Udkantsdanmark
Med Fælleslisten kommer Udkantsdanmark for alvor på landkortet og det er rigtig godt. For den frustration som mange uden for de store byer har, over Regeringens (og oppositionens) manglende vilje til at gøre noget som kan skabe grundlag for vækst og positiv udvikling, er reel. Og støjen fra Udkantsdanmark er blot en forløber for utilfredshed i resten af befolkningen når også de opdager at heller ikke deres lokalsamfund har råd til at gøre de ting som det store flertal af borgere synes er væsentligt. Det er den vej det går.
Supersygehuset ved Herning er blot en dråbe – dråben der fik bægeret til at flyde over.
Hvis vi skal gøre noget for en positiv udvikling i Udkantsdanmark kræver det to ting:
- En politik der skaber vækst og positiv udvikling i hele Danmark. Lavere skat (især på arbejde), bedre vilkår for erhvervslivet - især for videnvirksomhed, et opgør med Fogh’s “new public management” tyranni sådan at offentligt ansatte får ansvar og arbejdsglæde tilbage, bortfald af urimelig præmiering af tidlig pensionering (efterløn) samt nedbringelse af det enorme antal danskere på passiv offentlig forsørgelse. Sagt 100 gange før, men ikke mindre vigtigt af den grund. Udkantsdanmark kan aldrig gå frem hvis Danmark sakker bagud. Så enkelt er det.
- En politik der skaber erhvervsmuligheder uden for de store byer. Risikovillig kapital. Uddannelse. Offentligt-privat samarbejde – også om udvikling af nye serviceydelser. Udlicitering af offentlige opgaver til mindre og lokale virksomheder. Infrastruktur – ikke mindst elekronisk. Offentlige institutioner og serviceydelser, herunder kultur. Udvikling af turisme og andre erhverv der i særlig grad kan drage fordel af natur og friland. Der er nok at tage fat på. Og alle partier burde kunne støtte det.
Traditionel dansk syltepolitik er at nedsætte en kommission med repræsentanter for Gud og hvermand til at se på Udkantsdanmarks problemer og muligheder. Glem det! Vi har ikke brug for at spilde tre år mere! Opret i stedet et udviklingsselskab med en kapital på 10 mia. kr med den opgave at bidrage til erhvervsudvikling i Udkantsdanmark. Ledet af en bestyrelse med fem erhvervsfolk og tre offentlige ledere der har vist at de kan sætte ting i gang som gør en forskel. 10 milliarder kroner – et astronomisk beløb? Nej, blot ca. halvdelen af Realdanias formue som stammer fra bidrag på realkreditlån som ikke blev tilbagebetalt til låntagerne (ingen kritik af Realdania i denne forbindelse – de penge gør megen gavn). Har vi så ikke råd til en fond på 10 mia. kr. til Udkantsdanmark?
Ideen er til fri afbenyttelse for alle partier i Folketinget. Hvad synes du? Skriv en kommentar.
15. juli 2010 kl. 14:16 #
Man kunne vel starte med at undlade at kalde det ‘udkantsdanmark’.
Danmark er så lille et land, at der jo ikke er langt fra nord til syd eller fra øst til vest.
Ordene siger meget om, hvordan vi betragter tingene.
15. juli 2010 kl. 20:42 #
Du er ved at formulere noget her,selvom jeg kvier mig ved at sige det, så er det det’, så er jeg lidt med. (Og det er nok Alt hvad det kunne blive til lige nu ;-))
15. juli 2010 kl. 21:05 #
Blandt en af reflektionens aha’er: Taler vi om 10-ernes nye “midte” i politik?
Taler vi geografisk og reelt eksistens muligheds orienteret, snarere end politisk venstre-midten-højre orienteret?
17. juli 2010 kl. 14:40 #
Jeg tror vi skal opfatte Fælleslisten som endnu et symptom på at den traditionelle venstre-højre akse i dansk politik får stadig mindre betydning. Fælleslistens hovedsag er decentralisering, altså frihed til den enkelte kommune/region til at bestemme – i modsætning til et samfund hvor næsten alle beslutninger træffes i København, dvs. centralt. I gamle dage var dette et traditionelt borgerligt eller liberalt synspunkt (mest liberalt) men i de sidste ti har har netop en borgerlig/liberal regering centraliseret i uhørt omfang. Hvis oppositionen kom til er jeg bange for at vi ville få endnu mere centralisering. Derfor er Fælleslistens fremkomst et udtryk for at der går flere akser igennem dansk politik end blot højre-venstre aksen. En tredje akse går fra “stilstandspartierne” der ikke tør røre ved det eksisterende af frygt for at tabe stemmer, til reform partierne, hvoraf der dog desværre kun er to i øjeblikket: Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.
19. juli 2010 kl. 11:02 #
Jeg synes det er rigtigt at ord såvel som handling betyder meget i denne sag.
Men udkantsdanmark er trods alt “bedre” end “den rådne banan”…
Siden filosof Morten Albæk rejste rundt på Tv og hårdkogt karakteriserede tingenes tilstand i udsendelsen “Den rådne bana” har man siddet med en følelse af forladthed.
Det blev ikke bedre ved regeringsrokaden hvor ministre fra Vestjylland bl.a. blev skrottet og ikke fornyet.
Jeg synes idéen om et udviklingsselskab lyder spændende. Jeg er også sikker på at effekten af en sådan generator vil smitte af fysisk såvel som psykisk i de dele af landet hvor folk mest oplever nedgang og besparelser.
Investering i erhvervsliv såvel som de fysiske omgivelser tror jeg vil give en optimisme som der er brug for.
19. juli 2010 kl. 11:11 #
http://www.dr.dk/Tema/banan/index.htm
5. august 2010 kl. 23:43 #
Ideen om et udviklingsselskab er en god idee. Problemet er bare at føre det ud i livet. Hvis der skal være et udviklingsselskab, så skal der være nogle involverede, som formår at holde en neutral profil – en slags spindoktorer. ellers risikere vi, at der bliver nepotisme og så er vi lige vidt.
En ide kunne være at lave et forum, som er stort nok til at rumme både erhvervsliv, stat-kommuner, politikere, fagbevægelsen og NGO’ere for så kommer kreativiteten frem i dialog og samspil af interesser.
Dialog er vejen til udvikling og nedbrydning af murer mellem de vigtigste beslutningstagere.
Med venlig hilsen
Beth Marie Hagemann