Udvikling eller besparelser?

I øjeblikket sparer stat og kommuner overalt hvor de kan og resultatet er at næsten alt hvad der ikke er strengt nødvendigt for driften, spares væk. Især alle former for udviklingsprojekter hvori man inddrager borgere og “eksperter” udefra. Hvad sker der ved at et planlagt projekt for bedre ernæring og mere motion for overvægtige unge spares væk? Intet på kort sigt, og derfor spares netop sådanne ikke strengt nødvendige projekter væk. De betragtes som en luksus som er forbeholdt gode tider.

Modsat de private virksomheder jeg er engageret i. Grundfos sparede 2.000 stillinger eller 15 % af medarbejderstaben da krisen strammede til. Det gjorde rigtig ondt. Men ét sted blev der ikke sparet: Forskning og udvikling. Og selvom pumper er forholdsvis simple produkter havde Grundfos midt i den værste krise fortsat 800 medarbejdere der arbejdede med nye teknologier, nye løsninger og nye produkter. Som bestyrelsesformand Niels Due Jensen sagde: Netop i en krise er det allermest nødvendigt at forny os og blive endnu bedre til at løse den opgave vi har påtaget os. Visionært!

Hvor er de 800 medarbejdere der arbejder med at gøre kommunernes service og pleje for de ældre, bedre? Ældrepleje er mindst ti gange mere kompliceret end vandpumper og alligevel yder det offentlige langt fra samme indsats for at forske og udvikle bedre løsninger og teknologier. Region Syddanmark er stolt over at kunne anvende ca 25 Mkr. om året til en treårig satsning på velfærdsteknologi – og det er et rigtig godt initiativ (Welfare Tech Region). Men 25 Mkr. til en sektor der beskæftiger over 25.000 menneker alene i den region? Det er en dråbe i havet i forhold til den milliard som Grundfos skal bruge i år til udvikling af bedre pumper!

Prioriterer vi rigtigt – og hvorfor ikke? Skriv en kommentar!

14 kommentarer til “Udvikling eller besparelser?”

  1. Frank Calberg

    Kunne man forestille sig, at titlen på blogindlægget handlede om et både-og i stedet for et enten-eller spørgsmål?

    Et eksempel: Investering i endnu mere cykelvenlige byer kunne medføre, at mennesker f.eks. både bevæger sig mere i dagligdagen og sparer transportomkostninger. Just a thought. Her er nogle inputs:

    http://www.docstoc.com/docs/40354001/Bicycle-Friendly-Cities

  2. Lars Kolind

    Ja selvfølgelig må det være et både-og. Det store problem er imidlertid at det offentlige driver en videnbaseret virksomhed med alt for tilfældig og beskeden indsats for at udvikle det videngrundlag som virksomheden bygger på.

  3. Frank Calberg

    I relationen til emnet for dit blogindlæg har Paul Sloane har skrevet en artikel med titlen “Four Things the Government Can Do to Boost Innovation and Entrepreneurship”

    http://www.associatedcontent.com/article/5504026/four_things_the_government_can_do_to.html?cat=75

  4. Frank Calberg

    Vijay Govindarajan nævner, at hans three box strategy framework også kan anvendes i government sammenhæng. Se f.eks. denne posting http://www.vijaygovindarajan.com/2009/09/obamas_challenge_communicating.htm , hvor jeg bl.a. læste følgende:

    “The status quo doesn’t want change, and they are using all available resources to block it. From health care to energy to global warming, powerful special interests are making change difficult, if not impossible. Unfortunately, we need these changes now..”

  5. Frank Calberg

    I denne posting, http://www.vijaygovindarajan.com/2009/08/innovation_in_a_reset_world.htm , hvor der er også er et link til en interessant artikel, nævner Vijay Govindarajan bl.a. følgende:

    “Government has become a key investor, a lender, a customer, a strategic partner and a regulator.”

  6. Helle Munch Oldefar

    Det – for mig at se – store problem i plejesektoren er, at chefer og medarbejdere er medlemmer af samme fagforening.
    Det kan kun give stilstand og problemer.
    Hvem skal fagforeningen holde med i tilfælde af tvist?
    Hvem fyrer chefen i tilfælde af besparelser? Sine kolleger? Nej, så hellere alt og alle mulige andre.
    Jeg ved godt, det er nærmest umuligt at lave om på, men i mit utopia, ansættes folk efter deres kvalifikationer – ikke efter deres faglige tilhørsforhold :)

  7. Lars Kolind

    Jeg mener faktisk godt vi kan gøre noget, også i plejesektoren. Det er alene et spørgsmål om vilje; især politisk vilje til at bedrive ledelse på en anden måde. Ledelsen bør have tre udgangspunkter: 1) Den (samfunds) opgave som politikerne har defineret, 2) De økonomiske ressourcer som politikerne har givet, og 3) De grundværdier som politikerne har fastlagt for virksomheden. Alt andet er ledelsens ansvar. Og der er masser af råderum for god ledelse hvir opgaven formuleres på den måde.

  8. Helle Munch Oldefar

    Selvfølgelig kan vi gøre noget. Jeg er lige ved at sige, vi SKAL gøre noget.
    Det er bare så utroligt svært, når fagforeningerne er så stærke og ledelse og medarbejdere er ‘sammenspiste’.
    Tro mig, det er sværere at drive anden form for ledelse der end i Oticon, Grundfos eller andre private virksomheder.

  9. Jette Jakobsen

    Du kan jo prøve at lave et plejehjem/ ældreboform Lars, for det kan gøres anderledes, og koster måske ikke flere penge. Du kan godt få et par staldtips. Dem der skal bo der, skal være med til at bestemme. Det skal ikke koste mere, end man kan bo der uden alle mulige tilskud. Der skal være et køkken og en kostkasse, man må handle fødevarer hvor det er bedst og til rigtig pris, ikke noget med kommunal køle/frostmad. Der skal være personale, som kan og kan lide deres job, de skal behandles anstændig. Der skal være hænder til at følge og hjælpe de ældre på toilet, istedet for tonsvis af bleer. Der skal være liv og glæde, med plads til alvor, istedet for masser af piller. Hvis de der bor der, siger de har det fint, de er sunde og raske efter omstændighederne, personalet er glade for deres job, skal de ikke sidde i timevis og dokumentere det, det skal være noget man kan se og høre..mærke ikke mindst. Det lyder enkelt ikke? Sådan helt menneskeligt, men det er gjort så besværligt i dag. Jeg kommer med glæde og hjælper dig, hvis det bliver muligt.

  10. Jette Jakobsen

    Jeg har gået og tænkt på. Kan man ikke lave en slags fond, og lade noget af det vi betaler ind på ældreopsparing, gå derind. Så kan den fond drive et rigtigt godt bosted til alderdommen. Penge er jo for de levende, bagefter har vi ikke noget at bruge dem til! Man kan måske godt begynde at betale lidt ind ( alle skal kunne være med, efter evne og økonomi!)når børnene er af vejen økonomisk, og man har en ide om, hvor man gerne vil bosætte sig. Så skal dem, der indbetaler til fonden..hvis de gerne vil, lave en slags bestyrelse, som har ansvaret for bostedet. Altså de kommende beboere. Så ville ting heller ikke blive så gammeldags og langsomt, men følge med tiden. Vi vil da ikke i bad en gang om ugen,i sekg kl 19, kede os ihjel, aldrig komme ud i luften, leve af farsrand og vælling, som alligevel koster mange penge og har været kølet/frosset/kørt/varmet flere gange vel?

  11. Jette Jakobsen

    Jeg tror jo på..at det kan spare penge, øge værdighed, give livsglæde og arbejdsglæde, sundere og gladere mennesker, spare piller og sygehus indlæggelser, hjælpe der hvor behovet er.Har efterhånden arbejdet med mennesker i så mange år, at jeg ved hvad der betyder noget i alderdommen. man skal have lov at bevare sin menneskeværdighed og ikke kommes i kasser. Jeg har stadig blå øjne, for selv om det er så nemt og naturligt, bliver det nok aldrig muligt.

  12. Lars Kolind

    Tak til Jette Jakobsen for tre tankevækkende og konstruktive kommentarer. Jeg er helt sikker på at man kunne komme langt i den retning du beskriver, hvis man tænkte på en anden måde end nu. Offentlig virksomhed nu om dage er domineret af en snæver “økonom-tankegang”, hvor alt gøres op i kortsigtet overskud eller underskud. Den tankegang som Anders Fogh Rasmussen mere end nogen anden stod for, duer ikke hvis man vil skabe et bedre samfund.

  13. Jette Jakobsen

    Selv tak Lars! Hvis du kunne mærke hvor vred jeg bliver mange gange, når vi skal spare. Det seneste er vikarkorpset, som er sparet væk, det gav 300000. Nu er mindst to medarbejdere sygemeldt af stress og overbelastning, og så vidt jeg kan mærke og se, flere på vej. Hvad har de så sparet? Efter de ældre er kommet på kommunal køle/frost mad…taber de sig, gider ikke spise, får ondt i maven, kan ikke lide det osv osv. Det koster ellers mange penge, for den enkelte ( mindst 125 kr pr dag). Hvis jeg skulle bruge det i min egen familie, var vi gået fallit, for mange år siden. Efter der har været så mange besparelser, må det faste personale aldrig være med til noget af det “sjove”..højtlæsning, udflugter, fællessang, gynmastik, bankospil, foredrag osv osv, klares af frivillige( det var flødeskummet på jobbet). Vi må al slæbet, som absolut er nødvendig.

  14. Helle Munch Oldefar

    Jette, de er jo nødt til at spare på de ældre, for de unge og børnefamilierne bliver jo rasende, hvis de skal undvære privilegier!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.