Social kapital – hvad er det nye?

flock-of-birds

Først var der fysisk kapital som jord, bygninger, husdyr og maskiner. Så kom finansiel kapital i form af penge og værdipapirer. Dernæst intellektuel kapital, dvs. viden, rettigheder, varemærker og patenter. Og nu social kapital i form af relationer der skaber værdi, fx. til kunder, brugere, medlemmer, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere og offentlighed.

Når man ser hvad Super Best eller Danske Bank kan sætte over styr på en uge, så får man en ide om hvor vigtig social kapital er. En virksomheds sociale kapital kan faktisk være langt højere end dens øvrige (traditionelle) kapital. Og uanset om en virksomhed er velkonsolideret mht. traditionel kapital kan negativ social kapital bringe virksomheden til fald. Meget hurtigt!

Det er derfor jeg arbejder intenst med at forstå hvad social kapital er, og hvordan den kan øges. Og det er derfor jeg er med i Wemind A/S – et firma hvis mål er at øge social kapital. (www.wemind.dk).

Min næste bog vil have social kapital som et centralt tema. Kan du hjælpe med flere gode ekspler på at social kapital har været afgørende – positivt eller negativt? Skriv en kommentar!

13 kommentarer til “Social kapital – hvad er det nye?”

  1. Jørgen Lang Jørgensen

    Når seerne følger DR`s program “Kontant”, hvor diverse fupmagere, svindlere og plattenslagere bliver afsløret kan man godt blive rystet og blive mistænkelig overfor alle virksomheder og tro, at hovedreglen er, at man bliver snydt og bedraget og det modsatte er en undtagelsesvis oplevelse.
    Set i det store perspektiv er det heldigvis ikke sådan.

    Når TDC, Nykredit, Dell Computer, automekanikere, ejendomsspekulanter, annoncehajer, fuptilbud fra Bilka, Idé Møbler og TDC bliver afsløret er det sikkert fordi der mangler social kapital i disse virksomheder.

    TDC gjorde sig tillige bemærket ved, at opkræve gebyr på indtelefonering af nødhjælpsbidrag til jordskælvsofrene på Haiti – det var først da medierne gjorde opmærksom på denne usmagelige trafik fra TDC`s side, at TDC fjernede gebyret.

    Et eksempel på hvor social kapital findes i stor udstrækning er på plejehjemmet “Lotte” på Fredriksberg.

    Tyra Frank som er plejehjemsleder her er en iværksætter og ildsjæl indenfor det offentlige.
    Hun leder plejehjemmet helt på sin egen måde og får plejehjemsbeboerne og de ansatte til at stortrives. De ansatte føler ansvar og glæde ved at passe de ældre.
    Fraværsprocenten hos personalet er næsten lig nul.
    Jeg undrer mig over at ikke flere plejehjemsledere kan tage ved lære af hende.
    Hun var med i opløbet om at blive “Årets leder 2008″, men tabte desværre til Vestas direktøren Ditlev Engel.

    Den sociale kapital rummer vel virksomhedens kultur.
    Korpsånd, arbejdsklima og samarbejdsmønstre, der igen består af vaner, følelser og normer.
    Jeg tror ikke det kan lade sig gøre, at ændre en virksomheds adfærd medmindre topledelsen ændre holdninger og indstillinger og det er i sidste ende et bestyrelsesansvar og her kniber det med at engagere sig i social kapital.
    Det der primært styrer bestyrelsen i en virksomhed- og det den beskæftiger sig med er, efter min egen erfaring, i høj grad det Lars Kolind kalder den fysiske og den finansielle kapital.
    Der findes selvfølgelig undtagelser.

    Din bog, som du er ved skrive, vil jeg ønske dig held og lykke med og hvis den kan blive en nøgle til en bedre forståelse i virksomhederne for social kapital, vil det være godt for trivslen på arbejdspladserne samt relationerne til kunder og leverandører.

  2. Bo Kalvslund

    Internettet er jo i høj grad med til at sætte dagsordenen for social kapital i den tid vi har nu.

    Microsoft har jo altid balanceret på en knivsæg for accept/foragt pga. af deres magt og lukkethed.

    Google må være eet af de helt store emner når man taler om udviklingen af coorporate identity.

    SEO folk taler om begreber som reputation managment – man kan også tiltider tale om damage control..

    Twitter er jo også et sted hvor den sociale kapital bør forvaltes. Negativ omtale kan imødegås ved at lytte/søge efter eget firmas omtale positiv eller negativ og dialog kan indgås.

    “Twitterbogen” af bla @nfsaxberg og @webjay kan anbefales vedrørende dette emne.

    Held og lykke med bogen

    Vh Bo

  3. Kjeld Jespersen

    I et tidligere indlæg blev der skrevet noget i retning af: “hvad der kan måles er ikke altid relevant, og hvad der er relevant kan ikke altid måles”. Det virker også centralt til denne diskussion.

    Se iøvrigt:
    http://ing.dk/artikel/106131-danmark-famler-i-blinde-vi-aner-ikke-hvad-vi-skal-leve-af

  4. Johan jonson

    Social kapital såvel som sammnehængskraft eller rummelighed er alle begreber der mere peger mod en mangel end noget reelt. De er en abstraktion over et indhold, der ikke er der – et forsøg på at slå plat eller mønt på en mangel, ligesom Suber Best sælger gammelt kød eller Danske Bank udnytter en tillid de havde ufortjent. Internettet eller andre elektroniske mødeformer skaber ikke social sammenhænge, det giver mennesker en illusion af et en relation kan eksistere uden kød og blod, uden forpligtelse. Sammenhængs kraft er noget man taler om når man ikke er enig om meget. Rummelighed er noget man taler om når man ikke mere accepterer andre mennesker som ligeværdige. Det er når man eksetentilt ser ned på nogen og ønsker at finde velbehag derved og sole sig i sin rumlighed, på dansk er dette ord tæt på indkapsling hvilket i mine øjne ville være det mere dækkende ord. Disse begreber er uden reel substans, og skal anskues kritisk – skriv dog ikke en bog om dem men heller om hvorfor de opstår.
    Kultur kristen er det andet af disse substans løse begreber hvor man tilkendegiver sig som en værdsætter af skyggen af noget man ikke tror på, uden tanke på at uden dette noget er der ingen skygge.

  5. Lars Kolind

    Jeg tror ikke at Johan Jonsson har ret når du udnævner social kapital til et begreb uden indhold. For mig at se har social kapital masser af substans hvis man ser det over for bestemte interessegrupper, fx. kunder. Tag SuperBest fx. De havde en vis social kapital i form af kunder der var glade for at handle i butikkerne, bl.a. fordi de havde tillid til virksomheden. Kunderelationerne havde værdi (social kapital) gennem den stabile og lønsomme forretning som de skabte.
    Tillidsbruddet reducerede kundernes velvilje over for SuperBest (social kapital) og det kunne i høj grad mærkes på forretningen (og det kan det endnu). Det kræver en kæmpe indsats fra SuperBest at genopbygge den sociale kapital.
    I modsætning hertil har Grundfos meget høj social kapital; så høj at når Grundfos en sjælden gang laver en fejl, så vil de fleste kunder blot sige at ingen jo er fuldkommen. Der skal meget mere til at ødelægge Grundfos sociale kapital.
    Social kapital er ikke alene relevant over for kunder. Den opstår også i forhold til medarbejdere, leverandører, brugere og offentlighed.

  6. Johan jonson

    Lad os forestille os ordvekslingen i slagte butikken hvor lærlingen får besked på at pakke kødet om, og svarer:

    “Vil det ikke skade vores sociale kapital?”

    Hvortil mester svarer overbevisende:

    “Nej, det bliver ikke opdaget, vi har indblandet en pencilen blanding så førevarestyrelsen ikke kan måle en høj bakterie vækst.”

    Substansen er ikke den sociale kapital – andet er at holde sig fra plat vil på lang sigt nok give social afkast i fødevarebranchen. Hvis slagterlærlingen skal have noget at orintere sig efter, så er det at de ikke laver plat.

    En virksomhed der orinterer sig efter social kapital kan sidestilles med en person der som mål har at være vellidt.

    Bevares intet galt i det, men det er uden substans i det mindste en meget fleksibel substans – de vil give forskelligt resultat om du skal være vellidt i Stalins inderkreds, Politikens redaktionsrum eller ornitologisk forening i Skive.

  7. Eva Klixbüll

    Kære Lars Kolind. Sorry at jeg benytter denne adgang til dig, men kan ikke finde andre indgange…:-)

    Jeg er medarrangør af InnovationsCamp 2010, der afholdes den 17. marts i Næstved…og du er hovedtaler. vi vil gerne sende dig den officielle indbydelse..pr. almindelig post, men kan ikke finde din postadress. Kan du hjælpe?

    Venlig hilsen
    Eva Klixbüll, underviser og konsulent
    ek@adm.khs.dk – 22 80 71 69

  8. Frank Calberg

    Når jeg læser ovenstående besked, kommer jeg til at tænke på følgende spørgsmål: Hvad med at undlade at trykke og med fysisk post udsende et program til det nævnte arrangement? Således kunne omkostninger reduceres.

    Alternativt kunne forskellige sociale medier / web 2.0 tools / kollaborative teknologier bruges til at kommunikere med deltagere / potentielle deltagere. Hvad med, udover at bruge blog – som her – også at arbejde via f.eks. Twitter og/eller Facebook.

  9. Mari-Ann Herloff

    Så lige denne video om forskellen på “bought media” og “earned media” i markedsføring, og kom til at tænke på din post om social kapital. Jeg er fuldstændig enig i dine tanker om, at virksomheder, der formår at opbygge og fastholde social kapital i form af bl.a. forbrugertillid, er fremtidens markedsledere.

    http://www.youtube.com/watch?v=cRfbajBhIWA

  10. Anja H. Lund

    Jeg har arbejdet i en brancheforening, hvor man i høj grad kan sige at social kapital er mere værdifuld en nogen monetær kapital. Faktisk er den sociale kapital direkte medvirkende for hvor meget egentlig kapital foreningen tjener via. kontingenter.
    Det er oftest relationen til brancheforeningen, der er afgørende for om en virksomhed vælger at melde sig ud eller betale kontingentet hvert år.

  11. Hans Henrik H. Heming

    Hej Lars

    Du kender jo mine holdninger ….

    Du starter dit indlæg med at skrive “først var der fysisk kapital…” Men var det ikke sådan, at der rent faktisk allerførst var social kapital – nemlig tillid? Tillid til de som var omkring os, tillid til, at de aftaler vi traf omkring ildstedet faktisk blev overholdt når vi på jagten skulle nedlægge bjørnen? En tillid som op igennem generationer og årtusinder faktisk har været grundlaget for væsentlige dele af vores samfundstruktur?

    Ganske rigtigt har velfærd i vores del af verden været målt i fysisk kapital i mange århundrede og de sidste par af dem har særligt stået i netop den fysiske kapitals tegn. Ja vel sagtens stadigt. Store dele af traditionel økonomisk nytteteori teori baserer sig netop på optimeringen af den fysiske kapital. Det kan jeg sige som økonom, men må også erkende at de bøger jeg har læst som del af mit studie er TOTALT forældede – jeg gik på universitet for ca 20 år siden

    Du beskriver de forskellige kapitalbegreber som om de ligger i forlængelse af hinanden, det tror jeg ikke du mener. Alle begreberne er vel i spil altid og i forskelligt “blandingsforhold”.

    Social Kapital som sådan er jo ikke et nyt begreb – Coleman, Putnam og Bourdieu har i flere årtier jo beskæftiget sig med begrebet og der er skrevet MEGET om det allerede. Hvad der måske kan være nyt er, at du sætter det ind i en direkte virksomhedssammenhæng og sætter lighedstegn med høj social kapital og en virksomheds mulighed for resultatskabelse og forbedret bundlinie. De mest kendte studier har ikke forholdt sig til denne sammenhæng – og der findes ikke tal for det.

    Dine eksempler med Superbest og Danske Bank kunne jo ligeså godt handle om god og dårlig kommunikation og PR

    Hvad jeg særligt finder interessant – og hvor der måske kan være noget at komme efter – er hvordan man kan etablere tillid i en virtuel/digital relation. Når vi mødes over en kop kaffe kan vi jo se at der er respons, kan mærke at der lyttes, at budskabet bliver forstået m.m. og på det grundlag deler vi hvad vi ved. Men hvordan forholder det sig når flere og flere af de relationer vi skal benytte os af, for at forblive konkurrencedygtige, er relationer vi etablerer virtuelt/digitalt? Med andre ord. Hvordan bygger jeg tillid til et andet menneske i en anden tidszone, men med en anden religion, faglighed, generation og kultur og så alligevel håbe på, at vi rent faktisk evner at skabe sammen? Det er for mig at se den allervæsentligste udfordring – og som ligger LANGT udover god og dårlig markedskommunikation som den Danske Bank, Superbest og andre har raget sig ud i.

    Konkurrencekraften for danske virksomheder ligger jo ikke i, at vi skal skibe al arbejdsintensivt arbejde til lavtlønsområder – det har alle jo allerede gjort. Så der skal tænkes nyt. Det nye må ligge i hvordan vi udnytter det vi ved på nye smartere og billigere måder. Her kommer relationen, antallet af dem og den sociale kapital ind. De virksomheder som evner det, de vinder – hverken mere eller mindre. Men det skal altså tænkes meget mere grundliggende end at tænke på hvordan virksomheder evner at eksekvere markedsføring og kommunikation – med eller uden sociale medier.

    Held go lykke med skriveprocessen…

    De bedste hilsner
    Hans Henrik

  12. Bo Kalvslund

    Rigtig spændende udsendelse i magasinet Penge (DR 10.marts 2010) om CSR – bl.a. med gode kommentarer fra Mads Øvilsen.

  13. Morten Leth Andersen

    Hej Lars,

    Ring til Tijp – han har undersøgt nogle af de spørgsmål du stiller gennem de sidste 4 år.

    http://www.kessels-smit.com/info.pl/en/learning_company/267

    … og han er igang med at begå denne bog om emnet.
    http://www.kessels-smit.com/info.pl/en/learning_company/767

    Mvh.
    Morten Leth Andersen

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.