Fire grunde til at tænke anderledes.

Nu er turen kommet til vores lokale skole i Sønder Vissing. Den skal lukkes for at Horsens Kommune kan få driftsbudgettet til at nå sammen. Ikke nogen ulykke for vores familie på kort sigt; vi har ikke børn i skolealderen. Men lukningen er udtryk for hvad jeg af et ærligt hjerte vil kalde en syg logik. Ja du læser rigtigt: en syg logik.

Logikken er at skolen betragtes som det man i driftsøkonomien kalder et “omkostningssted”. Den leverer en bestemt service (undervisning af 221 elever i ti klasser); der er 34 medarbejdere; bygninger og udendørsfaciliteter er gode og det hele koster 12,7 Mkr. i 2010.  De kommunale myndigheder opregner både fordele og ulemper ved små og store skoler men afstår fra at tage såkaldt “lokalpolitiske” hensyn med i regnestykket. Formentlig fordi de er svære at sætte konkrete tal på.  Man ser på en række alternativer for skolesammenlægninger – altsammen rent driftsøkonomisk tankegang.

Konklusionen af regnestykket er at skolen skal lukkes. 932 mennesker i Sønder Vissing Sogn (et lidt mindre område end skoledistriktet) vil så opleve at det eneste der nu er tilbage af det lokale fællesskab, er kirken og forsamlingshuset der drives på frivillig basis. Alt andet er lukket. Alt.  Selvom Sønder Vissing ikke kan kaldes et egentligt udkantområde bliver konsekvensen at flere huse kommer til at stå tomme og at især børnefamilier vil finde boliger nærmere de store byer. Endnu et velfungerende lokalsamfund er væk.

Men den konsekvens indgår slet ikke i kalkylen. Det er jo en “lokalpolitisk konsekvens”. Jeg synes at tankegangen er syg. Den er kortsigtet og snæversynet. Og den er med til at ødelægge noget af det allerbedste i Danmark: De tusindvis af små velfungerende lokalsamfund. Børnene i Sønder Vissing skal dog skal nok komme i skole, for der er flere friskoler i området. Men det samlende midtpunkt som folkeskolen er, forsvinder.

Sønder Vissings eksempel illustrer hvorfor vi skal tænke anderledes. Her er fire grunde:

  1. Kortsigtet driftsøkonomi er en lille del af den helhed som et samfund er. Hvis politikerne vil skabe et bedre samfund (og det er det vi har valgt dem til) skal de tænke bredere, sigte højere og se længere frem.
  2. De ting der kan gøres op i kroner og ører, er sjældent de væsentligste: nærhed, fællesskab, liv og ånd kan ikke gøres op i penge.
  3. Hvis besparelser på én konto giver meromkostninger andre steder, kan besparelserne være en rigtig dårlig forretning. Omkostningen for forældrene ved at deres børn nu ikke mere går i skole i lokalsamfundet, kan være store. Men dem regner embedsmændene ikke med. For slet ikke at tale om at et lokalsamfund uddør.
  4. Kortsigtet driftsøkonomi er det man tyr til, hvis man mangler fantasien til at tænke nyt. Alene i det lille Sønder Vissing Sogn er 145 mennesker mellem 18 og 66 år på passiv offentlig forsørgelse, hvis byen svarer til landsgennemsnittet, heraf 24 efterlønsmodtagere. 145 voksne mennesker ud af 932 indbyggere som jeg skønner koster det offentlige omkring 25 Mkr. om året. Det er sygt! Rækker fantasien ikke til at forestille sig at nogle af de 145 kunne være til nytte i skolen? Rækker fantasien ikke til at forestille sig hvor meget billigere skolen kunne drives hvis den var fri af bureaukratiet og mikrostyringen fra Christiansborg? Rækker fantasien ikke til at forestille sig en skole uden traditionelle klasser og dermed mulighed for at undervise børnene i varierende hold?

Sønder Vissing forsvinder ikke fra landkortet fordi skolen lukkes. Men lokalsamfundet bliver fattigere og på sigt bliver Sønder Vissing også modent til at få udkantstøtte. Den kan passende finansieres af de penge vi sparede ved at lukke skolen. Så er vi tilbage hvor vi startede.

Tror du at slaget er tabt?

14 kommentarer til “Fire grunde til at tænke anderledes.”

  1. Lars Hansen

    Skolen er typisk det sidste der forsvinder, og det gælder så åbenbart også jeres by. En sund udvikling fås ved at støtte de lokalsamfund mest, der fungerer godt, dvs hvor beboerne finansielt hjælper butikken i nød, hvor beboerne engagerer sig i politik og holder væksten oppe. Man skal ikke flytte pengene derhen hvor de ikke reelt redder noget.

  2. Anette Kristine Poulsen

    Tak for et nuanceret indspark i den situation, der i øjeblikket gør os forældre så frustrerede, trætte og triste. Jeg ville ønske, du havde været med på vores borgermøde i sidste uge, hvor politikerne faktisk mødte op – desværre uden idéer og ambitioner. Men nej, slaget er ikke tabt!

  3. Claus Christensen

    Det er helt rigtigt, at situationen skyldes kortsigtet kassetænkning. Men mon ikke LA’s og andres pres for en kraftig nedsættelse af skatten på kort sigt har tvunget kommunen ud i den kortsigtede løsning? Det er også helt rigtigt, at en bedre udnyttelse af de mange på overførsel kunne løse mange problemer. Den offentlige sektor må meget gerne blive mere effektiv, men det bliver den bedst ved en langsigtet og velordnet indsat – ikke ved kortsigtede besparelser.

  4. Helle Munch Oldefar

    Jamen, det lyder som om, der er grundlag for en friskole der :)

  5. Lars Kolind

    For mig er presset for lavere skat ikke den grundlæggende årsag til det her. Det egentlige problem er at hele den måde den offentlige sektor er skruet sammen på, gør det vanskeligt at forenkle og lave mere grundlæggende reformer.

    I staten frygter politikerne vælgerne og viger derfor tilbage fra alle tiltage som kan risikere at gøre ondt på nogen. Derfor fortsætter tingene bare uanset hvor mange saglige grunde der ter til at ændre dem.

    I kommunerne lider man under at ca 75 % af omkostningerne er helt uden for kontrol. De følger nemlig af beslutninger på Christiansborg. Og der hylder man en detailregulering med rettigheder for alt og alle som forhindrer at man i den enkelte kommune kan se pragmatisk på tingene.

  6. Claus Christensen

    Der er nok behov for en struktur i det offentlige, hvor der er et incitament til at levere god service/kvalitet for få ressourcer. For at det kan lade sig gøre, må man etablere en struktur, hvor det er muligt at få afprøvet ideer. Mere selvstyre og mindre bureaukrati. Det er nok vanskeligt i kommunerne, fordi de skal løse mange forskellige opgaver – og så bliver man nok ikke supergod til nogen af dem. Hvis man ikke ændrer på den enkelte institutions mulighed for at udvikle sig, får man ikke nytænkning ud af besparelser – tværtimod koncentrerer man sig om de afprøvede metoder og tænker mere på kortsigtet overlevelse end langsigtet udvikling, når der skal spares. Men rækkefølgen må være: først frigørelse af den enkelte institution med mere innovation og dynamik til følge – dernæst kan man måske beskære de offentlige tilskud for så endelig at nedsætte selskabsskatten og derefter måske personskatten.

  7. Claus Christensen

    Med hensyn til de mere helhedsorienterede fordele ved velfungerende lokalsamfund, er jeg meget enig i, at kommunerne udøver snævertsynet kassetænkning. Der inddrages kun de kortsigtede effekter på budgettet for kommunen. For borgerne vil en skolelukning betyde større udgifter til transport. Børnene skal køres, hvilket giver en dårligere sundhedstilstand på sigt. De lokale netværk vil blive mindre stærke. Familier med problemer vil senere blive opdaget. Fremmedgørelse og mindre ansvarlighed overfor lokalsamfundet hos de unge giver mere kriminalitet. Sandsynligheden for at lokalsamfundene udvikler nye løsniger vil blive reduceret. I det hele taget tager man ikke hensyn til de også store økonomiske fordele, der kan være ved velfungerende lokalsamfund. Kommunen er som institution for langt væk – måske er det brug for et demokratisk forum for det enkelte lokalsamfund, hvor man kan drøfte fælles løsninger. Vi må have de gamle sogneråd fra før 1970-reformen tilbage :)

  8. Lone Skriver

    Tak for den solide opbakning til vores sag for at bevare Sdr. Vissing Skole og slaget er ikke tabt endnu. Jeg håber stadig, at vores lokale politikere får støvet visionerne af og endelig får øjnene op for at kvalitet og kvantitet heller ikke hænger sammen når det gælder (ud)dannelsen af fremtidens voksne. Fremtidens arbejdsmarked vil kræve veluddannede mennesker, der kan navigere i en diffus og global verden uden grænser. For at kunne holde til det og undgå psykisk og fysisk nedsmeltning, skal kernen være stabil og det er netop disse polariserede færdigheder små skoler som vores kan bidrage med.

  9. Mona Ammitzbøll

    Der må være fejl i budgettet!

    Med en stor baggrundsviden om budgetter og elevtal i Vejen Kommune, der har 21 skoler i varierende størrelse, kan jeg se, at der er noget galt med forudsætningerne for konklusionen om skolelukning i Sdr. Vissing.
    Ud fra erfaringerne i Vejen Kommune, er den mest rentable skole den mindre skole hvor klassekvotienten ligger omkring 19-22 elever pr. klasse.
    De lidt mindre skoler klarer sig bedst idet der er kort vej i beslutningsprocessen og stor grad af medejerskab.
    At det skulle koste hele 11 mio. at drive en et-sporsskole i Sdr. Vissing fra 0.-6.kl er helt vildt – det kan gøres for 7-8 mio.
    Jeg tror, at der i Horsens Kommune skal ses lidt på hvordan skoledrift optimeres lokalt i stedet for den ørkesløse skolelukningstaktik.

  10. Helle Munch Oldefar

    Undskyld Lars, men jeg er lidt skuffet over, at du laver en ‘afstemning’ her, som for det første er useriøs, og for det andet som ingen kan besvare – med mindre man ALTID er imod lukning af skoler!
    Det er en ‘ommer’ ;)

  11. Birgitte Saltorp

    Vi har brug for at nytænke, hvad det vil sige at være lokalområde, og hvad vi selv vil yde i vores lokalområder.
    Vi har den udfordring, at mange af os er “på træk”, altså flytter efter studier og arbejde og ikke regner os som hørende til et bestemt sted, og derfor heller ikke som forpligtede på hverdagen i lokalsamfundet.

  12. Jan Sjøstrand

    Enig Helle
    Lars, der ligger for meget implicit i din formulering af spørgsmålet, der mangler definitioner, dybde og nuancer.

  13. Lars Kolind

    Kritik af spørgsmålet taget til efterretning. Men ærlig talt: Det er kortsigtet driftsøkonomi der i sidste ende afgør sådanne skolers fremtid. Andre argumenter indgår selvfølgelig også – det medgiver jeg – men økonomien er det afgørende. Og det er det, jeg synes er forkert!

  14. Helle Munch Oldefar

    Ja, Lars, og DET er ingen i tvivl om ;)
    Men at stille et så ledende spørgsmål, det er under din værdighed :) altså hvis du ønsker en debat og ikke en diskussion.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.