Yet, what have we done so far?

Covering the wound, treating the symptom, making incremental change in law, etc. will not serve our kids nor the future any good.

What kind of competence (vs. knowledge) we want our kids to develop (vs. to have) as they are creating (vs. To cope with) the future?

What’re your answer? What have you done or seen other people doing as example?

http://www.sciencedaily.com/re....._ss=reddit

Why are some students cannot sit still in the class? What kind of teaching model do we need so we can match their learning model?

Ladies and gentlemen: I think it’s urgent to speed up this change. To all teachers / coaches / professors / facilitators / moderators / development helpers / learning guides / learning architects: Just do it.

http://www.youtube.com/watch?v.....re=channel

(His speech about education starts at 13:00)

A better version is the animated version but only last for ca. 11 minutes:

http://www.youtube.com/watch?v.....re=channel

Enjoy and be inspired.

http://educationinnovation.typ.....esign.html

Mit bud på dit spørgsmål er altså, at den drivende faktor er en modenhed/erkendelse inden for den knowhow jeg hele tiden taler om! Hvem der skal gøre det er principielt sekundært, men det vil umiddelbart være eleverne selv, som har lettest ved at udfolde denne knowhow til sig. Pointen er at der ikke skal så meget “ekstra” til – altså ingen politiske dagsordner.

Bagrund: Jeg er ikke tilhænger at revolutioner, men af positive revolutioner. Hvilket vil sige at en revolution ikke skal betyde ændringer for ‘folk i almindelighed’ – forandringer er altså konsekvensen af forbedringer der slog fejl! Allan Novembers bud er derfor helt i tråd med hvad der allerede foregår i børnehøjde, altså hvis vi giver eleverne muligheden så samarbejder de. Enhver der træder ind i skolens spille/computer rum vil opleve dette “live”. Denne vilje til samarbejde, og til at skabe, kan sættes i system. Det er for mig at se ganske væsentligt at sige at der ikke er tale om et “behov”, men at der er en individuel vilje til at skabe noget værdifuldt som vi ‘ikke’ kan forudse – noget som vi kan for-styre hvis vi prøver at styre. (**

Det vi ønsker er altså at eleverne selv kan opfinde sociale løsninger, som nok er noget af det sværeste der findes.

Den afgørende faktor er ganske simpelt, nemlig at finde nogle fælles ‘redskaber’ som kan læres. De findes inden for musikken, de finde i form af det skrevne ord, tallene og med samme enkel teknik kan vi lære børnene selv at bruge deres vilje til samarbejde (med mere) på den positiv måde.
Vh Per
(**I sin negative form bliver dette til en indadvendt narcissistiske aktivitet, fx visse former for coaching eller “selvudvikling”. Der er også en masse mellemformer, men i sin mest positive form bliver udviklingen en ‘totalt’ udadvendt aktivitet, som skaber en eller anden værdi for fællesskabet. Eksemplificeret via Blachmann kan vi godt se at geniet ikke selv kan fortælle os præcis hvad han gør, og måske slet ikke hvordan andre kan gøre det samme for et andet felt. Det er heller ikke forventeligt da vi ‘ikke kan’ analysere/forklare alle menneskelige sammenspil. Peter Bastian har i øvrigt været inde på mange af de samme spor, men er desværre endt helt ude i hampen, med nogle meget sympatiske og ‘intelligent’ analyser.

As I understand Mr. November’s message, he talks about the need to move from “command-and-control” to focus on, for example, individual needs and collaboration.

A question to you:
Who needs to continuously try new things out to create the urgently needed change? The coaches/teachers/helpers, the students/participants/learners, the parents, the school administration, managers at companies for which students work/will work?

As I see it, the need to renew education is so strong, that everyone needs to participate in developing / innovating education.

http://educationinnovation.typ.....ember.html