Fra bureaukrati til vækst
Prøv at se på ovenstående mærke fra DNSAP, det danske nazistparti, fra i begyndelsen af 1940′erne. Interessant hvordan partiet dengang forsøgte at “sætte sig” på danskheden med de rød-hvide farver, billedmotiv og ordvalg.
Hvad får dette billede dig til at tænke på i nutids Danmark?
Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)
Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.
Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.
Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.
22. november 2009 kl. 18:44 #
Lars, det mener Du ikke alvorligt. Er Du sprunget ud af skabet eller har Du fået en P-afgift idag? Eller er det de 0,1 promille fra det passerede valg, der har opskræmt dig; eller er Du til fear management?
Fortæl lidt om hvorfor vi skal kommentere på det hedengangne, tak.
22. november 2009 kl. 19:23 #
Jeg synes faktisk at det er meget sundt at blive lidt provokeret til at tænke over hvad danskhed er og ikke er.
Jeg respekterer at andre kan have en anden opfattelse af danskhed end jeg har, men jeg vil kæmpe imod at andre bruger danskhed som dække over noget helt andet. Det var det der skete for ca 70 år siden og det er det jeg oplever gentager sig i dag. Dengang var fjenden jøderne; i dag er det muslimerne.
Fortæl mig gerne hvad du mener at danskhed er i dag!
22. november 2009 kl. 19:25 #
Jeg mindes hvorledes KU’ere i Århus engang i firserne udvidede deres sangkatalog med diverse nazisange bl.a Denn wir fahren gegen engeland og Horst Wessel lied.
Kan du egentlig synge Lars?
22. november 2009 kl. 20:04 #
Se nu bare hvad der sker, når et gammel vrag af en cirkushest lugter savsmuld, han har vel også et dokumenterende fotoalbum han selv har lavet!
Lars. Det var måske ikke det bedste afsæt, du har fundet, det tager et forkert fokus. Om igen!
22. november 2009 kl. 20:28 #
Jeg tænker:
Var vikingerne nazister, var de virkeligt ikke klogere?
Så er det godt at vikingetiden forlææææææængst er ovre – eller er den?
Hmmmmm … Vi var da sammen med englænderne under 2′ verdenskrig – mod nazisterne … hvordan kan det lade sig gøre, hvis vikingerne altså var nazisterne – for vi er da stadig vikinger – bare lidt vikinger altså ….. ik’?
23. november 2009 kl. 10:04 #
Dette er jo et stjerne eksempel på hvordan ideen om “mentale modeller” er politisk funderet – hvis de andre, eller vi selv, ikke “tænker rigtigt” er det legitimt at angribe dem med alle midler. Man kan naturligi vis ikke tale om “danskhed” – ikke uden at købe ideen.
Konskevensen af begrebet danskhed er, at ‘den’ ophvæves med begrebet. ;-)
Tillykke Lars, du er ved at finde ud at hvordan man skal agerer for at få politisk opmærksomhed ….. om igen?
Vh Per
23. november 2009 kl. 10:58 #
Fin provokation … jeg tænker uden tvivl på DF’s, i mine øjne, misbrug af vores nationale symboler i deres valgkampe.
I mit sind er det lykkes DF at associere dannebrog med deres politik, og dermed har partiet taget ejerskab over noget der principielt er allemandseje. Min holdning skyldes ikke mit noget anstrengte forhold til Dansk Folkepartis politik, men snarere et misforhold jeg har til deres markedsførings materiale. Dette er i mine øjne populistisk, og taler på laveste måde til folks følelser fremfor til deres fornuft, hvilket er ok når man markedsfører Coca Cola, men ikke når man markedsfører politik.
Tænk på kampagnen med den Burka klædte dommer, eller moskéen med de korslagte sabler, den slags billeder taler til laveste fællesnævner, og er udtryk for at man er nødt til at tale til underbevidstheden, for at sælge et (i mine øjne) beskidt budskab.
23. november 2009 kl. 14:22 #
Danskhed er bl a. når hele nationen kan diskutere og komme i oprør over om et super – hospital skal placeres enten i Gjødstrup eller i Aulum – afstand 16 km. – gentager 16 km.
Andre lande med meget større geografi og afstande, eksempelvis Sveige, spørger undrene, hvad danskerne/politikerne egentlig kan få tiden til at gå med.
23. november 2009 kl. 15:20 #
Måske er billedet en aktuel kommentar til Lars Løkkes 10 mål, hvor Danmark skal være mindst nr. X i forhold til alle andre lande. For Danmarks ære, frihed og ret. Vi skal indtage vores retmæssige plads som et af verdens rige lande. I stedet for at se klodens ve og vel som en fælles opgave for alle folkeslag. Ikke noget godt signal få dage før klimatopmødet.
23. november 2009 kl. 18:40 #
Lars Kolinds provokation om danskhed og om hvem der har patent på den – så er mit svar klart – det er der ingen danskere der har – hverken Lars Kolind, Dansk Folkeparti eller undertegnede og jeg stemmer ikke på Dansk Folkeparti, men jeg vil godt forsvare dem lidt, idet det jo er DF Lars Kolind hentyder til i sin provokation.
Et par af de traditionelle/gamle partiers repræsentanter anser Dansk Folkeparti, som et demagogisk og populistisk parti, drevet af fremmedhad og nationalisme tillige med at de har taget patent på danskheden.
De er ikke “Stuerene”
Men hvad nu hvis man i stedet ser partiet som talerør for de svage danskere, som især mærker de kulturelle sammenstød, som indvandringen medfører, fordi det er i deres boligområder, at sammenstødende og bandekrigen florerer, det sker i deres dagligdags virkelighed.
Hvorfor skulle disse mennesker/vælgere ikke længere have et talerør, da deres gamle partier – især Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre svigtede dem?
Set ud fra den synsvinkel har partiet en reel demokratisk funktion, der moralsk set er lige så værdig som andre partier.
Specielt partierne for dem, som gerne vil have en liberal indvandringspolitik, men som overlader det til de svagere medborgere i deres dagligdag at leve med byrden af denne politik i deres boligområder.
Så er det de partier, der står som rationelt blinde og uden evne til at gennemskue deres eget selvbedrag – og når de bruger betegnelsen “demagogisk” om Dansk Folkeparti så falder det tilbage på dem selv.
23. november 2009 kl. 18:57 #
Jørgen – rigtig godt skrevet.
23. november 2009 kl. 19:12 #
Naturligvis er det DF, Lars hentyder til. Hans svar til Jørgen vil nok være, at DF har ret til at være repræsenteret af grupper, der frygter globalisering og de fremmede, men at måden de markedsfører sig på, er at appelere til lavere instinkter.
Det er muligt, men det gør flere af de øvrige partier også. Om DF er værre, må komme an på en nærmere analyse.
Midlet imod denne tendens er at analysere de dybere motiver bag ved budskaberne for på den måde at løfte den politiske debat op på et højere niveau og derved måske fremprovokere lederskab hos politikerne.
23. november 2009 kl. 19:21 #
Det er rigtig godt for demokratiet at mennesker der frygter globalisering og “moderne tider” har et parti som de føler sig repræsenteret af, og i Danmark er det nok nærmest Dansk Folkeparti.
Alle partier har et ansvar for at udvise lederskab, dvs. tage initiativ til ting som gavner landet (og verden). Hvis et parti repræsentere mennesker der frygter forandring må partiets opgave være at sørge for at forandringen sker så de pågældende ikke tabes og udstødes af samfundet. Men lederskab er ikke at stille hovedet i busken og det oplever jeg at især Dansk Folkeparti gør, men til en vis grad også Venstre, Konservative, Socialdemokrater og SF.
Min pointe med at stille “gåden” er at fokusere specifikt på danskhed. Her synes jeg at det er forkasteligt når partier som Claus Christensen skriver “appellerer til de lavere instinkter”.
23. november 2009 kl. 20:02 #
Ytringsfriheden er frihed til at give udtryk for sin holdning selvom den er kontroversiel og måske appelerer til lavere instinkter, som Claus Christensen udtrykker det og som Lars Kolind straks griber.
Derfor må vi affinde os med at ytringsfriheden bruges på måder som nogen ikke finder “stuerene” og ikke lige ønskværdige.
Jeg mener derfor, at det er rationelt at fortolke ytringsfriheden med et vist storsind – især når det rammer og går imod ens egne følelser – det gavner i sidste ende demokratiet.
23. november 2009 kl. 20:15 #
DF m.fl. skal have lov til at ytre sig, men andre må have lov til at kritisere en måde at argumentere på for at være for primitiv.
Ofte hører man, at det er “eliten”, der har magten og arrogant undertrykker de svage, men sandheden er, at populister og demagoger alt for let kan få magten (tænk på Berlusconi og andre).
23. november 2009 kl. 20:35 #
Jeg vil ikke komme med bud på hvad der er rigtigt dansk, man kunne sikkert finde nogle typiske træk men det er vel heller ikke det der lægges op til her. Jeg er ej heller rigtig dansk – jeg vil helt afholde mig fra det.
Jeg er fuldstændig enig med Kolind i at vi ikke skal glemme hvad der skete under Nazismen, det er ufatteligt at det kunne forekomme og det kan ikke tilskrives at mennesker af væsen var anderledes dengang.
Man kan trække mange aspekter frem fra Nazismen og trække forskellige analogier til i dag – enhver tale om det nationale giver nærmest automatisk associationer – nok lidt overfladisk at det skulle være den eneste mulige analogi. Jeg vil ikke ud i at lave andre analogier. Goodwins law siger at diskutionen tabes af den der først trækker på Nazisme analogien, hvordan det forholder sig med en debat der starter med en sådan analogi ved jeg ikke.
Men jeg vil gerne lidt polemisk spørge Kolind hvorvidt argumentet om at velfærdsstaten skal reddes ved indvandring appelerer til menneskets højere instinkter?
Det er et argument ofte anvendt af den politiske midte, jeg kan huske det fra Ny alliance – uden jeg med sikkerhed kan sige at partiet har anvendt det argument efter partiet skiftede navn.
23. november 2009 kl. 20:36 #
Hvordan i alverden kan vi diskutere danskhed? I et lille land, hvor vi hylder vores forskelligheder. Vi taler ikke engang samme sprog, men fremhæver dialekter. Vi har egnsretter. Vi fremhæver forskelligheder i forhold til de andre danskere.
Det er jo rent til grin at påstå, at der er noget der hedder danskhed. Vi er ligeså forskellige som de er i andre dele af verden.
23. november 2009 kl. 21:08 #
@Claus Christensen
Jeg giver dig ret i, at vi ikke skal have Berlusconi-agtige tilstande i Danmark.
Medierne, undtagen DR, er underkastet markedsvilkår og jeg synes der er en udpræget tendens til, at de giver undeholdning fremfor kritisk journalistik, saglig politisk oplysning og debat.
Hvis denne tendens forstærkes og det er p.t. tilfældet, idet bl.a. mange dagblade er inde i en kamp for at overleve og flere må sikkert lukke eller fusionere, så forsvinder det forum for saglig oplysning og debat, netop fordi de seriøse medier ikke kan leve udelukkende på markedsvilkår og så er der fare for, at demokratiet degenererer.
Derfor er det stadig nødvendigt, at samfundet yder offentlig støtte og opbakning til de medier som formidler kritisk journalistik, saglig politisk oplysning og debat.
23. november 2009 kl. 21:26 #
Jeg glæder mig oprigtigt over jeres mange gode kommentarer – tak for dem! Et af spørgsmålene er: synes jeg at argumentet om at velfærdsstaten skal reddes gennem indvanding appellerer til menneskets højere instinkter?
Mit svar er at jeg faktisk ikke synes at velfærdsstaten skal reddes gennem indvanding. Den skal reddes gennem reformer der får os til at arbejde (lidt) længere og som får en del af den million danskere der er på offentlig forsørgelse, ud i arbejdslivet. Jeg har ikke noget imod at indvandring også yder sit bidrag, men velfærden for ældre og syge er efter min mening først og fremmest vores egen opgave. Her har vi to problemer:
1) at få arbejdskraft nok: Det får vi ved at gøre det mere attraktivt at arbejde for alle og ved at få os alle til at arbejde lidt længere. skat er et af midlerne.
2) at få råd til at betale for velfærden: Det får vi ved at gøre det mere attraktivt at starte og drive virksomhed så der bliver flere gode jobs i Danmark. Helt enkelt.
23. november 2009 kl. 22:20 #
@Jørgen Lang Jørgensen
jeg er helt enig – men jeg tror egentlig, at farene mere ligger i, at de “stuerene” partier bliver mere populistiske. Den snigende ændring i måden at tænke på, er den farligste. Det kan være svært at fastholde offentligheden på, at udviklingen går i en udemokratisk retning, hvis ændringerne kommer gradvist. Offentlighedens ligegyldighed er den største trussel – og her kan vi lære af historien.
Danskhed er nok et produkt af historien, herunder hvad danskerne har beskæftiget sig med. Som en gammel søfarts- og handelsnation har en del af danskheden gået på åbenhed overfor impulser og muligheder i omverdenen. Vi var ilde stedt, hvis ikke vi i tidens løb havde lært af udenlandske eksperter.
Jeg tror, mange af dagens eksperter gerne vil arbejde i Danmark, hvis de kan gå ind for vores værdier og hvis de føler, at skattebetalingen også er en god investering for dem – i form af lav korruption, god gratis uddannelse til deres børn, glimrende gratis lægehjælp, gode veje osv.
I øvrigt må det kunne lade sig gøre at aktivere mange af dem, der er på overførsel. Mit bud er at indføre en lav borgerløn – så alle har ret til på et eksistensminimum at afprøve projekter, nye ideer osv. Til gengæld skal bureaukratiet og kontrollen overfor dem på overførsel erstattes af frivillige kurser, der kan kvalificere de ledige til et nyt job. Og så skal de have lov til at tage arbejde til en lav løn, der svarer til deres kvalifikationer i en opstartsfase, indtil de kan levere en ydelse, der er en fuld løn værd.
23. november 2009 kl. 23:21 #
Selv om Helle påpeger forskelligheder i et så lille land som det danske, er det forskelligheder med bare nordiske og europædiske sammenligninger der er ganske små. Der er naturligvis værdifællesskab i det danske samfund – det er udelukkende et sprørgsmål om abstraktionsniveau.
Mennesker er meningsdannende væsner. Vi danner stærke meninger ud fra det vi selv erfarer, og vi danner meninger ud fra det vi på anden vis lærer, bl.a. gennem historiebøgerne.
Vores erfaringer sætter sig i vores følelser og da værdier bunder i følelser, er det vel ganske naturligt, at vi i et land der har oplevet anden verdenskrig (og som i øvrigt i forhold til så mange andre lande er ganske opjektivt oplyste om hvad der skete under bl.a. 2′ verdenskrig), stadig har store dele af befolkningen der “frygter” det der er anderledes.
Med hensyn til globalisering er jeg absolut for globalisering, samhandel, formidling, videndeling, kulturel forståelse og accept af forskelligheder etc., bland klodens kulturer. Blot er jeg imod at vi påvirker hinandens kulturer, så vi kommer til at ligne hinanden mere og mere – og det er jo faktisk tilfældet.
Jeg er imod den for for globalisering der udvisker det danske, arabiske, kinesiske, brasillianske, russiske etc. For mig er det specielt de forskellige kulturer og kulturelle særegenhed der gør det spændende og oplevelsesrigt at besøge andre kulturer. Den globalisering der kører nu udvisker netop kulturelle kendetegn, og det kan jeg sgu godt forstå at mennesker er bange for.
Det handler om identitet og selvopfattelse (inkl. følelser og værdier).
Hvis vi på tv oplever indfødte udføre rituelle danse (som på Grønland eksempelvis) synes vi det er spændende og absolut af det gode, at man på den måde holder sine traditioner (underbygger og beskytter kultur, identitet og selvopfattelse)i hævd, men hvis vi gør det i vestjylland eller i kolonihaveforeningen er vi i værste fald fremmedfjendske og racister – det fatter jeg ikke.
24. november 2009 kl. 11:19 #
@Jan
Netop fordi traditioner og vedligeholdelse af sin kultur er et gode, bør man nærmere undersøge de motiver og årsager, der ligger bag f.eks. politiske budskaber.
Vedr. vikingerne blev de der drog til England mv vist derovre – og det må så betyde, at vi danskere er efterkommere af de hjemmefødninge, der ikke turde tage afsted ; )
25. november 2009 kl. 16:27 #
Det er ganske enkelt umuligt at have globalisering eller anden interaktion uden at påvirke hinandens kulturer.
25. november 2009 kl. 16:51 #
Det er ganske korrekt Helle.
Jeg synes dog at globalisering som det sker i dag influerer særdeles uhensigtsmæssigt i nogen sammenhænge.
25. november 2009 kl. 20:00 #
Det er jo en hel anden snak :-)
27. november 2009 kl. 18:37 #
Selv om vores nuværende regering baserer sit flertal på DF så synes jeg at Lars Løkke har vist en ny retning med prioriteringen af det internationale samarbejde (den nye Conniesær..) og satsningen på fortsat fokus på klimaudfordringerne med bevarelsen af klimaministeriet – til stor ærgelse for DF.
Vores patetiske forhold til danskhed og brugen af dannebrog har jeg ikke meget tilovers for.
Jeg sad igår på arbejde og hørte den digitale World-musik kanal og frydede mig over den mangfoldighed der er i verden omkring os.
Jeg synes vi skal hylde mangfoldigheden og viljen til forståelse i stedet for at hylde en fortidig følelse af at være noget særligt som nation.
Vh Bo
28. november 2009 kl. 10:31 #
Det synes jeg i aller højeste grad vi skal Bo – helt enig.
Blot skal den enkelte kultur jo så fastholde egne særpræg for at vi globalt kan nye magfoldigheden – et paradoks synes jeg – eller?
Ofte når snakken falder på danskhed og hvad danskhed er, så mener den
“politiske korrekhed” at dette netop er fremmedfjensk, tillukket, snævertsynet, racistisk, for meget DF, nazistisk etc.
Det er nu engang sådan at nuancerne på kloden er funderet i kulturelle særpræg og nuancer.
Hvor meget udvisken af kulturelle særpræg accepterer vi før vi synes nuancerne i verden bliver for udviskede?
28. november 2009 kl. 11:37 #
Mon ikke Lykke Friis kunne blive en fantastisk forskningsminister :-)
Vedr. ‘danskhed’, så ville jeg blot pointere, at det er et fluktuerende begreb, der ændrer sig hele tiden. Derfor er det så svært at tale om, da vi danskere jo netop altid – som bl.a. den store søfartsnation, vi har været – har vendt blikket mod den store verden og andre kulturer uden at være bange for indflydelse derfra :-)
28. november 2009 kl. 16:01 #
Når Bo Kalveslund udtrykker: “Vi skal hylde mangfoldigheden og viljen til forståelse i stedet for at hylde en fortidig følelse at være noget særligt som nation”, kan jeg være enig et stykke afvejen.
Når Bo kalveslund skriver, at Lars Løkke Rasmussen prioriterer anderledes end Anders Fogh Rasmussen er jeg også enig d.v.s. mindre værdikamp og i højere grad økonomitænkning.
Selvom Lars Løkke Rasmussen “stikker hovedet i busken” og helst ikke vil diskutere værdier kommer han ikke uden om det problem. Både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk
Der er konkrete politiske sammenstød i forhold til krigen i Afghanistan, den israelsk-palæstinensisk konflikt.
Der er sammenstød i holdningerne til en række samfundspørgsmål.
Der er konflikten mellem muslimer og vores vestlige demokrati, hvor både kultur og værdisammenstød er gældende indenfor religion, kvinders ligestilling og kritisk tænkning.
Frihedstraditionen i Danmark er en væsentlig årsag til, at vi har en dynamisk økonomi, trods finanskrise, og et samfund, hvor borgernes tilfredshed med tilværelsen og tillid til hinanden er usædvanlig høj.
De værdier skal vi stå urokkeligt fast på og ikke give køb på, og det gør ikke noget, at vi også er en lille smule stolte derved, uden at det betyder, at vi har et patetisk forhold til danskhed.
29. november 2009 kl. 11:24 #
Stærk Pointe fra Helle
Vi har jo altid være et folk der har bevæget os rundt i verden. Lad os gøre det i ånden af de vi besøger.
Og så er jeg tilbage ved den gode gamle floskel
- “vær ved andre som du vil have andre er ved dig” –
GLEM DEN.
Vær ved andre som der gerne vil behandles – mød andre hvor de er.
29. november 2009 kl. 15:37 #
Jeg respekterer og værdsætter da også en følelse af sammenhæng og fællesskab i det danske samfund.
Jeg synes bare det er meget subjektivt – f.eks sympatiserer jeg ikke med DF’s fortolkning af danskhed.
Heller ikke Anders Foghs ekspansive og USA-tro regeringsperiode mener jeg var befordrende for den sammenhængsfølelse vi har i DK.
Jeg mener at terrorisme og intolerance skal bekæmpes ved samarbejde også internationalt.
Derfor virker det barokt med en dansk regering der samarbejder med et parti der vil det modsatte – tænke indad og holde fast i de “danske værdier”.
Jeg synes Lars Løkkes og Lars Kolinds værdier/mål alle peger i en anden retning end Anders Fogh og DF – de vil satse på iværksætteri, uddannelse, klima og integration.
4 emner jeg aldrig har hørt noget om fra det pågældende støtteparti.
Nu er jeg ikke så gammel at jeg har oplevet 2 verdenskrig – men jeg sætter stor pris på den frihedstradition som du Jørgen omtaler.
Jeg synes vores deltagelse i Afganistan er heltmodig – men desværre med store ofre.
Krigen mod terror er vigtig men måske kan den OGSÅ foregå hjemmefra hvis vi på samme tid holder fast i vores frihedssind og åbenhed overfor den omgivende verden.
Jeg synes til enhver tid at deltagelse i fredsbevarende misssioner skal ske med et FN mandat og ikke som det foregik i Irak.
Vh. Bo
29. november 2009 kl. 16:10 #
@ Bo Kalvslund
Undskyld, at jeg tidligere har stavet dit navn forkert.
Du mener det er barokt, at regeringen samarbejder med Dansk Folkeparti.
De benhårde politiske realiteter er, at det samarbejde er nødvendig og var forudsætningen for dannelsen af den borgerlige regering for 8 år siden.
Jeg bryder mig heller ikke om mange af DF`s udmeldinger, men foretrækker Venstre og Konservative at skrotte samarbejdet med Dansk Folkeparti, så danner Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og måske Det Radikale Venstre regering ved næste valg.
Set ud fra et demokratisk synspunkt ville det måske være sundt, at få en anden regering. Til den tid er der gået ca. 10 år med den samme regeringskonstellation.
29. november 2009 kl. 16:46 #
Ja – man kan undre sig over hvorfor politik er så stereotypt og pendulagtigt..
Det er nu en skam at den indre svinehund har fået så meget luft at samarbejdet over midten ikke synes muligt.
Vh. Bo
29. november 2009 kl. 19:01 #
Hvis jeg skal forholde mig til begrebet “indre svinehund”, vil jeg meget gerne have det defineret ;-)
29. november 2009 kl. 20:28 #
Hvis jeg skal vove mig ud i en definition, må det være:
Den indre svinehund er den “larm” af afstumpet egoisme, der lukker af for medfølelse med sine medmennesker og gør en i stand til at tænke, beslutte og handle på en måde, der påfører medmennesker lidelse.
“Larmen” kan f.eks. være fremkaldt af angst, langvarigt stress, frustrationer (forventet behovsopfyldelse, der udebliver) ofte kombineret med manglende selvværd og en usikker identitetsfølelse (som kan få en til mere krampagtigt at fastholde en tilkæmpet identitet i form af tilhørsforhold til en gruppe/bande eller til et land/kultur).
29. november 2009 kl. 20:42 #
Ja – det var da noget underligt noget at skrive..;-)
Den indre svinehund er det dyr i os der forsvarer sit territorium med tænder og klør imod ydre dæmoner som forekommer at true dets eksistens.
Dyret drives af sine instinkter og ved at samles i flok skabes en følelse af retfærdighed på trods af dets uetiske gerninger.
…nej spøg til side..
Den indre svinehund eksisterer ikke – jeg kom bare til at fortale mig.
Vh. Bo
29. november 2009 kl. 20:44 #
Ja det skrev vi samtidig så jeg læste ikke dit indlæg før jeg skrev mit claus – god definition!
29. november 2009 kl. 21:14 #
Det interesante ved den gyldne regel om at være ved andre som du vil have andre være ved dig er dens reciprokke princip. Det er ikke en pragmatisk leveregel for hvordan man skal kommunikere, men en god test af hvorvidt man ser andre mennesker som ligeværdige.
Det er utvivlsom at nogen debat om indvandring er klodset og noget er efter min mening bare dumt
Men jeg tror det er en fejlopfattelse at vi kan komme igennem de forandringer indvandringen har betydet for Europa uden hårde debater, der vil medføre uenigheder – ja selv uvenskaber. Når jeg følger den svenske debat så fortrækker jeg langt den danske, selvom den danske debat til tider er hård. Forskellen mellem Sverige og DK på dette punkt har DF en stor del af æren for.
Det er bedre at tingene kommer på bordet end at blive undtrykt til at ske i det skjulte.
Man kan selvfølgelig anlægge det synspunkt at man er de andre moralsk overlegen og at de er svindehunde – man bør dog nok uddybe det argument noget hvis det er således man argumenterer.
29. november 2009 kl. 21:36 #
Jeg anser ikke mig selv som moralsk overlegen og henviser også til at svinehunden er i os alle.
Jeg har bare ikke tegnet eller udgivet tegninger for bevidst at håne,spotte og latterliggøre nogen, eller for den sags skyld foreslået at nogen skal gå klædt på en bestemt måde da jeg anser dét for at være korrekt, eller kommet med forslag om at vi skal have retter med mere svinekød i – fordi det nu engang er noget vi danskere godt kan lide…osv. osv.
Om det er umoralsk eller ej det vil jeg ikke afgøre – jeg har bare en anden holdning til tolerance end jeg mener disse forslag er udtryk for.
Det er en svær diskussion hvormeget vi skal udligne hinandens kulturer – jeg mener det afhænger af alle parters gode vilje.
Jeg synes som det mindste at man skal respektere hinanden og dét indbefatter ikke at komme med forslag der bevidst begrænser eller udsætter andre kulturer for noget de er imod.
Vh. Bo
30. november 2009 kl. 07:41 #
Jeg siger så mange tak for udlægningerne af “svinehunden”.
Uanset om det er Villy eller Pia der ytrer sig, er det ikke selvet udsagnet der er læring og viden i, det er i tankerne bag ved, der er læring og nuancer i.
I min optik udtrykker “den indre svinehund” ren racisme, hvilket ordbogen definerer som: Den anskuelse at raceforskelle bør bestemme forskelle i politiske og sociale rettigheder.
Ud fra den formulering synes jeg at alt for meget bliver kaldt racisme. Alt for ofte råbes der racisme og menneskefjendsk når personer ytrer sig.
Claus forklarer ovenfor fint motivbaggrunde for “den indre sivnehund”, blot er ingen af dem vel egentlige racistiske – det er mere svage personlige aspekter der skaber usikkerheden, angsten etc., og det er vi nød til at have forståelse for og acceptere i et demokrati.
Og Bo … tak for “svinehunden” ;-) Uden den, ingen dialog om den.