10 ting der hører til at være dansk

fullscreen-capture-08-03-2010-163730bmp

Diskussionen om hvad det vil sige at være dansk, undrer mig. Den synes at være et evigt tilbagevendende tema uden man kommer ud af stedet. Nu vil jeg gerne forsøge lidt crowdsourcing og høre din mening. Her er mit udspil til ti punkter jeg gerne vil have med i en karakteristik af hvad det vil sige at være dansk (jeg holder mig altså til de positive sider – det jeg gerne vil have med):

  1. Bæredygtigt - miljømæssigt, socialt, økonomisk.
  2. Åbent over for nye ideer og villigt til at prøve dem af.
  3. Frihed til at sige hvad man mener men med pligt til at tage konsekvenserne fx hvis man spreder løgn.
  4. Frihed til selv at bruge hovedparten af det man tjener, som man ønsker.
  5. Ansvar over for de svage i samfundet gennem personligt engagement og gode offentlige institutioner der træder til.
  6. Ansvar over for resten af verden – ikke alene fordi det snævert tjener danske interesser.
  7. Tryghed gennem et retssystem der er effektivt og uafhængigt.
  8. Tryghed gennem ledere der forstår hvordan vores vilkår forandrer sig, og som kan handle derefter.
  9. Vilje til at arbejde sammen med andre lande om opgaver der bedst løses i fællesskab.
  10. Tolerance over for mennesker der er anderledes end os

Jeg har skrevet om dette emne før og mine holdninger udvikler sig (heldigvis). Lad mig høre din mening: Hvad skal ud og hvad skal ind? Skriv en kommentar!

37 kommentarer til “10 ting der hører til at være dansk”

  1. Isabella Lo

    I react foremost to the two points under Tryghed.

    For me, “Security” is always an illusion. It’s just a question of if you realise it or not.

    Point 7 is more about “Justice” than security.

    Point 8 gives the impression that “Leader” as a few elite or those few in the elite position. If there is anything characterizes Danes, then one of it should be the relatively widespread ideal (not just idea) of self-leadership and change-readiness. At least that is something emerged often when the discussion gets into the directions of education, Denmark’s future, the role and duty of a modern citizen, etc.

  2. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg mener ikke nogen af de punkter du nævner skal ud eller bør kasseres, men jeg mener du mangler et væsentlig punkt i dit udspil og det er begrebet TILLID, hvis vi skal holde os til det positive som kendetegner det danske samfund.

    Vi har i høj grad tillid til hinanden, vi har tillid til familie og venner. Vi har tillid til medtrafikanter på vejene, vi har stort set tillid til vort retssystem og den offentlige sektor.
    Vi har tillid til, at de aftaler vi indgår også overholdes af dem vi indgår aftalerne med.

    Der er selvfølgelig eksempler, indenfor alle sektorer i samfundet på, hvor der sker tillidsbrud og svigt, men der er her tale om afvigelser fra det normale.
    Den tillid vi har til hinanden bevirker også, at vi har meget lidt korruption i samfundet.

    Uden tillid ville vi opfatte vore omgivelser som utrygge og kaotiske.
    Tillid udgør hele fundamentet for både det private liv og for hele vort velfærdssamfund.

  3. Claus Midjord

    Nu gælder det om ikke at rode begreberne sammen. At være dansk handler om, hvem man er. Hvilken identitet man har.

    Hvad det nærmere vil sige er udtrykt både smukt og klart i H.C. Andersen i salme fra 1850 ”I Danmark er jeg født”. Lad mig blot citere de første tre linjer:

    I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,der har jeg rod, derfra min verden går.Du danske sprog, du er min moders stemme,

    Som H. C. Andersen pointerer, er man dansk, hvis det er her, man er født, her man har rod og hvis dansk er ens modersmål. At være dansk har altså ikke noget at gøre med, hvilke egenskaber, man måtte have.

    Det er klart, at med indvandringen bliver vi stillet over for spørgsmålet om, hvorvidt man ikke kan blive dansk, hvis ikke man er født her i landet. Det mener jeg nu godt man kan, men betingelsen må være, at man vælger at slå rod her i landet og tilegner sig til danske sprog.

    De ti punkter, der nævnes i ”programmet”, er alle sammen udmærkede og indlysende fornuftige, og de kunne utvivlsomt bruges i en diskussion om indretningen af det danske samfund, men de har intet at gøre med, om man er dansk.

  4. Jan Sjøstrand

    Du har helt ret Claus.
    De 10 punkter handler IKKE om identitet – de er mere værdiladede. Og skal de virke som identitet kan de eksempelvis omformuleres til:
    - Jeg er bæredygtig
    - Jeg er åben
    - Jeg er fri
    - jeg er ansvarlig
    - Jeg er tryg
    - Jeg er villig
    - Jeg er tolerant

    Så kan de 10 punkter udemærkede være understøttende værdier.

    Når vi henvender os til hinanden på identitetsniveau har det markant indflydelse på vores tænkning og vores adfærd. Det virker “1.000 gange” stærkere at give positiv feedback på indetitet end på adfærd.

    Så lad os endelig udforme nogle identitetsudsagn om det at være dansk. Identitetsudsagn henvender sig til sindet på identitetsniveau, og har uhyre stærk indvirkning på vores tænkning og adfærd som samfund, end de 10 punkter her har.

  5. Frank Calberg

    Interessante punkter. Jeg kom til at tænke på 3 spørgsmål, som jeg gerne vil spørge jer om:

    Spm. # 1
    Hvad er jeres vurdering af hvor økonomisk lige danskere ønsker at være?

    Spm. # 2
    I hvilken grad står pkt. 4 i modsætningsforhold til f.eks. pkt. 1?

    Spm. # 3:
    Kan man være dansk, selvom man ikke er født i Danmark?

  6. Jørgen Lang Jørgensen

    I sine to første spørgsmål rammer Frank Calberg lige ned i et vigtigt spørgsmål:

    Der er ingen tvivl om, at flertallet af danskerne ønsker et meget lige samfund, hvor få har for meget og færre for lidt.

    Der er partier på henholdsvis højrefløj og venstrefløj, som ønsker en anden fordeling af samfundskagen.
    Liberal Alliance/Cepos ønsker et langt mere ulige samfund og Enhedslisten ønsker, at tømme lommerne på alle kapitalisterne og ingen af disse samfundsmodeller vil vinde nogen væsentlig tilslutning.
    Liberal Alliance har ca. o,5% af stemmerne og Enhedslisten har mellem 2 til 3% af stemmerne.

    Når Lars Kolind, som er medlem af Liberal Alliance skriver i punkt 4: “Frihed til selv at bruge hovedparten af det man tjener, som man ønsker”.
    Tolker jeg det som et ønske om større ulighed i samfundet.

    Dit sidste spørgsmål har Claus Midjord svaret på og her er jeg helt enig.

  7. Frank Calberg

    Her er lidt flere inputs:

    http://www.geert-hofstede.com/hofstede_denmark.shtml

  8. Frank Calberg

    Bemærk bl.a. at scores for Danmark for hver af de enkelte kulturelle dimensioner er ret forskellige fra scores for den arabiske del af verden.
    http://www.geert-hofstede.com/hofstede_arab_world.shtml

    Jeg forestiller mig, at disse relativt store forskelle vil medføre, at bl.a. pkt. 10 og pkt. 2 på Lars Kolinds liste vil få større betydning. Hvordan ser I på det?

  9. Morten Nedertoft

    Jeg kunne tænke mig, at DK var et eksperimentarium for hvordan et samfund udvikler sig, når vi ikke taler om hinandens moral, men kun refererer egen moral som en hjælp til, at andre forstår vores argumenter.
    I min optik er moraliseringen kun med til at skabe fjendebilleder, som med tiden bliver brugt til at retfærdiggøre præventive krænkelser.
    Jeg har også meget svært ved at se det positive/nødvendige i “hån, spot og latterliggørelse”. Det påstås af nogle, at stærke følelser er nødvendige for at engagere folket i demokratiet. Jeg mener dog udemærket, at man kan have stærke følelser for, at andre skal forstå nogle argumenter, fremfor at de skal stamme fra moralsk afstandtagen til en “fjende”.

  10. Jan Sjøstrand

    Jørgen – du skriver
    “Der er ingen tvivl om, at flertallet af danskerne ønsker et meget lige samfund, hvor få har for meget og færre for lidt”.

    Jeg tror du har rimelig ret i dine antagelser.

    Det er måske det stærkeste udtryk for det at være dansk – og for mig det mest latterlige.

    Latterlig fordi:
    - Det tager udgangspunkt i janteloven og misundelse, noget vi er rigtig godee til i DK, og samtidig noget jeg synes vokser med vores velstand – der er åbenbart ikke grænser for “velstand” – det naboen har, vil jeg også ha’ – Hvornår har vi nok?

    - Det tager udgangspunkt i, at når nogle har rigeligt, er det implicit at andre har “for lidt”. Hvad er “for lidt” hvornår er har vi nok, og hvad er grunden til at vi bruger andres “overflod” til at bedømme egen “fattigdom”.

    For mig er det OK med et mere “ulige” samfund, og måske kunne det samtidig udvikle større tilfredshed med livet, udvikle andre former for følelse af livskvalitet end blot “velstand og statussymboler”.

  11. Frank Calberg

    Et yderligere input til listen: Humor. Jeg synes, at danskere generelt har et lyst, positivt sind, et smil på læben og meget humor. Egenskaber der f.eks. kan være med til at øge den sociale kapital, Lars Kolind også tidligere her på bloggen har været inde på. Tænk i denne forbindelse bl.a. på hvor fantastisk flot et omdømme danskere har fået i kraft af roligans’ gode, positive, forbilledlige adfærd ved sportsevents rundt omkring i verden.
    http://images.google.com/images?hl=en&gbv=2&tbs=isch:1&sa=1&q=roligans&aq=f&aqi=&aql=&oq=&start=0

    At sammenligne danskernes humor med den humor, mennesker der er født og opvokset i andre dele af verden synes jeg imidlertid kan være vanskeligt. Hvordan ser I på det?

  12. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Jan Sjøstrand.

    Jeg vil give dig ret i, at der findes meget jantelovstænkning i Danmark.

    Når S og SF for eksempel vil indføre en millionærskat, så er det udtryk for en misundelsesskat, som ikke engang bidrager med noget væsentlig skatteprovenu til statskassen – altså et klart populistisk forslag, som kun har et formål – nemlig, at kapre flest mulige stemmer ved næste folketingsvalg.

    Når det er sagt, så er der klare tendenser til, at vi allerede i dag er i gang med at gøre samfundet mere ulige, hvor jeg mener der er meget betænkeligt.
    Det sker blandt andet indenfor hele sundhedsområdet, hvor regeringens politik medfører en opdeling af befolkningen i et A-hold og et B-hold.

    Jeg vil henvise til en artikel “På vej mod et todelt samfund” som er skrevet af økonom cand. scient. Henrik Herløv Lund som også er eller var medlem af Den Alternative Velfærdskommission:
    http://www.fagligtansvar.dk/artikel/1820/

  13. Lars Kolind

    Jeg vil gerne kommenterespørgsmålet om lighed vs ulighed:
    Jeg ønsker et samfund med stor lighed i forhold til hvad man oplever i andre lande. Men jeg er mere optaget af at gøre forholdene for dem i bunden bedre end jeg er af at gøre forholdene i toppen ringere. Faktisk er jeg overbevist om at hvis flere mennesker tjener rigtig mange penge så vil det gavne også dem der tjener lidt. Hvis Bill gates flyttede til Danmark ville uligheden blive større, men jeg er overbevist om at de dårligst stillede ville få det bedre. der ville være masser af opgaver for dem!

  14. Samuel T. Petursson

    @ Jörgen Lang

    Hvorfor binde önsket om social lighed med offentlige institutter der blot virker som et værktöj i det nutidige danske samfund for at sprede ud de ökonomiske midler? Hovedværdien om lighed handler jo primært om önsket om at alle har lige muligheder til uddannelse og helbrede, men ikke om at det skal nödvendigvis være offentlige virkemidler der tager sig af det (selv om næsten ingen forestiller sig et andet realitet). De værdier Liberal Alliance staar for, saa vidt jeg forstaar dem, er at den lighed burde primært spredes igennem andre midler end de offentlige, og hvis samfundet virkelig tror paa social lighed saa finder de andre midler til det, hvis de offentlige ikke staar til bud (i en idealisk verden selvfölgelig). Problemet er at næsten ingen kan forestille sig et samfund der baserer sig paa, ikke offentlige, men frie institutter der financierer sig med frivillig skat der, hvis samfundet er virkelig saa ansvarsfuld som man haaber, skulle virke paa nöjagtig den samme maade som de offentlige. Det er, efter min mening, kærnen i idealen om et frit og ansvarligt samfund. Kan et samfund der paakræver og tvinger sine borgere om at give op sine midler og egendele til ligheden virkelig kaldes for et frit samfund? Eller et det en mirage?

  15. Frank Calberg

    Med reference til hvad Lars Kolind skriver i sin kommentar ovenfor, vil jeg gerne spørge jer om, hvilken af de følgende 2 muligheder de fleste danskere – som I vurderer det – ville foretrække, hvis de selv kunne vælge:

    Mulighed A
    ¬- Forskellen i indkomst blandt danskere bliver mindre.
    - BNP pr. indbygger stiger med 1 – 3% pr. år.

    Mulighed B
    ¬- Forskellen i indkomst blandt danskere bliver større.
    - BNP pr. indbygger stiger med 5 – 7% pr. år.

    Note:
    Med et BNP per indbygger på $36.200 indtager Danmark 30. pladsen globalt set, 15 pladser bagved Hong Kong og 22 pladser bagved Singapore.
    https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2004rank.html?countryName=Denmark&countryCode=da&regionCode=eu&rank=30#da

  16. Jan Sjøstrand

    He he …. det var sgu smart tænkt Frank (undskyld jeg bander ;-)

    Jeg kan dog ikke forholde mig til BNP problematikken som værende betydende her for – jeg tror det er ligegyldigt.

    Bortset fra det, så vinder Model A i DK .. sørgeligt og sandt tror jeg.

    Jeg tror, at vores mentale model i DK (som den er nu og i laaaangt tid fremover) vil være baseret på hvor store forskellene er, end om hvor godt vi trods alt har det.

    Jeg tror, at vi altid vil finde utilfredshed i større forskelle (bryder mig mindre om begrebet ulighed) end i om vi trods alt har et godt liv.
    - Vi sætter lighedstegn mellem hvor meget “ubrugeligt skrammel” vi har råd til at købe og vise frem, og så hvor godt vi har det.
    - Vi fokurerer på forskelle mellem os selv og andre, og jo mindre de forskel er jo bedre har vi det.

    At Bill Gates sandsynligvis er klodens rigeste, så øger det da udelukkende forskellene mellem os rent økonomisk og de muligheder vores økonomier giver – vi er da stadige helt lige som mennesker!

  17. Lars Kolind

    Frank Calberg stiller et eftermin mening rigtig godt spørgsmål (model A eller B ovenfor). Med det forbehold at BNP er en ringe målestok for velstand så er min pointe lige netop at jeg hellere ser generelt større velstand (B) fordi denne med hele den måde Danmark er indrettet på, vil hjælpe også de svageste. Er der ikke penge til rådighed, så glem al snak om velfærdssamfund.

  18. Frank Calberg

    Tak for feedback, Jan og Lars.

  19. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Frank Calberg

    Jeg tvivler meget på dine udregninger over dine to muligheder og konsekvenser for stigningerne i BNP pr. indbygger

    Den sammenligning du henviser til og som CIA åbenbart har lavet vedrørende BNP pr. indbygger (PPP) er helt forkert.
    PPP udtrykker de mængdemæssige forskelle mellem landene

    Ifølge den er Danmark nr. 30 og Færøerne er nr. 10.
    Hvis det har sin rigtighed vil jeg foreslå at Færøerne sender de 748 millioner kroner de modtager i overførselsindkomst fra Danmark tilbage og i rigsfællesskabets ånd nu hjælper Danmark med at komme økonomisk på fode igen.

    I Statistisk Tiårsoversigt 2009 udarbejdet af Danmarks Statistik er BNP indeks pr. indbygger omregnet med vekselkurs og med PPP.
    Deres udregning viser, at Danmark er nr. 9 både foran Storbritannien, Tyskland, Frankrig og på førstepladsen er Luxemburg.

    Jeg har mere tillid til Danmarks Statistiks udregning af BNP end CIA`s.

  20. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Samuel T.Petursson

    I dit indlæg skriver du blandt andet:”Problemet er, at næsten ingen kan forestille sig et samfund der baserer sig på ikke offentlige men frie institutioner der finansierer sig med frivillig skat.

    Det du advokerer for med dit indlæg er, at man skal modsætte sig selve eksistensen af en egentlig stat og du mener, som jeg forstår det, at det bedst mulige samfund er et fuldstændig frit og ureguleret marked.
    Borgerne skal sikres en tilværelse uden statslig indgriben, både økonomisk og på andre måder. Enhver skal være sin egen lykkes smed.
    En sådan stat kalder man også en “natvægterstat”.

    Et sådan samfund vil kun føre til indbyrdes voldelige konfrontationer mellem bemidlede og ubemidlede og du er naiv hvis du tror den form for liberalisme vil føre til, at det store flertal af borgere vil være tilfredse.

  21. Frank Calberg

    Til Jørgen Lang Jørgensen: Såfremt du selv kunne tage beslutningen, hvordan ville du investere det beløb, du nævner i din kommentar ovenfor?

  22. Susanne Nielsen

    “For mig er det OK med et mere “ulige” samfund, og måske kunne det samtidig udvikle større tilfredshed med livet, udvikle andre former for følelse af livskvalitet end blot “velstand og statussymboler”.”
    Aeghh – Det er mantraet over for de mindrebemidlede: I har ingen penge, men I har heldigvis livskvalitet sammen med familien og de gratis gåture i skoven! Stakkels rige mennesker, der sidder og græder i Porschen!
    Den var slem, hr. Sjøstrand – og det er rigtigt nemt at kigge sig omkring i verden og se, hvilke fremragende samfund, der baserer sig på stor ulighed i samfundet. I øvrigt mener jeg, at vi selv er et produkt at et velfærds- og velstandssamfund, som væsentligst er blevet til vha. en grundmodel, der netop hed: Når få har for meget og færre for lidt.
    Nu befordrer samme høje standard så et ønske om nedbrydning af “modellen” og en accept af egocentrismen, som drivende kraft, men det er pinligt, når de mindre heldige skal patroniseres samtidigt.

  23. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Frank Calberg

    Jeg går ud fra, at du i dit spørgsmål henviser til overførselsbeløbet til Færøerne.

    Jeg mener ikke, at Danmark p.t. skal stoppe det økonomiske tilskud til Færøerne, det er der også udenrigspolitisk grunde til.
    Der kan være et problem, hvis velstandsniveauet på Færøerne er eller bliver højere end i Danmark – så kan det forekomme absurd, at Danmark sender penge til en yderligere øgning af velstanden på Færøerne.
    Danmark er da nærmest til grin og så bør tilskuddet nedtrappes eller helt stoppes.
    Færøerne er en nation med eget selvstyre og med en høj levestandard, derfor må de, i princippet, klare sig på egne betingelser indenfor rigsfællesskabet.

    Hvis den situation skulle opstå, at tilskuddet til Færøerne ophørte ville jeg foreslå, at tilføre de 748 mill. kroner som Færøerne modtager, ifølge Danmarks Statistik, direkte til vore private og offentlige hjælpeorganisationer(u-landshjælp), hvor pengene derefter målrettet og kontrolleret anvendes steder i verden, hvor levevilkårene er milevidt fra både Færøernes og Danmarks velstandsniveau.

  24. Helle Munch Oldefar

    Jeg vil også sige, som Søren Pind i sin tid gjorde:
    Jeg er da ligeglad med om de rige bliver rigere – så længe de andre ikke bliver fattigere!

  25. Frank Calberg

    I hvilken grad vurderer I, at betydningen af lande / nationer vil blive henholdsvis mindre eller større i takt med den globale udbredelse af sociale netværk / Web 2.0 / kollaborative teknologier som f.eks. Twitter, Facebook, blogs mv.?

    På forhånd tak for jeres feedback.

  26. Jan Sjøstrand

    @ Susanne
    Næææ ….. den var IKKE slem, den var simpel og ganske typisk synes jeg.
    Du tolker du på mine motiver – lad være med det. Det er forkerte motiver du projicerer over på mig. Du aner intet om mine motiver – kun din egne.

  27. johan jonson

    Det synes være mange der mener at større ulighed fører til vækst, er der nogen der kan sandsynliggøre dette med gode argumenter eller henvise til eksempler hvor dette er sket (Irland er vel næppe et godt eksempel mere).

    Vi har et problem med arbejdsstyrken bliver mindre, og det er ingen tvivl om at dette kunne delvist afhjælpes ved at se på den incitaments struktur der er i skattesystemet. Hvorfor bliver arbejde beskattet så hårdt mens de store gevinster vi husejere har fået er skattefri, kunne vi trække i retning af at boligmassen bliver mere energi effektiv, kan vi motivere lavere forbrug og højere opsparing etc.

    Men er det ikke det er problemet – hvorvidt skattesystemet motiverer fornuftigt – og bliver diskussionen ikke forkludret ved at se større ulighed som et mål?

    Jeg tror også at hvis man ser den globale konkurrence så er bunden af arbejdsmarkedet langt mere presset end de højst lønnede, inden for nogle fag er de lavest lønnede i konkurrence med nogen der tjener 10 gange så lidt, mens denne faktor bliver mindre hvis du kommer op i et højere lønniveau – selvfølgelig fordi at uligheden er meget større i disse lande.

    Det er selvfølgelig dem der argumenter for at vi alle skal rykke op i fødekæden, men hvis man taler med folkeskolelærere så tror jeg man vil finde at der er lige mange skoletrætte, umotiverede og forvirrede unge mennesker i dag som for 20 år siden (procentvis) – så det argument er mere at lukke øjnene for udfordringen i mine øjne.

    Jeg kan ikke se at større ulighed løser nogle problemer – men jeg er fuldt bevidst om at globaliseringen vil medføre større ulighed.

  28. Samuel T. Petursson

    @ Jörgen Lang

    Jeg advokerer ikke fra eller mod. Jeg stiller bare et grundlæggende spörgsmaal, om enhver borger kan virkelig anses som fri i et samfund som paatvinger sine borgere til at give en del af sine midler til ökonomisk ligestillen af sine medborgere. Du spörger om jeg synes det samfundsmodel, natværgerstaten, er bedre end det nuværende statslige sosialsmusmodel vil jeg ikke give et svar paa. Fordi netop det ord – bedst – er jo trunget af værdier vi kan aldrig blive enige om hvordan skal balanceres. Vores skandisosialismus er et model hvor de bemidlede samtykker at give op en del af deres frihed netop til at holde nede de maaske sandsynlige konfrontationer ved de ubemidlede i gennen statslige institutter og organisationer. Ja. Men et natværgerstat betyder nödvendigvis ikke at det samme flow af midler fra de bemidlede til de ubemidlede ville holde op. Den eneste forskel ville være at den flow ville foregaa mellem ustatslige humanistiske organisationer i den grad samfundet virkelig anses som humanitært. Problemet er at dette model eksisterer ikke, og har ikke eksisteret i et industrielt land i over 100 aar. Saa vi ved jo ikke det ville fungere i nutidens rige vestlige og ganske humanitære kultur. Man kan derfor ikke konstatere om at det ville före til voldelige konfrontationer. Ikke mindst naar realiteten er at jo mindre statslig indgreb i hvert af samfundets funktioner, jo bedre kvalitet og lavere priser kan funktionen levere til brugerne og borgerne. Behovet for flow af midler fra de rige til de fattige burde derfor blive være væsentlig mindre. Saa mit synspunkt er at natværgerstaten principelt og teoritisk ses som mere avanceret model en nutidens sosialistiske stat.

    Men mens staten eksisterer, mens samfundet har fleksibelt syn paa individuellets rettigheder, mens der eksisteret en flok professionelle politikkere paa en evig jagt efter mere magt, mens kapitalismus bliver misforstaaet og mens de bemidlede er villige til at give op deres frihed, saa er nutidens sosialistiske model til at blive for sandsynligvis alt evighed. Det er jeg ikke naive nok til at indrömme. Og det er nok langt fleste danskere, og Europæere nok ogssa mest glade for.

  29. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Samuel T.Petursson.

    I første linie i dit sidste indlæg skriver du.” Jeg advokerer ikke for eller imod”.
    Længere inde i indlægget tager du alligevel stilling, idet du skriver: “Så mit synspunkt er at natvægterstaten principielt og teoretisk, ses som en mere avanceret model en nutidens socialistiske stat” -endvidere skriver du: “Realiteten er, at jo mindre statslige indgreb i hvert af samfundets funktioner, jo bedre kvalitet og lavere priser kan funktionen levere til brugerne og Borgerne”.

    Det er absolut ikke nogen realitet!

    Du betegner de skandinaviske velfærdssamfund som “skandi-socialisme” – det er rent vrøvl.
    De nordiske demokratier skifter jævnligt regeringer fra borgerlige til socialdemokratiske ledede mindretalsregeringer.

    Det er en klar ultra-liberalistisk holdning du giver udtryk for, som du selvfølgelig skal have lov at have, men lad være med at skrive, at du ikke advokerer for et ultra-liberalistisk samfund og dermed en natvægterstat – det er jo netop det du gør.

    Når jeg ser tilbage på den nærmeste fortid, må jeg konstatere, at da Sovjetunionen brød sammen beviste det, at en planøkonomisk socialistisk økonomisk model ikke kunne fungere.

    Efterfølgende må jeg også konstatere, at liberalisterne overalt i den vestlige verden vånder sig, da det har vist sig, at den ukontrollerede og hæmningsløse liberalisme heller ikke er løsningen og slet ikke i et velfærdssamfund som det danske.
    Ligesom staten ikke kan styre alt – så kan markedet heller ikke. Markedet har en tilbøjelighed til at tænke kortsigtet, idet grådigheden kan blive alt for voldsom og derved skaber det store samfundsskadelige konsekvenser.
    Som følge heraf må politikerne gribe ind og foretage regulerende foranstaltninger med diverse hjælpepakker til et trængt erhvervsliv. Ikke for erhvervslivets skyld, men for samfundets skyld.

    Årsagerne til det finansielle sammenbrud var, efter min opfattelse, både grådighed og en ignorering af de risici man løb. De fri markedsøkonomiske aktører kom til kort, når de skulle se ind i fremtiden – de fejlvurderede og troede ikke på, at dagen i går kunne være fuldstændig anderledes end dagen i dag.

    Markedet tog fejl. Det fejllæste alle indikatorer, som varslede økonomisk storm forude, og fortsatte med fuld fart udover kanten. Nu står erhvervslivet med hatten i hånden og beder staten om hjælp og støtte så de kan komme på fode igen.
    Iøvrigt sagde Adam Smith (år 1723-1790) også kaldet liberalismens fader: “Ingen er så lidt liberale som kapitalister der er kommet i klemme”.
    Det er også gældende i dag.

    I stedet for at komme med filosofiske teorier om en stat der ikke eksisterer og heller kommer til det vil jeg opfordre dig til, at bruge kræfterne på at komme med konstruktive forslag til, hvordan man kan forbedre og justerer det velfærdssamfund, som langt flertallet af borgene i hele norden ønsker opretholdt.

  30. Lars Kolind

    Bare for god ordens skyld: Jeg tror bestemt ikke på at større ulighed fører til større vækst. Men mindre topstyring og kontrol samt større frihed til at skabe og udvikle virksomheder fører til større vækst og velstand. Hvis denne vækst så betyder at nogle relativt få iværksættere tjener rigtig mange penge synes jeg bare er fint. Det giver større skatteindtægter og på et eller andet tidspunkt bruger de jo også den del af pengene der ikke går til skat, og det kommer alle til gavn.

  31. Jan Sjøstrand

    Helt enig Lars

  32. Jørgen Lang Jørgensen

    I relation til Frank Calbergs spørgsmål vedrørende brug af sociale netværkstjenester har jeg lige læst på DR`s hjemmeside, at danskerne i udbredt grad bruger Facebook i deres arbejdstid.

    De bruger det så meget, at det samlet koster arbejdsgiverne næsten 11 milliarder kroner i tabt arbejdstid.
    Det skriver Børsen.

    Det er måske en af forklaringerne på, at vi har en faldende produktivitet i Danmark.

  33. Troels Forchhammer

    Lars,

    Hvor er det dejligt at se dig forsøge at definere “dansk” ud fra en række værdier, omend jeg er enig med dem, som har udtrykt ønske om at tilføje værdier som tillid og lighed.

    Du skriver så at det ville få de dårligst stillede til at få det bedre, hvis vi i Danmark havde flere folk som Bill Gates — men det holder jo bare ikke i virkeligheden.

    Hvis vi ser på de lande, som har både større vækst og større økonomisk frihed end Danmark (f.eks. USA i sidste halvdel af halvfemserne, eller sidste halvdel af “nullerne”) så kan vi se at de fattige der er langt fattigere end de fattigste i Danmark, så mekanismerne er langt fra så enkle som de forsøges fremstillet.

    De danske fokus på økonomisk lighed stammer naturligvis fra den Grundvigianske indstilling til rigdom (“hvor få har for meget og færre for lidt”), og har generelt betydet, ligesom i de øvrige nordiske velfærdsstater, at samfundets fattigste er betydeligt rigere end de ellers ville have været, mens samfundets rigeste er betydeligt mindre rige.

    Jeg er bestemt åben for muligheden for at det kan lade sig gøre at indrette et samfund på en sådan måde at man kan øge spændet mellem top og bund og samtidigt løfte bunden, men indtil videre har jeg ikke set nogen komme med et realistisk bud på, hvordan det skulle kunne lade sig gøre (blot at sænke marginalskatten eller indføre flad skat er alt for naive modeller til at kunne have den effekt – de tiltag, som skal til, har næppe nogen væsentlig sammenhæng med den beskatningsmodel, der bruges). Et kæmpe problem med de (efter min mening temmeligt naive) modeller, jeg har set fremsat, er at de overser at fattigdom er et relativt fænomen, og for at det skal virke skal medianindkomsten flytte sig væsentligt mindre end gennemsnitsindkomsten.

    Derimod er ideen om, at graden af lighed/ulighed og/eller økonomisk frihed skulle have nogen påviselig effekt på BNP per capita eller på noget andet (og bedre) mål for gennemsnitlig rigdom i et samfund, noget forsludret vås! Der er ganske enkelt for lidt statistisk materiale til at kunne udtale sig. Det beror altså alene på tro — på politiske overbevisninger af samme epistemologiske karakter som religiøs tro (d.v.s. overbevisninger som ikke stammer fra eller bekræftes af omhyggelig observation af virkeligheden). Dette gælder naturligvis begge veje — en overbevisning om at den nordiske velfærdsstatsmodel giver større rigdom har samme karakter.

  34. Frank Calberg

    Til det, Troels nævner vedr. USA kan jeg tilføje, at mange millioner amerikanere ikke har nogen sygeforsikring.

    http://www.gallup.com/poll/121820/one-six-adults-without-health-insurance.aspx

    USA har verdens højeste BNP.

  35. Susanne Nielsen

    @Sjøstrand Går udd fra at det var egocentrismen, du ikke bryder dig om – du har dog selv tidligere i tråden udnævnt “vi andre” til at lide af misundelse og Jantelovsbacillen, så det med at skyde andre motiver i skoene, er vi måske lige gode om.
    Jeg savner også et overbevisende eksempel på, at det kan lade sig gøre at lave et bedre samfund for alle via større ulighed.

  36. Jan Sjøstrand

    Nææææ Susanne – det er vi IKKE lige gode om.
    Nu er der i min opfattelse stor forskel på generaliseringer over samfundet og så specifik navns nævnelse.
    Hvis du synes du føler dig ramt under under generaliseringen og IKKE mener du hører under de altid tilstedeværende undtagelser, er det vist for din egen regning.

  37. Frank Calberg

    Jeg kom forbid et interessant blogindlæg fra Vijay Govindarajan. Her er et par uddrag:

    “In the U.S., we consider an income of $2 a day or less “poverty.” But I define poverty as marginalization: powerless, voiceless, not free. Microfinance gave Pankajam a voice.”

    “Since its beginning with Dr. Yunus in Bangladesh, the microcredit banking model has spread to more than 100 countries. Today, it has gained a foothold in the U.S. among poor neighborhoods in New York City. This is reverse innovation: innovations from poor countries that can transform people in rich countries.”

    http://blogs.hbr.org/cs/2010/03/microfinance_mega_impact.html

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.