Mens vi venter på en klimaaftale – 10 forslag

Uanset om vi får en god eller mindre god klimaaftale i det næste døgn er der masser vi kan gøre selv for at reducere CO2 uden at det går ud over livskvaliteten. Her er nogle af de forslag jeg bedst kan lide:

  1. Spise flere grøntsager og mindre kød: Det er sundere, billigere og kan smage rigtig godt.
  2. Stoppe spildet af el og vand ved at holde øje med forbruget og systematisk finde kilderne til spild og eliminere dem.
  3. Køre i en mindre og mere CO2 venlig bil: Min Lupo 3L er komfortabel, hurtig, sikker og nem at parkere hvor andre giver op.
  4. Tage cyklen eller toget når bilen ikke er nødvendig: Det er sundere (cyklen) og giver tid til at læse (toget). Ellers: Kør flere i bilen.
  5. Holde videomøde i stedet for at rejse. Det virker fremragende, er billigt og sparer tid og penge (og CO2).
  6. Købe lokale fødevarer i stedet for importerede. De er friskere og du skaber aktivitet i lokalsamfundet.
  7. Se mindre TV og læs mere i de bøger du allerede har købt. Hvor stor en %del af bøgerne på hylden har du læst?
  8. Køb genbrugsting i stedet for nyt. Det er billigere og ofte lige så godt.
  9. Sænk temperaturen i stuen en grad og tag lidt varmere tøj på.
  10. Del dine forslag mad andre – skriv en kommentar!

20 kommentarer til “Mens vi venter på en klimaaftale – 10 forslag”

  1. Jakob Mikkelsen

    Hej Lars

    Fin liste.

    Men, der er yderligere et par råd som ikke koster “livskvalitet” at følge:

    A. Vask på 30 grader. Med et kvalitetsvaskemiddel er det ikke noget problem.

    B. Undgå tørretumbler.

    C. Hvis man bor i et hus der er mere end 10 år gammelt – så tjek om der ikke kan spares både energi og penge på at få det isoleret.

    D. Drop korte fly-rejser – både dem fra København til Århus – og især shoppingturen til London eller New York.

    E. Plant et træ.

    Mvh

    Jakob

  2. Frank Calberg

    Ved at bruge sparepærer, kan man spare 75 % på elforbruget, læste jeg her

    http://www.sparenergi.dk/sw50596.asp

  3. Frank Calberg

    Fin idé, Jakob med bedre isolering. Tænk i denne forbindelse også i bedre vinduer og døre, der kan medvirke til at energiforbruget reduceres.

  4. Frank Calberg

    Hvad med at sætte mad ind i ovnen med det samme – frem for at vente til at ovnen er varmet op?

    Derudover: Sluk ovnen lidt før og lad maden stå i ovnen. Således kan varmen udnyttes bedre.

  5. Frank Calberg

    Hvad med at undgå at sætte store møbler direkte foran vinduer? Således kan der komme mere lys og varme ind i rummet.

  6. Frank Calberg

    En mulighed kunne også være at spørge leverandører af elektriske produkter i hjemmet / virksomheden, hvad de kan anbefale at gøre for at reducere elforbruget.

  7. Frank Calberg

    Hvilke erfaringer har I gjort jer med brug af solarenergi?

  8. Claus Christensen

    Noget helt andet er, at det kunne være lærerigt at analysere klimatopmødet ud fra en ledelsesmæssig vinkel – ikke for at hænge nogle ud, men for at blive klogere.

    Måske noget med på forhånd at afklare et realitsisk formål, rollefordeling, delaktiviteter og delbeslutninger efter disse, beslutningsprocessen, herunder mulighed for flertalsbeslutninger var måske også værd at overveje. Måske savner vi Foghs forkætrede drejebøger?

  9. Lars Kolind

    Ja der er bunker af muligheder!
    Her på Løndal har vi netop udvidet solvarmeanlægget fra 24 til 72 m2 solpaneler. Det gør stor forskel.

  10. Frank Calberg

    Til Lars: Har du mulighed for at sætte nogle tal på? Hvad kostede udvidelsen af solvarmeanlægget, og hvor meget sparer I om året i udgifter til energi grundet udvidelsen? På forhånd tak.

  11. Lars Kolind

    Det er lidt svært for projektet er en del af noget større: At gøre vores anden hovedbygning CO2 neutral. Det har vi investeret noget over en million i og besparealsen er omkring 100 tkr/år. Men projektet indeholder mere end bare energi-aspektet. Reel tilbagebetalingstid tror jeg er 5-7 år.

  12. Bo Kalvslund

    Vi var i Kina sidste år.

    De vasker ikke på 30 gr.

    Der er tryk på og de er rigtig mange mennesker.

    Obama kunne hoppe og danse – hans mandat var lig nul.

    Usa er på rø…

    Jeg tror som Claus er inde på og som den forkætrede Bjørn Lomborg også nævnte på tv at det handler om at vi skal finde en anden model end konsensus modellen.

    Nogle skal vise vejen og skabe intelligente teknologiske fix.

    Selvfølgelig kan vi alle bidrage selv og være med til at skabe forbilleder – det virker bare så svagt når de store industrier ikke er med..

    Jeg tror vi alle skal håbe på kinsernes energi og opfindsomhed når de også indser nødvendigheden af at skabe et renere miljø.

    Vi i den vestlige verden og især USA burde jo ikke mangle initiativ – vi har jo holdt festen i mange år.

    Hvad vil jeg så selv gøre..for lige at komme ned på jorden igen…

    Man kunne jo læse kinesisk og begynde at blogge derovre..;-))

    …nej så er det vist nemmere at vaske ved 30 gr.

    Vh. Bo

  13. Jørgen Lang Jørgensen

    Claus Christensen mener det kunne være lærerigt, at analysere klimatopmødet ud fra en ledelsesmæssig synsvinkel.
    Her er mit lille bidrag til den analyse:

    Problemet med det danske formandsskab ved COP 15 klimatopmødet var, at man startede helt oppe i de øverste luftlag med kæmpe ambitioner også på andres vegne-og så skal det gå galt.

    FN, er en organisation. som næsten er uegnet til at føre en global klimaaftale aftale ud i praktisk politik med klare definerede og bindende mål.
    En aftale, i FN regi, forudsætter at alle 192 lande er enige, hvilket på forhånd er et næsten umuligt projekt.

    Det bør Lars løkke Rasmussen kunne indse. Derfor nytter det ikke, at forsøge at tromle en aftale igennem, som kun de vestlige lande kan tilslutte sig, uden at lytte til u-landenes argumenter. Det er en taktisk brøler.

    Lars Løkke kan selvfølgelig ikke udelukkende lastes for at klimatopmødet ikke blev nogen succes, men han bidrog heller ikke til det, med sin ledelsesform eller mangel på samme.

    Han mangler meget endnu før man kan betragte ham, som en international
    respekteret regeringsleder.

  14. Jakob Mikkelsen

    Hej alle

    Mit gæt på hvad der gik galt er, at det danske formandsskab havde undervurderet I hvor høj grad Kina betragter sig selv som en supermagt og forventer at blive behandlet som sådan. Mao havde Løkke og co. ikke gjort deres hjemmearbejde godt nok – og blev ved med at køre forhandlingerne som om USA stadig er den eneste supermagt i verden.

    Men det er selvfølgelig bare et gæt.

    Mvh

    Jakob

  15. Isabella Lo

    Try this:
    http://www.dr.dk/pirattv/klip/op-paa-beatet/

  16. Claus Christensen

    Man bør naturligvis have et vist grundlag for at pege fingre – og vi har nok ret begrænset viden om, hvad der er foregået. Så med forbehold for at gå galt i byen, ser jeg flere mulige forklaringer:

    Den slags topmøder bør være en formalitet, hvor indholdet er afklaret på lavere niveauer forinden. Måske har en mulig magtkamp mellem klima- og statsministeriet været en hindring for ordentlige forberedelser. Selvom det måske er kotume, virkede det forkert, at Løkke overtog fra Connie undervejs.

    Løkkes og den danske regerings holdning til landenes forskellige betydning – og dermed en fornærmelse af mange u-lande især. Man læner sig stadig op ad USA.

    En forskel i opfattelsen af formålet med topmødet. Nogle mente, det var et opgør med århundredes undertrykkelse, hvor de rige landes overforbrug skulle begrænses markant – nu var det de fattiges lande til at forbruge. Andre havde en opfattelse af, at mindre drastiske skridt kunne gøre det. Enkelte ønskede bevidst at forhindre en klimaaftale – f.eks. på grund af olieinteresser.

    Nogle landes manglende ønske om at lade sig kontrollere af FN.

    Måske kunne processen lettes af en større åbenhed, hvor offentligheden klart kan se, hvilke lande, der blokerer og hvorfor. Det vil også virke mere tillidsfremmende end de lukkede møder for en særlig gruppe lande, hvor forskellige skjulte aftaler indgås om emner der er uvedkommende for klimatopmødet.

    Processen med involverende gruppearbejde virker måske i en dansk sammenhæng, men var forvirrende for mange med en anden mødekultur. En mere stram og fastlagt procedure kunne måske dæmme op for enkelte landes obstruktion.

    Kravet om enighed mellem alle lande, før en bindende aftale kan indgås.

  17. Lars Kolind

    Jeg tror faktisk ikke at det danske formandsskab kan lastes for at vi ikke helt fik den aftale mange havde håbet på. Det er let at være bagklog, men det vi så på klimatopmødet var simpelt hen en afspejlig af en ny verdensorden, hvor Kina reelt er ved at være en supermagt. Jeg skriver en separat blogpost herom!

  18. Jan Sjøstrand

    En Golden Retreiver har samme CO2 belastning som en stor 4-hjulstrækker der kører km. 10.000 om året.

    En standart motorplæneklipper brugt i en sæson i en standart parcelhushave, udleder lige så meget CO2 som husstandens bil i et helt år. Med vores knallerter er det samme aspekt gældende.

    CO2 skabes af menneskers livsstil. Kina har gennem deres et barns politik gjort ufatteligt meget for miljøet allerede – uden at det dog var hensigten.

  19. Bo Kalvslund

    Op på beatet – det er humor – sikken en godt klippet musikvideo..

    Ja det med enighed om aftalen på forhånd havde været fantastisk – det prøvede man vel også.

    Men der var på forhånd ikke noget ønske herom…

    Så det var vel dømt til fiasko på forhånd – man havde så håbet på et mirakel.

    Nu blev Danmark og Lars Løkke så prygelkappe bl.a. p.g.a. et aftaleudkast som trådte på de fattige lande.

    Men når USA på forhånd så vidt jeg husker havde erklæret at man ikke vil reducere mere end 4 % på C02 udledningen og andre taler om 20-40 % for at mindske temperaturstigningerne så er der jo ikke noget at forhandle om.

    Nu er det så blevet op til de enkelte lande at indberette hvad man vil reducere med – så klimaduksen Danmark kommer endnu engang til at betale og USA tager en hvid pind i munden.

    Jeg skulle hilse og sige det bliver dyrt at bygge huse i Danmark fremover.

    Men jeg er da stolt over at bo i et land der trods alt har en vilje til forandring vores liden størrelse til trods.

    Og jeg vil da også gerne selv bidrage og hilser Lars Kolinds opfordring til selv at finde måder at spare på velkommen.

    Jeg er selv begyndt at gå i mit tøj i længere tid før det bliver vasket – forhåbenlig ikke noget mine omgivelser har lagt mærke til…;-))

    Vh. Bo

  20. Jesper Andersen

    Det er en myte, at Du mindsker CO2 udledningen ved at reducere dit el forbrug.
    Bagrunden er den at Elselskabet blot sælger de sparede CO2 kvoter videre til andre selskaber, som så udleder den CO2 Du troede Du sparede.
    Arh, det er vist ikke helt rigtigt, sagde Du lige til dig selv, men så lige her: http://jp.dk/klima/article1900683.ece
    Jamen hvor batter det så noget? Prøv at tænke på hvor mange mennesker, kloden skulle bære i tresserne? Godt 3 mia. Vi har for længst passeret 6,8 mia. og 9 mia er ikke langt væk. Så gå lige ud og købe nogle sparepærer og lidt brugt tøj ;-)

    FC. Solar er godt og meget dyrt, og så skinner solen almindeligvis mest om dagen, der hvor jeg bor, så hvordan opbevarer vi lige energien til vi skal bruge den. Vi kan ikke bruge det hele som varme, vi vil have el. Det er udfordringen. Vindenergi er billigere og så kan det også blæse om natten, men lagringsproblematikken er den samme.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.