Ti ting der kan vendes på hovedet

2009-10-anders-samuelsen-valgplakat2

Inspireret af Anders Samuelsen der har chokeret folk i Horsens med at vende alle sine valgplakater på hovedet, har jeg tænkt på ti ting som en kommune burde vende på hovedet:

  1. Vend forskellighed til social kapital. Etniske, religiøse og kulturelle konflikter skaber problemer i kommunerne. Hvad hvis vi opfattede forskelligheden som en ressource og prøvede at få noget positivt ud af dem?
  2. Vend globaliseringen til en udviklingsmulighed. Jobs flytter til udlandet pga. lave lønninger i udlandet. Men prøv at finde netop de jobs hvor danskerne har allerstørst styrke. Der skal vi vokse.
  3. Vend ældrebyrden til ældrepotentialet. Find alle de ting ældre kan berige samfundet med, og gå i gang med at udnytte dem.
  4. Vend klienter til bidragydere. Selvom man modtager pension, kontanthjælp eller dagpenge kan godt yde et bidrag til samfundet alligevel. Find ud af hvad folk allerhelst vil og slip dem løs på opgaven.
  5. Vend miljøproblemer til forretningsmuligheder. Hvorfor ikke lave forretning ved at lære andre at spare vand, CO2 udledning og meget andet. Kommunen kan gå foran og alliere sig med danske virksomheder der allerede har teknologien.
  6. Vend ansatte til partnere. Vi har langt flere fælles interesser end modsat rettede. Hvorfor ikke rykke over på samme side af bordet og så gå op imod de virkelige konkurrenter?
  7. Vend skolen til et kulturcenter. Hvorfor ikke integrere skole og folkebibliotek inden biblioteket alligevel skal lukkes (suk!) sådan at flere får gavn af det?
  8. Vend kriminelle til iværksættere. e fx. http://www.delanceystreetfoundation.org/
  9. Vend offentlige opgaver til frivillige opgaver. Involver og støt foreningslivet 5 gange mere end i dag – du bliver overrasket over hvor meget foreningerne kan gøre..
  10. Vend offentlig service til involvering. Kommunen er jo ikke bare en serviceleverandør som ISS. Den er et fællesskab om at udvikle lokalsamfundet. Involver borgere, foreninger og virksomheder i at løse de fælles (kommunale) opgaver.

Alt dette kræver ledelse. Og efter min mening er det netop hvad vi har brug for mere af i kommunerne. Mere ledelse, mindre administration.

Har du flere eksempler?

31 kommentarer til “Ti ting der kan vendes på hovedet”

  1. Frank Calberg

    Her er et eksempel mere:

    Skab mulighed for, at hver eneste borger på internettet kan rapportere problemer, som skal ordnes http://www.fixmystreet.com/

  2. Jørgen Lang Jørgensen

    I et ethvert system, også i kommunerne er det vigtigt, at ledere har mulighed for at lede.

    Politikeren får denne mulighed gennem stemmer ved kommunevalg og skal repræsentere “den almindelige uvidenhed i samfundet. Ellers bliver han ekspert, og det er ikke “i demokratiets ånd”.
    Han er til fals for diverse særinteresser og træffer ikke altid lige fornuftige beslutninger.

    En sagsbehandler/leder i det offentlige derimod har sin adkomst til at behandle sager i kraft af sine faglige kvalifikationer
    Det bureaukratiske system sætter i den forbindelse en ramme omkring den enkeltes leders “råderum”.

    Og så kan man spørge, hvor går grænsen mellem blind loyalitet og kritik af de bestående forhold, uden at det får konsekvenser for den enkelte embedsmand?

    Borgmesteren sidder for bordenden og leder byrådet, men han er også daglig leder af forvaltningen og skal forsøge at dele sol og vind lige – han skal med andre ord, udover at være politiker, også være bureaukrat.

    Lars Kolinds programerklæring lyder godt og mange af punkterne praktiseres også i nogle kommuner.
    Forudsætningen for, at det skal lykkes afhænger i høj grad af den politiske atmosfære der er hersker i den enkelte kommune og at man kan samarbejde på tværs af partiskel.

  3. Lars Kolind

    Tak til Frank Calberg for et flot eksempel på hvordan borgere kan inddrages aktivt i at skabe et bedre miljø.

  4. Jan Sjøstrand

    Ved ikke lige om det er at vende det på hovedet – det er i hvert fald godt på vej til det:
    http://www.business.dk/article/20091102/borsnyt/91101006/

  5. Lars Kolind

    Forslaget om at beskatte pensionsbidrag på optjeningstidspunktet blev første gang fremsat af Anders Samuelsen i 2007. Jeg støttede det varmt, men alle andre partier afviste det som rent nonsens og kreativ bogføring. Jeg synes stadig at det er en rigtig god ide!

  6. Jørgen Lang Jørgensen

    Beskatning af pensioner ved opstarttidspunkt er en god idé.

    I artiklen som Jan Sjøstrand henviser til peges der på problemet med, at staten direkte kan disponere over et beløb på ca. 100 milliarder kroner, det kan man godt være lidt utryg ved.

    Derfor bør beskatningen fra pensionsmidlerne placeres i en fond efter norsk opskrift, hvor indtægterne fra oliepengene er placeret i en fond, som den til enhver tid siddende regering ikke umiddelbart kan overføre penge fra.

  7. Per Feldvoss Olsen

    Kunne man forestille sig et “parti” som helt overlader beslutningerne til borgerne? Det kunne fx være sådan at kommunens opgave kunne være at løse de problemer som borgerne prioriterer… lidt efter samme princp som http://www.fixmystreet.com/ – det kunne altså være lokal politkernes (med tiden kan dette helt automatiseres?), fornemmeste opgave at specificere hvilke emner der på den pågældende hjemmeside kan serviceres.

    Set in relation til den snak vi har omkring skoler, kunne arbejdet med en sådan hjemmeside undemærket være en del af skolearbejdet! Altså ville det give rigtig god mening at det var eleverne i de ælste klasser, gerne sammen med pensionister, der ‘styrer’ denne hjemmeside – eventuelt supporteret af eksperter og vejledergrupper. Det vil sige at man gradvist kan gøre den demokratiske proces brugerdrevet – ved at man indfører hjernepligt på linine med værnepligten.

    Alle de nævnte punkter kunne varetages bedre via denne model, bl.a. fordi vi frigiver masser af ressourcer, som spildes på politik (fx til at opfinde nye plakat trix).

    Et sådant design vil give os mulighed for at opfinde, producere og destribuere demokratisk løsninger lokalt, regionalt og i princippet også globalt.
    Vh Per

  8. Jørgen Lang Jørgensen

    Der er et par fejl mit forrige indlæg.

    Beskatningen foregår ved optjeningstidspunktet og ikke ved opstarttidspunkt.

    Beløbet er ikke 100 milliarder kroner men ifølge artiklen 1000 milliarder kroner.

    Et sådant enkelt 0 betyder meget.

  9. Frank Calberg

    Gode ideer, Per.

  10. Per Feldvoss Olsen

    Ideen her er at omsætte de mange gode ressourcer som i dag “opsluges” af internet blogs, politiske kampe osv. – og i princippet sætte turbo på dette frivillige arbejde. Columbus ægget er at de samme teknikker som kan anvendes i produktion af gode demokratiske ideer kan anvendes af alle, det betyder at input til “www.fix-my-state.dk” kunne komme fra alle – altså skoler, virksomheder, borgerne – og i princippet kunne det også være et liberalt udbudssystem… hvor borgerne i sidste enden beslutter sig for om det bliver ISS eller “Farum kommunes beredskab” som skal levere en service.

    Et andet princip kunne være at store dele af dette med fordel kunne være anonymiseret (det er her Stephan kommer ind) – således at projekter, løsninger og udbud/tilbud ikke kan påvirkes via populisme eller politiske hensyn. Det væsentlige i den kabale er i virkeligheden at tilse at beslutningen om at noget skal udføres sker på et fuldt demokratisk grundlag … og det kræver blot nogle relativt enkle mekanismer som er mere eller mindre tekniske.

    Det interessante her er at vi ved at vende tingene lidt på hovedet, fx ved at se på hvordan man lave demokrati helt uden “det repræsentative element”, undgår nogle ressource krævende processer – altså mange af de problemer Lars rejer her på bloggen (og som rejses på millioner af blogge verden over), skyldes at “de politiske systemer” kannibaliserer deltagerne.

    Altså hvis Lars kunne få behandlet sine ideer på en fair måde ville det betyder at vi langt hurtigere kunne udvikle dem til noget som alle kan bruge – men som det er i dag kommer de ikke videre end til bloggen, fordi han en gang har været uvenner med gorm den gamle.

    Hvis vi kunne undgå det kunne vi let tilføje 3-4 nuller ekstra på det disponibel beløb – hvad er det mon en valg plakat koster.
    VH Per
    p.s. hvis der er nogle skoler der vil prøve dette har jeg det meste at det tekniske setup klar – i dag. :-)

  11. Frank Calberg

    @Per: Igen interessante inputs. Hvordan bliver der, som du vurderer det, mest effektivt truffet beslutninger blandt alle de ideer, der kommunikeres via denne blog, open innovation portaler mv.? M.a.o. Hvordan vil du mest effektivt få innovation til at ske?

  12. Claus Christensen

    Vedrørende pensionsforslaget som ifølge artiklen, Jan linker til, går ud på:

    “Tricket er at lade danskerne betale skat, når de sætter penge ind på deres pensionsopsparing og ikke, som i dag, når de hæver pengene fra pensionsopsparingen”

    Det er udtryk for, at vi i dag – for at dække over et stort hul i de offentlige budgetter – snupper et skatteprovenu, fremtidige generationer skulle have haft. Det kan give enorme problemer, når få erhvervsaktive skal forsørge mange pensionister, hvis man ikke kan beskatte de indtægter, pensionisterne får fra pensionerne. Det vil ske i en situation, hvor der -realistisk set – er store udgifter til ældre i form af plejehjemspladser, medicin osv.

    Så kan man antage, at pengene investeres i fremtiden, men som flere har nævnt, har politikerne det med at vælge kortsigtede løsninger, når valgdagen nærmer sig. Derfor er forslaget om en “oliefond”, der kun kan bruges til investeringer, en god idé, men man bør bruge skatteprovenu fra denne generation på det. Man skulle have oprettet en sådan fond, dengang der var overskud i de offentlige kasser, i stedet for at brænde ressourcerne af på skattelettelser. Lettelserne i marginalskatten fra 2010 får samme effekt som sp-pengene: større økonomisk aktivitet udenfor landets grænser og større balanceproblemer.

  13. Claus Christensen

    Desuden bliver det fremtidige skatteprovenu væsentligt større, hvis man venter med at beskatte til udbetalingstidspunktet, fordi der desuden kommer skat ind på det afkast, der har været på opsparingen i mellemtiden, som har fået pensionen til at vokse og dermed stiger de løbende udbetalinger naturligvis også.

    Derudover bliver den løbende pensionsafkastskat på 15% større, når der er et større beløb til at give løbende afkast. Afkastet af 100.000 kr. er naturligvis større end afkastet af 60.000 kr. og 15% af dette afkast ryger i statskassen – en væsentlig årsag til store overskud på statsfinanserne i de gode boble-år.

  14. Per Feldvoss Olsen

    @Frank,
    Det er til dels en lille “forretnings hemmelighed”, men jeg kan afsløre så meget at politik muligvis er den mindst effektive måde at gøre det på – så man skal nærmest bare gøre det omvendte! :-p

    Den væsentligste hindring opstår når vi fanges i en dialektisk debat, hvorved vi kommer til at brug vores ressourcer på argumentationen – frem for at bruge energien på udvikle videre på sit forslag. Erfaringen er altså at kreativiteten virkelig blomstrer når man fjerner “fjenden” (bl.a. ved at fokusere på det som kaldes parallel tænkning) – det er meget lavteknologisk, som alle kan lære uden at ændre på noget.

    Det betyder blandt andet at man lærer at det, i innovations sammenhænge, er ganske ‘uinteressant’ at beskæftige sig med værdidebat, idealer, normer – hver gang man gør det havner man nemlig i dialektik fælden. Så det man skal lære sig er at skabe værdi – hvilken værdi man præcis fokusere på er faktisk ikke så relevant(!!)… pointen er at vi alene får et gigantisk overskud når vi ‘undgår’ værdidebatten!

    Vedr de effektive beslutninger – problemet består her I at vi p.t. bruger for meget tid på at fremstille politik som “lige knapt kan blive vedtaget”. Med den nye teknik kan vi fremstille 5-10-15 forskellige “konkurrerende”/ligeværdige løsninger, til det samme problem – men for en brøkdel af hvad det koster at holde ét enkelt politisk møde. Det betyder også at vi kan “vælge og vrage” mellem disse, eller eksperimenter med de 3-4 bedste forslag rundt om i landet. Med det sådant ressource overskud kan vi altså skalerer beslutnings processen på alle mulige forskellig leder.

    Man kan altså sige det lidt mere “kynisk” – hvis den demokratiske kvalitet af de beslutningsgrundlag der fremstilles fx er 10-20-30% bedre end dem det politiske system i dag fremstiller, så er det ikke så væsentligt at se på om vores beslutninger altid er 100%. Det betyder bare at vi kan “forbruge ideerne” med samme effekt/frekvens, som det politiske system i dag kannibaliserer politikere! Menneskeligt set en ganske god deal?
    Vh Per

  15. Lars Kolind

    Yderst interessante og læseværdige kommentarer. Stor tak!

  16. Frank Calberg

    Mange tak, Per, for dine værdifulde inputs – bl.a. i at tænke i løsningER fremfor løsningEN.

    Fin idé at prøve de bedste løsningER af rundt omkring – i stedet for at snakke alt for meget af menneskers energi ihjel.

    I denne forbindelse synes jeg netop, at http://www.fixmystreet.com/ er en glimrende løsning for at få ting til at ske. Måske kunne man overføre denne idé til mange andre områder.

  17. Frank Calberg

    @Lars: Inspireret af Pers fine kommentarer kom jeg til at tænke på denne posting: http://kolindkuren.dk/2009/10/07/there-is-more-to-business-than-profit/

    Hvad med at mennesker, der arbejder for A, fortsætter med at lave pumper så godt og billigt som de overhovedet kan.

    Så kan nogle helt andre mennesker et helt andet sted arbejde med B: At sørge for, at de mennesker, der rundt omkring i verden har brug for mere rent vand, får mere rent vand.

    M.a.o.: Hvad med at holde de to virksomheder adskilt i flere forskellige henseender – for på den måde at skabe mere værdi for flere mennesker?

  18. Jørgen Lang Jørgensen

    Et eksempel på et virkeligt godt stykke udviklingsarbejde fra Grundfos, som hjælper vandværker både de kommunale og de private vandværker

    Grundfos har udviklet et softwareværktøj som kan hjælpe kommuner og private vandværker med at energioptimere pumperne på en kildeplads.

    Med softwaren kan der udarbejdes analyser baseret på målinger og dataindsamlinger og sammen med vandværkets lokalkendskab kan disse analyser hjælpe med til at vælge de mest energirigtige pumper uden at gå på kompromis med vandkvaliteten og under hensyntagen til kapaciteten, så der også er tryk og vand til spidsbelastninger som f. eks. i tilfælde af brand.

    Vandtek 09 udvalget har givet produktet betegnelsen 3 stjernet verdensnyhed.

  19. Bo Kalvslund

    Spændende eksempel på hvordan innovation/viden kan kombineres med mekaniske systemer og skabe en løsning i anden potens.

    A+B=C2

    Efter at have læst de andre kommentarer vedrørende “at vende tingene på hovedet” bl.a. i de politiske systemer sidder jeg med en fornemmelse af at det stadig er vigtigt med den menneskelige kontakt. Et beslutningssytem baseret på indberetninger via en hjemmeside eller lignende afstedkommer i min bevidsthed en form for fremmedgørelse – afstand mennesker imellem..
    Måske tager jeg fejl – jeg synes argumentationen om at tage idéerne i deres urform og prøve dem af er god. Det kræver som også nævnt bare at vi er rede til at prøve tingene decentralt – at vi giver plads til anderledesheden og at vi ikke alle skal behandles ens. Forskelligheden skal vise sig som bærer af muligheden for merværdi for os alle…
    Kompromiet kunne være at de repræsentative politikerne gav plads til hinandens forskellighed og begyndte at se muligheden i forskelligheden – jvf. punkt 1.

    Vh. Bo

  20. Per Feldvoss Olsen

    @Bo
    Det er ikke meningen at en internet løsning skal stå alene, men vi ser jo at der er mange (ud over os) der bruger blogs – også selv om vi ved at der nok aldrig er nogen der læser et indlæg der er mere end 2-3 måneder gammelt. Der er altså en masse uudnyttede frivillige ressourcer – som vi relativt billigt kan få adgang til.

    Fidusen er at vi kan lære eleverne i folkeskolen at bearbejde de emner som lægges ind på “www.fix-my-state.dk”. Det vil sige at de oplever nærheden/forskelligheden, og omsætter denne til forslag, som vi til gengæld ikke behøver at kende ophavet til. Det vil sige at vi gradvist kan ‘fjerne’ det repræsentative element – ophavsmandens bagrund, eller placering, (de repræsentative elementer) er i langt de fleste tilfælde ganske irrelevant.

    Det vil sige at en af de væsentligste forhindringer for forskelligeheder fjernes, og vi kan dermed iagttage en positiv revolution. Et skifte fra den værdibaserede reproduktion, til en systematisk forskelsproduktion.

    Dette går ikke ud på at “gør sig” forskellige for at skabe opmærksomhed, som det her sker helt symbolsk ved at man vender sin plakat på hovedet! Men det drejer sig basalt set om at kunne påvirke omgivelserne således at der sker en “demokratisk udvidelse” – hvilket betyder at vi selv og vores efterfølgere ikke behøver at “skabe os”. I dag fungere det sådan at man skal “skabe sig”, eller man skal tidligere have “skabt sig” – for at blive til “noget” inden for politik. :-)

    Hvis man ekstrapolerer lidt på mit koncept, kan man forestille sig at eleverne med 3-4 års erfaring med dette vil træde ind på arbejdsmarkedet med en knowhow (og en selvsikkerhed) som overgår alt hvad vi hid til har set. Overskuddet som kommer via denne knowhow vil samtidigt betyde at virksomhederne kan deltage aktivt i de demokratiske processer. Det som er langt mere interessant er derfor hvordan vi kan organisere os omkring disse processer, og her kan mulighederne for vitalitet være et udendligt potentiale!
    Vh Per

  21. Bo Kalvslund

    Det lyder spændende – og især i folkeskolen hvor muligheden for at følge børnenes entusiasme og energi er en kæmpe ressource – tænk engang hvis ny forståelse for vores samfund og vores fælles værdigrundlag kunne komme direkte fra folkeskolens elever.

    Men selv om børn kan være geniale og tænke nyt så findes der da også dedikerede mennesker der er gået ud af skolen som også har oprigtig entusiasme og livskundskab.

    De er som du skriver mellem linjerne jo desværre ikke i politik – i hvert fald ikke ret lang tid.

    Her er jeg selvfølgelig subjektiv og ser bort fra supernørder som Anders Fogh og Lars Løkke..

    Jeg synes den hype der har været omkring Obama fortæller noget om at vi hungrer efter ægte lidenskab og vitalitet.

    Statsmennesker der samtidig har energi og udstråling..

    Ikke supermennesker men engagerede mennesker der har en naturlig gennemslagskraft og virker troværdige.

    Hvorfor bliver de kanibaliseret i politik – måske er der for lidt fællessang og “gåmøder” – ikke for at være morsom men vi mennesker er nu engang både intellekt og krop.

    Jeg tror det er meget simpelt – vi skal lære at være spontane og glade sammen – så vi følger vores hjerte og ikke vores hjerne…altid.

    Give plads til “galskaben”.

    Hvis vi baserer vores idéudvikling på anonyme indlæg giver vi selvfølgelig plads til alle slags forslag – også dem der er tænkt af mennesker der ikke er i kontakt med det almene menneske – og måske tænker urealistisk ideale tanker…

    Det jeg mener er at ved at tale om idéer efter at have tænkt/filosoferet sig til idéer – det er der idéerne viser deres ægthed og mulighed.

    Dét menneske der fortæller om en idé og får naturlig respons på den – udvikler nye idéer på denne læring og dét kan afstedkomme geniale idéer der ikke er set før…

    Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.

    Tillad mig at anbefale en bog: “Det intelligente hjerte” af Margit Madhurima Rigtrup.

    Vh. Bo

  22. Per Feldvoss Olsen

    @Bo
    Man kan sige det sådan at vi i sidste ende skal stå med de ideer som vi kan og vil vælge med hjertet. Kunsten består i at gøre dette ‘kan’ til et ‘kvalificeret’ og medmenneskeligt bud.

    Det er først og fremmest ikke spor svært at opfinde noget som vil vælge med hjertet – men de valg kan let vise sig at have nogle uoverskuelige konsekvenser, fx går folk ind i politik fordi de har et godt hjerte. (Ikke mere om politik i denne omgang se evt. her: http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=2842 ).

    Der findes også utallige selvhjælps bøger som påstår at vi altid vælger rigtigt når vi bruger hjertet – det passer bare ikke…. for når hjernen går i flow er den netop i stand til at overbevise os om at vi bruger hjertet. Sorry, men vi har brug for en taktik som forhindre groupthink: Groupflow(tm), også når gruppen består af én. Først når den taktik er på plads kan vi også inddrage hjertet – altså ‘både og’.

    Det svære bliver at erkende at det at brug hjertet også er et ideal – men hvis vi påstår at vi gør det kan det være et tegn på at vi er OK, men ikke har ‘tænkt’ os godt nok om.

    Anonymitet skal naturligvis ikke være et ‘must’, men det kunne være en skole, et kartel(!) eller en ad-hoc interessegruppe, som står bag et kluster af ideer. Det væsentlige her er igen at fremstille noget som vi både ‘kan og vil’. Det vil sige at man kan inddrage forskellige fysiske eller virtuelle sociale net i processen, hvor nærheden er en faktor – men for os der skal vurdere ideen i sidste ende er det fortsat ‘kan og vil’ der er afgørende. Om ideen er fostret af en gruppe præster fra Kina eller HA’s bestyrelse er irrelevant – hvis slut ideen løser et væsentligt samfunds problem…. lige så lidt som at ideen vil kunne legitimere det som HA eller præsterne i øvrigt står for! ( At jeg er god til at få gode ideer betyder naturligvis IKKE at jeg er en fin fyr …. omvendt er der masser af ‘gode mennesker’ som bliver fascister når de får magten. )

    Altså der er flere kammeler vi må sluge – tanker med hjertet er OK, hjertet kan give os beslutningen: men ikke ‘ekstra’ legitimitet. Og mennesker der tænker med hjertet er OK, men deres ideer er ikke nødvendigvis ‘bedre’ end kynikerens. At vi har vores værdier i orden betyder IKKE at vi er bedre end de andre. – osv. generelt kan man sige at vores idealer ikke bidrager med legitimitet, hvilket vender de fleste af vores normale argumenter på hovedet.

    Det interessante spørgsmål her er: hvordan kan vi ‘også’ få hjertet med, altså hvordan kan vi eksempelvis inddrage de personer som berørers af vores beslutninger. Derfor giver det nogen gange god mening når første led i fødekæden kan være folkeskolen.

    De tekniske løsninger kan vi jo bruge på mange forskellige måder, bl.a.. til at kanalisere problemer/ideer: der hen hvor beslutningerne kan ske, der hvor viden befinder sig og derhen hvor konsekvenserne kan ske.
    Vh Per

  23. Bo Kalvslund

    @Per

    Det er et skægt koncept du har i støbeskeen.

    Jeg har kort læst på det link du henviste til og kan se at det er en proces der rækker helt fra Platon…

    Interessant – jeg ved ikke om jeg helt kan følge det – og sidder lidt med nogle billeder af en film – en fremtidsfilm med ikke helt gennemskuelige konsekvenser men jeg fornemmer klart dine reelle og velmente hensigter/idéer.

    Jeg er vel nok idealist men jeg forsøger ikke at prædike idealisme.

    Jeg henviser til en bog der smukt beskriver forfatterens og mange andres erfaringer med at leve efter andre principper end rent rationelle.

    Politik er naturligvis både et spørgsmål om holdninger og værdier men også og måske ikke mindst et spørgsmål om prioritering. Prioritering af ressourcer. Prioriteringerne sker vel efter rationelle principper – hvad kan bedst betale sig.

    Men som Lars Kolind foreslår i forslag 9 så kan en irrationel beslutning måske vise sig at være rigtig givtig også.

    Vi er vel egentlig enige om dette.

    Jeg kan se du også anerkender disse værdier og funderer over vejen for idéerne – en informationsmotervej uden filter hvor alle har adgang.

    Den proces er vel i fuld gang – medierne er utæmmelige – vi kan alle bidrage med ord og billeder idag via nettet – så een eller anden form for Matrix der samler trådene og viser os nye muligheder hilses velkommen..

    Bare for at blive i det uformelle fiktionsagtige billedsprog..;-))

    Det er egentlig svært at tale om det man ikke ved…

  24. Helle Munch Oldefar

    Prøv at vende de 10 ting om igen :-) Det skulle nok kunne give inspiration til, hvordan man vil gribe det an :-)
    God weekend til alle.

  25. Per Feldvoss Olsen

    @Bo …. med flere
    Du behøver ikke at forstå hele forhistorien – Platons filosofi er netop en eksklusiv klub. Forhistorien illustrerer bare hvad dette er et alternativ til. Det er dog ganske væsentligt at fx læren forstår hvilke faldgrupper der er når man skal implementere metoderne. Jeg har selv måtte gennempløje stakkevis af videnskabsfilosofi bøger – for blot at konstatere at dette faktisk er et lille hanefjed ‘forud’ for den moderne filosofi!

    Faktisk kan man sige at vi ikke altid behøver at forstår hvorfor noget virker – fx regning – men det er mere væsentligt at vide at det vi gør ikke giver utilsigtede bivirkninger og risiko. Lad mig så alligevel ‘prøve’ at tegne et sammenhængende pixibog-billed af forskellene. Som I kan se kan man med fordel vende “næsten alt” på hovedet (Anders Samuelsen er også undtaget), hvorved alle Lars’ 10 punkter på prag-magisk vis kan blive opfyldt…..! (Helle du har helt ret! )

    Den gamle poltiske/værdibaserede model byggede på at man ‘frem for alt andet’ skal kunne reproducere vores værdier og idealer (det som filosofien kalder Det gode, Det skønne og Det sande). Denne strategi har den ubehagelige bivirkning at man derved legitimere angreb på “anderledes troende” – det kan være et retorisk angreb, et karaktermord eller direkte krig. For at perspektiverne kan vi her påpege at politik dermed ikke adskiller sig væsentligt fra de ‘gammeldags’ sekteriske religioner (herunder “new age”) – altså før Luther, hvor religionen “krævede” at man udsætter sig selv for en eller anden form for normalisering/uddannelse/selvudvikling…. for at leve op til et påstået (trosbaseret/guddommeligt) ideal eller formål. Hvilke reelle alternativer har vi til dette (værdibaserede/eksistentielle?!) paradigme?

    Videnskabsfilosofien stod over for det samme problem for 70-90 år siden, hvor mange helt alvorligt mente, at videnskaben kunne måle/analysere alt. Positivisterne mente fx at man kunne finde psykologiske/kognitive forklaringer på hvorfor folk opførte sig som de gjorde, og god adfærd kunne derfor reproduceres via terapi. Det viser sig at mange af de intimteknologier man opdagede den gang, kan bruges i dag til at skabe oplevelsen af “lykke”, flow ol. Dette gamle positivistiske videnskabssyn er stadigt det vi ser blandt lægfolk, og visse fagfolk, i dag (desværre). Videnskaben erkendte dog (ca. 1933 kl. 15!), at vi kun kan forholde eksperimenterende til sandheden – lidt mere som trail and error.

    Den eksperimenterende tilgang bliver naturligvis uetisk når den retter sig mod vores medmennesker. Men hvis vi (eksperimentelt) går i den anden grøft og totalt fraskriver os retten til at påvirke og eksperimentere med mennesker sker der faktisk noget uhyre interessant. For alle de gode kræfter, vi har bugt på dette “besværlige” arbejde, kan så bruges på at eksperimenter med alt muligt andet! Det ‘løser’ ikke problemerne, men giver en række andre dimensioner af kaos – hvad kan vi så holde os til?

    Et nye og mere demokratiske alternativ skal altså være designet til at vi kan arbejde mere eksperimenterende med den viden vi fremstiller (produktet/purpose) . Hvor vi i det gamle system kunne påstå at vi søgte efter sandheden – må vi i det nye system sige “dette forslag er vores seneste bud på en bedre løsning”. Vi må altså fraskrive os retten til at påstå at dette er “den bedst løsning”, og vi må erkende at nogen kan komme forbi med en bedre ide i morgen.

    Til forskel fra det gamle ideal/værdi reproducerede system er det derfor også interessant at spøge: “hvad nyt kan og vil ‘du’ bringe ind i verden”. Menneskesynet i det gamle system var altså – i praksis – at vi skulle tilpasse os det gældende værdifælleskab. Men i det nye paradigme har vi erkendt at det er langt mere værd at hjælpe den enkelte med at ‘udvide’ fællesskabet – altså bør vi frem for at “normalisere hinanden” hellere hjælpe hinanden med at udfolde/bevare vores unikke forskelligheder. Dybest set er det ganske uinteressant at forsøge at påvirke folk, det er langt mere interessant at få dem til at påvirke verden. (Vi kan så alligevel blive påvirket af dette, fx ved at drikke alle de nye øl de finder på. :-)

    Forskellen er altså dybest set at vi nu kan vælge et ‘bevidst’ paradigme skifte – for at gøre det som Bo siger allerede pågår, bare noget mere effektivt og systematisk.

    Fra at vi ubevidst men særdeles effektivt “ensretter folk” – skifter vi til et paradigme som sætter tolerance, værdsættelse og “kapitalisering” af forskelligheder ind i et ‘bevidst designet system’. Alternativets legitimitet bygger nu på en radikal erkendelse: et system som forsøger at fjerne/neglegere vores forskelligheder gør i praksis “dobbelt” skade, dels ved overhovedet at bruge ressourcer på dette formål, og dels ved at ødelægge det værdifulde produkt vi reelt kunne have fremstillet med forskellen som trædesten.

    Jeg skal jo nok prøve at skrive dette igen og igen, på en ny og bedre måde i næste uge. Beklager at det blev så langt. Hvis man skulle vride jeres hjerne yderligere i weekenden, kan udfordringen være at overveje hvordan et sådant system skal designes: Hvorledes kan vi gøre dette uden tvang, samtidigt med at vi ikke bare falder tilbage i den gamle vane?
    Vh Per

  26. Lars Kolind

    Også en kommentar til Bo: Jeg ser absolut ikke nettet som en erstatning for personlig og direkte kontakt. Men de to kan spille rigtig godt sammen og styrke hinanden.

  27. Bo Kalvslund

    Ja det mener og har jeg også selv erfaring med er tilfældet.

    Dét jeg mente med fremmedgørelse var i forhold til de muligheder for eventuelle anonyme indberetninger af forslag til “State of the street/city/state..”

    Dette kunne være et uforpligtende medie for useriøse provokatører eller hvad ved jeg.

    Men som Per foreslår så kunne dette system kombineres med fysiske eller virtuelle net der opfanger de gode/brugbare idéer og hvor disse socialiseres.

    Jeg opfatter bestemt internettet som noget positivt – noget der også kan bringe mennesker tættere sammen.

    Jeg opfatter Pers koncept/tanke som en form for nihilisme – ikke forstået som noget negativt – men som et neutralt udgangspunkt der ikke er dømmende eller forudindtaget.

    Det kan jo bringe folk sammen og lytte/være åbne for de indkomne idéer.

    Dét er også tanken/metoden bag nogle af de teknikker der beskrives af folk der beskæftiger sig med kropsbevidsthed har – og som ofte tit bliver tolket som missionerende og religiøst anlagt.

    -En åbenhed for de signaler der kan vise sig når vi giver os selv ro til ikke at handle/tænke hele tiden..

    Så måske kan vi både “designe” et system til vores ydre samfund og samtidig lære noget om vores egne muligheder for at få mere overskud.

    -et overskud der kan smitte af på andre..

    Det er ikke så farligt endda.

  28. Per Feldvoss Olsen

    @Bo
    Citat: ” Problemet er bare at hvis vi går i gang med os selv ……Ja, så bliver vi aldrig nogen sinde færdige. Og al den tid, vi burde bruge på at realisere en mere logisk almenmenneskelig tilværelse opbruges i stedet på at kæmpe mod os selv.” Neg det var nu ikke Bo der skrev det. (**

    Det er utroligt godt set, (eller har jeg for en gang skyld udtrykt mig lidt for klart?), hvis ikke der var et stærkt sociale element er der naturligvis tale om Nihilisme. På den måde er blogs naturligvis ikke den gave de kunne være, for hvis vi alle bare sidder og skriverindlæg uden at det bliver til mere – så er det bare rendyrket ego-expo. Perceptions fælden forstærkes af at hjernen altid “belønner os” når vi tror at vi har ret, eller når vi får en negativ bekræftet – altså er blogs, selvudvikling og deltagelse i det repræsentative-demokrati stærk vanedannede og kan meget vel blive til en “negativ nihilisme”.

    Problemet er altså i høj grad at holde Ego i skak, bl.a. ved at bruge en fælles praksis. Hvis man bare laver useriøse provokationer vil ens indlæg bare “dø”, fidusen er at et sådant system skal medvirke til kvalificere de ideer som man stopper ind i det – altså vil kun ideer eller provokationer som kan bruges til noget kommer videre i systemet. Der er et par tricks man kan bruge her – bl.a. kunne man sige at kun en accept fra ens “virtuelle venner” ville kvalificere dette … eller noget radikalt andet ….

    Man kunne altså forestille sig et system hvor Lars’ forslag om 40% skat blev implementeret for flere grupper i landet, uden politisk mellemkomst – men fordi der er folk der godt vil prøve det. Men i princippet behøver de der prøver det ikke at vide at det var Lars der fik ideen! Lars behøver heller ikke at vide at det sker – hvorved vi undgår at han påvirker resultatet – men hvis det vinker positivt kan det være at “Lars’ gruppe” i sidste ende skal “hædres” for sit input ….. osv. osv.

    Det vi kan er altså at give hr. Bachmann et redskab, så vi ikke bare høre ekkoet af hans Ego – men vi kan nyde hans “selvoptagelser” og udfolde hans vision!

    Vh Per – (** Læs endnu mindre på http://www.blachman.com/ – lad muren falde igen i dag!

  29. Frank Calberg

    Her er et super ½ times interview med Clayton Christensen om disruptive innovation som jeg kan anbefale at lytte til:

    http://www.hewittassociates.com/Intl/NA/en-US/KnowledgeCenter/Podcasts/ArticleDetail.aspx?cid=7835

    Clayton Christensen diskuterer bl.a. anvendelse indenfor transport, uddannelse og sundhed.

  30. Thomas Eriksen

    Hmm sjovt som ting kan vendes på hovedet. Det må altså i “virkeligheden” betyde at Lars Kolinds ærinde (også) er et opgør med realisterne og altså ikke realisternes soldater; bureakraterne. Bureakraten er den som i praksis udføre den, af den pågældende ledelse, iværksatte strategi. Realisten er den som troligt ved hvad virkeligheden handler om, og derfor fortæller bureakraten hvordan virkeligheden hænger sammen. Realisten har altså tegnet og fortalt hvordan bureakratiet skal hænge sammen. Realisten kan derfor proklameres som leder. Som leder af virkeligheden. Så hvordan kan Lars Kolind dog rette skytset mod bureakraterne (alene) og ikke også realisterne?

  31. John L. Christensen

    Enkel løsning, der kan fjerne underskud på statsfinancerne i eet hug.

    Fjern fradrag på pensionsopsparinger.
    Ved at fjerne dette “gode” for de “velstillede” i samfundet og på “normal” vis spare op, kan underskuddet fjernes på statsfinanserne i ét hug uden det går ud over nogen. Kun fordele.

    Statssubsidieret pensionsopsparing i sin nuværende form er det mest asociale system man kan tænke sig + de enorme summer der samles i store pensionsformuer, har kun ét eneste mål. Spekulation for ”egen” vindings skyld. Mere en 90% af hele finanskrisen kan føres hen til disse store ”golde” formuer til fornøjelse for de velstillede og spekulanter.

    90% ville spare op på anden vis, herunder i egen bolig, hvis der ikke var statstilskud til opsparing i pensionfonde. Bekræfter en klart usund opsparigsform.
    på statens regning bliver velstillede i deres seniorliv mere velstillede , og de der ikke har haft muligheden, nærmer sig fattigdomsgrænsen. Kan det være mere diskriminerende overfor de svagere grupper i samfundet ?

    Jeg har en blok, hvor der er flere klare budskaber om forbedringer i samfundet. Se

    http://alternativ-politik.blogspot.com/2009/08/pensionsopsparing.html

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.