Krisemedicin: 40% flad skat

I nogle uger havde vi en afstemning her på bloggen om vi skulle lave et treårigt forsøg med 40% flad skat i Danmark (for alle – ikke bare Fyn!). Det kunne der (måske) være god mening i hvis man skal tro vismændene, der efterlyser reformer af arbejdsmarked og skat frem for den “vent og se” politik som regeringen fører i øjeblikket.

79 % af de der stemte syntes at et treårigt forsøg med 40% flad skat ville være en god ide. Det betyder selvfølgelig ikke at 79 % af befolkningen ville have samme opfattelse (bloggens læsere er ikke repræsentativt udsnit af befolkningen), men tænk hvis man faktisk spurgte befolkningen: Skulle vi give 40% flad skat en chance i tre år? Mit gæt er at over halvdelen af danskerne ville svare ja. De ved nemlig godt at vi kun kan komme igennem krisen ved at arbejde mere, eksportere mere og tjene mere. Og 40% flad skat ville være en tilskyndelse der kunne mærkes af alle.

Ideen er til fri afbenyttelse..

19 kommentarer til “Krisemedicin: 40% flad skat”

  1. Jørgen Lang Jørgensen

    Jeg er helt enig i,at dine afstemninger her på bloggen absolut ikke er udtryk for, hvad det store flertal af borgere/vælgere mener.

    Ifølge valgforsker Ole Borre er der et stort flertal for et omfordelings princip i vort skattesystem, nemlig princippet om at omfordele fra velstillede til mindre velstillede.

    Det bemærkelsesværdige er, at synspunktet om, at skatterne både skal finansiere og omfordele faktisk går på tværs af både indkomstklasser og partier ifølge en A4 måling.
    Måske lige med undtagelse af Liberal Alliance.

    Det flertallet har svært ved at se er, hvordan en flad skat på 40% vil kunne finansiere en velfærdsstat og samtidig undgå at skabe større forskelle mellem rig og fattig.

    Jeg respekterer Super liberalisterne (Liberal Alliances) holdning om netop at skabe større forskel mellem rig og fattig, samtidig med en langsom nedbrydning af velfærdsstaten, men den poltik har foreløbig ikke nogen tilslutning i befolkningen.

  2. Helle Munch Oldefar

    Det kan altså undre mig, hvor politikerne gør af alle de penge, de får ind! Hvordan kan svenskerne have samme velfærdssamfund, men betale mindre i skatter og afgifter?

  3. Jørgen Lang Jørgensen

    @ Helle

    En af forskellene på Danmark og Sverige er, at i Sverige beskatter man boligen.
    Gevinster beskattes som kapitalindkomst i Sverige.

    I Danmark tør politikerne ikke røre ved boligbeskatningen, det betragter nærmest, som et politisk selvmord.

  4. johan jonseon

    Kære kolind

    Jeg har ikke skrevet på denne blog i noget tid, selvom jeg læser den fra tid til anden. Hovedårsagen til jeg ikke har skrevet er at jeg ofte er meget uening og der er ingen grund til at være en gennemgående gnavpot og lyseslukker, mens hovedårsagen til jeg har læst den er at jeg finder det spændende at finde hvori uenigheden består.

    Jeg ser grundholdning i denne blog som bevarelse ved forandring (og helst uden det gør ondt). Jeg finder det sympatisk men også utroværdigt.

    Globaliseringsdebaten, noget der vil ændre vores samfund grundlæggende – her ser jeg tilgangen som bekymret men dog bliver ofte de positive historier bragt op – lidt tryghedsskabende, at det næppe er så galt enda.

    Vedrørende indvandring bliver udelukkende de positive historier bragt frem – konflikter hvor det gør lidt mere ondt bliver ignoreret. I mine øjne et gennemgående tema for den politiske midte der hylder forskellighed i enighed uden at gøre sig mange tanker om hvad det måtte betyde.

    Den globale konkurence bliver holdt på afstand med en tro på at vi skal bringe os højere i værdikæden. Jeg har i årevis arbejdet internationalt – min oplevelse er at mennesker i Asien, Amerika og Afrika har fuldt ud det samme menneskelige potentatiale som mennesker fra Eroupa. Forestilling om at vi ligger højere i værdikæden er naive racisme – eller en løgn man ønsker at fortælle dem der vil tabe i den konkurence, der i stigende grad vil ske når produktionen flytter fra Europa. Bevares nogle vil blive rigere. Hvis man ser på intægtsfordeling i USA som er nået længere i denne proces end vi, kan vi se at der er vindere men så sandelig også tabere. Det er ikke den danske indkomstfordeling der eksporteres det er den Indiske og Kinesiske indkomstfordeling der importeres, det er åbenbart når man ser på styrkeforholdet.

    Demografisk set er Europa ikke vinderen i verden – spørgsmålet er ikke hvordan vi bevarer den overbevisning – spørgsmålet er hvordan vi håndterer en ny situationen. Hvad vælger vi at bevare og hvad giver vi giver afkald på.

    Med hensyn til vækst ved lavere skat som du forslår her, har vi et forgangsland i Irland som har forsøgt denne model, det synes at have været en vækst uden fundement. Jeg tror gerne en sådan vækst vil forbedre min friværdi, at den vil skabe et bedre samfund for mine børn tvivler jeg meget på.

    Think out of the box – som et tidligere indlæg gik på. Javel, ting kan vendes på hovedet og man kan tænke nyt – men ting kan også kaldes ved deres forkerte navn såsom udlændingeservice, fredsministeriet, kærlighedsminisgteriet etc. Man bør skelne mellem hvornår man tænker nyt og hvornår man nægter at se realiterne i øjnene.

    Venlig hilse

    Johan

  5. Lars Kolind

    Tak til Johan Joensen (staver jeg dit navn rigtigt?) for et meget væsentligt indlæg, som jeg gerne vil kommentere:
    Ja, jeg går ind for at bevare det gode ved forandring, og ja jeg søger de løsninger der gør mindst ondt. Men nej, jeg ved godt at det er en utopi. Det gør ondt og det kommer til at gøre mere ondt!
    Ja, Danmark får enorme problemer med global konkurrence. Vi lever på en illusion om at vi er klogere og smartere og min erfaring er lige som din, at det er vi sjældent. Vi får kam til vores hår! Men vi skal forsøge at finde de styrker vi har, og bygge på dem: Vi er hurtige til at lære, vi er fleksible, vi kan indrette os på forskellige markeders behov, og vi er gode til at samarbejde på tværs af bl.a. fag. Og så har vi en lighedskultur der er en stor styrke.
    Det er de ting jeg bygger mine virksomheder på. Så vi er ikke uenige på alle punkter.
    Jeg føler jeg er realist når jeg tager udgangspunkt i at Danmark allerede i dag rummer forskellige kulturer. De gode gamle dage kommer ikke igen; derfor fokuserer jeg på det vi kan være fælles om fremfor det der skiller os. Jeg gør hvad jeg kan for at bygge bro, hvor jeg oplever at andre sætter skel og graver grøfter.
    Skat: Jeg er dybt bekymret over at så mange ikke oplever at deres skattekroner bruges rigtigt, især unge veluddannede mennesker som har et reelt alternativ til at bo i Danmark. Tabet for hver af dem der vælger at flytte udenlands er 10 eller 50 gange det bidrag en “gennemsnitsdansker” yder til fællesskabet. Og hertil kommer at alt for få unge veluddannede udlændinge slår sig ned her. Det er min hovedbegrundelse for at ønske lavere marginalskat. Jeg ser ikke det som et ønske om at tage fra de fattige og give til de rige, men derimod som en nødvendighed for at skabe mere indkomst i Danmark og dermed finansiering af fællesskabets aktiviteter.
    Håber at du fortsat vil deltage i debatten!

  6. Per Feldvoss Olsen

    Hej
    Lad mig lige anbefale P1′s Apropos udsendelse http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2009/11/04165446.htm om jobetik. Udsendelsen kan høres som Erik Kloppenborg Madsen behandling af begrebet ‘pruprose’. Ud fra et ‘professionelt’, ‘markedsmæssigt’ og eller ‘administrativt’ standpunkt – en klog triade!

    Hvilken af de tre “standpunkter” kommer de 40% fra…..??

    VH Per

  7. Per Feldvoss Olsen

    Hej
    Se, grunden til at jeg deltager i Kolind bloggen er, at jeg deler Lars’ konservative grundtema. Det ‘bevarende’ er da også det element som Johan peger på. Det er det tema som jeg mener er interessant: hvordan kan Danmark være stedet hvor man har ‘professionelle’ tænkere, som tænker ud af boksen, for verden!

    Et af kerne spørgsmålene er, hvad er det vi skal bevare? Her taber Lars tråden, når han går ind i Politik. For her bliver han ‘tvunget’ til at forsøge at bevare systemet, og resultatet bliver 40% skat – et velment politisk forslag, som bare ikke løser mange af de problemer som verden står overfor. I alleer bedste fald kan vi så fortsætte lidt længere ud af den bane som vi befinder os på. Det er altså krisemedicin, men ikke en løsning på globaliserings problematikken (som er kapitalismens konsekvens). Er det det rette purpose vi har fat i her?

    Når vi tænker out of the box, må vi spørge: sker det så bare for at styrke og “bevare” boxen…. eller ligger purpose også uden for? Svaret er: ingen af delene! For man kan sige at når vi tænker ud af boksen, så er det for at bringe noget nyt ind, som gør ‘livet i boksen’ lidt lettere for alle.

    Dette generiske purpose er, mener jeg, noget som alle virksomheder/erhvervslivet med stor fordel kan deltage i – fordi vi hermed kan skabe forretning med et demokratisk islæt. Det er i gang men fidusen er, at vi kan gøre rigtigt meget mere for at ‘professionalisere’ dette, helt systematisk.

    Svaret på spørgsmålet er i øvrigt at det mest bevaringsværdige vi kender er ‘os mennesker’ – altså skal systemet ændres hver gang det forsøger at ændre på os. Pas på, man kan også være konservativ på menneskets bekostning – bevar mig vel!
    Vh Per

  8. Jørgen Lang Jørgensen

    Når Lars Kolind foreslår 40% flad skat som krisemedicin så er det ikke uden store bivirkninger – så store bivirkninger at medicinen ikke kan bruges.

    Jeg vil anbefale Lars Kolind at læse skatteministerens argumentation imod at indføre en flad skat.

    http://www.skm.dk/ministeren/taler/vilduhaenflad.html

    God læselyst.

  9. Helle Munch Oldefar

    Ja, det værste ved boligbeskatningen her er, at arvingerne heller ikke mener, det store overskud skal beskattes. De mæsker sig gladeligt – uanset politisk overbevisning – i samfundsskabte kroner, mens de brokker sig over den manglende hjemmehjælp til deres gamle, rige pårørende. Gud forbyde, de selv skulle bidrage med noget!

  10. Claus Christensen

    Man kan anvende ressourcerne på tre områder: det offentlige, virksomhederne og i privatsfæren. PåI alle tre områder kan man desuden anvende ressourcerne mere eller mindre rentabelt, afhængigt af, om man tænker kortsigtet eller langsigtet.

    Formålet med skattepolitikken kan være fordeling af goderne, kortsigtet økonomisk aktivitet, fremme bestemte ideologiske ideer eller et ønske om langsigtet, bæredygtig velstand. Jeg foretrækker den sidste vinkel.

    Hvis man ønsker langsigtet velstand, må man investere i de aktiver, der kan danne grundlaget for denne vækst. Den væsentligste faktor må være internationalt konkurrencedygtige virksomheder. Derfor er en lav virksomhedsskat et oplagt redskab.

    Lavere personskat vil især gå til forbrug eller i bedste fald private investeringer, der ikke direkte skaber velstand for samfundet. Det er en dårlig idé at indføre arbejdsmarkedsreformer, hvis de marginaliserer de svage yderligere – f.eks. gennem kortere dagpengeperiode – det kan betyde tab af gode menneskelige ressourcer

    En forudsætning for velstand er en velfungerende infrastruktur, forskning, uddannelse, retsvæsen osv. Det kræver en skattefinansiering, som ikke bliver lettere med de lavere personskatter. Og med den seneste finanslov lader det til at regningen i børneværelset bliver ved med at vokse.

    Det er muligt, at man kan effektivisere den offentlige sektor, men lad os gøre det først – før vi skader væsentlige faktorer for den langsigtede velstand. EFter min mening vil borgerløn og en erstatning af kommunerne med selvstyrende non-profit virksomheder give væsentlige besparelser.

    På der personlige plan glæder jeg mig til personskattelettelserne i 2010 – men på mine børns vegne er jeg bekymret for, at Danmark bliver et tabersamfund, når den globale konkurrence – også i den høje ende af værdikæden – tager fart. Fordi vi spilder ressourcerne på privatforbrug – via personskattelettelser – i stedet for at investere dem i fremtiden.

  11. johan jonsson

    Jeg har beklageligvis en tendens til ikke altid at stave ting på samme måde, jeg trøster mig ved at Mark Twain vist engang sagde at han ikke gav meget for folk der kun kunne stave et ord på en måde.

    Jeg fortrød lidt mit indlæg, da jeg fandt det lige negativt og surt nok, men jeg sætter pris på du tog det så konstruktiv.

    Jeg er meget konservativ vel nærmest bondsk med hensyn til hvad jeg tror skaber varig velstand i et samfund. Borgerne (helst alle) skal se mening i at arbejde (helst flittigt) og investere (helst gavmildt) i deres samfund.

    Det er godt at tænke ukonventionelt og være fleksibel, men faldgrupperne er mange og skepsis og grundighed er ikke at foragte.

    Jeg er meget i tvivl om hvordan man bevarer det samfund jeg skitserede – jeg er af den overbevisning at det var hvad der skabte den velstand vi i dag nyder, men jeg er også bekymret for at det er ved at glide os af hænde.

    Jeg har stemt på den politiske midte meste af mit liv (det radikale) da jeg opfattede at de arbejdede for et samfund med sund fornuft – noget jeg ikke mener de gør i dag. Den politiske midte har bevæget sig fra sund fornuft til ideologiske kæpheste – hvad jeg ser som et problem.

    Uden en sund politisk midte vil det være svært at skabe et samfund hvor alle/fleste har tilstrækkelig tillid til at arbejde flittigt og investere gavmildt.

    Jeg tror ikke en politisk midte kan skabes ved ideologiske kæpheste men måske ved sund fornuft.

    Hvordan kunne vi finde på at sælge vores tele infrastruktur, det er for mig uforståeligt. Hvis vi ofrer folkeskolen (tro mig friskolerne har det godt og kan sortere kraftigt) – hvad får os til at tro at vi kan få de fleste til at arbejde flittigt – hvis de føler sig sorteret fra før de bliver 16?

  12. Lars Kolind

    Tak for gode kommentarer. Vi har brug for mere af en sådan konstruktiv debat! Jeg har læst skatteministerens argumenter imod flad skat (fra 2005) og dem er der naturligvis en vis fornuft i. Jeg synes blot at han argumenterer imod et forslag som ingen har fremsat. 40 % flad skat indebærer ikke afskaffelse af alle fradrag og især forestiller i hvertfald jeg mig at der fortsat skal være et bundfradrag der betyder at folk med lave indkomster slipper nogenlunde uændret. Som sagt er hovedmotivationen for mig at give folk lyst til at arbejde lidt mere – og det får vi brug for hvis vi skal have råd til den velfærd som de fleste danskere ønsker.

  13. Helle Munch Oldefar

    Lars – jeres forslag var vel retfærdigvis ikke fremsat i 2005? Så du kan da ikke forlange, at skatteministerens argumenter fra dengang skal være 100% gyldige over for jeres forslag?
    God weekend til alle :-)

  14. Jesper P. Andersen

    Lars, heldigvis siger Du jo af og til nogle bevingede ord, af hvilken grund jeg vil lade dig godtgøre, hvormed 40 % er den korrekte sats, samt ligeledes beskrive indholdet i “flad”, og hvorfor det er et gode.
    Til sidst i dit indlæg beskriver du løsningen af krisen i sammenhæng med opfordring til 40 % flad skat. “Tilskyndelse, der kan mærkes”, er du venlig at uddybe dette, med en årsagssammenhæng og et finansieret budget, tak.

  15. Lars Kolind

    Min rolle har ofte været at stille kontroversielle og til tider upopulære forslag. Som nu fx. min argumentation imod efterlønnen som man bestemt ikke bliver populær af. En almindelig strategi imod alt nyt og dermed også imod forslag fra mig er at forlange detaljerede konsekvensberegninger som man godt ved at ingen kan lave med fuld sikkerhed.
    Jeg nævner dette i forbindelse med Jesper P. Andersens spørgsmål ovenfor (Tak fordi du stiller det – det sætter jeg pris på!), som jeg ikke kan svare overbevisende på. Vismænd og økonomer i bl.a. Skatteministeriet har lavet stribevis af beregninger der alle viser det samme: Hele samfundet vinder ved at nedsætte marginalskatten for de højeste indkomster. Jeg kan ikke føje noget til deres argumentation! 40% er ikke noget helligt tal for mig; nedsættelsen til 56% fra 1/1 2010 er efter min mening et godt fremskridt og jeg vil også støtte en videre sænkning af højeste skattesats til 55 eller 50!
    Om skatten skal være flad er noget andet. Her kender jeg ikke til økonomiske analyser der dokumenterer konsekvenserne, men jeg ved af egen erfaring hvor store ressourcer folk med høje indkomster bruger på at nedsætte skatten. Jo mere komplicerede regler, jo flere smuthuller. Alle de revisortimer der bruges på skatteoptimering (som det hedder) er et samfundsmæssigt spild, og den eneste måde at komme af med det på, er gennem en væsentlig forenkling af skattesystemet. Altså en mere flad skat med så få fradrag som muligt. Et generelt personfradrag er jeg dog sikker på at vi skal have, og det er iøvrigt ukompliceret.

  16. Helle Munch Oldefar

    Je mere fintmasket et net er – des flere huller er der. Det er jo logik.
    Derfor er det bedst for alle – måske især den lille mand uden høj indkomst og mange fradrag – med en flad skat.
    Ja, der vil sikkert kunne laves beregninger og kommes med eksempler på det modsatte…..som om det nuværende system er så retfærdigt!

  17. Jesper Olsen

    I 2006 eller 2007 læste jeg i Politiken (mener jeg) at den gennemsnitlige skatteprocent for de 2.000 rigeste danskere var 20 %.

    Årsagen til en så lav skatteprocent var mulig er naturligvis fradrag – fradrag og fradrag.

    1. skatteministerens kommentar til kritikken af flad skat var bla. han ikke ønskede omfordeling af skatterne?

    2. er der nogen her på forum som har adgang til de gamle politiken aviser, da jeg gerne vil læse den artikel igen – eller bedre har et link til den undersøgelse som artiklen henviste til.

    På forhånd tak.

  18. Lars Kolind

    Jeg har ikke adgang til artiklerne i Politiken, men det kan meget vel være rigtigt at mange højtlønnede i dag har skatteprocenter langt under 40. I særlige tilfælde kan der være gode grunde til det (hvis man fx har lidt store økonomiske tab de foregående år, som man fradrager i indeværende års skat), men som regel er der tale om kreativ omgåelse og npget sådant ville en flad skat alene med et personfradrag forhindre. Derfor kan man godt forestille sig at 40% flad skat ville betyde en skattestigning for nogle højtlønnede.
    Dette er dog for mig ikke det mest afgørende. Det jeg synes er virkelig vigtigt, er at álle mennesker skal have et ordentligt økonomisk udbytte af at arbejde. Og det er simpelt hen ikke fair at når man tjener 100 kr. ekstra starter man med at betale 56% skat og derefter 25% moms af resten.

  19. Helle Munch Oldefar

    Alle undersøgelser viser jo også, at de højtlønnede bare laver alle mulige – og somme tider umulige – krumspring for at slippe billigere i skat!
    Jeg kan huske en undersøgelse for mange – 30-35 år siden, der dengang viste, at vi faktisk alle – uanset indkomst – betalte 30-35% i skat brutto.
    Fjern alle de fjollede fradrag. Jo mere ‘fintmasket’ et net er – des flere huller er der!
    Og lige en korrektion: Af de varer vi køber, betaler vi 20% i moms af udsalgsprisen :-)

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.