<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
		>
<channel>
	<title>Kommentarer til: Social kapital &#8211; hvad er det nye?</title>
	<atom:link href="http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/</link>
	<description>Fra bureaukrati til vækst</description>
	<lastBuildDate>Thu, 17 May 2012 21:37:22 +0000</lastBuildDate>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.0.1</generator>
	<item>
		<title>Af: Morten Leth Andersen</title>
		<link>http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/comment-page-1/#comment-248776</link>
		<dc:creator>Morten Leth Andersen</dc:creator>
		<pubDate>Fri, 02 Apr 2010 12:39:39 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://kolindkuren.dk/?p=1040#comment-248776</guid>
		<description>Hej Lars,

Ring til Tijp - han har undersøgt nogle af de spørgsmål du stiller gennem de sidste 4 år.

http://www.kessels-smit.com/info.pl/en/learning_company/267

... og han er igang med at begå denne bog om emnet.
http://www.kessels-smit.com/info.pl/en/learning_company/767

Mvh.
Morten Leth Andersen</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Hej Lars,</p>
<p>Ring til Tijp &#8211; han har undersøgt nogle af de spørgsmål du stiller gennem de sidste 4 år.</p>
<p><a href="http://www.kessels-smit.com/info.pl/en/learning_company/267" rel="nofollow">http://www.kessels-smit.com/in.....ompany/267</a></p>
<p>&#8230; og han er igang med at begå denne bog om emnet.<br />
<a href="http://www.kessels-smit.com/info.pl/en/learning_company/767" rel="nofollow">http://www.kessels-smit.com/in.....ompany/767</a></p>
<p>Mvh.<br />
Morten Leth Andersen</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Af: Bo Kalvslund</title>
		<link>http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/comment-page-1/#comment-247567</link>
		<dc:creator>Bo Kalvslund</dc:creator>
		<pubDate>Wed, 10 Mar 2010 22:45:43 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://kolindkuren.dk/?p=1040#comment-247567</guid>
		<description>Rigtig spændende udsendelse i magasinet Penge (DR 10.marts 2010) om CSR - bl.a. med gode kommentarer fra Mads Øvilsen.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Rigtig spændende udsendelse i magasinet Penge (DR 10.marts 2010) om CSR &#8211; bl.a. med gode kommentarer fra Mads Øvilsen.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Af: Hans Henrik H. Heming</title>
		<link>http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/comment-page-1/#comment-246876</link>
		<dc:creator>Hans Henrik H. Heming</dc:creator>
		<pubDate>Sat, 20 Feb 2010 15:45:09 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://kolindkuren.dk/?p=1040#comment-246876</guid>
		<description>Hej Lars

Du kender jo mine holdninger ….

Du starter dit indlæg med at skrive &quot;først var der fysisk kapital…&quot; Men var det ikke sådan, at der rent faktisk allerførst var social kapital - nemlig tillid? Tillid til de som var omkring os, tillid til, at de aftaler vi traf omkring ildstedet faktisk blev overholdt når vi på jagten skulle nedlægge bjørnen? En tillid som op igennem generationer og årtusinder faktisk har været grundlaget for væsentlige dele af vores samfundstruktur?

Ganske rigtigt har velfærd i vores del af verden været målt i fysisk kapital i mange århundrede og de sidste par af dem har særligt stået i netop den fysiske kapitals tegn. Ja vel sagtens stadigt. Store dele af traditionel økonomisk nytteteori teori baserer sig netop på optimeringen af den fysiske kapital. Det kan jeg sige som økonom, men må også erkende at de bøger jeg har læst som del af mit studie er TOTALT forældede - jeg gik på universitet for ca 20 år siden

Du beskriver de forskellige kapitalbegreber som om de ligger i forlængelse af hinanden, det tror jeg ikke du mener. Alle begreberne er vel i spil altid og i forskelligt &quot;blandingsforhold&quot;.

Social Kapital som sådan er jo ikke et nyt begreb - Coleman, Putnam og Bourdieu har i flere årtier jo beskæftiget sig med begrebet og der er skrevet MEGET om det allerede. Hvad der måske kan være nyt er, at du sætter det ind i en direkte virksomhedssammenhæng og sætter lighedstegn med høj social kapital og en virksomheds mulighed for resultatskabelse og forbedret bundlinie. De mest kendte studier har ikke forholdt sig til denne sammenhæng - og der findes ikke tal for det. 

Dine eksempler med Superbest og Danske Bank kunne jo ligeså godt handle om god og dårlig kommunikation og PR

Hvad jeg særligt finder interessant - og hvor der måske kan være noget at komme efter - er hvordan man kan etablere tillid i en virtuel/digital relation. Når vi mødes over en kop kaffe kan vi jo se at der er respons, kan mærke at der lyttes, at budskabet bliver forstået m.m. og på det grundlag deler vi hvad vi ved. Men hvordan forholder det sig når flere og flere af de relationer vi skal benytte os af, for at forblive konkurrencedygtige, er relationer vi etablerer virtuelt/digitalt? Med andre ord. Hvordan bygger jeg tillid til et andet menneske i en anden tidszone, men med en anden religion, faglighed, generation og kultur og så alligevel håbe på, at vi rent faktisk evner at skabe sammen? Det er for mig at se den allervæsentligste udfordring - og som ligger LANGT udover god og dårlig markedskommunikation som den Danske Bank, Superbest og andre har raget sig ud i.

Konkurrencekraften for danske virksomheder ligger jo ikke i, at vi skal skibe al arbejdsintensivt arbejde til lavtlønsområder - det har alle jo allerede gjort. Så der skal tænkes nyt. Det nye må ligge i hvordan vi udnytter det vi ved på nye smartere og billigere måder. Her kommer relationen, antallet af dem og den sociale kapital ind. De virksomheder som evner det, de vinder - hverken mere eller mindre. Men det skal altså tænkes meget mere grundliggende end at tænke på hvordan virksomheder evner at eksekvere markedsføring og kommunikation - med eller uden sociale medier.

Held go lykke med skriveprocessen...

De bedste hilsner
Hans Henrik</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Hej Lars</p>
<p>Du kender jo mine holdninger ….</p>
<p>Du starter dit indlæg med at skrive &#8220;først var der fysisk kapital…&#8221; Men var det ikke sådan, at der rent faktisk allerførst var social kapital &#8211; nemlig tillid? Tillid til de som var omkring os, tillid til, at de aftaler vi traf omkring ildstedet faktisk blev overholdt når vi på jagten skulle nedlægge bjørnen? En tillid som op igennem generationer og årtusinder faktisk har været grundlaget for væsentlige dele af vores samfundstruktur?</p>
<p>Ganske rigtigt har velfærd i vores del af verden været målt i fysisk kapital i mange århundrede og de sidste par af dem har særligt stået i netop den fysiske kapitals tegn. Ja vel sagtens stadigt. Store dele af traditionel økonomisk nytteteori teori baserer sig netop på optimeringen af den fysiske kapital. Det kan jeg sige som økonom, men må også erkende at de bøger jeg har læst som del af mit studie er TOTALT forældede &#8211; jeg gik på universitet for ca 20 år siden</p>
<p>Du beskriver de forskellige kapitalbegreber som om de ligger i forlængelse af hinanden, det tror jeg ikke du mener. Alle begreberne er vel i spil altid og i forskelligt &#8220;blandingsforhold&#8221;.</p>
<p>Social Kapital som sådan er jo ikke et nyt begreb &#8211; Coleman, Putnam og Bourdieu har i flere årtier jo beskæftiget sig med begrebet og der er skrevet MEGET om det allerede. Hvad der måske kan være nyt er, at du sætter det ind i en direkte virksomhedssammenhæng og sætter lighedstegn med høj social kapital og en virksomheds mulighed for resultatskabelse og forbedret bundlinie. De mest kendte studier har ikke forholdt sig til denne sammenhæng &#8211; og der findes ikke tal for det. </p>
<p>Dine eksempler med Superbest og Danske Bank kunne jo ligeså godt handle om god og dårlig kommunikation og PR</p>
<p>Hvad jeg særligt finder interessant &#8211; og hvor der måske kan være noget at komme efter &#8211; er hvordan man kan etablere tillid i en virtuel/digital relation. Når vi mødes over en kop kaffe kan vi jo se at der er respons, kan mærke at der lyttes, at budskabet bliver forstået m.m. og på det grundlag deler vi hvad vi ved. Men hvordan forholder det sig når flere og flere af de relationer vi skal benytte os af, for at forblive konkurrencedygtige, er relationer vi etablerer virtuelt/digitalt? Med andre ord. Hvordan bygger jeg tillid til et andet menneske i en anden tidszone, men med en anden religion, faglighed, generation og kultur og så alligevel håbe på, at vi rent faktisk evner at skabe sammen? Det er for mig at se den allervæsentligste udfordring &#8211; og som ligger LANGT udover god og dårlig markedskommunikation som den Danske Bank, Superbest og andre har raget sig ud i.</p>
<p>Konkurrencekraften for danske virksomheder ligger jo ikke i, at vi skal skibe al arbejdsintensivt arbejde til lavtlønsområder &#8211; det har alle jo allerede gjort. Så der skal tænkes nyt. Det nye må ligge i hvordan vi udnytter det vi ved på nye smartere og billigere måder. Her kommer relationen, antallet af dem og den sociale kapital ind. De virksomheder som evner det, de vinder &#8211; hverken mere eller mindre. Men det skal altså tænkes meget mere grundliggende end at tænke på hvordan virksomheder evner at eksekvere markedsføring og kommunikation &#8211; med eller uden sociale medier.</p>
<p>Held go lykke med skriveprocessen&#8230;</p>
<p>De bedste hilsner<br />
Hans Henrik</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Af: Anja H. Lund</title>
		<link>http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/comment-page-1/#comment-246705</link>
		<dc:creator>Anja H. Lund</dc:creator>
		<pubDate>Mon, 15 Feb 2010 21:18:44 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://kolindkuren.dk/?p=1040#comment-246705</guid>
		<description>Jeg har arbejdet i en brancheforening, hvor man i høj grad kan sige at social kapital er mere værdifuld en nogen monetær kapital. Faktisk er den sociale kapital direkte medvirkende for hvor meget egentlig kapital foreningen tjener via. kontingenter.
Det er oftest relationen til brancheforeningen, der er afgørende for om en virksomhed vælger at melde sig ud eller betale kontingentet hvert år.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg har arbejdet i en brancheforening, hvor man i høj grad kan sige at social kapital er mere værdifuld en nogen monetær kapital. Faktisk er den sociale kapital direkte medvirkende for hvor meget egentlig kapital foreningen tjener via. kontingenter.<br />
Det er oftest relationen til brancheforeningen, der er afgørende for om en virksomhed vælger at melde sig ud eller betale kontingentet hvert år.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Af: Mari-Ann Herloff</title>
		<link>http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/comment-page-1/#comment-246607</link>
		<dc:creator>Mari-Ann Herloff</dc:creator>
		<pubDate>Fri, 12 Feb 2010 10:19:53 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://kolindkuren.dk/?p=1040#comment-246607</guid>
		<description>Så lige denne video om forskellen på &quot;bought media&quot; og &quot;earned media&quot; i markedsføring, og kom til at tænke på din post om social kapital. Jeg er fuldstændig enig i dine tanker om, at virksomheder, der formår at opbygge og fastholde social kapital i form af bl.a. forbrugertillid, er fremtidens markedsledere.

http://www.youtube.com/watch?v=cRfbajBhIWA</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Så lige denne video om forskellen på &#8220;bought media&#8221; og &#8220;earned media&#8221; i markedsføring, og kom til at tænke på din post om social kapital. Jeg er fuldstændig enig i dine tanker om, at virksomheder, der formår at opbygge og fastholde social kapital i form af bl.a. forbrugertillid, er fremtidens markedsledere.</p>
<p><a href="http://www.youtube.com/watch?v=cRfbajBhIWA" rel="nofollow">http://www.youtube.com/watch?v=cRfbajBhIWA</a></p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Af: Frank Calberg</title>
		<link>http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/comment-page-1/#comment-246528</link>
		<dc:creator>Frank Calberg</dc:creator>
		<pubDate>Tue, 09 Feb 2010 08:25:53 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://kolindkuren.dk/?p=1040#comment-246528</guid>
		<description>Når jeg læser ovenstående besked, kommer jeg til at tænke på følgende spørgsmål: Hvad med at undlade at trykke og med fysisk post udsende et program til det nævnte arrangement? Således kunne omkostninger reduceres.

Alternativt kunne forskellige sociale medier / web 2.0 tools / kollaborative teknologier bruges til at kommunikere med deltagere / potentielle deltagere. Hvad med, udover at bruge blog - som her – også at arbejde via f.eks. Twitter og/eller Facebook.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Når jeg læser ovenstående besked, kommer jeg til at tænke på følgende spørgsmål: Hvad med at undlade at trykke og med fysisk post udsende et program til det nævnte arrangement? Således kunne omkostninger reduceres.</p>
<p>Alternativt kunne forskellige sociale medier / web 2.0 tools / kollaborative teknologier bruges til at kommunikere med deltagere / potentielle deltagere. Hvad med, udover at bruge blog &#8211; som her – også at arbejde via f.eks. Twitter og/eller Facebook.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Af: Eva Klixbüll</title>
		<link>http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/comment-page-1/#comment-246497</link>
		<dc:creator>Eva Klixbüll</dc:creator>
		<pubDate>Mon, 08 Feb 2010 12:43:58 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://kolindkuren.dk/?p=1040#comment-246497</guid>
		<description>Kære Lars Kolind. Sorry at jeg benytter denne adgang til dig, men kan ikke finde andre indgange...:-)

Jeg er medarrangør af InnovationsCamp 2010, der afholdes den 17. marts i Næstved...og du er hovedtaler. vi vil gerne sende dig den officielle indbydelse..pr. almindelig post, men kan ikke finde din postadress. Kan du  hjælpe?

Venlig hilsen
Eva Klixbüll, underviser og konsulent
ek@adm.khs.dk - 22 80 71 69</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Kære Lars Kolind. Sorry at jeg benytter denne adgang til dig, men kan ikke finde andre indgange&#8230;:-)</p>
<p>Jeg er medarrangør af InnovationsCamp 2010, der afholdes den 17. marts i Næstved&#8230;og du er hovedtaler. vi vil gerne sende dig den officielle indbydelse..pr. almindelig post, men kan ikke finde din postadress. Kan du  hjælpe?</p>
<p>Venlig hilsen<br />
Eva Klixbüll, underviser og konsulent<br />
<a href="mailto:&#x65;&#107;&#64;&#x61;&#x64;&#x6D;&#x2E;&#x6B;hs.dk">&#101;&#107;&#x40;&#97;&#100;&#x6D;&#x2E;&#x6B;hs.dk</a> &#8211; 22 80 71 69</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Af: Johan jonson</title>
		<link>http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/comment-page-1/#comment-246470</link>
		<dc:creator>Johan jonson</dc:creator>
		<pubDate>Sun, 07 Feb 2010 12:03:05 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://kolindkuren.dk/?p=1040#comment-246470</guid>
		<description>Lad os forestille os ordvekslingen i slagte butikken hvor lærlingen får besked på at pakke kødet om, og svarer:

&quot;Vil det ikke skade vores sociale kapital?&quot; 

Hvortil mester svarer overbevisende: 

&quot;Nej, det bliver ikke opdaget, vi har indblandet en pencilen blanding så førevarestyrelsen ikke kan måle en høj bakterie vækst.&quot; 

Substansen er ikke den sociale kapital - andet er at holde sig fra plat vil på lang sigt nok give social afkast i fødevarebranchen. Hvis slagterlærlingen skal have noget at orintere sig efter, så er det at de ikke laver plat. 

En virksomhed der orinterer sig efter social kapital kan sidestilles med en person der som mål har at være vellidt. 

Bevares intet galt i det, men det er uden substans i det mindste en meget fleksibel substans - de vil give forskelligt resultat om du skal være vellidt i Stalins inderkreds, Politikens redaktionsrum eller ornitologisk forening i Skive.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Lad os forestille os ordvekslingen i slagte butikken hvor lærlingen får besked på at pakke kødet om, og svarer:</p>
<p>&#8220;Vil det ikke skade vores sociale kapital?&#8221; </p>
<p>Hvortil mester svarer overbevisende: </p>
<p>&#8220;Nej, det bliver ikke opdaget, vi har indblandet en pencilen blanding så førevarestyrelsen ikke kan måle en høj bakterie vækst.&#8221; </p>
<p>Substansen er ikke den sociale kapital &#8211; andet er at holde sig fra plat vil på lang sigt nok give social afkast i fødevarebranchen. Hvis slagterlærlingen skal have noget at orintere sig efter, så er det at de ikke laver plat. </p>
<p>En virksomhed der orinterer sig efter social kapital kan sidestilles med en person der som mål har at være vellidt. </p>
<p>Bevares intet galt i det, men det er uden substans i det mindste en meget fleksibel substans &#8211; de vil give forskelligt resultat om du skal være vellidt i Stalins inderkreds, Politikens redaktionsrum eller ornitologisk forening i Skive.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Af: Lars Kolind</title>
		<link>http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/comment-page-1/#comment-246466</link>
		<dc:creator>Lars Kolind</dc:creator>
		<pubDate>Sun, 07 Feb 2010 09:47:31 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://kolindkuren.dk/?p=1040#comment-246466</guid>
		<description>Jeg tror ikke at Johan Jonsson har ret når du udnævner social kapital til et begreb uden indhold. For mig at se har social kapital masser af substans hvis man ser det over for bestemte interessegrupper, fx. kunder. Tag SuperBest fx. De havde en vis social kapital i form af kunder der var glade for at handle i butikkerne, bl.a. fordi de havde tillid til virksomheden. Kunderelationerne havde værdi (social kapital) gennem den stabile og lønsomme forretning som de skabte.
Tillidsbruddet reducerede kundernes velvilje over for SuperBest (social kapital) og det kunne i høj grad mærkes på forretningen (og det kan det endnu). Det kræver en kæmpe indsats fra SuperBest at genopbygge den sociale kapital.
I modsætning hertil har Grundfos meget høj social kapital; så høj at når Grundfos en sjælden gang laver en fejl, så vil de fleste kunder blot sige at ingen jo er fuldkommen. Der skal meget mere til at ødelægge Grundfos sociale kapital.
Social kapital er ikke alene relevant over for kunder. Den opstår også i forhold til medarbejdere, leverandører, brugere og offentlighed.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg tror ikke at Johan Jonsson har ret når du udnævner social kapital til et begreb uden indhold. For mig at se har social kapital masser af substans hvis man ser det over for bestemte interessegrupper, fx. kunder. Tag SuperBest fx. De havde en vis social kapital i form af kunder der var glade for at handle i butikkerne, bl.a. fordi de havde tillid til virksomheden. Kunderelationerne havde værdi (social kapital) gennem den stabile og lønsomme forretning som de skabte.<br />
Tillidsbruddet reducerede kundernes velvilje over for SuperBest (social kapital) og det kunne i høj grad mærkes på forretningen (og det kan det endnu). Det kræver en kæmpe indsats fra SuperBest at genopbygge den sociale kapital.<br />
I modsætning hertil har Grundfos meget høj social kapital; så høj at når Grundfos en sjælden gang laver en fejl, så vil de fleste kunder blot sige at ingen jo er fuldkommen. Der skal meget mere til at ødelægge Grundfos sociale kapital.<br />
Social kapital er ikke alene relevant over for kunder. Den opstår også i forhold til medarbejdere, leverandører, brugere og offentlighed.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Af: Johan jonson</title>
		<link>http://kolindkuren.dk/2010/02/03/social-kapital-hvad-er-det-nye/comment-page-1/#comment-246449</link>
		<dc:creator>Johan jonson</dc:creator>
		<pubDate>Sat, 06 Feb 2010 22:01:05 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://kolindkuren.dk/?p=1040#comment-246449</guid>
		<description>Social kapital såvel som sammnehængskraft eller rummelighed er alle begreber der mere peger mod en mangel end noget reelt. De er en abstraktion over et indhold, der ikke er der – et forsøg på at slå plat eller mønt på en mangel, ligesom Suber Best sælger gammelt kød eller Danske Bank udnytter en tillid de havde ufortjent.  Internettet eller andre elektroniske mødeformer skaber ikke social sammenhænge, det giver mennesker en illusion af et en relation kan eksistere uden kød og blod, uden forpligtelse. Sammenhængs kraft er noget man taler om når man ikke er enig om meget. Rummelighed er noget man taler om når man ikke mere accepterer andre mennesker som ligeværdige. Det er når man eksetentilt ser ned på nogen og ønsker at finde velbehag derved og sole sig i sin rumlighed, på dansk er dette ord tæt på indkapsling hvilket i mine øjne ville være det mere dækkende ord. Disse begreber er uden reel substans, og skal anskues kritisk - skriv dog ikke en bog om dem men heller om hvorfor de opstår. 
Kultur kristen er det andet af disse substans løse begreber hvor man tilkendegiver sig som en værdsætter af skyggen af noget man ikke tror på, uden tanke på at uden dette noget er der ingen skygge.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Social kapital såvel som sammnehængskraft eller rummelighed er alle begreber der mere peger mod en mangel end noget reelt. De er en abstraktion over et indhold, der ikke er der – et forsøg på at slå plat eller mønt på en mangel, ligesom Suber Best sælger gammelt kød eller Danske Bank udnytter en tillid de havde ufortjent.  Internettet eller andre elektroniske mødeformer skaber ikke social sammenhænge, det giver mennesker en illusion af et en relation kan eksistere uden kød og blod, uden forpligtelse. Sammenhængs kraft er noget man taler om når man ikke er enig om meget. Rummelighed er noget man taler om når man ikke mere accepterer andre mennesker som ligeværdige. Det er når man eksetentilt ser ned på nogen og ønsker at finde velbehag derved og sole sig i sin rumlighed, på dansk er dette ord tæt på indkapsling hvilket i mine øjne ville være det mere dækkende ord. Disse begreber er uden reel substans, og skal anskues kritisk &#8211; skriv dog ikke en bog om dem men heller om hvorfor de opstår.<br />
Kultur kristen er det andet af disse substans løse begreber hvor man tilkendegiver sig som en værdsætter af skyggen af noget man ikke tror på, uden tanke på at uden dette noget er der ingen skygge.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
</channel>
</rss>

