Ytringsfrihed

Skulle vi ikke prøve at kvalificere debatten om ytringsfrihed? Politikerne omtaler ytringsfriheden næsten som en religion: Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, siger de. Erhvervsledere opfordrer til anstændig opførsel: Hvorfor skal man genere folk der er anderledes end en selv? Kræmmermentalitet siger frelste politikere. Ytringsfriheden er ikke til salg.

Og sådan fortsætter det uden ende.

Jeg synes der er behov for at nuancere debatten. Selvfølgelig skal jeg have ret til at sige til min nabo at hans kone er fed og at hun lugter. Eller at jeg ikke kan lide at hun er buddhist. Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Men hvis jeg nu alligevel vælger at holde min mening for mig selv, er jeg så en kujon? Ikke nødvendigvis, for måske har jeg den holdning at jeg gerne vil bevare et godt naboskab til glæde for os begge. Selvcensur? Usselt mammon? Nej, bare ordentlig opførsel, for hvis alle går og generer alle med vores utilslørede opfattelse af dem og deres måde at leve på, får vi helt sikkert et rigtig ringe samfund.

Jeg har mange venner som tilhører andre kulturer og trossamfund, og inderst inde forstår jeg ikke hvorfor de ikke er lige så begejstrede for Luther og Grundtvig som jeg er. Men jeg respekterer at de er anderledes og jeg bliver klogere når de fortæller hvorfor de er som de er. Noget er historisk og kulturelt bestemt; andet er bevidste valg. Jeg har altid muligheden for at genere dem og jeg ved hvor deres ømme punkter er. Men ville det give et bedre samfund hvis jeg gjorde det?

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

19 kommentarer til “Ytringsfrihed”

  1. Jesper Thuun-Petersen

    Skudt forbi, Lars. Jeg mener slet ikke diskussionen handler om at genere bestemte individer, deres udseende, kropslugt eller holdinger. Det handler om retten til at kritisere selve *idéerne*! Hvis du mener kommunisme er en håbløs ideologi, så skal du have lov til at ytre dig om det, uden at tage hensyn til om Frank Aaen eller nogen fra Nord Korea bliver kede af det. Det er her vi har et problem vi bliver nødt til at forholde os til – specielt når FN og lande i EU (f.eks. England) seriøst mener vi bør forbyde at tale nedsættende om religion.

  2. Jørgen Lang Jørgensen

    Lars kolinds beskrivelse af forskellige holdninger til begrebet ytringsfrihed kan jeg ikke være uenig i.

    Ytringsfrihed går ikke ud på at genere og nedgøre hinanden personlig der er noget der hedder almindelig høflighed, men det må ikke forhindre en debat med skarpe meningsudvekslinger

    Både præsten Jesper Langballe og formanden for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard er nu meldt til politiet for injurier og ærekrænkende udtalelser for blandt andet at beskylde muslimske mænd for at slå deres døtre ihjel og lade onklerne voldtage dem.
    Såfremt de bliver dømt viser det, hvor grænserne for ytringsfriheden går.

    Jeg har også forståelse for, at erhvervsfolk som blandt andre Niels Due Jensen fra Grundfos kan føle, at Muhammad tegningerne er en unødvendig provokation af muslimer og at det samtidig kan forårsage problemer i forbindelse med vor eksport til Mellemøsten.
    Det er ærgerligt at miste ordre på grund af årsager man ikke selv har indflydelse på og man føler, at man (Grundfos) har udført et godt og solidt salgsarbejde gennem mange år, som nu kan risikere at ligge i ruiner.

    Det er imidlertid vor ytringsfrihed generelt og dermed vort demokrati der står på spil, hvis vi giver efter for islamisterne og deres krav. De stiller sig ikke tilfreds med at vi undlader at tegne Muhammad, de vil efterfølgende stille yderligere krav til indskrænkning af vores ytringsfrihed.

    Demokrati og ytringsfrihed er ingen selvfølge, det kunne vi konstatere i 1933 da nazisterne fjernede demokratiet ved hjælp af demokratiet. I 1970`erne sværmede mange for Marxismen, kommunismen og Mao`s tanker og de ville omstyrte demokratiet og indføre et socialistisk paradis.

    I dag et det islamismen vi skal kæmpe imod og det bliver en lang kamp og hvis vi ikke står urokkelig fast på vores demokratiske værdier er demokratiet i fare.

    I år 1717 tilbragte den franske filosof Voltaire 11 måneder i fængsel (Bastillen) for i et skrift, at have rettet en stærk kritik af enevælden.
    Voltaire er tillige tilskrevet udsagnet om som følger: ” Jer er uenig i hvad De siger, men jeg vil til døden forsvare deres ret til at sige det”.

    Dette udsagn er stadig gyldigt i år 2010.

  3. Jørgen Lang Jørgensen

    Diskussionen om ytringsfrihed er superaktuel.

    Det sidste ynkelige eksempel på knæfald for muslimske følelser og deres påstand om ærekrænkelser er dagbladet Politikens undskyldning til muslimske organisationer for at have genoptrykt Muhammad tegningerne.
    Denne undskyldning er dog blevet skarpt kritiseret af de fleste politikere inklusiv statsministeren samt Dansk Journalistforbund.
    Eneste undtagelse i den forbindelse er ikke overraskene Det Radikale venstre.

    Det næste er, at der nu kommer et krav fra muslimsk side om at øvrige danske aviser også kommer med en undskyldning for Muhammad tegningerne.

    Berlingske Tidende er allerede blevet mødt med følgende krav fra en saudiarabisk advokat Faisal Yamani og jeg citerer:
    ” Kurt Westergaards tegninger skal fjernes helt fra Berlingske Tidendes internet-side.

    Berlingske Tidende skal indrykke (mindst) en forsidehenvisning samt en uforbeholden undskyldning på dansk, engelsk, fransk og arabisk på en af de første tre sider i avisen for at have genoptrykt Kurt Westergaards tegning.
    En tilsvarende undskyldning skal offentliggøres som tophistorie på Berlingske.dk og være tilgængelig i 30 dage for offentligheden på websiden.

    Berlingske Tidende skal love aldrig mere at trykke tegningerne” citat slut.

    Berlingske Tidende har afvist alle tre krav indtil videre. Spørgsmålet er om de kaster håndklædet i ringen og giver en undskyldning senere, hvis de modtager trusler fra muslimsk side på linie med Jyllandsposten.
    Den første avis der rettede ind efter muslimske ønsker og krav var Politiken.

    Så hvis nogen påstår, at vor ytringsfrihed ikke er under pres – så tager de alvorlig fejl.

  4. Arne Schubert Andersen

    At ytringsfriheden er en ret, skal og må der ikke herske tvivl om, men enhver ret der bliver misbrugt risikerer man at miste. Jeg står i dag tilbage med det samme spørgsmål som jeg hele tiden har haft.
    Hvad i alverden har tegnerne og aviserne forestillet sig, at de ville og kunne opnå med at trykke de billeder? Jeg forstår det ikke. For mig er det åbenlyst formålsløst at bringe den slags billeder. Vi lever i en meget stor og meget åben verden, hvor intet kan holdes indenfor vores egne landegrænser og hvor det simpelthen er naivt at tro at provokationer, satire og ikke mindst ironi og sarkasme kun vil blive fortolket i en dansk sammenhæng og med et dansk udgangspunkt.
    Det næste er, at man i enhver situation må være stor nok til at indrømme en brøler. Billederne var simpelthen en mission der mislykkedes, det er mit bedste bud.

  5. Jørgen Lang Jørgensen

    Arne Schubert Andersen mener, at hvis man bruger ytringsfriheden til at krænke andre borgeres religiøse følelser så misbruger man ytringsfriheden.
    Det kan kun, efter min opfattelse, bedømmes ud fra moralske begreber – disse ytringer kan ikke forbydes politisk.

    Forhistorien til Muhammed-tegningerne var, som jeg har læst det, at Jyllandsposten bad nogle tegnere tegne illustrationer til en børnebog om Muhammeds liv forfattet af Kåre Blütgen, men forudsætningen fra tegnernes side var, at de krævede anonymitet, fordi de var bange for at overtræde det islamiske forbud mod at afbilde Muhammed og hvilke konsekvenser det kunne få for dem.
    Der var på det tidspunkt udstedt en fatwa(dødsdom)over Salman Rushdie og der var sket et drab på den hollandske filmmand Theo van Gogh for at lave en islam kritisk film “submission”.

    Som jeg har forstået Jyllandspostens og Kurt Westergaards motiv til at tegne Muhammed med en bombe i turbanen var, at undersøge om de anonyme kunstneres angst for at træde offentligt frem var berettiget – og ikke at krænke religiøse følelser.
    De kunne slet ikke forudse, hvilke enorme konsekvenser det fik blandt andet i form af dødstrusler og et reelt mordforsøg på Kurt Westergaard.

    I islam er der et billedforbud. Ifølge islamisk lov er det forbudt at tegne Muhammed.
    Dette billedforbud i islam kan og skal ikke omfatte andre trosretninger.
    Når muslimer kræver, at deres krænkelse over, at ikke-muslimer afbilder Muhammed, skal føre til et forbud, så betyder det i realiteten, at de forlanger, at ikke-muslimer skal overholde islamisk lov (sharia).
    Det krav kan og skal aldrig opfyldes i et sekulært demokrati som det danske.

    Hvis muslimer ikke kan acceptere, at lovene i et demokrati er menneskeskabte og hvor der eksisterer religionsfrihed og dermed religionskritik, men kræver at love skal udformes via religiøse påbud, så har de et problem i vores demokrati.
    Såfremt der skal være en gensidig forståelse og dialog så kræver det, at de(de meget religiøse muslimer) tager et opgør med med visse dele af Koranen.

    Politikens undskyldning og knæfald overfor muslimske krav er derfor meget problematisk

    Når vores meddebattør her på bloggen føler at må bruge anonymitet for at skrive et seriøst og vægtigt indlæg af frygt for at blive korporligt angrebet – så er det et klart signal om, at vor ytringsfrihed er i fare.

    De må selv dem, som hele tiden efterlyser forståelse og dialog kunne indse.

  6. Arne Schubert Andersen

    Jeg er lidt ked af Jørgens udlægning af hvad jeg mener. Jeg mener at man, når man generer andre mennesker skal have et meget klart og utvetydigt mål med det og vel at mærke et mål som man ikke kan nå ad anden vej, og det kan jeg stadigt ikke se at JyllandsPosten og tegnerne har haft.

  7. Arne Schubert Andersen

    En stor del af verdensbefolkningen har følt sig meget stødt over disse tegninger og som jeg har forstået det, ikke mindst over den arogante og meget lidt imødekommende måde man efterfølgende har forsøgt at håndtere en kulturelt betinget krise af hidtil uset format, det synes jeg vækker stof til eftertanke. En ting er at disse tegninger nu engang er blevet til og er blevet offentliggjort, og det er meget muligt, at man ikke kunne forudse den reaktion der kom, men når nu det er sket, så synes jeg det er på sin plads at overveje om tegningerne var det hele værd. I stedet for at holde fast i en vældig debat om ytringsfrihed, som forøvrigt vist kun finder sted i vores del af verden, synes jeg vi skulle lære at vise lidt mere hensyn og acceptere at ikke alle har de samme grundholdninger som os.
    Man løser ingen konflikter og kommer ingen vegne ved ikke at søge kompromisser – kompromisser og imødekommendehed er den eneste farbare vej videre.

  8. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Arne Schubert Andersen

    Ifølge Danmarks Statistik/Cepos ønsker halvdelen af muslimske indvandrere og efterkommere i Danmark en lovgivning, der forbyder angreb på religion i bøger og film.

    Eller sagt på en anden måde: De er imod en afgørende del af ytringsfriheden.

    Det er mere alvorligt end det i umiddelbart tager sig ud.

  9. Arne Schubert Andersen

    @ Jørgen Lang Jørgensen
    Det er meget muligt at en meningsmåling har vist som du skriver, men jeg forstår stadigt ikke hvad det skulle gavne at genere så mange mennesker. Det får under ingen omstændigheder nogen til at synes bedre om ytringsfriheden i den form som vi ønsker den.

  10. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Arne Schubert Andersen.

    Europarådets parlamentariske forsamling vedtog i juni 2006 en resolution om ytringsfrihed.
    Resolutionens generelle konklusion blev formuleret i to afsnit.

    I den første hedder det:
    “Blasfemilove må ikke bruges til at indskrænke ytringsfriheden”.

    Den anden lyder sådan her:
    “Kritisk diskussion,satire,humor og kunstneriske udtryk bør derfor være underlagt en høj grad af ytringsfrihed, og overdrivelse skal ikke anses for at være en provokation”.

    Derudover konkluderer resolutionen konkret på debatten vedrørende de muslimske krav om stramninger i reglerne for ytringsfrihed:
    “Forsamlingen er af den opfattelse, at ytringsfriheden, som er beskyttet i henhold til artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ikke skal begrænses yderligere for at imødekomme en øget følsomhed blandt visse religiøse grupper”.

    Bedre kan det ikke siges – og det er disse punkter du er klar til at give køb på, når du i dit indlæg blandt andet siger:
    “I stedet for at holde fast i en vældig debat om ytringsfriheden, som for øvrigt kun finder sted i vores del af verden, synes jeg vi skulle lære, at vise mere hensyn og acceptere, at ikke alle har de samme grundholdninger som os”.

    De frihedstraditioner og grundholdninger som hovedparten af Danmarks befolkning lægger vægt på er du åbenbart klar til at give efter på, for at imødekomme muslimske krav om indskrænkning af ytringsfriheden med det håb, at det kan løse konflikter.

    Det tror jeg ikke på og det er ikke en farbar vej.

  11. Arne Schubert Andersen

    @Jørgen Lang Jørgensen
    Jeg er ikke enig med dig.
    Mit pointe er ganske simpel.
    Bare fordi jeg har en ret til at ytre mig, betyder det ikke at jeg absolut skal gøre det for enhver pris. der er situationer hvor det er klogere ikke at benytte sin ret.

  12. Jørgen Lang Jørgensen

    @Arne Schubert Andersen

    Jeg er enig med dig, man har også ret til at tie stille – det er en personlig beslutning.

    Andre skal have ret til ytre sig, selvom du ikke bryder dig om måden de gør det på.

  13. johann jonsson

    Et morsomt lille indlæg bygget over et stråmandsargument. Jeg ved ikke hvem der opfordrer dig til at råbe efter dine overvægtige naboer – men det har mig bekendt ikke været del af den offentlige debat, de færreste var vel klar over at dine nabos kone var overvægtig.

    Vi kunne vende det om og sige at hvis du havde lavet en tegning dine naboer ikke brød sig om og de derefter brændte din bil, truede dig på livet, således du blev tvunget til at sikre dit hus og leve under jorden – er det udtryk for en ordenlig opførsel at føle sig tilskyndet at undskylde?

    Lidt fortegnet – men ikke mere end dit indlæg.

    Tegningerne, jeg fandt tåbelige dengang de udkom, har vist sig at afdække en konflikt der er meget relevant.

    En uenighed i vesten om hvilken tilgang man har til konflikter hvorvidt man holder fast i rimelighed, proportionssans og ligeværd eller kun har overfladisk eftergivenhed at byde på.

    At nogen finder det passende at undskylde en tegning efter hvad vi har set af hoolliganisme, trusler og almen frækhed finder jeg absurd.

  14. Jan Sjøstrand

    Hmmmm Stort set enig med Jesper Thuun-Petersen, og Lars du skal selvfølgelig ikke have “ret” til at sige til din nabo at hans kone er fed og at hun lugter – hvad skal det da til for?

    Jeg tænker primært i følgende 3 aspekter sat på spidsen:
    1.
    Man kan IKKE krænke andre, udelukkende lade sig krænke. At føle sig krænket er noget der føles hos “den krænkede”. Så hvis nogen føler sig krænket og har det ubehageligt med det .. SÅ LAD DOG VÆRE!!!
    I den optik … til jer der mener andre har krænket jer, TAG JER SAMMEN!

    2.
    Man skal IKKE behandle andre som man selv ønsker at blive behandlet. Man skal behandle andre som DE ønsker at blive behandlet. Vi skal møde andre mennesker lige der hvor de selv er, og hvor de ønsker at blive mødt.
    I den optik burde tegningerne IKKE have været offentligtgjort.

    3.
    Debat, udvikling, demokrati, ytringsfrihed, etc.
    I den optik er det vel helt fint med offentliggørelsen af tegningern, hvis det altså har et reelt formål.

    Ingen kan tage dine holdninger fra dig, ingen kan ødelægge dit selvværd, ingen kan tage din tro fra dig, ingen kan tage dine sandheder fra dig, ingen kan krænke dig, etc….. med mindre du giver dem lov.

  15. Jørgen Lang Jørgensen

    Domprovsten i Helsingør stift Steffen Ravn Jørgensen har i en artikel blandt skrevet følgende, som jeg synes skal med her under dette emne, fordi det er så godt og elegant formuleret:

    “Kristendommen er den religion, som har formet vort samfund og sikret frihed, religionsfrihed samt ytringsfrihed, hvormed den frie tanke, forskning og videnskab har drevet det vidt, at nogle af de værdier og den velstand, som kendetegner Vesten, er noget af det, som nogle søger imod, og som mørkemænd frygter”.

  16. Lars Kolind

    Det er spændende at læse jeres helt forskellige tilgange til spørgsmålet om ytringsfrihed. En fin afspejling af debatten i Danmark.
    Jeg lagde bla. mærke til Jan Sjøstrands udgave af næstekærlighedsbudet: Normalt formuleres det som kravet om at behandle andre som man selv ønsker at blive behandlet, men Jan vender det om til et krav om at behandle andre som de selv ønsker at blive behandlet. Problemet med Jans formulering er for mig at se at hvis de andre ønsker at blive mødt med fx vold, så skulle det være min pligt at slås med dem. Er det rigtigt, rimeligt eller klogt?

  17. Kim Malchau

    Vi har ytringsFRIHED, ikke ytringsPLIGT.

    Som flere er inde på er det altså tilladt at tie stille og opføre sig ordentligt. Om ikke andet, så af respekt for andre. Det kan som regel godt lade sig gøre at sige det man mener, på en ordentlig måde, så man ad den vej kan have en dialog, fremfor et skænderi.

  18. Jan Sjøstrand

    @Lars …
    Grundlæggende så ja, det er dog op til dig selv om du vil møde dem på disse vilkår – altså ingen pligt – kun frihed til at vælge.

    Jeg skriver intet om pligt, og hvis næstekærlighedsbudet er implicit pligt, synes det er endnu værre.
    At bruge sig selv som reference for hvorledes andre bør behandles er for mig helt ude af balance med “forståelse, accept og respekt for forskelligheder, og god kommunikation.

    Problemet med at “være ved andre som man selv vil behandles” er netop at det har det samme aspekt som i dit eksempel med vold, blot omvendt.

    Hvis jeg ønsker at blive mødt med vold, bruger jeg dette udgangspunkt i min kommunikation med dig – det er et endnu værre aspekt, begrundet i, at det tager udgangspunkt i hvad JEG ønsker og ikke hvad du ønsker – her er ingen frihed for dig til at vælge situationen fra, i det du bliver mødt med vold.
    Hvis DU omvendt ønsker at blive mødt med vold er det fint med mig, jeg kan sige fra og vælge IKKE at møde dig eller gå min vej. Du bliver så nød til at opsøge nogen der vil møde dig med vold og evt. betale for det. Vi skal jo huske, at der er nogle der dyrker kampsport, dyrker SM etc.

    Med “vær ved andre som du selv vil behandles” bliver du mødt med vold, uden at du har “bedt om det”.

    Med “vær ved andre som de selv ønsker at blive mødt” har du selv muligheden for at sige fra”.

    Og det gælder i alle relationer. Hvis jeg godt kan lide at blive provokeret og udfordret betyder det med “vær andre som du selv ønsker at blive behandlet”, at jeg provokerer og udfordrer andre, hvilket selv sagt er særdeles uhensigtsmæssigt. Med “vær ved andre som de selv ønsker at blive behandlet”, møder vi for det første et andet menneske i dets eget ønske, og hvis det ønske ligger ud over hvad jeg synes er “noget for mig” kan jeg jo blot sige fra. Muligheden for at sige fra ligger IKKE i “vær ved andre som du selv vil behandles”.

  19. jens haarup mortensen

    Angående ytringsfrihed. Nkh. Jens.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.