der har mulighed for at sælge uden nogensinde at levere aktien. Den slags har før drevet virksomheders aktiekurs så langt ned, at de måtte lukke og har været ulovligt i USA siden 2008. Gad vide om det kan forekomme her?

  13. Frank Calberg

    Fint input, Claus, med at iværksætte konkrete tiltag, som virker på kort sigt.

  14. Morten Jepsen

    Danmark som det mest bæredygtige land i verden, det er en besnærende tanke, det forudsætter bla. at befolkningen ikke konstant overdænges med alle mulige afgifter, og at omkostningerne for den enkelte bliver lavere ved at vælge den rigtige energi, og ikke højere. vi må have rystet posen og set på hvor man forenkle systemerne, og spare en masse offentlig administartion, men istedet diskuteres om efterlønnen skal afskaffes eller ej, til trods for at det jo ikke giver noget netto provenu, hverken penge eller arbejdspladser.

  15. Daniel K

    Hej Lars

    Men man kan vel sige at Lars Løkkes regering med deres 2020-plan er langt mere visionær end tidligere regeringers?

    Men jeg er meget enig. Der skal en ordentlig vision til. En vision dk virkelig kunne brande sig på. Noget som ikke er set før. Som er ambitiøst og seriøst. At gøre danmark til verdens mest bæredygtige samfund – er en ambitiøs vision der vil noget. Og som burde kunne samle alle partierne osv.

    Skriv evt. et blogindlæg om hvad du synes om afskaffelse af efterlønnen.

    Kh. Daniel

  16. Diskursanalyse | nakskovhvadnu

    [...] Dette indlæg på jp.dk er ligeledes et indspark i debatten om efteruddannelse, og Kim Valentin har begået blogindlægget “Hvad skal du leve af i fremtiden?” på business.dk. Et andet eksempel på en blog, som har medført aktiv debat efterfølgende, er Lars Kolinds blogindlæg om Vestas-lukningen. [...]

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.