Åben Innovation
Stefan Lindegaard har skrevet en interessant bog om Åben Innovation som kom på Børsens Forlag før jul. Åben innovation er fremmed for mange virksomheder: Innovation er det man holder mest hemmeligt i den lukkede udviklingsafdeling, og nu påstår nogle at man skal lægge innovationen ud til kunder, leverandører, medarabejdere og andre.
Men åben innovation er en vigtig del af det nye paradigme for at drive virksomhed, som vi kommer til at vænne os til i det 21. århundrede. Der er afgørende fordele ved at inddrage kunder, medarbejdere og andre, og de der ikke gør det, kommer bagud af dansen. Hvad ville en iPhone være uden de mange applikationer som folk uden for Apple har udviklet?
Bogen går systematisk til værks og omtaler bl.a. de mange gode grunde til at organisationen som regel vil være imod åben innovation.
Anbefales!

7. september 2010 kl. 21:32 #
[...] Åben innovation er en tilgang til videndeling der spreder sig med lysets hast i øjeblikket . [...]