Iværksætterskat – hvor dum kan man være?
Ved seneste skattereform gennemførte VKO en ekstrabeskatning af iværksættere som skulle give 150-200 Mkr om året. Læs lige her hvordan den virker i et konkret eksempel. Så vil vanviddet stå klart for dig:
Jeg har et nystartet firma ABC (opdigtet navn) med nu 10 medarbejdere. Jeg ejer firmaet 100% nu, men jeg vil gerne have medarbejderne ind som medaktionærer. Det er bedre at have medarbejderne som partnere end som funktionærer – det er alle partier enige om. Selvfølgelig skal medarbejderne have en fair andel af den værdi de er med til at skabe. Lad os sige at firmaet i dag har 500.000 aktier a 1 krone og at værdien af firmaet er 1 Mkr. Dermed er hver aktie 2 kr. værd i dag. Hvis vi arbejder rigtig godt sammen tror vi på at firmaet kan være 20 Mkr. værd om 5 år hvilket ville betyde at hver aktie kunne blive 40 kr. værd om 5 år. Selvfølgelig kan det også gå galt så alle pengene er tabt!
Derfor vil jeg gerne tilbyde medarbejderne at købe 40% af aktierne (200.000 stk) for 2 kr/aktie. Ialt skal de betale 400.000 kr. for aktierne svarende til i gennemsnit 40.000 kr/medarbejder. Det er mange penge, men hvis det lykkes at øge værdien af firmaet til 20 Mkr. har hver medarbejder en aktiepost på 800.000 kr svarende til 4% af firmaets værdi. Vi er så enige om at til den tid vil vi prøve at finde en større virksomhed der kan købe ABC, hvorved vores “papirpenge” bliver til rigtige penge.
Sådan fungerer de fleste iværksættervirksomheder. Og i mange tilfælde lykkes projektet netop ved at medarbejderne gør en ekstraordinær indsats og derfor er det velfortjent at de får deres del af kagen. Alle partier i Folketinget ønsker flere af den slags virksomheder i Danmark.
Hidtil er den enkelte medarbejders gevinst (800.000 kr. minus de 40.000 han oprindelig investerede, dvs. 760.000 kr) blevet beskattet på det tidspunkt den blev realiseret. Skatten var ca 45% af det beløb, hvorfor medarbejderen har omkring 400.000 tilbage efter skat.
Men netop det er blevet ændret. Nu skal medarbejderen betale skat af den skønnede (urealiserede) gevinst han måske har haft år for år. Det kalder man lagerbeskatning. Lad os sige at SKAT kan beregne at firmaets værdi er fordoblet i år 2, dvs at medarbejderens aktier på papiret er steget til 4 kr/aktie. Medarbejderen havde 20.000 aktier så hans aktier er nu på papiret 80.000 kr. værd; en papirgevinst på 40.000 kr. for medarbejderen. Den skal han betale 45% skat af ved kasse 1 (jeg forudsætter at medarbejderen udnytter sit bundfradrag på anden vis), dvs en skat på ca 18.000 kr af en gevinst han ikke har haft! Stigningen i aktiernes papirværdi er jo alene en beregning som SKAT laver. Men skatten skal betales. Og er vi så heldige at ABC året efter igen fordobler sin værdi så skal medarbejderen af med yderligere 36.000 kr. i skat af en gevinst han ikke har haft.
Det er vanvid! Et er at medarbejderen skal investere sine sparepenge (de første 40.000 kr) i virksomheden, men at han så yderligere skal betale skat af gevinster han ikke har haft, er meningsløst. Men sådan er de nye regler altså.
Allerværst er det hvis medarbejderen nu først har investeret 40.000 kr. og derefter i de næste to år betalt 18 + 36.000 kr. i skat, men så løber firmaet i det tredje år ind i vanskeligheder, så det går konkurs: Medarbejderen mister så a) sit job, b) sin investering på 40.000 kr, og c) den skat han har betalt (18+36.000 kr). Kan han få skatten tilbage? Nej desværre – den er jo betalt og nu har medarbejderen ingen lønindkomst at fradrage skatten i.
Det mest groteske er at jeg der fortsat ejer 60% af firmaet, ikke har det problem. Lagerbeskatningen gælder nemlig kun småaktionærer med under 10% ejerandel. Det forstår jeg iøvrigt godt, for hvis den også gjaldt større aktionærer, ville ingen nystartet virksomhed nogensinde kunne få penge til noget som helst fra folk som fx. mig.
Derfor skal iværksætterskatten (lagerbeskatningen for unoterede aktier) simpelt han afskaffes og erstattes med det eneste rigtige: at indkomst beskattes når man har den og ikke når SKAT beregner at man kunne have haft den.
Er der nogen der kan give en fornuftig forklaring?
Skriv hvad vi kan gøre for at slippe af med iværksætterskatten.
4. august 2010 kl. 15:48 #
Der burde være en mulighed for at ændre dette igennem de relationer der er i lille tæt forbundre DAnmark. Fx:
a) Mads Clausen, Danfoss kontakter videnskabsministeren og fortæller om konsekvenserne
b) Michael Brockenhuus-Schack, Dansk Landbrug, kontakter landsbrugsministeren
c) Hans Skov Christen, DI, kontakter erhvervsministeren og statsministeren.
DF har også behov for at stå for den lille virksomheds beskytter og senest i dag angreb Messerschmidt støtten til el-biler
4. august 2010 kl. 21:05 #
Det er helt hen i hegnet. Men det er vel typisk VKO = S,SF….
Jeg synes der burde være nogle regler der fritager iværksættere for skat på både virksomhed og løn i virksomhedens første 2 “leve år”
Kravet for at man måtte bruge ordningen skulle så være noget i stil med at disse første 2 år skulle man bruge pengende på at styrke/investere i virksomheden og ikke bare trække pengende ud, det vil sige et eller andet loft over løn til ejerne eller noget i den stil.
Derefter skulle virksomheden overgå til en normal ordning men med et krav om at f.eks. virksomhedens kapital etc. ikke måtte føres ud af danmark i et eller andet antal år.
Alle regler er dog ikke tænkt igennem endnu :)
4. august 2010 kl. 21:28 #
Tak for et informativt blogindlæg.
5. august 2010 kl. 09:46 #
Tak for gennemgangen. Man tror det næsten ikke!
5. august 2010 kl. 10:40 #
Ja, det er ret fantastisk, at en såkaldt borgerlig regering, kan finde på at fremsætte og efterfølgende vedtage en så nedbrydende lovgivning til beskatning af urealiserede gevinster.
Jeg har forsøgt at komme i kontakt med nogle af de folketingsmedlemmer jeg kendte, de var udenfor rækkevidde!
Jeg tvivler på at det i den senere tid er blevet bedre.
5. august 2010 kl. 11:06 #
Det eneste dette land er designet til er jo at gå på dagpenge. Det er jo naivt at tror at man i landet med verdens højste skat og moms og verdens næst laveste vækst overhoved kan få success. Alle iværksætter er jo til grin: at arbejde 80 timer om ugen imens alt overskud bliver ædt op af gebyr, skat, afgifter og derefter udbetalt til velfærdsstatens parasitter. Men vi får præcist det samfund, som vi fortjener.
5. august 2010 kl. 11:13 #
Måske har jeg ikke helt forstået lagerprincippet så godt som Lars Kolind, men som jeg har forstået det, er der flere forhold i eksemplet der ikker er korrekt.
For det første gælder lagerbeskatning IKKE personers eje af aktier, men udelukkende selskabers eje af såkaldte porteføljeaktier. Dvs. aktier som selskabet ejer mindre end 10% af.
For det andet er der valgfrihed for selskabers lagerbeskatning af unoterede aktier, dvs. aktier der ikke er børsnoterede. Hviket de i eksemplet jo nok ikke er.
Lad mig slå fast, at jeg synes lagerbeskatningen er tåbelig, og man bør først beskattes, når gevinsten realiseres. Men som sagt mener jeg eksemplet er ukorrekt.
5. august 2010 kl. 15:20 #
For at kunne beskatte, skal der være et reelt beskatningsgrundlag tilstede.
Sådan så Højesteret på det, i de to følgende eksempler.
En virksomhed der havde købt en forurenet grund, fik medhold i, at der ikke skulle betales ejendomsskat af grunden, netop fordi den var værdiløs. Ejendomsværdien var reelt kr. 0 og det kan man ikke beregne procenter af.
I Glistrup-sagen kom retten frem til, at de fradrag der var gjort i indkomsten, var ren fiktion. De var ikke reelle, havde ingen substans men var rene konstruktioner.
På samme måde som borgerne ikke kan nedbringe deres indkomst, med ikke eksisterende fradrag, kan myndighederne heller ikke udskrive skat af et ikke eksisterende indkomstgrundlag. Jo, de kan godt men – er det lovligt?
Man skal selvfølgelig følge gældende lov men man har også ret til, at lade domstolene se på, om lovgiver er gået for vidt. Det er de helt bestemt her.
5. august 2010 kl. 18:23 #
Lars Kolind,
Jeg tror Lars Rasmussen har ret.
Jeg har prøvet på at finde ud af om lagerbeskatningen (altså beskatningen inden gevinsten realiseres) kun gælder virksomheder og ikke private og dermed heller ikke medarbejderaktier.
Noget tyder på, at lagerbeskatningen ikke gælder private og så falder dit eksempel med medarbejderaktierne jo altså helt fra hinanden.
20. september 2010 kl. 17:48 #
Lars Kolind,
Den iværksætter skat er forrykt.Galmands værk.
Den skal afskaffes/tilpasses. Da den formentlig ikke giver noget nævneværdigt provenu alligevel er tabet ikke stort for statskassen – for hvad sker ? Der bliver bare ikke nogen medarbejder/medejere i mindre virksomheder. Og det går naturligvis ud over iværksætteri, dynamik og beskæftigelse. Og det bliver lidt sværere at rejse kapital for iværksættere.- Men nu i et valgår er der vel mulighed for lidt forståelse fra VKO. Og lad os fjerne multimedieskatten og ekstra-pensionistskatten nu vi er i gang. Altsammen makværk og fnidr. En S-SF regering kunne ikke have gjort det mere talentløst. Vi må tilbage til borgerlig/liberale dyder: ned med skatten, mindre stat, kommune, off. fråds og merkantilisme — og flere ny virksomheder og bedre beskæftigelse i erhvervslivet ! PS: Er kommunerne holdt op med at valutaspekulere ??
vh Hans G Petersen
18. november 2010 kl. 17:37 #
VK partierne har i årevis ålet S & SF
for at indføre mange skatter i Dk.
Hvad gør VK selv ?
Iværksætterskat, Multimedieskat, Fedtskat, Renovationskat. Hvad bliver det næste.
Det kan kun blive bedre.
20. december 2010 kl. 11:43 #
Det bliver interessant at se resultatet af det næste valg. For man har gjort hvad man kan, for at jage sin vælgere væk med sådan en beskatningsform. Der burde være et tilskud i stedet for en beskatning, for at redde beskæftigelse til mange flere, der så kan beskattes, det ville give overskud i kassen, i stedet for tab.