Velfærd og teknologi

I morgen starter en stor og vigtig international konference i Odense om AAL – Ambient  Assisted Living, dvs. den teknologi vi kan bruge til at hjælpe mennesker med at fungere bedre, herunder længst muligt i eget hjem. Det er et scoop for Danmark at vi har fået konferencen hertil og dejligt at vi har så mange gode initiativer i gang på området. Jeg er engageret i et af dem, nemlig som formand for Welfare Tech Region, http://www.welfaretechregion.dk/da

I forbindelse med konferencen gennemtænkte jeg vores mentale model for velfærdsteknologi i Danmark. Det var tankevækkende:

  1. Problemet opfatter vi først og fremmest som et økonomisk problem og et problem med at skaffe medarbejdere der kan levere al den service, som især de ældre får brug for i de kommende år. Men kunne vi ikke opfatte problemet som en mulighed? Rigtig mange mennesker holder sig friske langt længere end før; de kan få en højere livskvalitet end før og de har noget at bidrage med til samfundet i mindst ti år længere end før.
  2. Formålet med den indsats der skal gøres er kort sagt overlevelse, dvs. at undgå at problemet vokser os over hovedet. Men kunne vi ikke opfatte formålet modsat: At give mennesker mulighed for høj livskvalitet gennem hele livet; herunder mulighed for at bidrage til samfundet i flere år end nu?
  3. Midlerne vi bruger kan udtrykkes helt enkelt: At bruge al mulig teknologi til at holde de ældre ude fra det offentlige system ved at holde dem længst muligt i eget hjem. Men kunne vi ikke gøre det modsatte: Engagere og involvere de ældre mest muligt i samfundet, herunder opgaven at hjælpe andre medborgere til højere livskvalitet?
  4. Processen vi bruger,er traditionelt lineær: Identificere behov, udvikle løsninger, afprøve, dokumentere og sælge. Men kunne vi ikke i stedet arbejde sammen med de ældre og i fællesskab finde frem til og udvikle løsninger der dækkede de ældres (og andres) behov?
  5. Organisationen er i dag opdelt i mange små siloer der hver har deres opgave: Nogle planlægger, andre leverer, andre kontrollerer, nogle sammenligner best practice, nogle forsker, nogle samarbejder med erhvervslivet, andre køber ind osv. osv. Kunne man ikke i stedet fungere i netværk på tværs, hvori de ældre selv indgår og hvori deres behov og ønsker var omdrejningspunktet?
  6. Menneskene der arbejder i sektoren er specialister; dvs professionelle inden for hver deres felt. Men kunne vi ikke med fordel inddrage folk der var eksperter i at arbejde på tværs? Folk der kan tænke i helheder og folk der kan formidle samarbejde?
  7. Fokus er på at øge produktiviteten pr udgiftskrone og pr arbejdstime. Men kunne vi ikke i stedet fokusere på innovation; radikal innovation som ikke bare er småforbedringer af den måde vi gør tingene på i dag?

Er jeg bare himmelråbende naiv? Skriv en kommentar..

PS: Vil du lære mere om hvordan man analyserer mentale modeller og finder på nye, så er der en opskrift i Kolind Kurens værktøjskasse, kapital 7.

8 kommentarer til “Velfærd og teknologi”

  1. Jakob Nybo

    Hej Lars.
    Nej, du er ikke himmelråbende naiv, og jeg er heldigvis som du optimist som du.
    Men at ændre mentale modeller er en stor opgave, som for mange er vanskelig. Det kræver evnen til at tænke abstrakt og den rette holdning til nytænkning og innovation. Personer som har været for længe indenfor et “system” ser sig ofte blinde på eget system.
    Derfor et det også herligt med en konference denne. Held og lykke dermed.
    Og tak for et recap af ændring af mentale modeller ;-).
    Mvh Jakob Nybo

  2. Thor Thorøe

    Hej Lars,

    jeg er af den yngre udgave (39 år) og er endnu ikke begyndt at tænke på alderdommen.
    Jeg er dog meget enig i dine betragtninger. Som iværksætter/entreprenør så har jeg viet mit liv til social entreprenørskab og mener, at det er fremtiden forretningsmodel. Hvis man kan få flere business entreprenrører til at se bort fra personlig økonomisk vinding til en social økonomisk vinding ifm. virksomhedsdrift, så mener jeg, at mange af de fremtidige udfordringer vi har indenfor aldreplejen, sygehuse, skoler m.m. vil blive løst gennem denne nye måde at tænke forretning på. Pengene bliver midlet og ikke målet for virksomheden. Der vil være en lang række sociale virksomheder som kunne skabes med ældre mennesker i fokus. Noget som kommunerne med glæde vil tage imod, da det gavner både kommunekasserne samt ikke mindst på deres image.
    Iøvrigt er der ingen partier i folketing endnu, som har taget ejerskab af forretningsmodellen, social entreprenørskab. Noget som vil ligge lige til højrebenet for DA.

    Blot nogle tanker!!!

    Vh.
    Thor Thorøe

  3. Pær Køie Kofod

    Halløj Lars Kolind

    Det er ikke naivt. Men realiserbart – NU.
    Jeg er stort set enig med Jer alle, der har skrevet indtil videre. Vedrørende social og erhvervsmæssig nytænkning/innovation/ansvarlighed/
    interaktion/integration.
    En socialøkonomisk holistisk logistisk synergi-effektorientering kunne være ønskværdig – strukturelt set.
    I erhvervsmæssigt, uddannelses, kommunalt og statslig regi.

    Samtidig med at det bogstaveligt talt flyder med muligheder, der kan løfte opgaven- NU!
    Skabe opmærksomhed omkring orienteringen. Samt eksemplificere at det er muligt at tilgodese borgeren, den enkelte, virksomheden og ikke mindst det omkringliggende samfund.
    I et multifacetteret (til tider, tilsyneladende modsatrettet/neutraliserende) synergisk, livskvalitets økonomisk befordrende “hug”.

    Det vil kunne realiseres i real-livet, ved eksemplet, som model til efterfølgelse. Forholdsvis hurtigt og enkelt.
    For forholdsvis små midler.
    Fordrer vilje. En investor/mæcen. En/Flere entreprenørtyper.
    “Hulfindere”/”Fejlfindere” i markedet/samfundet.
    Kreativ og innovativ iderigdom, Dynamisk organisations-talent. Projektorientering.
    Frihed under ansvar!(Til at spotte, udvikle produkter/servicetilbud)
    Samt et multifacetteret krav:
    At det kan løbe rundt!
    Give overskud – økonomisk, livskvalitetmæssigt. Skabe PR med integritet.

    I første omgang i en “privat” virksomhed. Hvor medarbejderne i en “flad” organisationsstruktur – opererer autonomt.
    Resultererende i en “kontrolleret” kædereaktion.
    Da det klart er en multifacetteret problemformuleringsknuser. Der med forholdvis enkle midler forøger livskvaliteten/værdien for stort set alle parter.
    Og konkretiserer salgbare produktet/produkterne til praktisk anvendelse. Hurtigt.

    Men gældende for de fleste samfund/strukturer er der en tilbøjelighed til at status quo.
    Den tilstedeværende tilstand/orientering, er vigtigere -
    grænsende til uangribelig.
    End justering, gradbøjning, udvikling, revurdering af det eksisterende niveau.
    (På trods af/I kraft af vort nuværende stade, er produktet, af en løbende dynamisk udvikling/revurdering.)

    Overordnet set drejer det sig om positiv dialogsøgning/interaktion.
    At møde/komplementere hinanden.
    I øjenhøjde. Real jordniveau med overordnet overblik.

    mvh
    Pær Køie Kofod

  4. Frank Calberg

    ”Alt det, som ikke er svært, skal være nært”. Interessant bemærkning fra Bertel Haarder

    http://jp.dk/indland/article2197926.ece

  5. Frank Calberg

    Hvad siger I til at opbygge de i jp.dk artiklen omtalte sundhedshuse omkring apoteker? I artiklen ”The Pharmacy Solution” læste jeg om fire fordele ved apoteker: 1. Trust. 2. Access. 3. Skills and services. 4. Cost

    http://www.strategy-business.com/article/10103?pg=all

  6. Frank Calberg

    At minute 9 in this video, Clay Shirky says that institutions only have 2 tools: Carrots and sticks. The 80% zone is a no-stick, no-carrot zone. Recall in this regard, that in the photo example that Mr. Shirky talked about, 80% of the contributors – in this example photographers – contributed with a below average amount – in this example number of photos.

    In this regard, Mr. Shirky mentions that if your system is designed so that you have to give up a quarter of the value, reengineer the system. Build the system so that anybody can contribute at any amount.

    Source:
    http://www.youtube.com/watch?v=sPQViNNOAkw

    Thinking this point by Mr. Shirky into health, imagine how patients and other people can help patients with tips, tricks and other information – for example using social media.

  7. Frank Calberg

    Her er nogle flere inputs vedr. health service delivery

    http://www.scribd.com/doc/36930956/Health-Service-Delivery

  8. Helle Munch Oldefar

    Når jeg så hører sygeplejersker – hvor vist 60% er på deltid – sige:
    “Hvis jeg skulle på fuld tid, så ville jeg ikke være sygeplejerske mere!”
    Det er da ret forstemmende, og så påstår nogle, at de i stedet vil være ‘dagplejemor’!
    Jeg tror ikke helt på det, og så gider jeg ikke høre om, at sygeplejersker løber stærkt! For det er altså lang fra alle, der gør! Man hører bare aldrig, om dem der sidder og læser bøger en stor del af dagen, og dem der går hjem inden arbejdstids ophør, fordi der ikke er flere patienter!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.