Kommentarer til: Krisemedicin: 40% flad skat

Af: Helle Munch Oldefar

Helle Munch Oldefar — Sun, 24 Jan 2010 11:02:00 +0000

Alle undersøgelser viser jo også, at de højtlønnede bare laver alle mulige – og somme tider umulige – krumspring for at slippe billigere i skat!
Jeg kan huske en undersøgelse for mange – 30-35 år siden, der dengang viste, at vi faktisk alle – uanset indkomst – betalte 30-35% i skat brutto.
Fjern alle de fjollede fradrag. Jo mere ‘fintmasket’ et net er – des flere huller er der!
Og lige en korrektion: Af de varer vi køber, betaler vi 20% i moms af udsalgsprisen :-)

Af: Lars Kolind

Lars Kolind — Sat, 23 Jan 2010 19:34:13 +0000

Jeg har ikke adgang til artiklerne i Politiken, men det kan meget vel være rigtigt at mange højtlønnede i dag har skatteprocenter langt under 40. I særlige tilfælde kan der være gode grunde til det (hvis man fx har lidt store økonomiske tab de foregående år, som man fradrager i indeværende års skat), men som regel er der tale om kreativ omgåelse og npget sådant ville en flad skat alene med et personfradrag forhindre. Derfor kan man godt forestille sig at 40% flad skat ville betyde en skattestigning for nogle højtlønnede.
Dette er dog for mig ikke det mest afgørende. Det jeg synes er virkelig vigtigt, er at álle mennesker skal have et ordentligt økonomisk udbytte af at arbejde. Og det er simpelt hen ikke fair at når man tjener 100 kr. ekstra starter man med at betale 56% skat og derefter 25% moms af resten.

Af: Jesper Olsen

Jesper Olsen — Tue, 19 Jan 2010 22:03:18 +0000

I 2006 eller 2007 læste jeg i Politiken (mener jeg) at den gennemsnitlige skatteprocent for de 2.000 rigeste danskere var 20 %.

Årsagen til en så lav skatteprocent var mulig er naturligvis fradrag – fradrag og fradrag.

1. skatteministerens kommentar til kritikken af flad skat var bla. han ikke ønskede omfordeling af skatterne?

2. er der nogen her på forum som har adgang til de gamle politiken aviser, da jeg gerne vil læse den artikel igen – eller bedre har et link til den undersøgelse som artiklen henviste til.

På forhånd tak.

Af: Helle Munch Oldefar

Helle Munch Oldefar — Sun, 15 Nov 2009 09:24:08 +0000

Je mere fintmasket et net er – des flere huller er der. Det er jo logik.
Derfor er det bedst for alle – måske især den lille mand uden høj indkomst og mange fradrag – med en flad skat.
Ja, der vil sikkert kunne laves beregninger og kommes med eksempler på det modsatte…..som om det nuværende system er så retfærdigt!

Af: Lars Kolind

Lars Kolind — Sat, 14 Nov 2009 19:49:08 +0000

Min rolle har ofte været at stille kontroversielle og til tider upopulære forslag. Som nu fx. min argumentation imod efterlønnen som man bestemt ikke bliver populær af. En almindelig strategi imod alt nyt og dermed også imod forslag fra mig er at forlange detaljerede konsekvensberegninger som man godt ved at ingen kan lave med fuld sikkerhed.
Jeg nævner dette i forbindelse med Jesper P. Andersens spørgsmål ovenfor (Tak fordi du stiller det – det sætter jeg pris på!), som jeg ikke kan svare overbevisende på. Vismænd og økonomer i bl.a. Skatteministeriet har lavet stribevis af beregninger der alle viser det samme: Hele samfundet vinder ved at nedsætte marginalskatten for de højeste indkomster. Jeg kan ikke føje noget til deres argumentation! 40% er ikke noget helligt tal for mig; nedsættelsen til 56% fra 1/1 2010 er efter min mening et godt fremskridt og jeg vil også støtte en videre sænkning af højeste skattesats til 55 eller 50!
Om skatten skal være flad er noget andet. Her kender jeg ikke til økonomiske analyser der dokumenterer konsekvenserne, men jeg ved af egen erfaring hvor store ressourcer folk med høje indkomster bruger på at nedsætte skatten. Jo mere komplicerede regler, jo flere smuthuller. Alle de revisortimer der bruges på skatteoptimering (som det hedder) er et samfundsmæssigt spild, og den eneste måde at komme af med det på, er gennem en væsentlig forenkling af skattesystemet. Altså en mere flad skat med så få fradrag som muligt. Et generelt personfradrag er jeg dog sikker på at vi skal have, og det er iøvrigt ukompliceret.

Af: Jesper P. Andersen

Jesper P. Andersen — Sat, 14 Nov 2009 19:32:38 +0000

Lars, heldigvis siger Du jo af og til nogle bevingede ord, af hvilken grund jeg vil lade dig godtgøre, hvormed 40 % er den korrekte sats, samt ligeledes beskrive indholdet i “flad”, og hvorfor det er et gode.
Til sidst i dit indlæg beskriver du løsningen af krisen i sammenhæng med opfordring til 40 % flad skat. “Tilskyndelse, der kan mærkes”, er du venlig at uddybe dette, med en årsagssammenhæng og et finansieret budget, tak.

Af: Helle Munch Oldefar

Helle Munch Oldefar — Fri, 13 Nov 2009 16:06:48 +0000

Lars – jeres forslag var vel retfærdigvis ikke fremsat i 2005? Så du kan da ikke forlange, at skatteministerens argumenter fra dengang skal være 100% gyldige over for jeres forslag?
God weekend til alle :-)

Af: Lars Kolind

Lars Kolind — Thu, 12 Nov 2009 19:12:56 +0000

Tak for gode kommentarer. Vi har brug for mere af en sådan konstruktiv debat! Jeg har læst skatteministerens argumenter imod flad skat (fra 2005) og dem er der naturligvis en vis fornuft i. Jeg synes blot at han argumenterer imod et forslag som ingen har fremsat. 40 % flad skat indebærer ikke afskaffelse af alle fradrag og især forestiller i hvertfald jeg mig at der fortsat skal være et bundfradrag der betyder at folk med lave indkomster slipper nogenlunde uændret. Som sagt er hovedmotivationen for mig at give folk lyst til at arbejde lidt mere – og det får vi brug for hvis vi skal have råd til den velfærd som de fleste danskere ønsker.

Af: johan jonsson

johan jonsson — Thu, 12 Nov 2009 18:51:44 +0000

Jeg har beklageligvis en tendens til ikke altid at stave ting på samme måde, jeg trøster mig ved at Mark Twain vist engang sagde at han ikke gav meget for folk der kun kunne stave et ord på en måde.

Jeg fortrød lidt mit indlæg, da jeg fandt det lige negativt og surt nok, men jeg sætter pris på du tog det så konstruktiv.

Jeg er meget konservativ vel nærmest bondsk med hensyn til hvad jeg tror skaber varig velstand i et samfund. Borgerne (helst alle) skal se mening i at arbejde (helst flittigt) og investere (helst gavmildt) i deres samfund.

Det er godt at tænke ukonventionelt og være fleksibel, men faldgrupperne er mange og skepsis og grundighed er ikke at foragte.

Jeg er meget i tvivl om hvordan man bevarer det samfund jeg skitserede – jeg er af den overbevisning at det var hvad der skabte den velstand vi i dag nyder, men jeg er også bekymret for at det er ved at glide os af hænde.

Jeg har stemt på den politiske midte meste af mit liv (det radikale) da jeg opfattede at de arbejdede for et samfund med sund fornuft – noget jeg ikke mener de gør i dag. Den politiske midte har bevæget sig fra sund fornuft til ideologiske kæpheste – hvad jeg ser som et problem.

Uden en sund politisk midte vil det være svært at skabe et samfund hvor alle/fleste har tilstrækkelig tillid til at arbejde flittigt og investere gavmildt.

Jeg tror ikke en politisk midte kan skabes ved ideologiske kæpheste men måske ved sund fornuft.

Hvordan kunne vi finde på at sælge vores tele infrastruktur, det er for mig uforståeligt. Hvis vi ofrer folkeskolen (tro mig friskolerne har det godt og kan sortere kraftigt) – hvad får os til at tro at vi kan få de fleste til at arbejde flittigt – hvis de føler sig sorteret fra før de bliver 16?

Af: Claus Christensen

Claus Christensen — Thu, 12 Nov 2009 18:42:45 +0000

Man kan anvende ressourcerne på tre områder: det offentlige, virksomhederne og i privatsfæren. PåI alle tre områder kan man desuden anvende ressourcerne mere eller mindre rentabelt, afhængigt af, om man tænker kortsigtet eller langsigtet.

Formålet med skattepolitikken kan være fordeling af goderne, kortsigtet økonomisk aktivitet, fremme bestemte ideologiske ideer eller et ønske om langsigtet, bæredygtig velstand. Jeg foretrækker den sidste vinkel.

Hvis man ønsker langsigtet velstand, må man investere i de aktiver, der kan danne grundlaget for denne vækst. Den væsentligste faktor må være internationalt konkurrencedygtige virksomheder. Derfor er en lav virksomhedsskat et oplagt redskab.

Lavere personskat vil især gå til forbrug eller i bedste fald private investeringer, der ikke direkte skaber velstand for samfundet. Det er en dårlig idé at indføre arbejdsmarkedsreformer, hvis de marginaliserer de svage yderligere – f.eks. gennem kortere dagpengeperiode – det kan betyde tab af gode menneskelige ressourcer

En forudsætning for velstand er en velfungerende infrastruktur, forskning, uddannelse, retsvæsen osv. Det kræver en skattefinansiering, som ikke bliver lettere med de lavere personskatter. Og med den seneste finanslov lader det til at regningen i børneværelset bliver ved med at vokse.

Det er muligt, at man kan effektivisere den offentlige sektor, men lad os gøre det først – før vi skader væsentlige faktorer for den langsigtede velstand. EFter min mening vil borgerløn og en erstatning af kommunerne med selvstyrende non-profit virksomheder give væsentlige besparelser.

På der personlige plan glæder jeg mig til personskattelettelserne i 2010 – men på mine børns vegne er jeg bekymret for, at Danmark bliver et tabersamfund, når den globale konkurrence – også i den høje ende af værdikæden – tager fart. Fordi vi spilder ressourcerne på privatforbrug – via personskattelettelser – i stedet for at investere dem i fremtiden.