Hvad vil I med netværk?

netvc3a6rk

Normalt går jeg langt uden om konsulentbøger, altså bøger skrevet af konsulenter med det åbenbare formål at gøre reklame for forretningen. Men den her er over gennemsnittet; så meget, at jeg gerne anbefaler den.

Tore Wanscher og Andreas Rønne Nielsen har konsulentfirmaet WOGN og de præsenterer i bogen deres WOGN model (surprise) som ramme om de beslutninger en leder træffer om hvordan han eller hun vil anvende netværk. Umiddelbart ville jeg sige: Gab! Men nej, der er faktisk god substans i tankegangen: en enkel 2 gange 2 model som sætter karakteren af viden (diffus kontra fokuseret viden) over for formålet med netværket (ukendt værdi kontra kendt værdi).

2 gange 2 giver fire muligheder; her fire forskellige arketyper af netværk: tænketanken, innovationsnetværket, markedspladsen og praksisfællesskabet. Bogen forklarer hvordan de fire typer af netværk er væsensforskellige og også kræver en forskellig form for ledelse (facilitering). Det har jeg faktisk ikke tænkt over før, og jeg har efterhånden været med i rigtig mange netværk.

For mig sætter bogen ord og struktur på noget jeg nok fornemmede, men ikke rigtig havde opdaget. Og så glæder jeg mig over en ualmindelig god grafisk tilrettelæggelse og kvalitet af diagrammer, som grafisk designer Denise Burt har stået for. Fremragende arbejde, simpelt hen.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 112 s, 325 kr. Er udkommet.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.