10 udfordringer for videnvirksomheder
Her er mine bud på de vigtigste udfordringer for videnvirksomheder i det 21. århundrede.
- Alle kan levere et godt produkt. Det er ingen kunst at lave en god cykel, en velsmagende middagsret eller en ordentlig bilforsikring. Hvis du vil have succes må dit produkt være unikt – eller evt. meget billigt.
- Mit behov – ikke et gennemsnitsbehov. Kunder er fordkellige og ønsker en løsning på deres problem – ikke naboens.
- Feel good. At dit produkt virker er ikke noget salgsargument – det er en selvfølge. Men produktet skal også føles godt. Sikkert, enkelt og frem for alt miljøvenligt.
- Løsning, ikke komponent. Prisen på komponenter går kun en vej, nemlig ned. Så medmindre din virksomhed er mere omkostningsefferktiv end kineserne, skal I levere løsninger frem for komponenter.
- Mange former for viden. Løsninger er som regel mere komplekse end komponenter, og de kræver flere forskellige slags viden. Ingeniører alene gør det ikke. Men mennesker med forskellig viden arbejder ikke altid godt sammen.
- Forskellige medarbejdere. Med behov for mange slags viden og salg i meget forskellige markeder skal videnvirksomheden rumme mennesker med vidt forskellig baggrund. De skal fungere som og føle sig som en helhed.
- Forskellige steder. Næsten alle lidt større videnvirksomheder arbejder fra flere adresser og de fleste har aktiviteter i flere lande. Alligevel skal de fungere som og føle sig som en helhed.
- Nye muligheder og trusler. Verdensbilledet skifter hurtigt og det betyder både nye muligheder og trusler, som I skal agere og reagere hurtigt på. Tænk fx på de der ikke i tide opdagede mobiltelefoniens muligheder.
- Nye forventninger hos medarbejderne. Mange unge medarbejdere forventer mening i det de gør, indflydelse og frihed i jobbet. Vil de yde en toppræstation i en traditionel virksomhed?
- Hvad siger du?
Lad os høre hvilke nye vilkår du ser for danske videnvirksomheder fremover. Skriv en kommentar nedenfor.
