Erhvervslivet skal ikke forkæles.

Seneste eksempel på Det Konservative Folkepartis mange forsøg på at hverve stemmer er at nu skal erhvervslivet forkæles. Partiet taler om en “forkælelsespakke” og sigtet er let at få øje på: Et desparat forsøg på at hverve stemmer og fastholde de store økonomiske tilskud som partiet traditionelt modtger fra erhvervslivet. Mange af de konkrete forslag er fornuftige nok: skatten på arbejde ned, selskabsskatten skal sænkes, og iværksætterskatten lempes. Samtidig skal forskerordningen forbedres, og konkurrenceudsættelsen øges. 

”Jeg kan ikke sige, hvornår vi får sænket selskabsskatten, men vi er klar til at gå i arbejdstøjet. Med de mange milliarder kroner, som bliver i erhvervsstøtte, er det oplagt, at vi prøver at se, om der er tilskud, som vi kan fjerne og bruge pengene til en generel sænkelse af selskabsskatten, ” siger Lene Espersen.

Det er ikke nogen dum ide at luge ud i erhvervsstøtteordningerne, men er der virkelig nogen der alvorligt kan mene at vi kan gøre noget effektivt for større vækst i Danmark ved at spare på erhvervsstøtteordninger til  fordel for generelt lavere selskabsskat? Og er det overhovedet at forkæle erhvervslivet at bede hunden spise sin egen hale?

Der er ikke brug for et parti der vil forkæle erhvervslivet. Der er heller ikke brug for et parti der vil forkæle pensionister, studerende, rødhårede eller bønder. Der er brug for et parti der har en plan for hvordan Danmark kan blive et bedre samfund. Den plan skal gøre tre ting:

  1. Planen skal skabe økonomisk vækst sådan at vi har råd til at gøre de mange gode ting, som kunne gøre Danmark til et bedre samfund.
  2. Planen skal involvere alle dele af samfundet, altså ikke alene erhvervslivet. Den skal også medvirke til at offentlige virksomheder skaber mere værdi og den skal bringe flere af de 800.000 danskere mellem 18 og 66 år der er på passiv offentlig forsørgelse, i arbejde.
  3. Planen skal give borgerne ansvaret tilbage for deres eget liv ved at give dem frihed til at vælge selv og til at tage konsekvenserne af deres valg. Naturligvis med et økonomisk og socialt sikkerhedsnet, hvis de for alvor kommer i klemme.

Hvor svært kan det være? Hvad siger du?

13 kommentarer til “Erhvervslivet skal ikke forkæles.”

  1. Alf Petersen

    Jeg synes det virker enøjet at fokusere så meget på økonomisk vækst. For mig at se er det en forældet mental model kun at snakke om vækst.

    Hvad med at tilføje et 4. punkt på listen der går ud på at blive bedre til at anvende sine ressourcer? (herunder både menneskelige og naturlige ressourcer).

    Den danske stat er f.eks. ved at segne under et bureaukrati der ironisk nok skyldes forsøget på at skabe effektivisering (via New Public Management).

    Vækst eller besparelser er en falsk diktomi.

  2. Kim Nielsen

    Hvor svært det kan være?

    Rammerne:

    Det kan umiddelbart måske være ret banalt, det der skal til. Men det der skal til, kan det overhovedet få lov til at blive handlet på, før det støder ind i siden på de rammer der er stillet op?; “spillet” i morderne politik, de begreber man bruger i den offentlige debat, mediernes prioriteter af indhold, befolkningens måde at tænke på generelt og foretage valg.

    Os:

    De tre ting der skal gøres, synes jeg, er meget rammende. Vi danskere skal have ansvaret tilbage, men vi skal også sørge for at der er noget omkringliggende, der er i stand til at udvikle vores evne til at tænke på nye måder samt vælge på nye måder og på baggrund af gode og stærke personlige værdier. Noget der understøtter vores mulighed for, til stadighed, at udvikle os i retningen mod mere ansvarlige medborgere, der vil tage ansvar for os selv og hinanden samt til stadighed undre os på anerkendende og visionære måder.

    Nye måder at tænke og stille spørgsmål på:

    ..og så kan det næsten være lige meget hvilket parti der skal lægge navn til, det vigtigste er de hjerter og hjerner der skal udtænke planen samt agere inden for den!

  3. Lars Kolind

    Alf Petersens forslag om et punkt 4 er fornuftigt nok, synes jeg. Men vi kommer ikke udenom at tale om økonomisk vækst. Penge er nødvendige hvis vi vil udnytte fordelene af alle de fremskridt der er sket de sidste 20 år, fx. forbedrede behandlingsmuligheder for sygdomme. Og så skal vi selvfølgelig også blive bedre til at få noget værdi og glæde ud af de penge vi tjener.

    Kim Nielsen har en rigtig god pointe, nemlig at den plan Danmark mangler, skal udtænkes med både hjerte og hjerne. Jeg græmmes over hvordan kortsigtet driftsøkonomisk tankegang er blevet bestemmede for næsten alt i samfundet. Vi skal tænke i langsigtet værdiskabelse frem for kortsigtet overskud.

    Så enkelt er det!

  4. Jørgen Lang Jørgensen

    Erhvervslivet i Danmark behøver ikke at forkæles yderligere, her er jeg enig med lars kolind..

    Ifølge verdens førende erhvervsblad, det amerikanske Forbes Magazine kårer de for tredie gang Danmark som det land, der er bedst til at forkæle erhvervslivet.
    http://www.erhvervsbladet.dk/politik/danmark-er-verdens-bedste-til forkaele-erhvervslivet

    Der er endvidere ikke behov for, som Lars Kolind påstår, at sænke selskabsskatten yderligere, den er løbende blevet sænket fra 50% i 1989 til nu 25% uden at det har medført en markant forbedret konkurrenceevne.

    Danmark ligger absolut ikke i toppen når det drejer om selskabsskatteniveau:

    http://www.ae.dk/analyse/hvem-far-glaede-lavere-selskabsskat-danmark

  5. Jørgen Lang Jørgensen

    Min første henvisning fra Erhvervsbladet til Forbes Magazine findes åbenbart ikke mere.

    Derfor prøver jeg nu med den amerikanske udgave:

    http://.copcap.com/content/us/quick_links/news/latest_news/news_archive_from_old_site/forbes-denmark_has_ the_best_business_climate_in_the-World

  6. Lars Kolind

    Jeg tror Jørgen Lang Jørgensen ville ha glæde af at komme lidt tættere på den måde man træffer beslutninger på i en global virksomhed: Udgangspunktet er at man driver forretningen så godt man kan og i de lande hvor mulighederne for det er bedst. Her skeler man også til omkostningerne og en meget stor omkostning i Danmark er skat. Uanset om vi kan lide det eller ej så trækker et højt skatteniveau (og deraf følgende højt lønniveau ned for Danmarks vedkommende). Det opvejes til dels af en velfungerende offentlig sektor, men når den offentlige sektor svigter (skoler, sundhedsvæsen mm) så bliver vi bare fravalgt! Derfor er skatteniveauet vigtigt og derfor er en velfungerende offentlig sektor vigtig.

  7. Jørgen Lang Jørgensen

    Lars Kolind mener, at alle skatter bør nedsættes i Danmark og at at skat samt lønninger p.t. er en meget og alt for stor omkostning for en global virksomhed.

    Et positivt bevis på, at man sagtens kan drive global virksomhed i Danmark med stor succes trods Lars Kolinds påstand om, at et for højt skatteniveau og for høje lønninger gør det næsten umuligt at drive global virksomhed i Danmark, er Grundfos.

    Trods finanskrise så har Grundfos tjent masser af penge i årets første seks måneder.
    Grundfos kan notere et overskud på 779 millioner kroner for årets første halvår ved en omsætning på 9,2 mia.
    Det er en fremgang på 12% i forhold til 2009.

    Det store overskud betyder samtidigt at Grundfos nu er gældfri.

    Ledelsen forventer tillige nu, at man kan begynde at ansætte medarbejdere i Danmark som blev afskediget under finanskrisen.

    Det er et fint og positivt eksempel på at en global virksomhed som Grundfos og dermed også andre sagtens kan tjene penge i Danmark bare de er dygtige og innovative nok.

  8. Claus Christensen

    Det er naturligvis glædeligt, at store danske virksomheder som Grundfos, Lego og Danfoss er begyndt at klare sig godt igen, men det er efter at have overvundet nogle gedigne kriser og det er lidt pinligt, at vi stadig i høj grad er afhængige af tidligere generationers industrieventyr.

    Udviklingen i disse virksomheder de senere år viser desuden, hvor vigtigt det er, at de konsoliderer sig og er i stand til at overvinde kriser, som hurtigt kan komme igen.

    Desuden har vi brug for nye vækstvirksomheder, der genererer masser af overskud, der kan geninvesteres – marathon-gazeller, der kan vokse sig til nye industriimperier.

    Jo større en andel af virksomheden, der kan geninvesteres, jo bedre indtægtsgrundlag i fremtiden og jo bedre grundlag er der for at bevare velfærdssamfundet. Jeg forstår slet ikke, at nogle kan have noget imod, at der investeres maksimalt i virksomheder.

    Andelen af virksomhedens overskud, der kan geninvesteres er (1 – selskabsskatteprocenten). Det har en enorm betydning for en virksomheds vækst, om 75% eller 90% af overskuddet kan geninvesteres. Hvorfor dog lægge hindringer i vejen for virksomhedernes vækst? hvorfor ikke give væksten fuld skrue til gavn for fremtidig velstand?

  9. Jørgen Lang Jørgensen

    Claus Christensen kan ikke forstå, at nogle kan have noget imod at der investeres maksimalt i virksomheder – nej, det kan jeg heller ikke!

    Selskabsskatten bidrager bare meget lidt til vækst i virksomheder.

    En sænkelse af selskabsskatten er langfra det mest effektive middel til at sætte gang i væksten i dansk økonomi.
    Sådan lyder vurderingen fra flere økonomer.

    Blandt andre professor Michael Svarer fra Århus Universitet, tidligere overvismand Torben M. Andersen, Niels Holmgren-Hansen fra Copenhagen Business School, han har blandt sagt følgende om en sænkelse af selskabsskatten:

    “Vi ligger på linje med de centrale lande I EU, og det bør vi også gøre. Det vil ikke påvirke virksomhedernes incitament til at lave fornuftige investeringer om selskabsskatten er lidt højre eller lidt lavere”.
    Han mener, det er langt vigtigere at investere i forskning og uddannelse for at skabe vækst.

    I det kommende finanslov lægger regeringen op til at der skal spares ca. 4 mia. kroner på forskning og uddannelse.
    Det virker stik imod ønsket om vækst innovation i virksomhederne.

    Det har jeg svært ved at forstå!

  10. Claus Christensen

    Der kan være flere faktorer, der skal være i orden, før en virksomhed vælger at vokse i Danmark – bl.a. uddannelse og forskning. Men også en mulighed for at geninvestere en stor andel af afkastet.

    Økonomen Blomgren Hansen argumenterer med, at en lavere selskabsskat alligevel ikke kan konkurrere med skattelylande. Sikke noget forvrøvlet sludder! Det er jo ikke placering af holdingselskaber, vi skal tiltrække. Vi skal tiltrække reelle virksomheder, som har brug for veluddannede medarbejdere, god infrastruktur og altså muligheden for at vokse.

    Erfaringer fra Irland i 1990′erne viser, at etablering af højteknologiske virksomheder som følge af investeringer udefra i høj grad kan påvirkes af en lav selskabsskat.

    Desuden vil en lavere selskabsskat påvirke eksisterende danske virksomheder til at geninvestere en større andel af overskuddet – i stedet for at tage mere ud som løn til indehaver.

    Endelig er det jo bestemt ikke noget argument, at nationaløkonomer kommer med synspunktet. Jeg troede, vi efter finanskrisen var blevet vaccineret imod ukritisk at tage økonomers udtalelser for gode varer. Jeg vil ikke afvise, at de kan komme med relevante argumenter – men lyt til eventuelle argumenter og glem de fine titler.

  11. Claus Christensen

    Blomgren-Hansen udtaler også:
    “Ifølge en ny gennemgang af danske virksomheders skattebetaling fra 2006 til 2008 betalte kun halvdelen af selskaberne skat”

    http://www.avisen.dk/m132830.aspx

    Det kunne jo netop skyldes den høje danske selskabsskat, at de solide overskudsforetagender holder sig langt væk ;-)

  12. Lars Kolind

    Tak til Jørgen Lang Jørgensen for at henvise til Grundfos. Grundfos er en mega succes og selvom selskabsskatten var 10%-points højere ville Grundfos alligevel kunne vokse og lave overskud. Men desværre er ikke alle som Grundfos, og det er pointen. Når vi i Grundfos vurderer hvor vi skal placere aktiviteter ude i verden indgår både selskabsskat og personskatter i ligningen. Ikke som de eneste parametre, men som væsentlige elementer.
    Derfor er skatteniveau vigtigt hvis vi vil skabe vækst i Danmark. Ikke det eneste vigtige, men noget der skal indgå i strategien. Og hvis så den offentlige sektor er for dyr og bureaukratisk, så er det at vi får tæsk i konkurrencen om jobs.

  13. Nils Dixi Jensen

    Til sagens kerne: Hvor mange konflikter og strejker i det private erhvervsliv omkring lønnen har der været i de sidste 10 år? Nej vel, det var ikke som i halvfjerdserne.

    Erhvervslederne har ikke EVNET at holde lønningernes udvikling i korrekt niveau, og det offentlige har været tvunget til at følge med i lønnivaeu.
    Det er så blevet svært at konkurrere med udenlandske virksomheder, og løsningen skal så være at samfundet skal betale med at sænke skatterne.
    Det kan kun give fornuft for en erhvervsleder.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.