Otte ting jeg tog med hjem fra Wharton

I denne uge deltog jeg i LinKS@Wharton W10 – et toplederprogram hvor ledere fra Europa tilbringer en uge på The Wharton School ved University of Pennsylvania. Arrangør var LinKS (www.linkslabs.com) sammen med Wharton. Det var måske den bedste uge jeg har brugt på lederuddannelse nogensinde. Her er otte ting jeg tog med hjem:

  1. Etik: Det bliver stadig mere vigtigt at være sikker på at alle medarbejdere i en organisation arbejder på en måde er er etisk forsvarlig. Der er opstået et utal af regler og systemer (good governance, compliance) som skal sikre dette, og både ledere og medarbejdere underskriver erklæringer i stort omfang. Men det er tvivlsomt hvor meget det hjælper. Ledelsens egen adfærd og den kultur der hersker i organisationen kan være langt vigtigere.
  2. Systemtænkning: Ingeniører og andre fagfolk har en tendens til at løse problemer ved at “skille systemet ad” og så forbedre dets enkelte komponenter. Det er en god måde at lave småforbedringer på, men hvis man vil lave radikale forbedringer (innovation) så duer “ingeniørmetoden”  ikke. Radikale forbedringer (nnovation) kommer når man ser på de overliggende systemer og så forsøger at forbedre systemet 1 forhold til dem. Der er grænser for hvor meget en bil kan forbedres, men er man villig til også at se på den sammenhæng, som bilen indgår i, så sker der noget: trafiksystemet, det sociale system, energikredsløbet, miljøet osv. Og vil man gå rigtig langt kan man lave “idealized design”.
  3. Lederskab: Den gode gamle forståelse af lederskab som analyse, planlægning, eksekvering og kontrol er ikke tilstrækkelig i dag. Her skal lederen i højere grad inspirere, involvere, understøtte og tjene sin organisation. Det er ikke bare en gradvis forandring der skal til. Det er et spring.
  4. Scenarier: Der findes ikke gode og dårlige scenarier, kun gode og dårlige strategier. Vi skal vænne os til at arbejde ikke blot med én mulig fremtid, men med flere mulige fremtider (scenarier). Gennem vores uddannelse har vi lært at håndtere risiko, men vi overser usikkerhed som er noget ganske andet end risiko.
  5. Fokus: Alle taler om hvor vigtigt det er at fokusere sin virksomhed og det kan være meget rigtigt, men hvis et stærkt fokus betyder at vi ser fremtiden gennem en tunnel, kan fokus være farligt fordi vi overser signalerne fra periferien; de svage signaler. Da Sony havde 75% af verdensmarkedet for bærbare musikafspillere (Walkman) overså de fremkomsten af MP3 spilleren og især betydningen af iPod. På få år faldt markedsandelen til 2%.
  6. De fysiske rammer er afgørende for virksomhedens kultur og de kan bruges til at give virksomheden et skarpere image. Hos en af USA’s store formueforvaltere, SEI Investments , hvis hovedkontor (2100 medarbejdere)vi besøgte (http://www.seic.com/enUS/about/282.htm) minder de fysiske rammer om Oticon i 1990′erne med stærkt fokus på dialog, innovation, fleksibilitet og arbejdsglæde. Ingen ville tro at der er en bank! Hermed kunne SEI tiltrække endre typer medarbejdere end “standard” finans medarbejdere og tilbyde kunderne et nærmere og mere uformelt partnerskab.
  7. Mentale modeller er afgørende for hvordan en virksomhed fungerer. Det er afgørende at forstå sin egen og organisationens mentale model, kortlægge den, stille spørgsmål ved den og i nogle tilfælde forandre den selvom det kan være svært. Kolind Kuren indeholder i værktøjsafsnittet en metode hetil (MMM – Mental Model Mapper).
  8. Globalisering: Jorden er på samme tid rund, flad og ujævn (traditionelt syn, Friedmanns syn og Richard Floridas syn) og en udfordring for os er at finde strategier der afspejler dette. På den runde jord skal vi tænke lokalt; på den flade globalt og på den ujævne skal vi indrette os på de meget store forskelle, også inden for de enkelte lande og regioner.

Det er moderne blandt topledere at sige at de ikke kan lære noget fra andre; fx. ved at deltage i et kursus som det jeg var med til på Wharton. Jeg har kun én kommentar hertil: at det er helt deres eget problem. Vi andre må så vise at vi har fået et forspring gennem det vi har lært!

Hvad siger du?

7 kommentarer til “Otte ting jeg tog med hjem fra Wharton”

  1. Frank Calberg

    I relation til hvad du nævner i punkt 2 er her nogle inputs omkring transportation innovation

    http://www.docstoc.com/docs/39914127/Transportation-innovation

  2. Frank Calberg

    Ligeledes med reference til punkt 2 omkring transport samt i relation til punkt 6 omkring fysiske rammer er her tiltag til at fremme bicycle friendly cities

    http://www.docstoc.com/docs/40354001/Bicycle-Friendly-Cities

    Jeg har opfattelsen af, at Danmark på dette område er i verdensklasse.

  3. Bibliotekets periferi

    [...] en samtale p det famse Topmde i sidste uge, men ogs dette indlg p Lars Kolinds blog har fet mig til at tnke p om vi for ofte glemmer [...]

  4. Jakob Nybo

    Super interessant, men det er svært at være uenig.

    Desuden har emnerne har vel altid været relevant som f.eks. fokus. Dog gør den korte plads her, det vanskeligt at uddybe men en henvisning til mere materiale vil være på sin plads.

    Helt sikkert skønt og bekræftigende at nogen tænker visionær, fremad og stort.
    Fortsæt dermed !!
    Mvh
    Jakob Nybo, ActVal

  5. Oscar W. Gunner

    Godt skrevet! Det er som Jakob Nybo siger, svært at være uenig med dig.

    Jeg er faldet over dette glimrende blog-indlæg på Harvard Business Review(igennem deres twitter profil), som måske kan give lidt yderligere inspiration.
    http://blogs.hbr.org/cs/2010/05/12_things_that_good_bosses_bel.html

    At sammenligne Sutton og Kolind’s punkter, er måske lidt som at sammenligne æbler og pærer (Sutton’s indlæg handler nok lidt mere om “praktisk og daglig ledelse”). Men i bl.a. Sutton’s 3. punkt, nævner han noget som jeg ihvertfald blev (lidt) overrasket over, da dette strider lidt med den, for nogle, generelle opfattelse af at ledere skal være enormt visionære og bruge deres tid og energi på store mål. Hvad synes I om det?

    Om det er rigtigt eller forkert, kan man jo diskutere – men jeg synes at det er en spændende vinkel – især fordi Sutton’s punkter (i.flg. ham selv) er baseret på videnskabelig research.

    Min kommentar skal på ingen måde forstås som en kritik af Lars Kolind’s blog indlæg, men mere som lidt yderligere “food for thought”. Tak for et godt og inspirerende indlæg!

  6. Maya Drøschler

    Punkt 2 og 4, systemtænkning og scenarier, er uløseligt forbundne. Det systemiske mindset giver afkald på den vestlige filosofis princip nr. 1 – kausalitet – og vender sig i stedet mod en, i princippet, uendelig kontekst. Systemisk tænkning involverer også læring i højeste potens, og ikke blot fejlrettelser af isolerede forhold, som du også skriver, Lars.

    Men kan vi vriste os af fri af den narrative og kausale tænkning, når det kommer til stykket? Det er ikke nemt. Alt hvad vi perciperer, laver vi om til forløb af årsager og virkninger, når vi bagefter skal reflektere over det eller genfortælle det til andre. På jobbet fokuserer vi på, hvilke gaps den enkelte medarbejder har i sin kompetenceprofil og ikke på, hvordan den enkelte i virkeligheden (også) bidrager til helheden.

    Lineær og kausal tænkning er lig med mangeltænkning. Hvilken mangel forårsager denne dårlige score, denne elendige performance eller at min laptop ikke er hurtig nok? Det samme gælder forretningsstrategien, som ofte handler om mål og midler og vejen fra A til B. En sådan strategi fikserer virksomhedens ressourcer, og kvæler mange muligheder for flow og innovation. Derfor skal vi rette vores fokus mod relationer og dynamikker i stedet for mod mangler. Innovation opstår ikke i huller, der bliver fyldt op med en forud defineret substans, men i dristige partnerskaber, frie tanker og i modet til at kaste sig ud i alle de variationer, der findes hinsides selvfølgelighederne.

    /Maya

  7. Dixi Jensen

    Frank C.: D e t t e e r i k k e e n a r t i k e l o m c y k l i n g i b y en . S e r v i c e m e d d e l e l s e

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.