Arkiv for august 2010

Fire grunde til at tænke anderledes.

Nu er turen kommet til vores lokale skole i Sønder Vissing. Den skal lukkes for at Horsens Kommune kan få driftsbudgettet til at nå sammen. Ikke nogen ulykke for vores familie på kort sigt; vi har ikke børn i skolealderen. Men lukningen er udtryk for hvad jeg af et ærligt hjerte vil kalde en syg logik. Ja du læser rigtigt: en syg logik.

Logikken er at skolen betragtes som det man i driftsøkonomien kalder et “omkostningssted”. Den leverer en bestemt service (undervisning af 221 elever i ti klasser); der er 34 medarbejdere; bygninger og udendørsfaciliteter er gode og det hele koster 12,7 Mkr. i 2010.  De kommunale myndigheder opregner både fordele og ulemper ved små og store skoler men afstår fra at tage såkaldt “lokalpolitiske” hensyn med i regnestykket. Formentlig fordi de er svære at sætte konkrete tal på.  Man ser på en række alternativer for skolesammenlægninger – altsammen rent driftsøkonomisk tankegang.

Konklusionen af regnestykket er at skolen skal lukkes. 932 mennesker i Sønder Vissing Sogn (et lidt mindre område end skoledistriktet) vil så opleve at det eneste der nu er tilbage af det lokale fællesskab, er kirken og forsamlingshuset der drives på frivillig basis. Alt andet er lukket. Alt.  Selvom Sønder Vissing ikke kan kaldes et egentligt udkantområde bliver konsekvensen at flere huse kommer til at stå tomme og at især børnefamilier vil finde boliger nærmere de store byer. Endnu et velfungerende lokalsamfund er væk.

Men den konsekvens indgår slet ikke i kalkylen. Det er jo en “lokalpolitisk konsekvens”. Jeg synes at tankegangen er syg. Den er kortsigtet og snæversynet. Og den er med til at ødelægge noget af det allerbedste i Danmark: De tusindvis af små velfungerende lokalsamfund. Børnene i Sønder Vissing skal dog skal nok komme i skole, for der er flere friskoler i området. Men det samlende midtpunkt som folkeskolen er, forsvinder.

Sønder Vissings eksempel illustrer hvorfor vi skal tænke anderledes. Her er fire grunde:

  1. Kortsigtet driftsøkonomi er en lille del af den helhed som et samfund er. Hvis politikerne vil skabe et bedre samfund (og det er det vi har valgt dem til) skal de tænke bredere, sigte højere og se længere frem.
  2. De ting der kan gøres op i kroner og ører, er sjældent de væsentligste: nærhed, fællesskab, liv og ånd kan ikke gøres op i penge.
  3. Hvis besparelser på én konto giver meromkostninger andre steder, kan besparelserne være en rigtig dårlig forretning. Omkostningen for forældrene ved at deres børn nu ikke mere går i skole i lokalsamfundet, kan være store. Men dem regner embedsmændene ikke med. For slet ikke at tale om at et lokalsamfund uddør.
  4. Kortsigtet driftsøkonomi er det man tyr til, hvis man mangler fantasien til at tænke nyt. Alene i det lille Sønder Vissing Sogn er 145 mennesker mellem 18 og 66 år på passiv offentlig forsørgelse, hvis byen svarer til landsgennemsnittet, heraf 24 efterlønsmodtagere. 145 voksne mennesker ud af 932 indbyggere som jeg skønner koster det offentlige omkring 25 Mkr. om året. Det er sygt! Rækker fantasien ikke til at forestille sig at nogle af de 145 kunne være til nytte i skolen? Rækker fantasien ikke til at forestille sig hvor meget billigere skolen kunne drives hvis den var fri af bureaukratiet og mikrostyringen fra Christiansborg? Rækker fantasien ikke til at forestille sig en skole uden traditionelle klasser og dermed mulighed for at undervise børnene i varierende hold?

Sønder Vissing forsvinder ikke fra landkortet fordi skolen lukkes. Men lokalsamfundet bliver fattigere og på sigt bliver Sønder Vissing også modent til at få udkantstøtte. Den kan passende finansieres af de penge vi sparede ved at lukke skolen. Så er vi tilbage hvor vi startede.

Tror du at slaget er tabt?

Erhvervslivet skal ikke forkæles.

Seneste eksempel på Det Konservative Folkepartis mange forsøg på at hverve stemmer er at nu skal erhvervslivet forkæles. Partiet taler om en “forkælelsespakke” og sigtet er let at få øje på: Et desparat forsøg på at hverve stemmer og fastholde de store økonomiske tilskud som partiet traditionelt modtger fra erhvervslivet. Mange af de konkrete forslag er fornuftige nok: skatten på arbejde ned, selskabsskatten skal sænkes, og iværksætterskatten lempes. Samtidig skal forskerordningen forbedres, og konkurrenceudsættelsen øges. 

”Jeg kan ikke sige, hvornår vi får sænket selskabsskatten, men vi er klar til at gå i arbejdstøjet. Med de mange milliarder kroner, som bliver i erhvervsstøtte, er det oplagt, at vi prøver at se, om der er tilskud, som vi kan fjerne og bruge pengene til en generel sænkelse af selskabsskatten, ” siger Lene Espersen.

Det er ikke nogen dum ide at luge ud i erhvervsstøtteordningerne, men er der virkelig nogen der alvorligt kan mene at vi kan gøre noget effektivt for større vækst i Danmark ved at spare på erhvervsstøtteordninger til  fordel for generelt lavere selskabsskat? Og er det overhovedet at forkæle erhvervslivet at bede hunden spise sin egen hale?

Der er ikke brug for et parti der vil forkæle erhvervslivet. Der er heller ikke brug for et parti der vil forkæle pensionister, studerende, rødhårede eller bønder. Der er brug for et parti der har en plan for hvordan Danmark kan blive et bedre samfund. Den plan skal gøre tre ting:

  1. Planen skal skabe økonomisk vækst sådan at vi har råd til at gøre de mange gode ting, som kunne gøre Danmark til et bedre samfund.
  2. Planen skal involvere alle dele af samfundet, altså ikke alene erhvervslivet. Den skal også medvirke til at offentlige virksomheder skaber mere værdi og den skal bringe flere af de 800.000 danskere mellem 18 og 66 år der er på passiv offentlig forsørgelse, i arbejde.
  3. Planen skal give borgerne ansvaret tilbage for deres eget liv ved at give dem frihed til at vælge selv og til at tage konsekvenserne af deres valg. Naturligvis med et økonomisk og socialt sikkerhedsnet, hvis de for alvor kommer i klemme.

Hvor svært kan det være? Hvad siger du?

Copenhagen Campus

Her er for en gangs skyld nogle folk der tænker stort om Københavns og Danmarks fremtid: Copenhagen Campus – en ny bydel i København der skal være magnet for at tiltrække højt uddannede udlændinge til Danmark og danske virksomheder.

Der holdes et spændende seminar om projektet på fredag (27 august). Se http://thinktanktalents.dk/ThinkTankTalents/CPH_Campus_1st_registration.html.

Bag projektet står tænketanken www.thinktanktalents.dk

Fuld fart frem – det er sådan noget Danmark skal leve af.

En arbejdsnarkomans bekendelser

feldhaus

Jeg vil godt indrømme at jeg var skeptisk da jeg fik Hanne Feldhaus’ nye bo i hånden: Hvad kommer det os andre ved at hun ikke kunne klare presset fra karriereræset?

Men det kommer os ved! Beskrivelsen af hendes vej op ad karrierestigen er rammende; meget rammende. Karrieren tager magten og mennesket bag det hele glemmes. Og så symptomerne på at noget er helt galt. Åbenbare, men alligevel benægtes de. Tiden efter sammenbruddet hvor man ikke kan finde ud af noget som helst. Og til sidst hvordan man gradvis vender tilbage til en anden virkelighed.

Det er en rigtig god bog. Ikke bare underholdende men dybt tankevækkende. Du kan ikke undgå at se dig selv og dit liv i et nyt lys.

250 kr; Gyldendal Business

Den Danske Model

Helt enkelt går den såkaldt “danske model” ud på at virksomheder og medarbejdere aftaler hvilke regler der skal gælde på arbejdsmarkedet og at vi derfor kan undgå detaljeret lovgivning om minimallønninger, arbejdstider og andre forhold. Modellen har fungeret godt fordi både arbejdsgivere og lønmodtagere har forstået at samarbejde og dialog er langt bedre for alle parter end konfrontation og konflikt. Så langt så godt.

Den danske model er under pres. Ikke fordi politikerne blander sig i urimelig grad, men fordi medarbejderne ikke er tilfreds med de klassiske fagforeninger. LO-forbundene har mistet en kvart million medlemmer på ti år eller mere end hver femte. I dag står fire ud af ti lønmodtagere uden for fagforeningerne og havde der ikke været organisationstvang på en række arbejdspladser ville tallet være højere.

LO-forbundene kæder den danske model sammen med medlemsflugten. Uden LO forbund ingen dansk model. Det er noget af en forenkling. For der er ikke noget i vejen for at medarbejderne kan aftale arbejdsvilkårene decentralt uden de klassiske LO-forbund. Fagbevægelsens problem er at den ikke skaber tilstrækkelig værdi for pengene, selvom staten via skattefradrag reelt yder 50% tilskud til kontingentet.

Fagbevægelsens retorik fremstiller fagforeningen som en kamporganisation med virksomhederne som modparter. Se fx. www.3f.dk. Hele den mentale model afspejler netop det: lovene, organisationen, økonomien. Alt! Den mentale model er forældet og derfor vil fagbevægelsen fortsætte med at miste medlemmer indtil den nye virkelighed går op for ledelsen. Det samme vil gælde de klassiske arbejdsgiverforeninger, men udviklingen vil gå langsommere.

Det 21. århundredes danske model er fortsat decentrale aftaler. Baseret samarbejde og fælles interesser frem for konfrontation. Med stor mangfoldighed og frihed mht. arbejdstid, aflønning og arbejdsforhold iøvrigt. Med en mangfoldighed af organisationer der konkurrerer om at skabe værdi for medlemmerne og sikkert også med mange medarbejdere der foretrækker at forhandle individuelt.

Det bliver rent kaos vil organisationerne sige. Det tror jeg ikke for vi er i en ny tid: I dag kan ingen arbejdsgiver komme afsted med at tilbyde urimeligt dårlige vilkår. Internettet og de sociale medier har skabt en transparens der betyder at den arbejdsgiver simpelt hen ikke vil kunne tiltrække medarbejdere.

Jeg håber at vi bliver ved med at have fagforeninger og arbejdsgiver do. i Danmark. Men det kræver et mindset der afspejler en ny dansk model. Hvordan kan vi få det? Skriv en kommentar.

Når idealer forenes med forretning

idealer-forretning

Jeg har været med i frivilligt arbejde og forretning i to menneskealdre, så umiddelbart var jeg skeptisk om jeg kunne lære noget nyt af en bog om netop det. Men det kunne jeg! Og faktisk er det en rigtig god bog, som Ole Münster og Sofie Münster har skrevet om det at lede frivillige organisationer.

Vi kommer hele kompasset rundt: Ledelse, mission, vision, værdier, faglighed, fundraising, medlemsindflydelse, frivillige kontra lønnede medarbejdere osv. Og hver gang glæder jeg mig over at her er nogle folk der både selv har erfaringer og som har studeret hvad forskellige organisationer gør. De ved faktisk virkelig noget om emnet!

En ubetinget anbefaling af bogen til alle der bruger tid på ledelse af frivilligt arbejde. Simpelt hen!

Gyldendal Public, 250 kr. Er udkommet.

Lad os få flere kommissioner

Dansk Folkeparti har krævet at Regeringen nedsætter en integrationskommission med med opgave at beregne hvad det koster at have ikke-vestlige indvandrere boende i Danmark. “Der har været en modvilje mod at kæde folk med anden etnisk oprindelses arbejdsduelighed sammen med mangel på velfærd. Altså at det koster. Men jeg synes, at vi skal slippe ånden ud af flasken og ikke være bange for at sige at der er en sammenhæng” siger Pia Kjærsgaard til Berlingske den 31. juli 2010. Kommissionen skal beregne hvor meget nydanskerne belaster hospitalsvæsenet, retsvæsenet, socialvæsenet og uddannelsessektoren.

Hvis vi skal have en sådan kommission kunne Regeringen med lige så god ret nedsætte  fx.

  • en ældrekommission der skal beregne hvor meget de ældre har forringet velfærden for os andre,
  • en handicapkommission for at få belyst hvor dyrt det er for samfundet at tage sig af mennesker med handicap,
  • en børnekommission der kunne vise hvor godt vi andre kunne have det hvis der ikke var udgifter til børn,

Opskriften er enkel: find en svag gruppe i samfundet og udstil hvor meget de koster os andre sådan at vi andre kan få nogle håndfaste argumenter for at udstøde de svage. Historien har vist at den taktik er særlig effektiv over for svage grupper der er let at kende i forhold til os andre; fx. folk med en bestemt religion (jøder) eller med en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse. Lad os få bevis for at det er deres skyld at vi andre skal betale så meget i skat eller at vi andre skal vente længe på hofteoperationer.

Jeg er enig med Pia Kjærsgaard: Lad os slippe ånden ud af flasken og ikke være bange for at kalde det menneskesyn ved dets rette navn: Fascisme.

Tak til Integrationsministeren fordi hun afviste forslaget netop med henvisning til menneskesyn. Og lad os så gøre en konstruktiv indsats for at alle mennesker uanset etnisk baggrund tager aktiv del i det danske samfund.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Iværksætterfremme: 5 ting Venstre kunne have gjort.

venstre-logo

Venstre indleder sit principprogram med at definere hvad det liberale menneskesyn er:

Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. I ethvert menneske er der en trang til at tage ansvar for sit eget liv. Hvis mennesket berøves det personlige ansvar, bliver det umyndiggjort, magtesløst og ansvarsløst.

Det er rigtig gode ord og jeg er 100% enig deri. Men hvorfor er Venstres nye politiske initiativ rendyrket centralisme og det stik modsatte af liberal tankegang: Pensionsopsparerne skal nu investere 5 mia. kr. via pensionskasserne i mindre og mellemstore virksomheder som de ikke har nogen forbindelse med. Uanset om de vil eller ej!

Hvis Venstre vil fremme udviklingen af af mindre og mellemstore virksomheder så tænk liberalt. Gør det mere attraktivt for den enkelte borger at indskyde risikovillig kapital i mindre og mellemstore virksomheder og at arbejde i dem. Helt enkelt. Det kunne Statsministeren have valgt at gøre på flere måder:

  1. Nedsætte skatten på aktieavancer. Regeringens og Dansk Folkepartis nye iværksætterskat gør det modsatte. Den skærper beskatningen af aktiekursgevinster ved at beskatte urealiserede gevinster for såkaldte porteføljeaktier.
  2. Nedsætte personskatterne sådan at det bliver mere attraktivt at tjene penge ved at arbejde hårdere.
  3. Fjerne bureaukrati ved at forenkle reglerne for at drive virksomhed og at informere bedre om de regler der er.
  4. Udbyde flere offentlige opgaver i intelligent licitation; dvs. ikke alene licitation på pris, men også licitation på nye ideer til at løse opgaverne bedre, enklere, billigere eller hurtigere. Ikke kun store opgaver, men også mindre opgaver.
  5. Præmiere dygtige iværksættere og sprede information om hvad de har gjort for at inspirere flere til at lære af dem.

Danmark har i den grad brug for mere liberal tankegang. Venstre kalder sig Danmarks Liberale Parti. Lars Løkke Rasmussen: Tag nu hænderne op af lommen og genopfind liberal politik. Overlad centraliseringen til rød blok!

Har du flere forslag til hvad regeringen kunne gøre? Skriv en kommentar.

Iværksætterskat – også et spørgsmål om forenkling

Jeg har sat mig grundigt ind i forslaget om iværksætterskat (lagerbeskatning af porteføljeaktier) og diskuteret konsekvenserne heraf med fagfolk; bl.a. fordi det berører en række af de virksomheder jeg selv er angageret i. Alligevel har jeg overset at diskussionen er endt med at lagerbeskatningen for porteføljeaktier alene gælder aktier ejet gennem selskaber. Derfor er mit eksempel i de foregående to blogposter kun rigtigt hvis de mindre aktionærer ejer deres aktier gennem holdingselskaber. Tak til de der har gjort mig opmærksom på det.

Men: Illustrerer det ikke i sig selv problemet? De fleste medaktionærer  i de selskaber jeg er med i, ejer lige som jeg selv aktier gennem holding- eller investeringsselskaber. Det er praktisk af mange grunde. Jeg har sat et bestemt beløb til side; lagt det ind i mit holdingselskab og bruger pengene til at investere i unge vækstvirksomheder. Når jeg har haft en gevinst i et selskab er provenuet gået ind i puljen som jeg så har investeret igen. For samfundet har det den fordel at pengene fortsætter med at arbejde og jeg er mindre fristet til at købe sommerhus i Spanien for provenuet (!).

Den arbejdsform sætter iværksætterskatten en stopper for; i hvert fald for de investeringer hvor personen/selskabet ejer mindre end ti procent. Hvad er den dybere mening med at folk der ejer over ti procent af et selskab skal beskattes af realiserede gevinster, mens folk med små aktieposter skal beskattes af fiktive gevinster? Hvor svært kan det være? Og hvorfor skal folk der ejer små aktieposter gennem et selskab beskattes af fiktive gevinster, mens de samme mennesker alene beskattes af reelle gevinster hvis de ejer aktierne personligt?

Det er den slags komplekse regler, som skattesystemet er fuldt af, og det er dem der er årsagen til at danskerne beskattes så forskelligt. Jeg har råd til landets bedste revisorer der kan rådgive mig om hvordan jeg bruger skattereglerne bedst muligt til min fordel, men de der ikke har det, kommer til at betale for meget i skat. Det er urimeligt og det skyldes at skattesystemet er over-komplekst. Iværksætterskatten illustrerer det fint.

Derfor skal iværksætterskatten væk og derfor skal hele skattesystemet forenkles; gerne til en 40% flad skat af al nettoindkomst uanset hvor den kommer fra. Jeg er overbevist om at Danmark ville have enorm glæde af det. Ikke kun folk på Fyn. Lighed for loven!

Iværksætterskat – det er værre endnu

Hvis ikke læsning af forrige blogpost er nok, så kan jeg fortsætte eksemplet:

Efter fem år får virksomheden ABC kontakt med en investor som ser et stort perspektiv i ABC, men han vil gerne beholde medarbejderne som aktionærer. Han køber derfor 50.000 af mine aktier til 40 kr/aktie. Så ejer medarbejderne 200.000 aktier (40%), investoren ejer 50.000 aktier (10%) og jeg har de resterende 250.000 aktier (50%). Jeg har fået en reel fortjeneste på knap 2 Mkr. og dem betaler jeg 45% skat af. Min fortjeneste er jo reel og den skal naturligvis beskattes.

Men nu klapper skattefælden virkelig for medarbejderne. Ingen medarbejder har indtil nu solgt en aktie, men alligevel regner SKAT ud at hver medarbejder har haft en papirgevinst på ialt 38 kr/aktie, altså 760.000 kr, og det beløb skal de svare omkring 45% skat af, dvs ca 340.000 kr. pr. medarbejder. Og de har ikke set en krone endnu!

Hvis medarbejderen ikke kan betale sin skat kommer fogeden og henter hans ejendele. For at undgå det er medarbejderen nødt til at sælge ca. halvdelen af sin aktiebeholdning for at betale skatten af den gevinst han endnu ikke har haft. Nu ejer han altså ikke mere 4%, men kun 2% af firmaet. Fortsætter væksten  i ABC (og det var jo meningen med det hele) tvinges medarbejderen til at fortsætte med at sælge ud af sine aktier for at kunne betale skatten af den gevinst han fortsat ikke har haft.

På den store dag hvor firmaet er en mega succes og sælges for 200 Mkr. er medarbejderens aktiepost reduceret til stort set ingenting – og hvad er så ideen med at være iværksætter og løbe en risiko?

Fjern den tåbelige iværksætterskat NU!

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.