Scouts Haiti

Jeg blev dybt berørt da jeg i går tilfældigvis så en reportage på CNN om hvordan lokale spejdere deltager i redningsarbejdet efter jordskælvet i Haiti. Se indslaget her: http://edition.cnn.com/2010/WORLD/americas/02/01/haiti.girl.scout/index.html
Ikke så meget at spejderne gør en indsats; det er der heldigvis mange der gør, men at eksemplet illustrerer styrken i spejderarbejdet. Officielt er der omkring 40 M spejdere i verden; reelt nok dobbelt så mange. Iflg. Wikipedia er der omkring 40.000 spejdere i Haiti. Fyrre tusinde unge mennesker der har lært at klare sig selv, arbejde sammen og tage ansvar for andre er en enorm styrke for et samfund hver eneste dag - ikke kun efter et jordskælv. De skal ikke flyves ind fra USA eller Europa; de er på stedet. De skal ikke lære sprog og kultur inden de kan gøre en indsats - de er lige midt i det hele. Og de forventer ikke løn, hotel, diæter og betalt rejse - de arbejder gratis.
Så er det jeg bliver glad - det nytter noget.
Læs mere om hvad spejderne gør efter jordskælvet, fx. på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Scouts_d’Ha%C3%AFti

15. februar 2010 kl. 23:15 #
Jeg har arbejdet i en brancheforening, hvor man i høj grad kan sige at social kapital er mere værdifuld en nogen monetær kapital. Faktisk er den sociale kapital direkte medvirkende for hvor meget egentlig kapital foreningen tjener via. kontingenter.
Det er oftest relationen til brancheforeningen, der er afgørende for om en virksomhed vælger at melde sig ud eller betale kontingentet hvert år.