Hvad skal indflydelsen bruges til?

Liberal Alliance er blevet godt pressestof igen. Og med god grund: Iflg seneste meningsmålinger har partiet lige så stor tilslutning som de konservative og 50% flere tilhængere end de radikale. Den fremgang skal jeg bestemt ikke tage æren for; jeg er “bare” supporter i tredje geled.

Udgangspunktet er at der efter næste valg bliver et borgerligt flertal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det tror jeg er sandsynligt; ikke fordi VK (O) regeringen har klaret det specielt fremragende, men fordi alternativet efter min mening er langt værre: S SF planerne Fair Forandring og Fair Løsning hænger simpelt hen ikke økonomisk sammen. Deres medicin vil gøre Danmark mere sygt!

Jeg håber at Liberal Alliance vil bruge sin indflydelse til:

  1. At skabe større vækst i Danmark – bæredygtig vækst.  Det tror jeg skal ske ved at gøre det mere attraktivt at tjene penge i Danmark (40% flad skat), ved at øge offentlig og privat forskning og produktudvikling, ved at øge eksportindsatsen, herunder branding af Danmark, og ved at gøre det lettere for højtuddannede udlændinge at arbejde i Danmark.
  2. At bringe antallet af danskere på overførselsindkomst ned. For tiden har vi 800.000 danskere mellem 18 og 66 år på passiv offentlig forsørgelse, svarende til hele 800 mennesker i et lille bitte samfund som Brædstrup (godt 5.000 indbyggere). Det er vanvittigt og det afspejler et sygt system – der er langt færre end 800.000 danskere der ikke kan forsørge sig selv.
  3. At reformere den offentlige sektor. Fjerne det kontrol og styrings tyranni som Anders Fogh indførte under overskriften “new public management”: Resultatkontrakter, nøgletal, dokumentation, statistikker og kontrol der er helt ude af trit med sund fornuft. Give ledere og medarbejdere ansvar og acceptere at gode løsninger ikke altid kan forenes med millimeterretfærdighed. Hvorfor snyder (nogle) hjemmehjælpere? Ikke fordi de er onde mennesker, men fordi de er en del af et sygt system.
  4. At regulere mindre detaljeret. Jeg bliver i dårligt humør når jeg skal sætte mig ind i hundredvis af regler der gælder for at drive virksomhed. Jeg er frustreret over at jeg ikke kan kontrollere om skatten er regnet rigtigt ud på min årsopgørelse. Jeg er træt af at politikerne altid synes at tro at de er klogere end almindelige danskere.

Har du et godt råd til Anders Samuelsen?

9 kommentarer til “Hvad skal indflydelsen bruges til?”

  1. Mona Ammitzbøll

    Anders Samuelsen skal holde fast i de fire mærkesager – og sætte dagsordenen herudfra – det gør han rigtigt godt og overbevisende efter min mening. Samtidigt skal der dog også tænkes langsigtet i forhold til at definere politikken bagefter – når de fire mål har vundet politisk opbakning, og medvinds-luften begynder at fise ud af sejlene.
    Her tror jeg, at der er et par knaster i forhold til den “sunde fornuft”-politik som ellers kendetegner LA – nemlig spørgsmålet om atomkraft og spørgsmålet om udlicitering af offentlige opgaver.
    Vedr. atomkraften argumenteres for, at det er den eneste vej til at gøre os uafhængig af oliestaterne samt mindske CO2udledning på kort sigt – men hvad hjælper det, hvis vi derved bare bliver afhængig af en anden skare af lande der har uran i undergrunden – såsom Rusland og Kasakhstan der råder over 25 % af verdens uran. Hertil kommer problematikken omkring affaldet og risikoen for at gøre ubodelig skade på naturen og menneskeheden.
    Jeg mener ikke denne del af LA’s politik er særlig fornuftigt, og det er ærgerligt.

    Omkring offentlig udlicitering er min oplevelse dén, at der ofte bruges mere krudt og skattekroner samlet set, hvis en offentlig opgave udliciteres. Helt konkret eksempel er på vores landsbyskole, hvor rengøringen før blev klaret af pedellen og et par faste gode rengøringsdamer. Efter kommunesammenlægningen blev al rengøring på alle skoler udliciteret i samlet hob. Resultatet af licitationen var, at det samlet set blev en ubetydelighed billigere – men for vores skoles budget betød det en merudgift på 400.000. Til gengæld er der nu oftest så beskidt at skolen skal bruge megen tid på at dokumentere og klage og tjekke i ét væk – en udgift man “glemmer” at lægge oveni licitations-prisen. Alt sammen går det ud over kerneydelsen for skolen.
    Mange ting kan gøres smartere i det offentlige – men man skal først udlicitere når man har tænkt løsningen helt færdig, og sat beløb på alt hvad det medfører af ekstra kommunal administration (kolde hænder) og bøvl for dem der skal levere varen (varme hænder). Fokus på kerneydelsen – og så sund fornuft i løsningen af opgaven, frem for gennemtrumfning af blind idealisme.

  2. johan jonsson

    Jeg må tilstå at selvom jeg synes LA har sine sympatiske sider, så er jeg meget skeptisk overfor hovedargumentet om at vækst skabes ved at nedsætte skatten og derved tiltrække veluddannet udelandsk arbejdskraft hvilket igen skulle skabe vækst. Hvis der skal ske skattenedsættelser ville jeg finde det mere oplagt at folk der faldt ud af dagpengesystemet efter 2 år, fik 2 skattefri år. Det er ikke de veluddannede der er mest presset af globaliseringen – og tanken om at hvis det regner på præsten så drypper det på degnen – jeg tror ikke på at det skaber et konkurrence dygtigt samfund – eller et godt samfund.

    Betaler den globalt mobile arbejdskraft i hele taget skat i dag?

    Jeg er enig med dig med hensyn til kontrol og regulering. Jeg har fundet det tankevækkende at det politiske system efter den omfattende regulerings og kontrol bølge, alle påberåber sig uvidenhed om forholdende i plejesektoren og samtidig har ideer til nye kontrolforanstaltninger. Det har været trist at se at hjemmehjælperne har så dårlige forhold at arbejde under, at dem der har magten til at skabe rammerne for deres arbejde gør det i stolt uvidenhed – det væsentligste argument for privatisering er at politisk valgte ledere oftest glemmer de er ledere og taler til deres vælgere i stedet, når tingene bliver vanskelige.

    Det overraskede mig at plejesektoren er en så stor arbejdsplads, den er betydelig større end Mærsk selv hvis man tæller globale medarbejdere – det er vel landets største arbejdsplads?

  3. Dixi Jensen

    Hvad er Din vurdering i forhold til Fælleslisten på sigt?

  4. Lars Kolind

    Tak for gode kommentarer. Efter hvad jeg kan bedømme om Fælleslisten så består den af utilfredse borgerlige vælgere (mest Venstre) som synes at Regeringen svigter Udkantsdanmark, hvilket for mig at se er en berettiget kritik. Placeringen af supersygehuset er nok en mindre del af et større problem; dråben der fik bægeret til at flyde over. Jeg skriver en separat blogpost om hvordan jeg tror vi kan styrke Udkantsdanmark.

  5. Jørgen Lang Jørgensen

    Når Lars Kolind glæder sig over fremgang i meningsmålingerne for Liberal Alliance skyldes det ikke partiets politik, men nærmere den amatøragtige måde VK-regeringen har opført sig på siden de ny ledelse har indtaget pladserne i henholdsvis Venstre og Konservative.
    De nye ledere mangler simpelthen lederevner og det står i et særligt skarpt lys i vælgernes bevidsthed, når de efterfølger en stærk leder som Anders Fogh Rasmussen.
    Dengang han var statsminister var diverse ministre og tilhørende folketingsgrupper ikke i tvivl om hvem chefen var, idet han bl.a. var i stand til at sætte en politisk dagsorden.

    Liberal Alliance hviler på et tyndt politisk grundlag – lavere skat, mindre stat.
    Lars Kolind bliver ved med at påstå at 40% flad skat vil løse alle Danmarks økonomiske problemer uden at nedbryde velfærdsstaten – det er ikke rigtigt og det bliver ikke mere rigtigt af at gentage postulatet gang efter gang – der er også det man kalder “papagøjemetoden”.

    Lars Kolind er åbenbart også uenig med Anders Sanuelsen, som godt nok går ind for 40% skat, men han vil samtidig bevare bundfradraget og så kan det slet ikke hænge økonomisk sammen, hvis velfærdsstaten skal bevares.
    Jeg respekterer et politisk standpunkt, hvis man udtrykker sig uden omsvøb og klart fortæller konskvensen af Liberal Alliances politik nemlig et farvel til velfærdsstaten som betyder langt større ulighed, en fordeling som tilgodeser det enkelte individ på bekostning af fælleskabet, et samfund som bygger på et privat forsikringssystem som kun gavner de mest velbjergede i samfundet.
    Det er efter min opfattelse resultatet, hvis Liberal Alliance får magt som de har agt og det bør partiet sige lige ud til vælgerne i den kommende valgkamp. Hvis det sker vil jeg respektere Liberal Alliance som en politisk modstander.

    Et ulmende problem for Liberal Alliance er partiets meget tætte kontakt til Saxo Bank, som er storsponsor for partiet og hvor partikammeraten Lars Sejer Christensen har dannet en såkaldt hemmelig visiongruppe, som på væsentlige områder skal fortælle, hvad partiet skal mene.

    Om de to stiftere af Saxo Bank skriver Lars Kolind beundrende blandt andet den 7. jan. 2010 her på bloggen:
    ” Det er en fascinerende dansk erhvervshistorie. Nogen vil nok blive vrede for fingrene lægges ikke imellem. Men billedet af de to entreprenører som turde gøre ting som andre ikke turde, og som holdt fast trods massiv modgang står skarpt.
    Og vi har kun set begyndelsen”.

    Ja – vi har nok kun set begyndelsen.
    Finanstilsynet har nu meldt Saxo Bank til bagmandspolitiet og Finanstilsynet lægger ikke fingrene imellem – deres konklusion er barsk: ” Forbrydere og terrorrister har alt for let spil, når det drejer sig om hvidvaskning af penge”.
    Deres forretningsmodel lever heller ikke op lovens krav om en forpligtigelse til at oplyse kunderne om den risiko de løber, når de tilbydes risikable investeringer.

    Nu er Lars Kolinds partikammerat Lars Sejer Christensen flyttet til et skattely i Schweiz, og jeg kan godt forstå at Anders Samuelsen ikke kan lide at kommentere forholdene omkring partiets storsponsor Saxo Bank.

  6. Mona Ammitzbøll

    @Jørgen Lang Jørgensen
    At lavere skat på arbejde skulle betyde et farvel til velfærdsstaten og stigende ulighed – der tager du fejl.
    Læs evt. skattekommisionens rapport http://www.skattekommissionen.dk. Hvis ikke vi gør os selv mere konkurrencedygtige – så betyder det stigende arbejdsløshed og deraf netop betydelig ulighed i et land som Danmark hvor identitet og status i høj grad hænger sammen med éns arbejde.

  7. Jørgen Lang Jørgensen

    @Mona Ammitzbøll
    Jeg har ikke skrevet at lavere skat på arbejde vil betyde et farvel til velfærdsstaten.
    Jeg går ind for lavere skat på arbejde det skal bare være fuldt financieret og fordelingen i samfundet skal bevares på det nuværende niveau.

    Lars Kolinds forslag om indførelse af en 40% flad skat kan overhovedet ikke financiere samfundets udgifter uden at det går ud over vort velfærdsniveau og skaber alt for stor ulighed – der er en nedre grænse for hvor lidt man i et velfærdssamfund kan betale i skat.

    Jeg er meget positiv overfor skattekommisionens forslag, hvad jeg også tidligere har givet udtryk for her på bloggen.
    Da Carsten Koch i sin forlagde resultatet af skattekommisionens dygtige arbejde sagde han.
    Hvis sammenhængskraften i forslaget skulle bevares var det en forudsætning at politikerne ikke begyndte at “botanisere” i forslaget – og det er netop det de efterfølgende har gjort, og som følge heraf er de skattelettelser der er givet foreløbig ufinancierede.

    Skattekommisionens forslag er fuldt financieret.

  8. Lars Kolind

    Jeg tager til efterretning af Jørgen Lang Jørgensen er så skråsikker i sin holdning til 40% skat. Min erfaring fører mig til en anden konklusion, nemlig at der er rigtig mange vellønnede og formuende danskere der søger udenlands (+ dem der ikke kommer hjem) og at dette koster samfundet rigtig mange penge. Når en person som fx. Lars Seier (denne diskussion handler ikke om Saxo Bank!!) flytter til udlandet mister Danmark i første omgang millionindtægter i skat, i anden omgang måske en stor virksomhed der indtjener hundreder af millioner kroner i exportindtægter, og i tredje omgang noget af den dynamik og iværksætterevne vi skal leve af fremover. Dette er ekstremt dyrt for samfundet og skattesystemet er – efter min erfaring – en meget vigtig brik i spillet. Dog naturligvis ikke den eneste!
    Skattekommissionen: Ja dens forslag ville have været et godt skridt fremad. Jeg foreslår faktisk at du læser sammenfatningen, som bl.a. dokumenterer at langt de største positive effekter (øget arbejdsudbud) kommer fra nedsættelse af mallem og topskat: http://filer.skattekommissionen.dk.s3-external-3.amazonaws.com/lavere_skat_paa_arbejde_sammenfatning.pdf

  9. Stefan

    Lysriv dig fra VK og samarbejd med dem du får mest for dine stemmer.
    Hvorfor vil I ikke samarbejde med S og SF og forsøge at påvirke dem om ikke at bruge millirda?

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.