Velfærdsteknologi
I dag var jeg til første bestyrelsesmøde i nystartede Welfare Tech Region, som er Regions Syddanmarks seneste satsning på erhvervsudvikling. Velfærdsteknologi er alle de produkter og hjælpemidler der kan få vores velfærdssamfund til at fungere bedre; fx. hjælpemidler sådan at ældre mennesker kan fungere længere i eget hjem eller teknologi der kan gøre sygdomsforløb bedre og spare penge og arbejdskraft.
Da jeg første gang hørte om velfærdsteknologi rynkede jeg på næsen. Er det ikke bare varm luft? Men det er det ikke: Alene i Region Syddanmark er næsten 50.000 mennesker beskæftiget inden for området. Og potentialet er enormt; kun fantasien sætter grænser. Se fx http://velfærdsteknologi.nu/
Andre regioner har også ting kørende inden for velfærdsteknologi, men det jeg synes gør Region Syddanmarks satsning unik er den brede opbakning både fra region, kommuner, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Alle er med og alle kan se at de kan yde et bidrag. Et groft skøn: Potentialet i form af nye arbejdspladser og eksport er ti gang vindmølleindustrien. Så lad os bare komme i gang.
Hvis du kender et rigtig godt eksempel hvor teknologi gør nytte i velfærdssamfundet, så skriv en kommentar.

16. april 2010 kl. 16:31 #
Interessant blogindlæg. Her er nogle inputs:
http://www.slideshare.net/fran.....h-services
16. april 2010 kl. 16:32 #
Her er nogle ideer til hospitaler:
http://www.slideshare.net/fran.....-hospitals
16. april 2010 kl. 20:50 #
Tak til Frank Calberg for to virkelig interessante inputs.
16. april 2010 kl. 22:03 #
Selv tak. Det glæder mig at høre, at du kan bruge dem.
17. april 2010 kl. 10:12 #
Her er lidt mere stof til det videre arbejde
http://www.slideshare.net/fran.....healthcare
Tak fordi du også har sat fokus på mening.
20. januar 2011 kl. 16:45 #
[...] blevet kolporteret af den nu herostratisk berømte ex-politiker og managementguru Lars Kolind ((http://kolindkuren.dk/2010/04/15/velf%C3%A6rdsteknologi/ )). Emnet omfatter desuden diverse medico-teknologier og ikke mindst telemedicin. Men søger man [...]