Politik: Her er en vinder!

Jeg tror antallet af fyrede sundhedsmedarbejdere i regionerne  i år kommer op på 1.000. Det offentlige skal spare, lyder det. Jeg er enig, men sparer vi det rigtige sted? Er det virkelig læger, sygeplejersker, portører og sygehjælpere vi skal have færre af?

Her er en idé der ligger lige til højrebenet for Lars Løkke: Tag tyren ved hornene. Sig nej til at fyre 1.000 medarbejdere på sygehusene. Beslut i stedet at forenkle statens administration sådan at vi kan spare 1.000 jobs i bureaukratiet. Halvdelen i det statslige bureaukrati og halvdelen i kommunerne som kan fjernes ved at gøre de statslige regler og krav enklere.

På nogle områder betyder det et millimeter retfærdighed bliver til centimeter retfærdighed, men ærlig talt: det lever vi med. For vi vil hellere have 1.000 læger og sygeplejersker mere og så undvære 1.000 bureaukrater.

Jeg synes det er en rigtig vindersag. Hvad mener du? Skriv en kommentar.

13 kommentarer til “Politik: Her er en vinder!”

  1. Emil Rasmussen

    Jeg kan kun være enig!

    Færre bureaukrater vil også mindske kløften mellem dem der bestemmer og den der rent faktisk udfører arbejdet i den offentlige sektor. Det vil medfører større ansvarsfølelse og større arbejdsglæde for den enkelte. Det vil også give besparelser – på en lang række offentlige udgifter.

    Mvh Emil

  2. Palle R Jensen

    Afbureaukratisering har det med at ende med flere regler.
    Det er åbenbart ikke så nemt.
    Det har været prøvet mange gange. Hvorfor går det så galt?
    Måske skulle man prøve at lægge det op til en åben diskussion hvor man inddrager brugerne i stedet for at lade en kommission prøve at presse en forenkling igennem.
    Giv god TV sendetid til at diskutere konkrete bruger forslag over en så lang periode, så man undgår hovsa løsninger.
    I det hele taget er det forbløffende så lidt TV bruges til at forsøge at stimulere løsninger på problemer.
    Jeg har netop engageret mig i det nystartede klimaTV projekt i håb om at kunne hjælpe til at løse klima problemerne.

  3. Annette Post

    Lige mine ord. Nu har de fantastiske mennesker knoklet røven ud af bukserne for at nedbringe ventelisterne – og hvad er takken?!… Få dog nogle kompetente mennesker til at kigge på effektiviteten i driften – det offentlige er ikke bare en uudtømmelig kasse – brug pengene, som om de var jeres egne!…

  4. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg er enig med Lars Kolind i, at der uden tvivl kan spares mange penge ved at sanere regel tyranniet indenfor for det offentlige sygehusvæsen.
    Det er idag “Djøferne” der styrer og administrerer sygehusvæsenet og deres antal af ansatte kan sagtens bringes meget længere ned uden at det går ud over serviceniveauet.

    Men der er også andre problemer som forringer det offentlige sygehusvæsen.

    Jeg mener, at Venstre og Konservative har en skjult dagsorden med hensyn til sygehusvæsenet.
    Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen har udtalt, at han gerne ser, at privathospitalerne udgør mindst 50% af sygehus behandlingen i Danmark.

    Behandlingsgarantien bevirker, at patienter skal behandles indenfor een måned.
    Når de offentlige sygehuse forsøger at overholde fristerne vil de uvilkårligt overskride deres budgetter, fordi regeringen har bevilget for få penge til de offentlige sygehuse.
    Pengene følger patienten over i den private sektor, som bare kan vente på, at regeringen i højere og højere grad udsulter det offentlige sygehusvæsen.

    De private sygehusvæsen har hidtil oplevet et rent “ta selv bord”, hvor de kan vælge mellem de operationer de helst vil udføre – samtidig har Lars Løkke som sundhedsminister, ifølge Rigsrevisionen, tilført minimum een milliard kroner i overpris til det private sygehusvæsen.

    Det private sygehusvæsen er absolut ikke mere effektivt, de får oven i købet overpris for deres ydelser, samtidig ligger lønningerne for læger og sygeplejesker ca. 20% over hvad der gives i det offentlige sygehusvæsen.

    Vi bruger i dag ca. 9,5% af bruttonationalproduktet på sundhed m.v. det svarer nogenlunde til gennemsnittet i OECD-landene.
    De private udgifter udgør ca. 20%, det drejer sig om udgifter til medicin, briller, høreapparater, læge, tandlæge og sygehuse.
    Oplysningerne har jeg fra regeringens sundhedsanalyse fra januar 2007.

    Private sygehuse “snylter” på de offentlige sygehuse fordi:
    De ikke forsker.
    De ikke behøver at have døgnåbent.
    De ikke behøver at have akutberedskab.
    De ikke uddanner.
    De ikke har pligt til at behandle de vanskeligste sygdomsfænomener.
    Private sygehuse fungerer efter kapitalistiske markedsprincipper, hvor der skal være et overskud til dem der ejer sygehusene og der skal tages hensyn til, at behandlingen skal kunne betale sig.

    Nationaløkonomiske undersøgelser viser ret entydigt, at et offentligt sygehusvæsen fungerer bedre end et privat system. Det kan man specielt se, når man sammenligner danske sygehuse med sygehuse i USA.

    Vores sundhedsvæsen er meget mere omkostningseffektivt (9,5% af BNP) end det amerikanske. I USA udgør sundhedsudgifterne over 16% af BNP og er fortsat stigende trods ca. 47 millioner amerikanere er udenfor en sygeforsikring.

  5. Frank Calberg

    I denne interessante artikel http://www.strategy-business.com/article/10103?pg=all læste jeg bl.a. følgende:

    “An increasing number of pharmacies also have a retail clinic on the premises, staffed by a nurse practitioner licensed to perform a range of primary care services and, in some cases, write prescriptions.”

    “New forms of technology – such as expert systems that provide information about disease and treatments, more portable and affordable diagnostic equipment, and telemedicine – will enable pharmacists to perform a larger number of screenings and consultations in retail clinics more conveniently and at a lower cost than traditional medical facilities can.”

    Hvordan vurderer I, at apoteker vil udvikle sig?

  6. Frank Calberg

    Her er flere inputs vedr. partners in healthcare

    http://www.slideshare.net/frankcalberg/partners-in-healthcare

  7. Frank Calberg

    Her er et eksempel på et hul i vejen, der er blevet rapporteret af en borger og efterfølgende blevet lavet http://www.fixmystreet.com/report/59524

    Interessant eksempel med bl.a. følgende fordele:
    - Sundhedsomkostniger reduceres, da mennesker undgår at komme til skade pga. huller i vejen.
    - Borgere har med FixMyStreet en mulighed for på en enkel måde at deltage i byudvikling.

    Er der nogle, der har andre eksempler på win-win løsninger?

  8. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Frank Calberg

    Du er inde på et interessant aspekt indenfor sundhedssektoren,når du nævner muligheder for sygdomsforebyggelse og rådgivning på apotekerne.

    Jeg vil sætte grænsen ved udskrivning af recepter.Det må være en lægelig afgørelse hvilken medicin der skal ordineres, måske med en kontrol fra apotekeren, således at der altid udskrives den rette medicin til den laveste pris.

    Mange læger er til en vis grad afhængig af medicinalindustrien, idet mange af dem bijobber som lægelige konsulenter for medicinalindustrien og udskriver derfor i mange tilfælde for dyr medicin som gavner det enkelte medicinalfirma, hvor han er ansat.

    Der kan uden tvivl spares mange offentlige udgifter på det område.

    Hvad angår apotekernes udvikling foregår der allerede en udvidet rådgivning her, blandt andet for astmatikere, som undervises i at lære den rigtige teknik ved inhalation.
    Læs: http://www.farma.ku.dk/index.php/Har-apotekerne-tjek-paa-inhala/5971/0/

  9. Frank Calberg

    @ Jørgen Lang Jørgensen
    Tak for interessant link.

  10. Claus Midjord

    Helt enig. Vi bør hurtigst muligt iværksætte en plan for afbureaukratisering af den offentlige sektor. Det er talrige gange blevet påvist, at offentligt ansatte må bruge op til en tredjedel af deres arbejdstid på at udfylde kontrolskemaer og andet papirarbejde, som ikke har noget med deres arbejde at gøre.

    Det er dybest set mistillid til de offentligt ansatte – at de ikke gør deres arbejde godt nok, hvis ikke de bliver kontrolleret. Sovjetunionens grundlægger, Lenin, skulle engang have sagt: Tillid er godt – kontrol er bedre. Det er som om, vi har overtaget denne dødsyge filosofi.

    Vi bliver nødt til at gøre op med kontrolsamfundet i de kommende år. Der bliver snart mangel på arbejdskraft på ganske mange områder, og vi er derfor tvunget til at udnytte de ansattes ressourcer bedst muligt, altså bruge dem til det, de er ansat til. Læger og sygeplejersker skal behandle de syge, lærerne skal undervise og politibetjente skal opklare forbrydelser og sørge for lov og orden. De skal ikke spilde tiden med at udfylde alle mulige papirer, som nogle andre herefter skal kontrollere, er udfyldt rigtigt og så fremdeles.

    Et vigtigt led i en afbureaukratiseringsplan er, at der samtidig gennemføres en ledelsesreform, som giver de offentlige ledere større indflydelse.

    I dag er offentlige ledere underlagt et virvar af regler, ofte tilfældige og med modsatrettede formål, og samtidig må man konstatere, at politikerne ofte stiller nye krav, som skal indfris, uden at der følger flere penge med. Det er ikke misundelsesværdigt at være leder under de vilkår.
    En ledelsesreform kunne f.eks. indebære, at en skoleinspektør fik kompetence som en adm. direktør i erhvervslivet. Det ville betyde, at inspektøren, i samarbejde med skolens bestyrelse, fik ansvaret for at drive skolen bedst muligt inden for de økonomiske rammer. Men inspektør og bestyrelse skal selv kunne bestemme, hvordan de økonomiske ressourcer skal anvendes – om det skal være på nybyggeri, indkøb af nye undervisningsmaterialer eller ansættelse af flere lærere.

    Hvad ville man risikere ved at lægge ansvaret ud på de enkelte skoler? Ikke noget efter min mening. Danske forældre er hyper-optaget af deres børns skolegang, og man kan derfor være ret sikker på, at de nok skal reagere, hvis undervisningen ikke lever op til de bedste standarder.

  11. Isabella Lo

    While the voice of less bureaucracy is not new, in 2007 33% of the workforce in Denmark is employeed in the public sectors.

    we can continue to advocate for less bureaucracy. Just like we can continue to remove the cancer cell without taking a look of our life styles.

    What kind of systems (includes culture and mindsets) are we creating or permitting to emerge which makes such a bureaucracy possible?

  12. Bo Kalvslund

    Ja afskaf bureaukrati og regelrytteri -giv plads til lokale initiativer, forskning og iværksætteri.

    Grækenland må stå som et eksempel for hvor galt det kan gå.

    Som nævnt så vil besparelserne på sygehusene blot betyde at de private sygehuse og klinikker forgyldes – endnu engang – fedt for dem – og godt for dem der kan behandles trods alt.

    Afbureaukratisering kunne også bestå i at afskaffe troen på at vi skal være med til at regulere på andres liv i udlandet.

    Vi skal hjælpe når der er nød og krise – men vold avler vold.

    Danmark er snart det eneste land der halser efter USA hvis motiver iøvrigt kun er rent egoistiske.

    Anders Fogh skabte et Danmark uden tro på egen værdi og ødelagde årtiers tradition og forskning indenfor bl.a. humanisme, miljø og vindmølleteknologi.

    Han brugte sin magt til at fyre forskere og eksperter i troen på et marked der ville skabe værdier til alles gode.

    Anders Fogh fortsætter sit korstog i Europa men burde stå til ansvar for alle de ulykker han allerede har skabt og dén krig han valgte at sende os ind i i Irak.

    Lars Løkke er hans følgesvend men mangler Foghs kynisme og evne til at manipulere sit folk og undersåtter – hvilket afføder en mærkelig form for taknemlighed hvis bittersøde smag man dog godt kunne være foruden.

    En artikel i Politiken med Carsten Jensen har nok sat sit præg i min bevidsthed – sikke en dejlig fornemmelse.

  13. Lars Kolind

    Tak for gode inputs – jeg håber at politikerne vil samle denne vindersag op!

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.