Milliardærklubben

Den bog er god underholdning. Nok ikke noget man kan få ret megen forstand af, men interessant fordi den beskriver hvordan fem danskere i løbet af få år kunne tjene milliarder og sætte dem til igen lige så hurtigt.
De var dristige, smarte og dygtige. Ingen tvivl om det. Men man kan diskutere hvor megen reel værdi de skabte ved spekulationsprojekter inden for ejendomme og andre brancher. De hjalp hinanden og trak andre med. Også på vej ned.
Jeg er imponeret over forfatteren, Birgitte Erhardtsens research. Hun har hundredvis af detaljer med og jeg havde svært ved at lægge bogen til side. Det synes som om virkeligheden overgår fantastien!
Bogen er kommet på Gyldendal Business og koster 300 kr. Jeg synes den er pengene værd!
