Det Konservative Folkeparti har historisk set haft mange interne blodige opgør.
Efter Hans Engels påkørsel af en betonklods i spirituspåvirket tilstand kom partiet ind i en turbulent periode med tre skift af formænd indenfor kort tid. Først Per Stig Møller derefter Pia Christmas-Møller (nu løsgænger i Folketinget) og endelig Bendt Bendtsen og i den periode har der ikke været overskud til at udvikle en konservativ politik og give partiet profil overfor vælgerne.

Partiets problem er efterfølgende, at de ikke har evnet at få nok indflydelse på den politik der er ført af VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti i de forløbne snart 10 år.
Indflydelsen har de ikke haft medens Anders Fogh Rasmussen var statsminister og da ledelsen skiftede fra Bendt Bendtsen til Lene Espersen valgte partiet endnu en svag leder, som har været en katastrofe for partiet
og dermed også for VK-regeringen.
De konservative har med mange helt forfejlede udmeldinger og forslag skræmt mange konservative kernevælgere væk.
Eksempelvis deres forslag mod burkaer. Lene Espersens fejlbedømmelse af og manglende deltagelse i et vigtigt udenrigsministermøde vedrørende Arktis. Bendt Bendtsen udmelding om, at rige pensionister ikke skal have folkepension m.v.

Lars Kolind skriver, at partiet skal foretage en politikudvikling og det er rigtigt. Men det er næsten umuligt at foretage så længe partiet sidder i regering og skal administrere.
Derfor er det nok sundt for partiet at få en periode i opposition, hvor de kan foretage en konservativ politikudvikling med en ny leder ved roret.

Her vil jeg foreslå Mads Lebech mangeårig succesfuld konservativ borgmester på Frederiksberg og tidligere næstformand i partiet. Han har også ydet et godt stykke arbejde i Kommunernes Landsforening.
Han har tillige den rigtige alder og har tilstrækkelig pondus til at tegne partiet mange år frem.

Så mit råd til de konservative vil være, at overtale Mads Lebech til at vende tilbage til politik og tilbyde ham formandsskabet af Det Konservative Folkeparti

Jeg vil give dig ret langt hen af vejen, at det borgelige Danmark har meget svært, ved at formulere en borgerlig politik, fordi man gerne vil gøre alle glade og forsøge at favne alle.

Hvis de borgelige skal overleve næste valg, skal de jo nok tage fat i sig selv, og dine 4 forslag kan jo være et godt udgangspunkt. Forresten noget der gælder alle partier, da ingen af dem har en hel klar og synlig profil.

Jeg er dog absolut ikke enig med dig, når du skriver, at det konservartive Folke parti ikke har nogen eksistens berettigelse. Det synes jeg helt klart. Det er nødvendigt, at der føres en borgelig politik, hvor alle der kan, skal sørge for sig selv, men samtig skal der også være en opsamling, af de som ikke kan klare sig selv, af den ene eller anden årdag. Dog skal vi ikke gå hen og blive et forsøgersamfund (krævesamfund), hvor det bliver en ret, til at få samme hjælp som naboen, når man ikke har brug for den.

Det samme gør sig gældende landets kommuner indbyrdes. Jeg synes det er mærkeligt at der er så mange kommuner, der skal have hjælp og det efterhånden kun, er nogle af de nordsjællandske kommuner som skal betale. Det er jo fakta, at borgerne i disse kommuner har et væsentligt lavere rådighedsbeløb, end alle andre. Kommuner som Allerød skal ud og låne penge for at idstandsætte skoler osv, fordi de skal hjælpe nogle jyske kommuner, med at bygge nye haller og flotte rundkørsler. Det kan ikke være rigtigt.