Grundlæggende fornyelse af folkeskolen

I de seneste uger har vi haft en afstemning om behovet for grundlæggende fornyelse af folkeskolen. Jeg havde regnet med at de fleste mente ja, men var alligevel overrasket: Kun 8% af de der stemte mente at det skulle vi ikke forsøge. 14% mente at der var behov for grundlæggende fornyelse, men at det skulle gå langsomt. Resten, hele 78%, mente at det ikke kunne gå hurtigt nok! Det synes jeg faktisk er et meget stort tal, også selvom man selvfølgelig skal tage i betragtning at bloggens læsere ikke er repræsentative for den danske befolkning.

Hvordan tror du at vi kan komme igang?

8 kommentarer til “Grundlæggende fornyelse af folkeskolen”

  1. Per Feldvoss Olsen

    For mig at se består purpose i, at omdanne folkeskolen til et sted hvor eleverne lærer at bidrage aktivt til samfundets demokratiske udvikling.

    Det vil i praksis sige at skolen ikke bare skal reproducere de forhåndenværende politiske idealer, men eleven skal primært lære de grundlæggende virkemidler: fx at læse og skrive – samt en knowhow om hvordan man kan skabe værdi i samfundet. Man kan sige at dette er analogt til uddannelsen af gode forfattere, eller musikere, men i praksis kan folkeskolen være stedet hvor eleverne lærer disse basale færdigheder.

    Jeg mener ikke at jeg selv, eller politikerne, er kvalificerede til at vurdere præcis hvordan skolen skal designes om – dette design må være en opgave for professionelle folkeskolefolk. Gerne med udgangspunkt i de konkrete erfaringer man får via purpose. Der findes til gengæld flere hundrede skoleeksperter på DPU, som skal høres i den sag.
    Vh Per

  2. Jan Sjøstrand

    Det nye design af folkeskolen skal netop IKKE foretages af professionlle folkeskolefolk – så skaber vi blot “den nye” skole i symbiose med de tanker der har skabt den gamle.

    Lad andre grupper af mennesker (tanker)byde byde ind.

  3. Per Feldvoss Olsen

    Min holdning er at det ikke er folkeskolen eller de professionelle (lærerne og forskerne), som ‘er’ problemet. Men at problemet er udefra kommende krav – ofte politiske – som sætter folkeskolen tilbage i udvikling. Derfor kan fx friskoler overhale folkeskolen på forskellige felter – uden problemer. Afviklingen af folkeskolen foretages af de der råber højest, som kan komme i gennem fx via TV .. (hvoraf der kan opstå velmente, men pseudodemokratiske “folkelige” bevægelser).

    Hensigten med mit forlag er at lade de elever og professionelle tage udgangspunkt i et ‘purpose’, faktisk helt analogt til den moderne virksomhed. Men med den twist at det er eleverne selv som i mange tilfælde kan udfolde mulighederne i purpose – som så igen kan opkvalificeres/udføres af de ‘egentligt’ professionelle. Eleven er altså slut brugeren af demokratiet – og alle de voksne er de udførende professionelle. Den moderne løsning vil altså være at vi ikke længere reproducere de gamle idealer, men i princippet lader eleverne selv designe fremtiden.

    Det jeg taler om er altså “femtende genrations” brugerdreven innovation, hvor folkeskolen kan være stede der definere hvad erhvervslivet skal fokuserer på – og ikke omvendt et sted som opdrager “vel testede forbrugere” som politikerne og erhvervslivet kan bruge. ;-)
    Vh Per
    p.s. Der findes faktisk flere forskere som er langt længere med teoretiske platforme for dette, når de møder de praktiske muligheder som folkeskolen kan byde på ser det hele ret lovende ud!

  4. Olaf Kayser

    Skal man lære mest effektivt, skal tidsafstanden mellem modtagelsen af en
    oplysning og brugen af den være kortest mulig.

    Lad os forestille os en bog i fysik eller gramatik osv., hvor hver faktuel
    oplysning efterfølges af en opgave, der kan løses interaktivt. Svarer læseren forkert præsenteres spørgsmålet igen med et vink for et nyt svar. Eller der præsenteres en ny simplere opgave rekursivt indtil et korrekt svar, hvorefter der vendes tilbage til de(n) oprindelige opgave(r).

    Der kan også præsenteres opgaver, læseren ikke kan forudsættes at svare rigtigt på, og derfor må gætte, men til gengæld opnår en motivation til at interessere sig for emnet. Som ved spil.

    En sådan bog, må selvfølgelig bygge på elektronik. En e-bog? Nej, og så alligevel. Enhver underviser skal jo kunne stille egne opgaver, i hvert fald kunne modificere opgaver andetsteds fra til egen præference. Og underviseren skal også gerne kunne følge med i sin elevgruppes svarpræstationer og dermed motivere og coache,

    Så konceptet må bygge på netservere, hvorpå og hvorfra opgaver, vink og
    svarspecifikationer (samt eventuelt
    lærestof) anbringes og hentes gennem
    netbooks og lignende.

    En fungerende prototype for et sådant system kan prøves på http://www.quizcomposer.dk
    (og .eu). Opgaver kan skrives med fx OpenOffice på egen pc (eller med
    GoogleDocs på nettet) for placering på en gæstekonto på disse servere. Det hele
    er gratis. Prøv selv. Og enhver institution kan oprette sin egen opgaveserver (på egenbetalt server). Læs selv videre på hjemmesiden, blandt andet om formål,status, vision.

    Mon ikke et sådant koncept kunne danne basis for en grundlæggende fornyelse af
    uddannelserne i DK? Vi kunne komme i front. Og alle blive klogere. Især
    hvis nogen med organisationstalent vil hjælpe med og støtte videreudviklingen
    og udbredelsen. Egentlig bygger projektet bare videre på idéen bag Wikipedia.

  5. Frank Calberg

    Jeg bemærkede følgende, da jeg læste denne artikel http://www.berlingske.dk/danmark/daarlig-opdragelse-er-laerernes-gratis-omgang:

    ”Folkeskolen er for standardiseret”.

    ”Man bliver simpelthen nødt til at få lavet en skole, der anerkender elevernes forskellige undervisningsbehov og lærere, der bruger moderne undervisningsmetoder, og som er moderne i deres måde at henvende sig til eleverne på.”

    Er der nogen, der har nogle konkrete inputs til at individualisere uddannelse?

  6. Isabella Lo

    This is a provocation. Fasten your seat belt.

    Forget all the discussion of HOW to improve our education.

    It seems that we think – find the best standard/method/system/test, then we will have good school. Implying good student and thus good citizen for our future society (pension).

    I would say, you got it quite wrong. Find the best teacher. The rest will take care of itself.

    How can we find the best teacher?

    Raise the salary.

    The percentage of the raise in salary will be in direct proportion to the raise of their social status, creativity, etc.

    Of course their devotion and sense of purpose cannot be raised by money. In fact, I’ve met so many great teacher doing wonderful things with and for my kids right now. In no way am I saying that those that devoted their lives to teaching our kids today are the 2nd or even 3rd best people in the job market. SOME of them are great while some are just going to work everyday. Likewise, some of the top business people are great while a lot more is no better than the inner pocket of their business suit.

    Let me put it this way. Compare the salary of
    - school teacher
    - social worker
    - elderly home worker
    - kindergarten worker (human-based profession)

    with

    - banker
    - scientist/researcher
    - stock broker
    - accountant/lawyer (knowledge-based profession)

    Then you can see what our society values more (if not most).

    How come we can easily find a business section in most newspaper every day/week while only once a while a far cry about our school quality (or even standard, for god’s sake, Standard!). How many biography of “successful” business personalities can you find and how many biography are there about great school teachers?

    We are living in a society which value knowledge and performance more than human and relation.

    Frank, if you think there are “methods” to INDIVIDUALISED education, then you are still operating within this “knowledge and performance” paradigm.

    Lars, does this shed any light to your social-capital paradigm or do you want me to provoke more?

  7. Lars Kolind

    Jeg synes at Isabella har et meget værdifuldt synspunkt; provokerende, men jeg er ikke uenig. Lærere – især de bedste af dem – er deres vægt værd i guld og de er nogle af samfundets virkelige helte.

  8. Olaf Kayser

    Wikipedia, lærere der fungerer som guide i faktafag samt et it-system, hvormed elever kan kaste sig ud i sådanne fag ved at løse opgaver interaktivt. Opgaverne hentet ad libitum af lærere fra et arkiv til en kortids-gæsteplads på internettet, eventuelt tilrettet ved simpel tekstbehandling på egen computer og gjort besvarbar for eleverne.

    Ved fejlsvar genpræsenteres spørgsmål med vink for et bedre svar indtil besvaret rigtigt. Alle fejlsvar registreret anonymt og præsenteret for lærer på dennes anmodning på oversigtsform.

    Sådan kan tidligere tiders frihed for lærere og elever genskabes. Mere end det, lærere lettes for rettearbejde og kan fokusere på motivation. Elever kan inspireres ved udfordrende opgaver og løbende konkurrere med sig selv og hinanden om færrest fejlsvar. Læring ved virke.

    Tidens teknik udnyttet til større frihed for alle fremfor kontrol og registrering. Prøv selv på quizcomposer.dk.

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.